Vi må  da også indrømme, at det ikke er en tur for alle. Der var rigtig meget ventetid mellem bjørnebesøgene, og vi var så langt ude i skoven, at man ikke kunne lave meget andet om dagen end at sove eller bare vente på, at man igen skulle ud og sidde i et bjørneskjul.

Men for os var det det hele værd! Vi har længe gerne villet fotografere en bjørn, og det kom vi til.

Fra idé til handling

For en tre-fire år siden stødte Anne Marie helt tilfældigt på Haanings fotoblog. Her læste hun et fantastisk blogindlæg om far og søn, som havde været i Finland og set både bjørn, jærv og ulv. Efterfølgende er blogindlægget blevet læst igen og igen. Skal vi? Skal vi ikke? Til sidst tog vi beslutningen om, at det skulle vi selvfølgelig!

Wild Brown Bear

Der findes flere forskellige steder i Finland, som har hides, og som tilbyder fotojagt på brune bjørne. Vores valg faldt på Wild Brown Bear, både fordi det var den første lodge, vi læste om, og fordi deres hjemmeside er flot og relativt informativ. Derudover virkede stedet professionelt med mange besøg af dygtige og kendte fotografer. Dog havde lodgen for nogle år siden fået ikke alt for gode anmeldelser på TripAdvisor, så vi var da lidt spændte på, hvad der ville møde os. 

Transport

For at komme til Wild Brown Bear fløj vi med Finnair fra Københavns lufthavn til Helsinki på 1 time og 20 minutter. Efter 50 minutters ventetid, fløj vi videre til den lille lufthavn i Kajaani. Det tog kun 1 time og 10 minutter. Byen Kajaani ligger nærmest midt i Finland, Derfra skulle vi køre stik øst. Ja, så langt imod øst som det overhovedet er muligt, inden man når til den russiske grænse.

Vi havde bestilt afhentning i lufthavnen af personalet fra Wild Brown Bear. Det kunne ikke betale sig for os at leje en bil, da vi ikke havde nogle planer om at køre rundt i dagtimerne, fordi vi nok ville være rimelig trætte og have brug for søvn efter nætterne i skjul.

Vi blev hentet i lufthavnen til tiden af Ari – ejeren af Wild Brown Bear. Vi må sige, at han var en mand af meget få ord! Anne Marie spurgte om to ting i bilen og fik præcis to enstavelsessvar. Ellers var der total tavshed de næste 140 km.

Nå ja, så blev en af vores “fordomme” om finner da bekræftet til fulde. De er mennesker af meget få ord. (Og så går de jo med kniv, drikker vodka og sidder i sauna hver dag ). Nej, retfærdigvis skal det siges, at vi flere gange har mødt både søde, sjove og festlige finner. Men det er som om, at det er enten eller (og det er det måske også med danskere?). Enten er de tavse som graven, eller også er de festlige og fornøjelige.

Ankomst til lodgen

Efter halvanden times kørsel ankom vi til Wild Brown Bear. Her blev vi udenfor mødt af en yngre medarbejder, som viste os indenfor og gav os et par instrukser. Igen var informationsniveauet meget begrænset og i vores øjne mangelfuldt.

Der er to bygninger med værelser, og i den ene også reception, spisesal og auditorium. Det var i denne bygning, at vi fik et værelse. Værelset var rimelig stort med to enkeltmandssenge, et skrivebord og to stole. Vi havde vinduer til to sider og der var en fin udsigt over en stor sø. Eneste anke var, at der var MEGET lydt i huset, hvis man gerne ville have sig en lille lur i løbet af dagen, så husk et godt sovehjerte eller evt. ørepropper.

I den anden bygning findes stedets eneste badefaciliteter. Der er kun et fælles baderum – uden lås på døren, men man kan vende et skilt uden på døren med ledigt/optaget.

Der er også en sauna i kælderen plus en sauna udenfor ved den store skovsø, som man kan benytte mod betaling. Vi prøvede dog ikke nogle af dem.

