At rejse til Iran er ikke helt lige så ukompliceret som at rejse til et land i Europa. Der er nogle forskellige ting, som det er godt (og nødvendigt) at have styr på inden afrejse.

Der er flere flyselskaber, som flyver til Teheran. Vi var med AeroFlot over Moskva, men vi har også hørt om KLM via Amsterdam, Austrian over Wien og Turkish Airlines via Istanbul. Fælles for dem alle er, at de lander midt om natten i Teheran.

I en periode har Mahan Air (et iransk flyselskab) haft direkte rute mellem København og Teheran, men denne rute er igen nedlagt, ifølge rygterne fordi Mahan Air ønskede bevæbnede vagter ombord på flyet. Det kunne de ikke acceptere i Københavns lufthavn. Flyselskabet reklamerer dog stadig med ruten på deres indenrigsfly i Iran.

Ønsker man at købe indenrigsflybilletter hjemmefra, kan det kun ske via hjemmesiden bravofly.dk. Vi købte en enkeltbillet til Shiraz, og det virkede upåklageligt.

Om at søge visum

Man skal beslutte, om man vil søge visum hjemmefra eller få det ”on arrival”, når man lander i Teheran, Shiraz eller Isfahan. Det er de tre byer vi har hørt om, som giver Visa on arrival.

Ud over at det tog sin tid i Teheran lufthavn at få et visum, så var det totalt ukompliceret. Vi blev ikke spurgt om noget som helst, og vi så ingen, der blev afvist. Et visum kostede 75 Euro + 3 Euro i gebyr. Man behøver ikke et pasbillede. De bruger det fra dit pas. Her kan du læse vores guide til at få visum i Teheran lufthavn.

Køber man visum i lufthavnen, skal man også vise et dokument fra sin rejseforsikring på engelsk, der fortæller, at man er forsikret i perioden for ens ophold. Dette brev kan man gratis bede sin rejseforsikring om at få tilsendt, eller i vores tilfælde downloade fra selskabets hjemmeside.

Har man ikke dette dokument, når man ankommer til lufthavnen, kan man betale sig fra det for 16 USD, men det er jo lidt dumme penge at komme af med, når det let kan klares hjemmefra.

Kontanter med hjemmefra

I Iran kan udlændinge ikke bruge kreditkort – hverken i hæveautomater eller på hoteller og restauranter. Derfor skal man have ALLE penge med ind i landet i dollars eller euro, og så veksle til den lokale valuta rial. Som pejlemærke brugte vi i snit 50 euro pr. person pr. døgn. Vi boede på de billigere hoteller, men spiste lidt dyrere. Indgange til alle attraktioner (moskeer, haver, museer mv.) koster mellem 30 og 40 kr. Det lyder ikke umiddelbart af meget, men det løber op.

Bestilling af overnatning

Er man glad for at have styr på tingene på forhånd, så er der et par hjemmesider, som man kan bruge fra udlandet til at bestille hoteller og betale med kreditkort: www.pintapin.com og www.hotelyar.com

Vi har dog ikke brugt dem, da vi hellere ville lade lysten og tilfældighederne råde. Iranerne er så super venlige, at det ikke er unormalt at blive budt hjem hos nogle for at sove. Men det kræver jo, at der er plads i planen. Det er også nemt at få kontakter gennem www.couchsurfing.com hvis man vil have aftalerne på plads på forhånd.

VPN

Det er også utrolig brugbart hjemmefra at downloade en VPN til sin computer og telefon. En VPN gør, at computeren eller telefonen logger på en server i et andet land. Det betyder, at man kan omgå de spærrede hjemmesider i Iran såsom de fleste internationale nyhedsmedier samt Facebook mm. Men husk nu at have styr på det hjemmefra, for en VPN kan ikke hentes, når du først er i landet.

Martin havde hentet SurfEasy, som er en gratis VPN op til 500MB. Vi havde købt ExpressVPN til 13 USD for en måned med adgang til 3 devices. Begge har virket upåklageligt (selvom Martin løb tør for data på sidste dag), når vi vel at mærke har haft en pålidelig internetforbindelse…

Gode apps

Og lige et par praktiske apps til Iran: Iranerne bruger appen WhatsApp til kommunikation samt User Dictionary Plus til oversættelse. De taster noget på farsi, og så siger den det på engelsk – smart nok!

