Det gamle Dubai

Det gamle Dubai

Vi har efterhånden været i Dubai en håndfuld gange. Her er det blevet en tradition for os altid lige at nå en tur rundt i den gamle traditionelle del af Dubai.

Solnedgang, Det gamle Dubai

The Creek

Dubai by udsprang i middelalderen omkring flodmundingen “The Creek”, hvor der blev handlet og dykket efter perler. Området omkring floden er i dag blevet en turistattraktion. Og ikke uden grund. 

Lækker frokost ved The Creek

På den ene side af floden i bydelen Bur Dubai ligger der mange små restauranter med mellemøstlig mad og en bazar kaldet The Old Souk fyldt med turister og souvenirs. Her kan du købe tørklæder, t-shirts, snabelsko og meget, meget mere.

Snabelsko i bazaren

 

Bazaren i Det gamle Dubai

Desværre er souken en meget turistet oplevelse, da en Dubai’er aldrig ville handle her. Men hvad endnu værre er: Sælgerne råber efter dig, skælder dig ud, hvis du ikke vil købe og bliver ret grove i munden. Det har de jo ingen grund til, men det er åbenbart blevet kutyme.

Har du aldrig være i en bazar før, er det selvfølgelig en oplevelse at gå i gennem og se på alt det, som faldbydes. Men egentlig er det ikke en særlig god oplevelse. Alligevel tager vi en tur igennem hver gang. Forstå det hvem der kan.

En flot moske, Dubai

Deira – på den anden side af The Creek

På den anden side af The Creek i bydelen Deira Dubai bliver de store dhow-både stadig lastet af arbejdere fra bl.a. Indien og Pakistan. Vi går altid en tur langs kajen og ser, hvad der står klar til lastning og losning.

Indiske arbejdere slapper af, Dubai

Det er også i Deira, at man finder masser af eksotiske og velduftende krydderier og den store guldsouk. Stemningen er knapt så intens som i Bur Dubai, selv om man selvfølgelig også her bliver faldbudt både det ene og det andet.

Krydderibazaren, Dubai

Vil man over creek’en, sejler der hele tiden små både i pendulfart. Disse vandtaxaer bliver kaldt abra’s og koster kun 1 dirham pr. overfart. Du stiger bare om bord, og betaler til bådsmanden. Regn ikke med at få en billet. 

Der er to “vandtaxastationer” på hver side af The Creek, og der er sjældent lang kø. Den ene rute sejler i døgndrift. Den anden fra kl. 5 morgen til midnat.

Det er ofte en fin kulturel oplevelse at sejle med. Her blander turister og lokale sig på overfarten. Med andre ord – det er selvfølgelig en turistattraktion. Men det er samtidig hverdag for de mennesker, som bor og arbejder i området.

The Creek, Det gamle Dubai

 

The creek, Det gamle Dubai

Vi går også altid en tur i guldsouken. Ikke fordi vi skal købe noget, men det er os hver gang ubegribeligt, hvor meget guld der hænger i vinduerne – for slet ikke at tale om alt det, som fylder butikkerne. Hvem er det egentlig, der køber alle disse overdådige smykker?

Guld i lange baner, Dubai

Og her lige uden for guldsouken finder vi altid en lille kebab til 5-7 kr. Det er blevet en tradition, at vi altid skal der forbi for lige at smage, om de stadig smager ligeså godt som sidst.

Dubai museum

Sidste gang slog vi også vejen forbi Dubai museum og Al Fahidi Fort, som ligger i Bur Dubai. Her kan man se, hvordan byen har udviklet sig fra ørken til futuristisk millionby på kun ca. 50 år.

Dubai museum

 

Våben på Dubai museum

Det var rørende billigt at komme ind – 3 dirham for voksne og 1 dirham for børn, så det er ikke det, som skal afholde dig for at kigge indenfor. 

Museet har en fin og informativ udstilling, uden dog at være en oplevelse i verdensklasse. Men vil du gerne blive lidt klogere på det sted, du befinder dig, så er det et fint sted at starte.

Udstilling fra Dubai museeum

Har du aldrig været i Dubai før, så er det klart et besøg værd at gå en tur i det gamle Dubai – turistet eller ej.

Du er meget velkommen til at se flere billeder fra vores rejser på vores Facebook-side Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour. 

Læs også: Sheikh Zayed Grand Mosque

Læs også: På jagt efter en oryx

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.