Dagsrutiner

Da vi nærmest ikke havde fået nogen informationer ved ankomsten, måtte vi selv stykke dem sammen. For det første stod der lidt på væggen ved receptionen, og så spurgte vi et ældre britisk ægtepar lidt til råds, da vi hurtigt kunne forstå, at dette ikke var deres første nat her.

Vi fandt ud af, at dagsprogrammet ser ca. sådan ud:

16:00-17:00 Aftensmad
17:00 Infomøde for nyankomne i auditoriet (igen alt for lidt info)
17:00 Udlevering af madpakker og afgang mod bjørneskjul (nyankomne 10 minutter senere)
17:15 Ankomst til bjørneskjul
07:00 Tilladt at forlade bjørneskjul – man går selv tilbage til WBB
07:30-08:30 Morgenmad

Man skulle lige vænne sig til at spise aftensmad så tidligt, samt at spise morgenmad lige inden, man skulle i seng.

Det var også en udfordring at være helt stille, fra man forlod Wild Brown Bear omkring kl. 17, til man var tilbage igen næste morgen ca. 07:15

Hides

Vi havde hjemmefra booket tre hides på tre forskellige lokationer. Det havde ikke rigtigt været muligt for os, at få det fulde overblik over området og dets hides, så vi havde ladet Ari vælge. Han havde booket følgende hides for os: nr. 2, 19 og 23. Det viste sig, at de lå ved tre forskellige skovsøer. Der var også en fjerde lokation inde i et skovområde, men det prøvede vi af gode grunde ikke, da vi kun havde booket tre nætter. Vi var godt tilfredse med alle tre hides.

Hide nr. 2
Ligger ud til en lille sø med skov bagved.
To køjer og to plastichavestole

Hide nr. 19
Ligger ud til en lidt større sø
Køjer og gode kontorstole
Hidet var meget utæt, og der blæste en kold vind ind forfra hele natten.

Hide nr. 23
Igen placeret ved en sø.
Rigtig godt udsyn til begge sider
Køjer og to jernstole med polstrede sæder
Hidet var meget tæt (det var også varmere udenfor) og vi frøs derfor ikke.

I nærheden af hvert hide er der gravet nogle små kasser ned, som bliver fyldt med råt kød hver eftermiddag.  Dyrene ved hvor lokkemaden er – eller også kan de lugte sig frem til den, og de kan selv åbne disse nedgravede kasser. Det skal altså ikke være nogen hemmelighed, at dyrene bliver lokket med mad for at komme frem. Ellers var de heller ikke blevet så længe, og dermed havde vi haft meget ringere (hvis overhovedet nogen) chance for at fotografere dem.

Forplejning for mennesker

Vi havde bestilt vores ophold på Wild Brown Bear med fuld forplejning. Det er nærmest eneste mulighed, hvis man ikke selv har en Camper/telt med, som man kan bo og lave mad i.

Maden blev lavet af et par “kogekoner” på WBB og var af svingende kvalitet. Hver dag til aftensmad var der en suppe med brød, en hovedret og kage til dessert. Til aftensmaden var der også salat, som man selv kunne blande, samt vand, saftevand og te/kaffe. De tre hovedretter, som vi smagte var hakkebøffer med kartoffelmos, bagt laks med kartoffelmos og kylling med ris. Kartoffelmosen var desværre pulverkartoffelmos lavet på vand og den første aften, var den nærmest uspiselig, men både laksen og kyllingen var rigtig god.

Morgenmaden bestod af brød med pålæg, yoghurt, cornflakes, müsli, æg, pølser og baked beans samt havregrød. Æg og pølser var ikke særlig lækkert, men havregrøden var rigtig god – og brød, yoghurt og cornflakes mv. var som sådan noget nu engang er. Hertil var der rigeligt æble- og appelsinjuice, mælk samt te/kaffe

Madpakken, som vi havde med i hidet bestod af små yoghurter med kirsebær og peach/melba, kogende vand til te og kaffe, vandflasker, müslibarer og sandwich. Sandwichen var med ost, skinke OG spegepølse. Måske er det den finske udgave af landgangsbrød?  

