En anderledes indflyvning

Landingsbanen nærmer sig. Og da vi er tæt på jorden udbryder Anne Marie, som har fået vinduesplads “Jeg tror det regner”.
Vi flyver lige hen over landingsbanen. Flyet ryster, men ikke faretruende. Landingshjulene rammer landingsbanen, men det virker som om, at vi rammer skævt på, og at piloten ikke kan bremse nok. Det blæser kraftigt, flyet slingrer fra side til side og straks giver piloten igen fart og vi stiger op og op.

“What happened?” spørger en mexicaner på den anden side af gangen, men vi ved det lige så lidt som han. Puha, det er ikke hver dag, at man får sådan en tur hen over landingsbanen.

Stewardesserne udstråler dog alle ro, og efter et par minutter lyder kaptajnens stemme over højtaleren. “Vi var fløjet ind i et tropisk regnvejr og kunne derfor ikke lande. Vi cirkler en gang rundt om Guadalajara og prøver en gang til”.

Så sidder man så der højt over byen og tænker: “Hvordan kommer vi ned? Og kommer vi overhovedet ned? (Det er her, Rasmus meget passende joker med klassikeren om, at ned skal vi nok komme.) Eller bliver vi nød til at flyve videre til en anden lufthavn?”

Det tager 15-20 minutter at flyve rundt om byen, og der kan man alligevel nå at tænke nogle tanker. Det går dog fint anden gang. Regnvejret er drevet over.

Taxa til Guadalajara centrum.

Vi vælger at tage en taxa ind til byen. Inden vi når ud i ankomsthallen er der en “taxa-bod”, hvor man køber billet på forhånd. Det koster 320 pesos/110 kr. at komme til centrum på denne måde. Man kan også tage bus til den centrale busstation og derfra tage en taxa videre, men vi vurderer, at det ikke kan betale sig for os.

Overnatning

Vi har snakket lidt frem og tilbage om, hvor vi skal bo. Rasmus har fundet et udmærket hotel på internettet. Anne Marie har læst om nogle andre rejsebloggere, som har boet på Hostal de Maria, som de roser til skyerne. Anne Marie argumenterer for, at det er sådan et sted, man møder andre rejsende, og at det er nu, vi har chancen. Det afgør sagen. 

Hostal de Maria ligger på et lille torv i udkanten af det historiske centrum af Guadalajara. Der er fint, roligt og området virker sikkert. Vi har bestilt et dobbeltværelse med eget bad og toilet til 410 pesos pr. nat – i omegnen af 140 kr. Dette er endda inklusiv morgenmad.

Eneste problem er bare, at alle de andre rejsende, som vi har glædet os til at møde og snakke med, udebliver. Altså; der er bare os. Vi ser ikke nogen andre end receptionisten og rengøringsdamen de ca. 24 timer, vi bor der.

Fedt street art

Vi begiver os snart ud for at se på byen. Anne Marie har på nettet set et smukt street art billede af den kendte mexicanske maler Frida Kahlo. Det må vi prøve at finde. AM har dog ikke kunne finde adressen på nettet, og da Rasmus spørger de lokale, ved de ikke, hvor det er. Hmmm, hvad gør man så i en by med 4,5 millioner indbyggere? Det er jo som at finde en nål i en høstak!

Vi går lidt rundt på må og få og nyder de andre street art billeder. Der er så mange flotte at fotografere. Vi kan slet ikke få nok.

Lidt tilfældigt går vi ned ad en lille gågade med små restauranter, men kan ikke beslutte os for, om vi skal sætte os ned og spise frokost eller lede lidt videre. 

For enden af gaden ser Anne Marie et stort vægmaleri, som hun lige vil se nærmere på. Da hun vender sig om og kigger på bygningen lige bag hende, kan hun slet ikke tro sit eget held. “Det er her Rasmus! Frida er her!” Ved et rent tilfælde er vi gået lige derhen til. Og det er bare SÅ smukt! Og med så mange detaljer.

Da vi tjekker billedet på nettet, kan vi nu se, at bygningen er blevet malet over og at dette er et endnu flottere billede af Frida end det, vi har ledt efter. Jublen vil ingen ende ta’.

Hvis du også vil finde billedet, så er det malet på den bygning, som huser baren La Lupita. Det er på gaden Morelos og mellem gaderne Mezquitán og Mariano de la Bárcena.

Madmarkeder i Guadalajara

En anden ting vi udforsker er madmarkeder. Vi når at besøge tre forskellige på under 24 timer.

Første stop er Mercado Mexico, og det er klart det falske sted for os. Det er fint, det er dyrt, det er posch – og skal man ud en aften med vennerne for at drikke rosé og spise dyre bøffer, så er det klart et fedt sted. Men nu er vi jo på jagt efter noget autentisk mexicansk til humane priser, så vi går videre.

Næste morgen tager vi en taxa til Mercado Santa Tere (sita). Altså navneforvirringen er total. Vi og Maps Me kalder stedet Santa Teresita. De lokale siger bare Santa Tere og på skiltene rundt om, står der Mercado General Manuel Avila Camacho. Nå, vi fandt stedet!

