Med udsigt til små 24 timer i to forskellige tog og med en margin på 20 minutter at skifte tog i kl. 02.30 et sted i Ukraine, ja så var en flyvetur, trods mellemlanding og venten, en noget mere tillokkende løsning. Lidt luksus må man vel kunne tillade sig, når man er kommet op i vores alder!

Carpat air

Så vi købte uden den store tøven to billetter på nettet med Carpat air. Selskabet blev dog hurtigt omdøbt til Krabat air – pga. den ikke overvældende service!

Turen til Lviv ville som antydet indebære et ”lille” stop i Timisuara Lufthavn i Rumænien, hvor vi skulle vente 6½ time. Men da der var Wi-Fi, gik tiden forholdsvis hurtigt. Dog undrede det os, at lufthavnen af flere omgange var fuldstændig tom – altså lige bortset fra os!

Anne Marie bliver desperat

Da Krabat air kort før boarding endnu en gang levede op til sit nye navn ved at melde om yderligere to timers forsinkelse, blev Anne Marie pludselig desperat. For der var intet sted i lufthavnen, hvor man kunne købe noget at spise. Og vi havde hverken fået morgenmad eller frokost. Med store våde hundeøjne spurgte hun securitypersonalet, om vi måtte have lov til at gå ud i afgangshallen og finde noget mad. Men det mente de ikke, der kunne blive tale om… Men jo, hvis vi kunne få en medarbejder fra ”Krabat air” til at gå med, så kunne det måske lade sig gøre.
Så gik jagten ind på en medarbejder, men de var som sunket i jorden. Til sidst lykkedes det at finde en og overtalte hende til at gå ud og tale med personalet i paskontrollen. De sagde heldigvis også ja, og så lå afgangshallen åben for os… Der var bare ingen steder, der solgte mad! Det endte med, at vi fandt to daggamle croissanter med chokolade og hver en flaske vand. Og så kunne vi lige klare to timers venten mere.

Så med to timers forsinkelse fik ”Krabat Air” gang i propellerne, og vi kom sikkert til Lviv i Ukraine.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Krabat air blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Nu skal I jo ikke tro, at det hele bare er gået op i forsinkede tog og sjov og spas. Så her får I lige et kulturelt indlæg.Den mindre inspirerende by Suceava er for de fleste rejsende udgangspunktet for besøg til områdets store seværdigheder: De malede kirker i Bucovina.

Det helt særlige ved disse kirker er, at de er flot dekorerede ikke bare indvendigt, men også udvendigt.

Kirkerne er dekorerede af forskellige kunstnere, som er blevet inspireret af hinanden og derved er der mange lighedstræk mellem udsmykningerne.

De malede kirker, som er bygget i 13- og 1400-tallet, ligger alle inden for en radius af ca. 50 km og altid i forbindelse med et kloster, som er omgivet af en beskyttende mur.

Inden for den beskyttende mur samledes daværende hærs soldater for at være klar til krig mod de fremrykkende ottomanere. Og mens soldaterne alligevel sad her og ventede i timer, dage – ja måske uger, kunne de lige så godt bruge tiden til noget fornuftigt. Gennem billederne på kirkernes ydermure havde de mulighed for at blive oplyst om bibelens budskaber.

På guidet tur

Der er 16 kirker i området, og vi tog en guidet rundtur til de 5 af dem. Vi havde en rigtig god guide, som meget indlevende kunne fortælle om kirkernes historie, alle billederne og de særlige træk, som hver kirke besad.

I en af kirkerne satte han endda en lille konkurrence i gang. Hver kirke indeholder et rum med en ”væg-kalender”. Her er der et billede til alle dage på hele året, begyndende med den 1. september – starten på det rumænsk ortodokse kirkeår.
Billederne er opdelt i rækker efter månederne, men da der er døre og vinduer ind i mellem, kan det være lidt svært at ”læse” kalenderen. Der blev sat en cola på højkant til den person, der hurtigst kunne finde sin egen fødselsdag. Og Anne Marie løb stolt af med sejren.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget De malede kirker blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Lad os lige starte med at slå fast med det samme: rumænske tog er ALTID – og vi gentager – ALTID forsinkede! Hvordan det kan lade sig gøre er os ubegribeligt. Men det er bare et faktum, som vi hele tiden må regne med ind som en af ”hverdagens” realiteter.

Vi tog med toget fra Sibiu. (Det afgik rent faktisk til tiden!) Men nåede dog på mærkværdig vis at blive en time forsinket på vejen til Braşov.