Prisoverslag

Vi har regnet lidt på, hvad sådan en tur til Finland har kostet os. Vi gav 2064 kr. pr. mand for flybilletter CPH – HEL – KAJ retur. Derudover kostede det 60 euro for værelse og mad pr. mand pr. døgn på Wild Brown Bear. Derved havde vi mulighed for at have vores tasker låst inde samt et sted at sove/hvile os i dagstimerne. Bjørneskjulet kostede 140 euro pr. mand pr. døgn. Vi betalte 200 euro for at blive kørt frem og tilbage til lufthavnen. Dette beløb skal selvfølgelig deles mellem to.

Ud over disse faste udgifter, brugte vi ikke en øre på noget som helst. Men altså, det er ikke gratis at se en bjørn! Sammenlagt har vi brugt 7300 kr. pr. mand.

Blot til oplysning skal det siges, at der er en lille “butik” med slik, postkort, sodavand mv. hvis man er gået helt kold.

Hvad så vi?

Den første nat så vi en bjørneunge to gange med ca. 4 timers mellemrum. Om det var den samme eller to forskellige, skal vi lade være usagt.

Anden nat så vi bjørneunger tre gange mellem kl. 22 og 01:30 – igen ved vi ikke, om det var den samme, – men vi ved, at der er mindst to i området. Derudover så vi også en hanbjørn og en hunbjørn, som kom fra samme side kort tid efter hinanden. Det var en kæmpe stor oplevelse at se dem.

Den sidste nat så vi en enkelt bjørneunge. Til sidst nåede vi også at se en jærv kl. 05:45. Vi havde egentlig opgivet at se mere på denne tur, men var alligevel super heldige til sidst. Så afmonter ikke kameralinsen så du som Rasmus lige pludselig skal til at samle det hele igen, når jærven kommer kl. kvart i lukketid!

Pakkeliste

Vi havde hjemmefra skrevet følgende pakkeliste:

Vinterjakke
Bukser
Langærmede t-shirts
Varm sweater
Tykke sokker
Hjemmesko (både til hidet og til Wild Brown Bear, hvor der var meget fodkoldt)
Lange underbukser
Gode sko (vandrestøvler var ikke nødvendige, da vi var der)
Hue (vi brugte den i hidet om natten når det var koldt)
Sovepose (Der er sommersoveposer i skjulene, men vi synes det var dejligt at have lidt ekstra varme)
Kikkert/Fuglebog
Kameraudstyr (se mere nedenfor)
Slik og nødder
Plasticbøtte til slik, så poserne ikke raslede i hidet
Toiletsager

Dette havde vi med, men fik aldrig brug for:

Pandelampe
Gummistøvler
Regnbukser
Myggespray (der var ingen myg i slutningen af maj/starten af juni)
Myggenet
1 flaske rom (vi fandt ud af, at der var alkoholforbud!)

Kameraudstyr

Vi medbragte to spejlreflekskameraer med hhv. et 18-300 mm. samt et 150-600 mm. objektiv. Desuden havde vi et lille kompaktkamera, der evt. kunne erstattes af en telefon med et godt kamera.
Vi havde også hjemmefra købt et hoved til et kamerastativ, som vi kunne spænde fast i bordpladen i skjulet med en gevindstang og en vingemøtrik, som der lå 4 af i hvert skjul.

Tips og tricks til at fotografere bjørne

Medbring godt med lys hjemmefra!
Når nu det ikke er muligt, så medbring så lysstærkt et objektiv som muligt – ex. blænde f2.8.
Da bjørnen oftest er i bevægelse, gælder det om at have en hurtig lukketid. Det kan så koste i form af et højere ISO-tal, så billederne bliver mere grynede. Men med amatør-udstyr som vores må man hele tiden gå på kompromis. Det er ikke tilladt (eller tilrådeligt) at fotografere med blitz.

Vores samlede oplevelse

Det har været en fantastisk oplevelse for os at sidde i bjørneskjul i Finland. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at der har været lige lovlig meget ventetid ind imellem. Men sådan må det jo være, når man har med vilde dyr at gøre. Og vi har fået mega respekt for de naturfotografer, der sidder på lur i flere uger af gangen for at få det perfekte billede.

