Togtur til det nordlige Rumænien

Rumænske tog

Lad os lige starte med at slå fast med det samme: rumænske tog er ALTID – og vi gentager – ALTID forsinkede! Hvordan det kan lade sig gøre er os ubegribeligt. Men det er bare et faktum, som vi hele tiden må regne med ind som en af ”hverdagens” realiteter.

Vi tog med toget fra Sibiu. (Det afgik rent faktisk til tiden!) Men nåede dog på mærkværdig vis at blive en time forsinket på vejen til Braşov.

En sur dame

Fra Braşov ville vi med nattoget kl. 23.00 til Suseava. Men da vi ville købe billetter fik vi besked om, at det simpelthen var aflyst. – OK, så skulle der tænkes hurtigt.

Damen i billetlugen foreslog et andet nattog til Vatra Dornei, et sted vi aldrig nogen sinde havde hørt om før, men efter at have studeret rumænienskortet et kort øjeblik, blev vi enige om, at det nok var et udmærket alternativ. – Som et af vores valgsprog lyder: ”Vi har aldrig set noget af det før, så det ene kan vel være lige så godt som det andet”.

Rasmus sørgede for at købe to billetter, men så kom vi i tanke om et råd fra Corina: ”Der er ikke sovevogn i disse tog, så køb på 1. klasse. Der kan sæderne skubbes lidt sammen, så man kan få en rimelig nats søvn”.

Derefter måtte Rasmus tilbage til billetlugen for at få ombyttet vores billetter. Men så var damens tålmodighed altså brugt op. – Så han fik et par besværgelser med på vejen! Men vi fik de rigtige billetter.

Stor hjælpsomhed

Toget til Vatra Dornei havde afgang fra spor 4 kl. 21.05 men var selvfølgelig … tra tra tra ra: forsinket. Og der er det bare, at det bliver møg svært at følge med i, hvad damen siger med meget rusten stemme over en skrattende højtaler – på rumænsk vel at mærke!

Rasmus tog den store tur rundt på perron 4 for at finde en venlig sjæl, der kunne hjælpe os med, om vi stadig var på det rette spor og om hvad tid, vores tog nu afgik. I løbet af 5 minutter havde han sat en 3-4 rumænere på opgaven, som på skift kom forbi for at give os de seneste opdateringer på rumænsk/engelsk/tegnsprog. Super flinke og hjælpsomme, det må vi altså sige at de er!!!

Liggekupe

Nå, vi kom endelig med toget og fandt vores kupé. Heldigvis var den ind til videre tom – og det blev den sandelig ved med at være, så da klokken nærmede sig 23, kunne vi låse kupédøren, skubbe alle 6 sæder i ”liggeposition” og lægge os på tværs af dem. Så det endte faktisk med, at vi fik en hæderlig nats søvn.

Rasmus vågnede næste morgen til smukke landskaber: bjerge, arbejdende bønder og flotte høstakke. Anne Marie vågnede helt skæv i kraniet kun for at opdage, at vi netop rullede ind på stationen, hvor vi skulle af. Søvnen blev hurtigt gnedet ud af øjnene og så var det på med rygsækkene og afgang.

Noget af en morgen

Ude på stationen blev vi mødt af høj sang. Vi undrede os lidt, men opdagede snart, at hele stationen var fyldt med patte stive mænd – og den mest stive var ham, der sang!

Inde i selve stationsbygningen lå der fulde mænd og sov. Ja selv ham, der passede toiletterne og fejede perronen var skide stiv! Mens han gik og fejede, havde han fyldt fejebladet op med skidt, så da han gik forbi en flaske på jorden, kunne han ikke lige overskue, hvordan han skulle få den med hen i skraldespanden, så med et fint vristspark landede den ude på skinnerne… Sådan kan man jo også vælge at rydde op…
Efter en times underholdende venten, kom vores næste tog, (kun ca. 5 min. forsinket) som skulle bringe os til Suceava.