En sur dame

Fra Braşov ville vi med nattoget kl. 23.00 til Suseava. Men da vi ville købe billetter fik vi besked om, at det simpelthen var aflyst. – OK, så skulle der tænkes hurtigt.

Damen i billetlugen foreslog et andet nattog til Vatra Dornei, et sted vi aldrig nogen sinde havde hørt om før, men efter at have studeret rumænienskortet et kort øjeblik, blev vi enige om, at det nok var et udmærket alternativ. – Som et af vores valgsprog lyder: ”Vi har aldrig set noget af det før, så det ene kan vel være lige så godt som det andet”.

Rasmus sørgede for at købe to billetter, men så kom vi i tanke om et råd fra Corina: ”Der er ikke sovevogn i disse tog, så køb på 1. klasse. Der kan sæderne skubbes lidt sammen, så man kan få en rimelig nats søvn”.

Derefter måtte Rasmus tilbage til billetlugen for at få ombyttet vores billetter. Men så var damens tålmodighed altså brugt op. – Så han fik et par besværgelser med på vejen! Men vi fik de rigtige billetter.

Stor hjælpsomhed

Toget til Vatra Dornei havde afgang fra spor 4 kl. 21.05 men var selvfølgelig … tra tra tra ra: forsinket. Og der er det bare, at det bliver møg svært at følge med i, hvad damen siger med meget rusten stemme over en skrattende højtaler – på rumænsk vel at mærke!

Rasmus tog den store tur rundt på perron 4 for at finde en venlig sjæl, der kunne hjælpe os med, om vi stadig var på det rette spor og om hvad tid, vores tog nu afgik. I løbet af 5 minutter havde han sat en 3-4 rumænere på opgaven, som på skift kom forbi for at give os de seneste opdateringer på rumænsk/engelsk/tegnsprog. Super flinke og hjælpsomme, det må vi altså sige at de er!!!

Liggekupe

Nå, vi kom endelig med toget og fandt vores kupé. Heldigvis var den ind til videre tom – og det blev den sandelig ved med at være, så da klokken nærmede sig 23, kunne vi låse kupédøren, skubbe alle 6 sæder i ”liggeposition” og lægge os på tværs af dem. Så det endte faktisk med, at vi fik en hæderlig nats søvn.

Rasmus vågnede næste morgen til smukke landskaber: bjerge, arbejdende bønder og flotte høstakke. Anne Marie vågnede helt skæv i kraniet kun for at opdage, at vi netop rullede ind på stationen, hvor vi skulle af. Søvnen blev hurtigt gnedet ud af øjnene og så var det på med rygsækkene og afgang.

Noget af en morgen

Ude på stationen blev vi mødt af høj sang. Vi undrede os lidt, men opdagede snart, at hele stationen var fyldt med patte stive mænd – og den mest stive var ham, der sang!

Inde i selve stationsbygningen lå der fulde mænd og sov. Ja selv ham, der passede toiletterne og fejede perronen var skide stiv! Mens han gik og fejede, havde han fyldt fejebladet op med skidt, så da han gik forbi en flaske på jorden, kunne han ikke lige overskue, hvordan han skulle få den med hen i skraldespanden, så med et fint vristspark landede den ude på skinnerne… Sådan kan man jo også vælge at rydde op…
Efter en times underholdende venten, kom vores næste tog, (kun ca. 5 min. forsinket) som skulle bringe os til Suceava.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Togtur til det nordlige Rumænien blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hvis Bulgarien er salat, så er Rumænien suppe (på godt og ondt!)
Oplevelserne med det rumænske køkken har generelt været rigtig gode, men der har ”heldigvis” også været en enkelt rigtig dårlig! (Ellers var der jo ikke meget at skrive hjem om.)

Rasmus var rigtig uheldig med sin anden bestilling af ”Ciorba de vacuta”. Første gang, i en anden by, betød det lækker oksekødssuppe med små møre stykker kød.

Anden gang betød det så komavesuppe! Men måske har vores accent for en gang skyld kikset! I hvert fald tror vi, at selv Pricebrødrene havde sprunget denne suppe over.

En fedtgul overflade der dækkede over en mælkehvid væske indeholdende små fedtstykker og resterne af den hvide mavesæk. Skulle man komme med noget positivt, så var det, at alle stykkerne var skåret ud i mundrette bidder.

Men vi mener nu ikke, at der her er nogen som helst grund til at rose kokken! Det mest skræmmende var måske, at personalet var ved at dække op til, at der skulle være bryllupfest om aftenen… stakkels gæster!

