Tallinn er meget mere end den gamle bydel

Der er ingen tvivl om, at den gamle bydel i Tallinn er utrolig smuk og meget berømt. Der er virkelig god grund til, at den er på Unescos Verdensafsliste. Vi bosatte os derfor inden for de gamle middelaldermure og nød vores gåture rundt i byen både dag og aften. 

En del mennesker bliver så glade for den gamle by, eller besøger Tallinn i så kort tid, at de slet ikke når at udforske resten af hovedstaden. Og det er synd, synes vi. For byen har selvfølgelig mere og andet at byde på end middelalder.

Kalamaja

Tæt på Old Town ligger det gamle, charmerende arbejderkvarter Kalamaja.  Kalamaja betyder fiskerhus, da det er fra denne bydel, at der er blevet fisket og handlet fisk i århundreder.

Bydelen Kalamaja, Tallinn, Estland

Det ændrede sig dog i slutningen af 1800-tallet, da der blev anlagt en jernbane til St. Petersborg. Industrialiseringen gjorde sit indtog i kvarteret med masser af fabrikker til følge. Og fabrikker betød nye arbejdspladser og derved mangel på boliger. I 1920’erne og 30’erne blev der derfor opført masser af arbejderboliger for at følge med fabrikkernes efterspørgsel.

Flot hus i Kalamaja, Tallinn, Estland

 

Tallinn huse, Kalamaja, Estland

En del af disse traditionelle, farverige træhuse ligger her stadig. De karakteristiske boliger er oftest i to eller tre etager og med hovedindgangen med et lille udhæng placeret midt for. Indvendig er der lejligheder til begge sider og en trappeopgang i midten. Husene er unikke for byen og bliver i dag kaldt for “Tallinn huse”

Trabant og Tallinn hus, Kalamaja, Estland

 

Tallinn hus, Kalamaja, Tallinn, Estland

Telliskivi Creative City

I et af Kalamajas tidligere fabriksområde er der nu indrettet et stort kreativt center med restauranter, caféer, barer og designbutikker. På husmurene er der street art, og området er præget af en ung og sprudlende energi.

Street art, Kalamaja, Tallinn, Estland

Lige ved siden af finder du DEPOO og markedsområdet Balti Jaam, som byder på endnu flere restauranter, street food, specialøl, frugt og grønt, slagter og fiskehandler samt designertøj, antikviteter og kunsthåndværk.

Der er rigeligt at gå på opdagelse i inden for meget kort afstand.

Graffiti, Kalamaja, Tallinn

Sporvogn

En af de første dage købte vi et kort til offentlige transportmidler og tankede det op til tre dage. Kortet kostede 2 Euro, som man får tilbage, når man afleverer kortet igen. Fri transport i tre dage kostede 5 Euro.

Derefter var der fri kørsel i busser og på de fire sporvognslinjer, som går gennem byen. De krydser alle hinanden på stoppestedet Hobujaama.

Vi besluttede at tage Sporvognslinje nr. 1 til enden for på den måde at se noget mere af Tallinn. Der stod vi af ved Kadriorg palace og gik en tur op for at se slottet udefra. Det blev bygget af den russiske Zar Peter den Store i 1718, som et “lille” sommerhus til hans anden kone Katharina den 1 af Rusland. 

Slot i Tallinn, Estland

Vi hoppede igen på linje 1 og tog den nu til den anden ende Kopli, som skulle være et dårligt område med narkomaner og alkoholikere. Vi så dog intet ud over boligblokke, grønne områder og havet. Og det forlyder, at denne del af Tallinn snart skal byfornys. 

Sporvogn i Tallinn, Estland

Vil du se flere af de flotte Tallinn huse, men have dem lidt mere for dig selv end dem i Kalamaja, så tag sporvogn nr. 2 eller 4 til området mellem stoppestederne Keskturg og Bussijaam.

Det smarte ved alle sporvognslinjerne er, at de kører i ring, så man kan bare blive siddende, hvis man kommer til enden og ikke ønsker at stå af. Så kører den snart tilbage mod centrum igen. 

Rasmus i sporvogn, Tallinn, Estland

Shopping

Tøj og sko er billigere i Estland end i Danmark, og mange af de samme mærker fås her. Derfor kan en shoppetur måske være interessant.

Vi tog sporvogn nr. 1 fra den gamle bydel ved stoppestedet Linnahall til Hobujaama, hvor der ligger flere shoppingcentre bl.a. Viru, som til forveksling ligner noget, som kunne have ligget i Danmark.

Rasmus købte to par sko og sparede omkring 30% i forhold til priserne i Danmark.

Ønsker du endnu mere shopping, så tag sporvogn nr. 2, til stoppestedet Ülemiste jaam, hvor centeret T1 ligger. Kører du en lille smule længere kommer du direkte i lufthavnen og sporvognen stopper lige foran terminalen. Nemmere bliver det ikke.

Street art, Tallinn, Estland

Læs også: På jagt efter danske spor i Tallinn

Læs også: Lissabon

Følg os på Facebook Two Danes On Tour, hvor du kan se meget mere om vores rejser forskellige steder rundt i verden. Næste tur går til Nordmakedonien og Kosovo i påsken 2019.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.