Vi har været glade for Maps.me til at finde rundt off-line. Man skal bare huske at downloade kortene, mens man er på nettet. Så kan den tracke hvor i verden man befinder sig og angive rute til ens destination som en normal GPS.

Påklædning

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at have styr på garderoben. Påklædningen for mænd er ret simpel. Ingen shorts og ingen bluser uden ærmer.

For kvinder er det lidt mere besværligt, idet der ikke må vises ”stykker med bart”. Alt hud skal være tildækket ned til anklerne og ned over albuerne. Man må gerne gå i cowboybukser, men da varmen er rimelig heftig selv her i april, vil Anne Marie anbefale lange løstsiddende busker samt skjorter eller tunikaer med trekvartærmer, eller ærmer der kan rulles lidt op. Der må ikke være en dyb halsudskæring. Skjorterne skal gerne gå ned til knæene eller som minimum, så de dækker bag-perronen. Hvis man medbringer kjoler eller nederdele, skal man huske, at de skal bæres med busker eller gamacher under – og så går pointen nok lidt af!

Alle kvinder skal bære tørklæde i det offentlige rum. Det skal skjule det meste af håret samt halsen. Husk at tørklædet skal påføres allerede i flyvemaskinen, så det skal pakkes i håndbagagen. Det er rimelig varmt at gå med tørklæde i 30 graders varme, og Anne Marie døbte snart tørklædet for ”tehætten”. Man skal lige vænne sig til, at det skal påføres hver gang, man går ud af hotelværelset, eller hvis man skal åbne for nogen, der banker på døren.

Anne Marie forsøgte sig med et par sandaler den første dag. Det var ikke ulovligt, men hun var den eneste, ud over et par andre turister, som viste sine tæer. Et par kondisko er bedste bud på fodtøj.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Inden afrejse til Iran blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Køretur gennem Jordan

Da vi landede i lufthavnen lige uden for Amman, havde vi lejet en bil. Den skulle bringe os rundt i Jordan de næste 8 dage.

Vi fandt dog snart ud af, at Jordan ikke er fyldt med vejskilte, at kortet i Lonely Planet-bogen ikke er det bedste at køre efter og at det måske havde været pengene værd at leje en GPS (og tegne en fuld forsikring på bilen). Men med godt humør og evnen til at spørge om vej, så begav vi os ufortrødent af sted på “grønspætte-manér” og uden moderne teknik.

Madaba

Første stop var byen Madaba. Den er kendt for sine mange mosaikker. Og især det store Bysantinske landkort over ”Det hellige land”, som findes i gulvet i kirken Saint George. Kortet kan dateres tilbage til det 6. århundrede efter Kristi og det var både flot og interessant at se. Men desværre ikke længere helt intakt.

Køretur gennem The Great Rift Valley 

Derefter gik turen mod syd. Vi kørte gennem smukke landskaber med stenørken og dybe slugter, som er en lille del af The Great Rift Valley.

Rift Valley er et meget omfattende geografisk og geologisk system, som indeholder en forkastningszone og masser af geologiske sprækkedannelser med en alder på over 35 millioner år.

The Great Rift Valley strækker sig over næsten 6000 km fra det nordlige Syrien, gennem Jordandalen, Det Røde Hav og videre ned gennem Østafrika til den centrale del af Mozambique. Det er vildt at stå på kanten af denne kløft og vide, at vi nærmest står i en den ene ende med tusindvis af kilometer til den anden.

Vi gjorde frokoststop i byen Karak, som vist nok er kendt for et gammelt fort. Vi fik nu bare noget meget lokal mad, som vi ikke rigtig kunne bestemme. Men det var som altid en oplevelse at spise som de lokale, og det smagte fint.

Lidt rejsetips til Jordan

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Jordan blev først udgivet på Two Danes On Tour.