Rumæniens nationalret

I centrum af det gamle Bucarest besøgte vi den gamle restaurant og bryggeri Caru’ cu Bere sammen med Andrea fra Hospitalityclub og det var klart en oplevelse af de gode.

Der vågede Rasmus sig ud i Rumæniens nationalret – ”sarmalute”, som normalt spises ved højtider. Det består af hakket svinekød rullet ind i kål, hertil creme fraiche og polenta (vist nok semuljegryn lavet til mos, og garanteret lige så godt som boghvedekerner, hørfrø og andet godt, man giver sin mave for at gøre den glad?) Det viste sig til alt held at smage langt bedre, end det umiddelbart lyder.

Restaurant Ceasu’ Rau

I Brasov vil vi gerne anbefale den lille hyggelige restaurant Ceasu’ Rau (Strada Iuliu Maniu 56). Her er noget af køkkenet og den store gill udendørs, hvor gæsterne også sidder, hvilket er med til at give en god stemning.

Morgenmad på rumænsk

Hos den rumænske Elena fik vi også chancen for at smage morgenmad på rumænsk. Vores værtinde, som serverede måltidet udenfor i skyggen af vinrankerne, fortalte os – på rumænsk vel at mærke – at her i Transsylvanien er letrøget svinespæk i halvstore tern en stor delikatesse… Det vil vi altså hellere have i vildtsovsen. Så dem sprang vi ved denne lejlighed let og elegant hen over. Men resten smagte dejligt!

Find os på Facebook Two Danes On Tour.  Vi bliver utrolig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores side og følge os på vores rejser.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på rumænsk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Sandra og Jonas fra Roskilde (som vi har omtalt i et tidligere afsnit) havde talt om at leje en bil og køre på et roadtrip rundt i Transylvanien.

Da vi hørte om deres planer, spurgte vi dem, om de kunne være interesserede i at dele en bil og derved lave en tur sammen. Og det var de.

Så vi lejede en Dacia Logan 1,4 mpi (den meget kendte!) i to dage.

Som pigen i receptionen på vores hostel sagde: ”Karosseri og motor er Renault, resten er plastik!” Men den opfyldte formålet og fik os ud på landet, hvor vi ellers ikke var kommet, da vi jo normalt følger tog- og busruterne.

Făgăraş-vejen

Vi kørte fra Sibiu først på formiddagen. På den første del af vores tur fulgte vi endnu en af Ceauşescus præstige-byggerier. Det var den utrolig flotte Făgăraş-vej, som snoede sig op af stejle bjergsider i vilde hårnålesving. 

Til sidst nåede vi op over trægrænsen i over 2000 meters højde. Her lå der stadig sne i juli måned.

Der var små boder med hjemmelavede oste, pølser, honning, brød mv., så vi tog et lille hvil, inden turen igen gik ned igen på den anden side. 

Undervejs så vi køer og fåreflokke med hyrder og hunde – ja til tider så vi dem faktisk så tæt på, at vi måtte holde stille, til de igen havde forladt vejen.

Vi stoppede mange steder undervejs for at nyde de utrolig flotte udsigter og alle høstakkene, som er Anne Maries favoritmotiv.

Roadtrip til de fjerneste afkroge

Vi overnattede på den lille Pensiunea Sarbesch, som lå i byen Cuertea De Arges. De havde også en restaurant, hvor vi spiste fødselsdagsmiddag.

Reklamepause!!!

(De kommer bare altid på det meste irriterende sted!)
”Gå straks i gang med at overtale din mand, kone, børn eller kæreste til at tage med dig til Transsylvanien. Det vil blive en uforglemmelig tur, som I ikke vil fortryde!”

Dagen efter kom vi for alvor ud på de små veje, og vi nåede blandt andet at overvære en parring på mindre end 5 meters afstand (ja, altså det var en ko og en tyr!) imens en af de andre køer gik så tæt på vores plastikbil, at den klappede sidespejlet sammen.

Her ud over kom vi også til fransk cirkusforestilling i en lille landsby sammen med alle de lokale. Vi besøgte et nonnekloster, fik lækker mad på en restaurant og fandt nattely hos ”Rumæniens Elena” – hende her var lige så sød og venlig som Bulgariens Elena, og hun talte lige så meget, det var bare på rumænsk!

Om aftenen faldt vi i søvn til lyden af hestehove ude fra den brostensbelagte vej, når bønderne kørte deres store hølæs hjem fra markerne.
Det er altså landidyl når det er mest autentisk!