Vi var godt tilfredse med de lidt primitive faciliteter på Wild Brown Bear, og vi fandt både selve lodgen og alle bjørneskjulene pæne og rene. Det eneste, der undrede os var, at informationsniveauet fra staben var så ringe. Man skulle selv finde ud af tingene, og spurgte man om noget, fik man meget korte svar. Personalet var ikke uvenligt – bare meget fåmeldt. Selv informationsmødet den første dag for nye besøgende var meget kort. Vi ville gerne have hørt noget mere om, hvad vi kunne forvente at se og generelt om bjørnenes adfærd. 

Skulle du selv være interesseret i en fototur til Finland for at se bjørn og måske jærv og ulv, så spørg endelig løs. Vi svarer gerne på alle spørgsmål. Og du er også meget velkommen til at læse vores sidste blogindlæg, hvor vi forsøgte at give en beskrivelse af, hvordan det er at sidde og vente på en bjørn: Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Tranedans ved Hornborgasjön

Læs også: På jagt efter en urfugl

Som altid er vi rigtig glade for nye, som vil følge og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Sommeren byder på en tur til Jylland og en rejse til Tromsø og Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til at fotografere en bjørn i Finland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi bliver lukket ind i det lille, mørke skjul og låser døren indefra. Skjulet er kun 3-4 kvadratmeter stort og der er ikke meget plads at vende rundt på.

14 timer venter forude, inden vi igen kan komme ud i dagslyset. Vi kigger ud af det smalle vindue og har 180 graders udsigt ud over en lille sø samt lidt fyrre- og birketræer. – En udsigt vi vil scanne igen og igen de næste mange, mange timer.

Vi prøver hurtigt at danne os et overblik over faciliteterne i skjulet – eller manglen på samme. To plastichavestole, to køjer med soveposer og hovedpuder, en hylde til småting, en hylde til at spænde kameraerne fast samt en campingtoiletspand i det ene hjørne. Her er intet overflødigt.

Uden snak pakker vi vores ting ud og får sat kameraene op. Der er en åbning i skjulets forside, som bare er dækket af grønt stof. Der er hul i stoffet til fire objektiver, men vi har nu kun to spejlreflekskameraer med samt et lille kompaktkamera, hvis vi skulle få brug for at filme.

Vi har også en kikkert med, som bliver brugt flittigt natten igennem, da den giver et godt lys, og det derfor er nemmere at se efter bjørne i buskadset. 

Kl 17:36 Et sted i det østlige Finland

Der er helt stille i det lille skjul. Vi scanner endnu engang horisonten for at se, om der skulle være et dyr i nærheden. Men det eneste, der ses og høres uden for det smalle vindue, er en hvinand og nogle måger, som højlydt gør opmærksom på deres tilstedeværelse.

Solen skinner stadig her først på aftenen. En lille flok hættemåger lander på taget af skjulet og tripper larmende rundt imens de “snakker”. Der blæser en frisk vind hen over den lille skovsø.

Kl. 18:05 Ro i lejren 

Den ene af os sover allerede, mens den anden holder udkig. Vi finder hurtigt ud af, at der ikke er nogen grund til, at vi sidder to og er vågne, når vi alligevel ikke må tale sammen. Det er om at økonomisere med kræfterne. Især fordi den ene af os har to diskusprolapser, mens den anden har fået feber. Så begge har vi ind imellem brug for at lægge os i en af køjerne og hvile et par timer. Snart er det tid til at bytte igen.

Kl. 21:55 Bjørn i sigte

“Bjørn, bjørn, bjørn….. der er en bjørn! Vågn op. Der er en bjørn!”

På et splitsekund bliver vi hevet ud af døsigheden, som ellers har sænket sig over det lille træskur. 

Det er en bjørneunge på jagt efter mad. Den løber frem og tilbage, stopper op og sætter snart i løb igen.

