Tel Aviv – mellem havet og ørkenen
Tel Aviv er, i modsætning til nærmest alle andre byer i Israel, en moderne storby. Den er bygget i ørkensand for omkring 100 år siden, på kanten af Middelhavet og lige nord for den gamle arabiske by Jaffa.
Tel Aviv er på alle måder en meget frisindet by i forhold til den ultraortodokse Jerusalem. Ja, man kan vel nærmest sige, at de to byer har et søskendeforhold, hvor Jerusalem er den fornuftige storebror, mens Tel Aviv er den rebelske lillebror.
På jagt efter Bauhaus
Vi ville gerne blive klogere på Bauhaus-arkitekturen, som kom til Tel Aviv i 1930’erne, og som her blev tilpasset Middelhavsklimaet og fik sit eget udtryk, hvor de oprindelige lige streger og minimalistiske karaktertræk ikke altid blev overholdt.
Der er i dag omkring 4000 Bauhausbygninger i Tel Aviv, som derfor også går under navnet “The White City”.
Det moderne liv i Tel Aviv
Den moderne “Tel Avivian” lever et travlt liv. Der skal hives en høj løn ind for at betale for den dyre husleje og de mange cafe latte, på de smarte caféer.
Fredag eftermiddag kl. 17 begynder “shabat”, og hele Israel lukker mere eller mindre ned. Også Tel Aviv har mange lukkede butikker og restauranter, så de unge flokkes på de få steder, der endnu har åbent, og der spilles latinamerikanske rytmer på stranden.
Matkot
Eldad havde desværre ikke tid til at gå med, så i stedet havde Diana inviteret en af deres venner fra Tyrkiet med på tur. Vi gik i timevis; så kvarterer, pladser, parker og boulevarder. Spiste hummus og drak te (ja, altså ikke Rasmus!), mens snakken gik lystigt på dansk, engelsk og spansk. Det er fantastisk at have gode venner mange forskellige steder i verden, som man kan besøge.
Two Danes On Tour. Her lægger vi billeder ud og kommer med updates, når vi er på tur. Vi har også en Instragram-profil: @twodanesontour
Danish Adventurer says:
Tel Aviv er en sjov anderledes lille storby med mange kontraster. Skøn tur i havde 🙂
Anne Marie og Rasmus says:
Tak for din hilsen Bettina.
Ja, Tel Aviv er et sjovt bekendtskab og byen vokser på os for hver gang, vi besøger den. Nu føler vi snart, at vi kan finde rundt i de forskellige kvarterer.