Biertan

Den sidste dag besøgte vi en af de små befæstede kirker, som Transylvania er så berømt for. Kirken ligger midt i den smukke landsby Biertan. Den er bygget af saxerne engang i 1200-tallet som en fæstning med vagttårne og forrådskamre, så det var muligt at holde ottomanerne og tatarerne på afstand.

Vi var trætte og glade, da vi kom tilbage til Sibiu. Og fyldt op af masser af nye oplevelser i dette fantastiske rejseland.

Læs også: I Grev Draculas fodspor

Læs også: De malede kirker

Du er meget velkommen til at følge os på Facebook Two Danes On Tour, hvor vi poster mange flere rejsebilleder og giver lyd fra os, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Roadtrip i Transylvanien blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vejret var helt perfekt for en tur til Bran Castle, også promoveret som Grev Draculas slot.

Ja, faktisk er det lidt snyd, da Vlad Dracula (1431-1476) aldrig har boet på dette slot.

Men slottet ligner rigtig nok et, som godt kunne være med i en gyserfilm. Døm selv:

Mens vi gik en rundtur gennem de krogede gange og op og ned af masser af trapper, hang tågeskyerne lavt på himmelen mellem bjergene. Vi nåede da også lige at få en ordentlig skylle for ligesom at få Dracula-stemningen helt i top!

Til aftensmad hos Grev Dracula

Dagen efter fortsatte vi vores Dracula-tur med et besøg i Sighisoara. Vi indtog vores aftensmad på restauranten Casa Vlad Dracula, som nu ligger i Grev Draculas fødehjem. Der var store lysekroner og flotte møbler, som man kun forestiller sig værdigt til Grev Draculas hjem, og rester af gamle kalkmalerier på væggene, hvoraf det ene portræt forestillede Draculas bedstefar.

Grev Draculas rigtige slot

Og sidst men ikke mindst har vi kørt forbi det RIGTIGE Dracula slot, som nu kun ligger i ruiner. Vi overvejede i et kort sekund at gå op for at se slottet, men ombestemte os… senere fandt vi ud af, at der var 1480 trappetrin derop, så det var nok meget klogt.

Uanset om alt det her med Vlad Tepes Dracula er en skrøne eller ej, så er der ingen tvivl om, at det er noget, der sælger souvenirs og giver entreindtægter. Og man ved jo aldrig……………………

Se alle indlæg fra Rumænien, som virkelig har taget os med storm. Det er et utrolig spændende og gæstfrit rejseland, synes vi.

Som altid glæder vi os over jer, der har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget I Grev Draculas fodspor blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På vores jagt efter Østeuropæiske juveler har vi endnu engang fundet en: Transylvanien!

Gamle befæstede byer med smukt restaurerede huse, landlig idyl med høstakke og hestevogne samt utrolig flinke mennesker, der på en blanding af rumænsk og engelsk hele tiden forsøger at hjælpe os, så godt de kan.

Brasov

Vi begyndte vores tur rundt i Transylvanien i skønne Brasov, en gammel by med et flot historisk centrum.

Corina, vores vært fra Hospitalityclub, gav os den helt store byrundtur i raskt trav, samt lagde os, efter vores smag, et meget ambitiøst program for dagen efter. Vi valgte dog at bløde programmet lidt op, ved at springe tre museer over og i stedet indlægge et pitstop på en hyggelig café, som serverede nogle overordentlige fancy blå drinks til 16 kr./stk. – se det er priser, man kan forstå!

Smidt ud af bus

Efter Brasov besluttede vi at tage til Sighisoara, men det skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end først antaget:
Vi stod klar med fuld oppakning på stationen i god tid- for øvrigt sammen med Sandra og Jonas fra Roskilde. Da bussen så endelig kom, var det en minibus med 14 sæder – til ca. 20 mennesker. Nu var det jungleloven, der galt. Og da vi ikke kendte de uskrevne regler, ja, så havde vi allerede tabt på point på forhånd. Jonas og Rasmus købte af to omgange, hvad de troede var 2×2 billetter. Det viste sig at være kun 2 billetter, men det vender vi tilbage til!

Vi var begyndt at se frem til en to timers bustur i stående position, da der ikke var flere sæder. Men det skulle blive langt ”værre” – og sjovere! En dame i bussen blev så vred over, at folk stod op, så hun ikke kunne sidde i fred og ro. Så hun gik ud og gav buschaufføren en ordentlig sviner – hvorefter han med ordene OUT, OUT smed os og vores bagage ud!