Mågerne afslører den med det samme, da de flokkes om den. Ungen bliver bange for de larmende fugle, og kort efter er den væk. Vi ville ønske, at den var blevet lidt længere og var kommet lidt tættere på, men vi nåede da at se den.

Kl. 23:01 Ventetid og lange lyse nætter

Tiden begynder at snegle sig af sted. Det er også ved denne tid, at solen går ned, og vi mærke kulden, som trækker ind af alle sprækker. Den der holder vagt har nu to soveposer på for at holde varmen.

Men solnedgang er ikke ensbetydende med, at det bliver mørkt. Det bliver bare mørkere. 

Nætterne er lange og lyse her i starten af juni i det centrale Finland. Alligevel er lyset ikke optimalt til fotografering. Lukketiden viser kun 1/20 sek., og kameraet råber på blitz. Det er dog ikke tilladt, så vi håber, at det alligevel vil lykkes at få et godt billede, hvis et dyr skulle komme forbi.

Vi er her hovedsageligt for at se en brun bjørn (Ursus arctos arctos). Den brune bjørn er et af landjordens største nulevende rovdyr. Den kan blive op til 2,8 meter lang og har en topfart på imponerende 60 km/timen. Derfor er vi også glade for at sidde her i det lille skjul bag lås og slå.

Der er omkring 1300 brune bjørne i Finland, men da vi befinder os kun to kilometer fra grænsen til Rusland, kan det også være en russisk bjørn, som evt. kommer forbi.

Kl. 00:12 Skiftehold

Igen bliver det tid til at bytte. Når man endnu engang bliver vækket, skal man lige ligge et par minutter og vågne, inden man kan hoppe ud af køjen og den varme sovepose.

Vi udveksler blikke og hvisker en to-tre ord, inden den anden lister op under soveposen. Der bliver igen helt ro. Det eneste der høres nu er gøgens karakteristiske kalden kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk. Først er den langt væk. Så pludselig høres den helt tæt på. Så er den igen på længere afstand. I perioder kan man få helt pip af at høre på kuk-kuk, kuk-kuk.

Solnedgangsfarverne er nu helt fantastiske over trætoppene.

Kl. 01:38 Uden mad og drikke…

For at holde sig vågen, er det nødvendigt med et vist slik-indtag. For ikke at larme, har vi taget en plastikbøtte med hjemmefra, så vi ikke har knitrende poser med ud i skjulet. Den har vi fyldt med lakridser og vingummier, og de forsvinder hurtigt ud på de små timer. Fra vores lodge Wild Brown Bear har vi også fået en “overlevelsestaske” med varmt vand til kaffe og te, samt sandwich, yoghurt, vandflasker og müslibarer. Det er dejligt at få lidt i maven, så den lange ventetid bliver brudt lidt.

02:15 Igen bjørn i sigte

Pludselig høres der puslen. Men der er ikke noget at se. Det kan sammenlignes lidt med at være på natdyk, hvor man kun kan se det, der er i lyskeglen. Her kan man ikke se, hvad der er på siden af og bag ved skjulet.

Bedst som man tror, at det bare var vinden, kommer der en stor bjørn langsomt ud af skoven. Den er ikke bare stor, men kæmpe stor. Og det er svært at styre sin begejstring og holde sig til hvisken. “Vågn op, der er bjørn – og den er mega stor…”

Vi sidder straks klar med hver vores kamera. Lyset er langt fra optimalt, og vi er ikke tilfredse med det, vi ser på kameraets skærm. Billederne bliver uskarpe, da bjørnen hele tiden er i bevægelse. Derfor må der skiftes taktik. Det lille kompaktkamera bliver fundet frem.

Man når lige at tænke, at bare ens fingre ikke lugter af pølsemadder, når man lidt uautoriseret stikker labber og kamera ud igennem stoffet, for at filme en brun bjørn kun 5 meter væk. På omkring 3 skridt, ville den så let som ingenting kunne forvandle vores primitive skjul til pindebrænde.
Heldigvis forsvinder frygten nærmest øjeblikkeligt, og fascinationen tager igen over. Vi nyder de sidste sekunder med bjørnen, inden den igen forsvinder ud af vores synsfelt.

