Spise med Price… i Tallinn

Det estiske køkken minder på mange måder om noget, vi kender. Det er en fusion af Skandinavien, Tyskland og Rusland, så her vil du både finde sild, frikadeller, schnitzler, supper og noget, der minder om rugbrød. Derudover er der tit vildtretter på menuen og om efteråret bær og svampe, som er indsamlet i de mange skove, som Estland rummer. Og af en eller anden grund er esterne også vilde med havtorn. 

Den gamle bydel i Tallinn byder på mange fine og også lidt dyre restauranter, når man tænker på, at vi befinder os i Baltikum. Prisen hænger utvivlsomt sammen med mængden af turister, som er begyndt at finde vej til smukke Tallinn. 

Den hemmelige dør

Første aften gav vi os i kast med en lille skattejagt. På nettet havde Rasmus læst om en bar, hvor de også serverer mad. Den ligger i den gamle bydel, men uden skiltning eller anden reklame. Du skal simpelthen vide, hvor den er OG kunne koden til dørtelefonen! Se nu bliver det spændende!

Vi gik fra vores hotel Rija Old Town Hotel og gennem hele den gamle bydel. Undervejs kiggede vi på alle menukort, som vi kom forbi, men vi kunne ikke rigtig beslutte os. Den hemmelige bar, som Rasmus havde læst om, blev ved med at rumstere i vores baghoveder. Og pludselig stod vi foran den smukke blå og røde dør. Skulle vi, eller skulle vi ikke prøve at trykke på dørtelefonen? Som altid spurgte vi os selv: Hvad er det værste, der kan ske? Vi trykkede koden, og vupti… døren gik op!

Men hvad kunne vi forvente, når vi gik op ad trappen? Vi havde ingen anelse. Vi kunne høre glas og tallerkener klirre, så vi måtte jo være på rette vej.

Bar og restaurant

Da vi kom ind i baren, sad der en del unge mennesker med vin og øl. Vi så også folk, som spiste. Mens vi kiggede på menukortet, bestilte vi en øl og en sodavand. Der var ikke mange retter på menuen, men dem der var, lå på et fornuftigt prisleje med hovedretter på mellem 5 og 9 Euro. 

Anne Marie valgte svinekoteletter, som kom med kartofler, rødbedesalat, toastbrød og rigeligt med brun “mormor-sovs”.

Rasmus var lykkelig over at sætte tænderne i frikadeller med kartoffelmos, peberrodssovs, rødbeder og syltede agurker. Det lyder måske som en mærkelig blanding, men fungerede rigtig godt sammen. 

Vi betalte i alt 260 kroner for to hovedretter, to øl og to sodavand.

Hvis du forventer finere fransk madlavning på denne bar, så er du gået forkert. Men vil du have en sjov oplevelse med mormor-mad eller blot et glas vin eller en øl, så kunne dette sted godt være noget for dig. De har åbent alle ugens 7 dage. 

Er du også blevet nysgerrig efter at finde den hemmelige bar i Tallinn? Så kan vi afsløre, at den hedder NoKu og ligger på gaden Pikk 5 (det er Rasmus stadig ikke blevet for gammel til at grine af!) Koden til dørtelefonen er 2580. Hvad venter du på? 😉

Mere mormor-mad

På en eller anden måde fortsatte vi med at gå på jagt efter rigtig “mormor-mad” som frikadeller, biksemad, schnitzler og brun sovs. Retter som altid taler til Rasmus’ hjerte.

Næste måltid fandt vi i kælderen hos Vaneama Juures. Der var gamle fotos på væggene, og dørhåndtagene var sjovt nok gamle strygejern.

Her spiste Rasmus biksemad med spejlæg, lækker løgkompot og rigeligt med dejlig frisk dild. Det smagte som noget, man kunne have fået på en restaurant i Danmark. Og Rasmus var glad. Det kom på bordet anrettet i panden, det var stegt i. Fin detalje.

Anne Marie fik denne dag lammefrikadeller med brasede kartofler, rødbedesalat og pebersovs. Det var en udmærket ret uden dog at være formidabel. Vi gav i alt 264 kr for hver en hovedret samt en øl og en cider. 

Talupood-Kohvik

Vi var blevet så glade for estisk mormor-mad, så vi besluttede at forfølge denne trend endnu engang.

Anne Marie havde på rejsebloggen Cammi.dk læst om den lille hyggelige restaurant Talupood-Kohvik, som ligger i det gamle, charmerende arbejderkvarter Kalamaja.

Her bruges gode råvarer fra en lokal bondegård. Menuen skrives op på en tavle – på estisk! Og skifter hver dag. Men manden bag disken kunne fint fortælle os på engelsk, hvad vi havde af valgmuligheder.

Rasmus hoppede endnu engang på frikadeller, mens Anne Marie prøvede deres schnitzel.

Vi betalte i alt 125 kr for to hovedretter og to lokale sodavand.

 

Restauranten ligger i underetagen af et af de traditionelle Tallinn-huse. Det er næsten som en labyrint at gå igennem, og det er indrettet hyggeligt med sofaer, lænestole og klaverer.
Retfærdighedsvist skal det siges, at vi først hev kameraet frem, da alle de andre var gået.

Sygt store hotdogs

Linda, som også har en dansk rejseblog, havde skrevet til os og fortalt om de vildeste hjemmelavede pommes fritter og et menukort med så mange hotdogs, at det nærmest var umuligt at vælge. Hotdogbaren Hotokas ville vi selvfølgelig gerne finde, så vi gik endnu engang ud af den gamle by for at lede efter den lille restaurant, som kun serverer hotdogs. 