Her er der hver morgen et kød- og grøntsagsmarked, samt en masse små boder, som sælger morgenmad til mexicanere på vej på arbejde. Rasmus får en lonche con carnita – brød med svinekød. Anne Marie prøver en kartoffelpandekage med ost. Dertil skyller vi ned med en stor mangojuice. Mexicanerne kan virkelig noget med frisk juice! Og vi elsker det.

I får lige vores fire favoritter:
Limejuice – limonada.
Appelsinjuice – jugo de naranja (det er virkelig en tungetvister at sige det)
Vandmelonjuice – jugo de sandia
Mangojuice – jugo de mango (den er ikke svær)

Sidst men ikke mindst besøger vi Mercado Corona, som ligger lige i centrum tæt på katedralen. Her får Anne Marie to gange gringa – quesadilla med ost og møre kødstykker, og hun er i himmelen. Den lille restaurant hun spiser på hedder El Barbon, ligger i stueetagen og kan anbefales. Dette marked har en masse madboder med forskellige tacos mv. Men også butikker med tøj, tasker osv.

Tlaquepaque

Inden vi smutter fra Guadalajara drejer vi lige en tur forbi bydelen Tlaquepaque. Den er super hyggelig og meget smuk. Husene er farverige med blomster langs murene. Vi snakker om, at her kan man også bosætte sig for et par dage, næste gang man lægger vejen forbi det centrale Mexico.

Det er her, at de er kendte for paraplyer i gadebilledet, som hænger for oven som et tæppe. Vi går på jagt efter dem, og finder ud af, at det ikke er i juli måned, at de hænger der. Oh well, vi støder alligevel på lidt paraplyer i en shoppingarkade, og her er der også andet sjovt at kigge på. Og fotografere.

Læs også: Mexico City

Læs også: Hjem til hvalhajerne

Eller se alle vores indlæg fra Mexico

Følg gerne med på Facebook Two Danes On Tour, hvor vi hele juli lægger masser af rejsebilleder ud fra Mexico og Belize. Vi bliver så glade, hvis I vil synes godt om vores side. Det er jo jer følgere, som gør det sjovt at skrive nye blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Street art i Guadalajara blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Prøv lige at smage lidt på det: 22 millioner mennesker! I én by! Trafikken er derefter. Veje i flere etager, store trafikpropper og en metro med tilhørende busser, som ikke kan følge med efterspørgslen.

Byen ligger i 2.200 meters højde, og store dele af Mexico City er bygget på gammel søbund. Derfor er der store problemer med, at byen synker, og at husene revner.

Der er også stor mangel på vand, da undergrunden er tømt for ressourcer på trods af, at det regner mere i Mexico City end i London. Derfor må vand transporteres over 100 km fra bjergene. Men det er en dyr affære, da det kræver masser af strøm. Derfor er priserne på vand i Mexico City de højeste i verden.

Og som om det ikke var nok, så er her også forholdsvis tit jordskælv. Blandt andet ramte et stort jordskæv byen i september 2017 med mange hundrede døde mennesker til følge. 

Vi blev derfor som noget af det første introduceret til den jordskælvs-app, som vores vært Cesar benytter. Den er sat til kun at alarmere ham, hvis skælvet er på mere end 5 på Richterskalaen. Lyder alarmen, skulle alle gerne være ude af bygningen inden for 1 minut. Nå ja, så ved man ligesom, hvor man er landet.

På besøg hos Cesars familie

Cesar kender vi gennem HospitalityClub, som ligesom CouchSurfing er en webside, hvor man kan komme i kontakt med rejsende fra hele verden. Man kan tilbyde folk at overnattet, at vise dem rundt i byen, at tage dem med til koncert eller noget helt fjerde.

For 10 år siden, kom Cesar til Danmark og boede en uges tid hos os. Han var med på den årlige familiecykeltur for at fejre Rasmus’ fars fødselsdag, vi besøgte sammen Møns klint, og Rasmus havde ham med på pubcraw i Nykøbing by night. Vi har holdt kontakten siden via Facebook, og nu er det så endelig tid til genbesøg i Mexico City.

På de ti år, som er gået siden sidst vi sås, har Cesar fundet sammen med Evelyn, og de har fået datteren Fernanda. Det var rigtig hyggeligt at møde hele familien.

Coyoacán

Den første dag tog familien os med på søndagsudflugt til området Coyoacán. Det er her, at kunstneren Frida Kahlos berømte blå hus ligger. Vi besøgte huset for 15 år siden og kan kun anbefale et visit, hvis man er interesseret i mexicansk kunst og kultur. Denne gang sprang vi dog over, da køen var kæmpe lang. Husk at købe billet i forvejen online, så du kan springe monsterkøen over!

Om søndagen er det kutyme for mexicanere at gå i kirke og derefter tage på udflugt med familien. Her i landet er arbejdsugen nemlig 48 timer, og derfor er lørdag inddraget til arbejde! Så søndag er den eneste fridag til at nyde livet. 