Umiddelbart efter kommer hunbjørnen også forbi. Den står længe og vejrer med snuden i luften, kigger sig rundt i søgen efter mad og går så langsomt forbi os. Endnu en fantastisk oplevelse!

Kl. 02:41 Ventetid…

Igen er der helt ro. Ingen bjørne i sigte. Ingen lyde. Kun en sagte vejrtrækning fra den øverste køje. Nu bliver der taget hul på de nødder, vi har med. Sukkerindtaget har været højt, så det er godt med variation og lidt salt. Der skal noget i munden for at holde ventetiden ud.

Da der er mørkt i skjulet er det ikke muligt at læse, og de noter, som vi skriver i en lille bog, sejler hen ad linjerne, da de er skrevet næsten i blinde. Tankerne får frit løb. Man har kun udsigten og sine egne tanker at underholde sig med. Det kan føles som lang tid, når vi nu har været lukket inde i otte en halv time. Men vi er ikke færdige endnu.

Kl. 04:11 Byttetid

Vi bytter igen. Nu snegler tiden sig virkelig af sted. På den sidste vagt bliver det igen lysere og solen skinner snart over trætoppene. Et par ænder lander på vandet, og gøgen kan stadig høres i det fjerne. Der tages lidt billeder for at slå tiden ihjel, også selv om det ikke er en bjørn, som er motivet.

Kl. 06:45 Tak for i dag

Lejren pakkes sammen. Kameraene, kikkerten, soveposerne og resten af maden puttes ned i den store rygsæk. Vi må forlade skjulet kl. 07:00 og ikke før. Både af sikkerhedsmæssige årsager og for at ikke at forstyrre de fotografer, som sidder i de andre skjul. Det er jo vilde dyr, vi kigger efter, så man kan aldrig vide, hvad tid de eventuelt kommer forbi.

Vi bliver ikke hentet, men må selv gå hjem ad plankebroerne. Vi spejder efter dyr, men ser ingenting.

Vi er ikke bange for at gå her alene, men alligevel på vagt. Det ville være vildt, hvis der pludselig stod en bjørn foran os på stien. Vi har ikke fået nogle instrukser om, hvad vi så skal gøre, hvis det skulle ske. Vi håber blot på, at bjørnen ville blive lige så forskrækket som os og vende rundt og løbe sin vej.

Kl. 7:08 Omvendt Nak og æd

Vi er hurtigt fremme ved Wild Brown Bear lodge. Og først nu må vi tale sammen.

Wauw! Vi så både bjørnefar, bjørnemor og en unge. Vi er helt euforiske. Det er en vild oplevelse at være så tæt på vilde dyr, som potentielt er farlige. 

Vi har været udsat for en slags omvendt Nak og æd. Her skyder vi dyrene med kamera og æder dem derfor af gode grunde ikke. Maden på Wild Brown Bear er helt sikkert ikke tilberedt af en berømt tv-kok. Der må ikke ryges pibe, og alkohol er strengt forbudt i bjørneskjulene. Vi brænder inde med røverhistorierne, da der ikke må tales, fra vi forlader lodgen, til vi er tilbage samme sted igen. Vi er sikre på, at Nikolaj Kirk ikke have holdt til 14 timer lukket inde i et skur uden potter, pander og køkkenknive. Og han havde uden tvivl ikke kunne holde sin mund så længe.

For os har det været en fantastisk oplevelse, og vi er meget spændte på, hvad de to næste nætter bringer. Men nu skal det blive godt med en omgang morgenmad og mere end tre timers sammenhængende søvn. Vi skal jo snart være klar til endnu en nat i skjul.

Læs med næste gang, når vi kommer med praktiske oplysninger om pakkeliste, prisoverslag og vores oplevelse af Wild Brown Bear Lodge.

Læs også: Hvalsafari ved Skjervøy

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Næste rejse går til Tromsø og Svalbard i juli.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Omvendt Nak og æd – en brun bjørn i Finland blev først udgivet på Two Danes On Tour.