Vi skyndte os så at give vores ene billet til Jonas og Sandra, så de nu havde to.

Med toget

Så efter at have set nederlaget i øjnene, gik det i raskt trav over til togstationen for at finde ud af, hvornår det næste tog gik – og om der var billetter at få. Der var selvfølgelig lang kø til billetlugerne, men vi nåede da at købe billet og skyndte os op på perronen, kun for at finde ud af, at toget var 30 min. forsinket…

Ventetiden blev udnyttet til en lille snak med en sød norsk familie med to snakkesaglige børn. Jenny på 5 år kiggede undrende på os og spurgte sin far: ” Hvordan er det de snakker?” – hvorefter han meget pædagogisk svarede hende ”De taler samme sprog som i Legoland!” – og så var vi fulgt ud accepteret!

Sighisoara

Efter 2½ time i et meget varmt tog, viste Sighisoara sig fra sin smukkeste side. Vi boede på et fint hostel i det gamle citadel – altså inden for de befæstede mure. Vi slentrede rundt i de smalle gader og på byens skønne torv.

Og nu til den sjove del af historien! Vi mødte nemlig Sandra og Jonas igen, og de kunne fortælle, at den dame, der havde været indirekte årsag til vores exit, selv var blevet smidt af bussen, fordi hende og hendes rejsefælle ikke havde nået at få købt en af de 14 billetter af chaufføren. Det havde Jonas og Sandra til gengæld! Så med vores og deres billet i hånden, fik de hvert et sæde og kom siddende til Sighisoara!

Transylvanien er som at træde tilbage i tiden. Det er et smukt og fortryllende sted, som vi på det varmeste anbefaler.

Som altid glæder vi os over jer, der har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Transylvanien blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi havde egentlig ikke de store forventninger til Bukarest og det eneste vi ligesom forbandt Rumænien med var et undertrykt folk, en flok sigøjnere og henrettelsen af Nicolae Ceauşescu – ja og så hende den lille gymnastikpige, der stadig er hele landets darling!

Efter to dage på gåben gennem byen tegner der sig et meget kontrastfyldt billede. Kilometer lange boulevarder med springvand og morbærtræer, små smalle gyder med moderne caféer og enorme bygninger fra før revolutionen i 1989, som f.eks. Parlamentet, der er den anden største bygning i verden – kun overgået af Pentagon. Men også hjemløse, som sniffer lim og lever på gaden, i tusindvis af herreløse hunde, ramponerede bygninger og en kæmpe forskel på rig og fattig.

Parlamentsbygningen

Parlamentsbygningen skal opleves, så vi tog en guidet rundtur. De penge, der er brugt her, kunne have gjort en kæmpe forskel for de svageste i samfundet. Der er kun benyttet de fineste materialer, og med alt den marmor i fem forskellige farver, der er brugt, kan der dårligt være flere forekomster tilbage inden for landets grænser.

Byggeriet startede i 1984, og ca. 70 % var færdigbygget fem år senere. Men i dag mangler de stadig at færdiggøre de sidste 10 % af bygningen. Vi tvivler på, at det nogen sinde sker.

Måske er det i den forbindelse værd at nævne, at opførelsen af bygningen gjorde 70. 000 mennesker hjemløse og Bukarest 26 kirker, 2 synagoger samt et historisk kvarter fattigere. Der nævnes af en eller anden grund intet om kompensation… Men for at ”spise kirsebær med de store”, må alle jo yde et ”lille” bidrag i fællesskabets navn!
Nicolae Ceauşescus præstige-værker var nøje planlagte for ikke at stå tilbage for Vesten. Så han har selvfølgelig sørget for, at Boulevard Unirii, der går direkte op til parlamentet, lige er 6 meter længere end ”originalen” Champs Elysées i Paris.

Læs med næste gang, hvor vi fortæller om fantastiske Transylvanien. 

Skulle du have lyst til at synes godt om vores Facebookside Two Danes On Tour, så bliver vi rigtig glade. Det er jo Jer læsere, som gør det hele meget sjovere med bloggen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Bukarest, Rumænien blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Efter at have set en lille notits med et godt tilbud i en lokal avis, tog vi en hurtig beslutning og fløj en weekend til Paris – kærlighedens by!

Det’ GAAAAS!
Der findes en triumfbue i Bukarest, der er en lille smule større end den i Paris.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget En lille afstikker… blev først udgivet på Two Danes On Tour.