Samtidig skal det da også lige nævnes, at du som ansat det første år kun optjener 6 feriedage! De næste 4 år får du 2 feriedage mere pr år. Derefter får du én ekstra feriedag om året, indtil du når max antal, som er 18. Skulle du vælge at skifte job, begynder du selvfølgelig forfra med kun 6 feriedage om året. Okay, der fik vi så lige kaffen galt i halsen! Og vi føler os utroligt privilegerede som danskere at hav ret til 6 ugers ferie om året og en arbejdsuge, som kun siger 37 timer, samt fri både lørdag og søndag. 

Fodbold med familien

Efter at have vandret rundt i Coyoacán og spist is på den legendariske El Kiosko, blev det tid til at se Danmark spille ottendedelsfinale mod Kroatien.

I mellemtiden havde Cesar skrevet rundt til hele sin familie og fortalt, hvor vi var. Så inden vi så os om, var vi 14 til fodbold og cervezas. Super hyggeligt og lige som vi havde ønsket os det.

Vi havde haft en landsholdstrøje med til Cesar, så vi var alle tre i rødt og hvidt – men lige lidt hjalp det. Vi blevet slået ud i straffesparkskonkurrencen. 

Fødselsdag og politik

Om aftenen mødte vi hele Evelyns familie, da vi var inviteret med til hendes tantes fødselsdag. Her blev vi budt på traditionel suppe og fødselsdagslagkager.

Og så var vi vidne til en historisk begivenhed under fødselsdagen. Mexico fik ny præsident. For tredje gang vandt Andrés Manuel Lópes Obrador (også kendt som AMLO) valget til præsidentposten – men det er første gang, han rent faktisk har fået lov til at regere landet. De andre gange har han været udsat for korruption og valgfusk. men denne gang var det en jordskredssejr, som hans modstander ikke kunne sidde overhørig.

AMLO er gået til valg på mindre korruption, afskaffelse af ublu ministerpensioner samt lige pension til alle ældre om de bor i byerne eller på landet. Og disse ting er noget, som menigmand i Mexico virkelig higer efter. Vi hører igen og igen, hvordan den almindelige mexicaner knokler 48 timer om ugen og betaler høje skatter. Samtidig ser de, hvordan guvernørere stikker penge i egen lomme, mens hullerne i vejen bliver større og større. Politiet, som burde sørge for befolkningens sikkerhed, kan man ikke stole på. De opdigter bøder og vender det blinde øje til kriminelle handlinger, hvis det kan gavne dem selv. Og det offentlige hospitalsvæsen og skoler er under al kritik, hvorfor der kun er en mulighed. At betale sig fra det.

Nu bliver det spændende at se, hvor meget AMLO kan ændre på situationen. “Men nu er der da håb for første gang i lang tid” siger mexicanerne. Vi håber, at løfterne bliver indfriet.

Pyramider

Dagen efter så vi først fodbold Brasilien – Mexico, men endnu engang var det ikke til vores fordel. Vi så kampen i kantinen på det hospital, hvor Evelyn arbejder, så hun også kunne være med, selv om hun skulle på arbejde. En lidt spøjs oplevelse at sidde blandt læger i hvide kitler i stedet for mexicanere i grønne landsholdstrøjer.

Om eftermiddagen kørte vi til pyramiden Cuicuilco i den sydlige del af Mexico City. Den skulle efter sigende være Mexicos eneste runde pyramide.

Stedet var engang en hel landsby, men da et vulkanudbrud i nærheden sendte lavastrømme ind over området, flygtede folk.
Det var spændende at se stedet og høre historien – og så var det tilmed gratis!

Gammelt venskab

Om aftenen besøgte vi Rasmus’ gamle gymnasiekammerat Bjørn, som nu bor i Mexico City med sin familie. Bjørn og Rasmus var begge på udveksling i Mexico i 1991/92, så der blev fortalt masser af røverhistorier fra gamle dage.

Tænk at de to startede deres Mexicoeventyr sammen for 27 år siden, og så ville skæbnen, at de skulle mødes nu igen i Mexico City. Ingen tvivl om, at det udvekslingsophold på mange måder har været skelsættende for dem begge to, og at de begge har en stor kærlighed til landet Mexico og dets befolkning.

Bjørn bød på tacos, lækker is og en Uber hjem. Her i Mexico City er det sikrere at køre med Uber end med taxa. Du bestiller den over din telefon, du kan hele tiden følge med i, hvor bilen er, og du skal på intet tidspunkt have penge op af lommen, da dit kreditkort er forbundet med din Uber-konto. Super smart! Sådan er det dog ikke over hele Mexico, da Uber er ulovligt i nogle stater.

Vi havde nogle skønne dage i Mexico City, inden turen gik mod varmere himmelstrøg i Sonoraørkenen hos Rasmus’ mexicanske værtsfamilie i Guaymas, samt Rodolfo og hans familie i Hermosillo.

Læs også: Spise med Price… på Isla Mujeres

Læs også: Tulum

Vi deler masser af skønne billeder på Facebook og Instagram @twodanesontour lige nu. Vi har stadig to uger i Mexico og en i Belize, så følg gerne med.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Mexico City blev først udgivet på Two Danes On Tour.