Stedet var hyggeligt og farverigt indrettet, og vores tænder løb allerede i vand ved tanken om de pommes fritter og hotdogs, som vi snart skulle spise. Vi undrede os dog lidt, da vi så menukortet, og der “kun” var 8 forskellige hotdogs at vælge imellem. Det var jo selvfølgelig rigeligt, men vi havde bare forestillet os noget andet ud fra det, som Linda havde skrevet til os.  

Da maden kom, stod det også klart for os, at det var slut med de hjemmelavede pommes frites. Om stedet havde skiftet ejer eller bare skiftet kok, ved vi ikke, men konceptet er ikke det samme, som da Linda besøgte restauranten.

Hotdogs’ne var der ikke noget at udsætte på. De var kæmpe store og super lækre.

Rasmus prøvede hotdogen NY med bacon, bbq sauce, røget paprika-sennep mayo og ost. Dog manglede der karameliserede løg, som de ellers havde reklameret med.

Anne Marie satte tænderne i en Tasts like Estonia hotdog med syltede agurker, rødbeder, syltede rødløg, tomater og pamesan.  

Samlet pris for to store hotdogs med fritter og to colaer var 157 kr. – og det kunne man nok også næsten have fået det for på en dansk grillbar!

Vi må dog sande, at vi var skuffede, da vi gik derfra igen. Vi havde jo glædet os usigeligt til de hjemmeskårne pommes frites. Men altså, ting og steder ændrer sig over tid – og ikke altid til det bedre.

Skulle du stadig have lyst til at finde Hotokas, så ligger den tæt på den gamle bydel på adressen Toompuiestee 16.

Pandekagehuset

Anne Marie havde hjemmefra læst om pandekagehuset Kompressor. Det ligger centralt i den gamle bydel, og vi gik forbi mange gange. Den sidste dag besluttede vi, at pandekager skulle være vores frokost.

Lokalet er stort og lidt industri-agtigt, og bordene er meget massive og fylder en god del af rummet, så hygge er ikke ligefrem det prædikat, vi vil sætte på stedet. Til gengæld har de et menukort med ca. 50 pandekager med forskelligt fyld. Og pandekagerne smagte himmelsk! Helt nystegte og varme og med det lækreste fyld.

Rasmus prøvede en pandekage med bacon og røget ost. Anne Marie fik en med varmrøget laks. Den samlede regning for to pandekager plus en øl og en sodavand beløb sig til 110 kr. 

Turens bedste madoplevelse

Vi havde hjemmefra læst om restauranten Rataskaevu 16, som ligger på selvsamme adresse. De har åbenbart ikke kunne finde et godt navn til restauranten og derfor bare kaldt den adressen. Så ved man da også, hvor man skal gå hen.

Vi forsøgte at bestille et bord til aftensmad, men det var helt umuligt. Alt optaget! Der er altså en grund til, at dette sted har fået 5,0 på TripAdvisor. Derfor kom vi dagen efter til frokost, og det kom vi ikke til at fortryde!

Menukortet til både frokost og aften er ens, så hvis du har god appetit midt på dagen, kan du lige så godt vælge dette tidspunkt. Vi fik først lækkert hjemmebagt maltbrød samt en lille appetizer i form af rugbrødschips med rødbedehummus. 

Til forret valgte vi henholdsvis slow-roasted Duck tartare med vinbraserede pære, kapers, rucola og gulerodscreme og en svampesuppe med elg og grønne urter.

 

Som hovedretter smagte vi på “svinevinge” – braiseret svineskulder med svampe, savoykål, æble og salvie samt på elg med blomkålscreme, rodfrugter og glace. Yderst lækkert begge dele.

 

Den samlede regning lød på 426 kr. inklusiv en øl og en cider, og vi må sige, at det er en hel fair pris for dette udsøgte måltid mad.

Mormor-mad, pandekager eller gourmetmad. Tallinn byder på det hele og til en overkommelig pris. Hvis du rejser til Tallinn og besøger nogle spændende restauranter, så vil vi rigtig gerne høre om det.

Læs også: Montenegro

Læs også: Spise med Price… i Warszawa

Eller se alle vores blogindlæg fra Estland

Vi bliver utrolig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi deler blogindlæg, når vi har skrevet nye og kommer med rejsebilleder, når vi er på farten. Næste tur går til Nordmakedonien og Kosovo i Påsken 2019.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin
  1. Det lyder rigtig sjovt med den hemmelige restaurant.
    Lidt sjovt koncept.
    Det var da ærgerligt med den hotdogbar.
    Jeg kan også se på jeres billeder når jeg sammenligner med mine at konceptet er skiftet.
    Det var sgu en snoldet klat købe fritter I har fået der.
    Jeg har også skrevet en opdatering på min blog, så tak for oplysningen…

    • twodanesontour says:

      Hej Linda
      Dejligt at høre fra dig. Ja, den hemmelige bar var klart et hit! Det var så spændende at prøve at finde dette sted.
      Og godt, at du har opdateret dit blogindlæg. Det ville jo være ærgerligt, hvis andre også skulle gå forgæves efter de bedste fritter i Tallinn. Men sådan er det jo nogle gange. Hvad der var godt i går, er ikke nødvendigvis lige så godt i morgen.
      Hygge hejsa
      Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.