Shiraz

Da Iran er et meget stort land med godt 80 millioner mennesker, valgte vi at flyve til Shiraz efter kun en dag i Teheran. Og på under 1½ time stod vi pludselig i det sydlige Iran, hvor der var skruet godt op for varmen!

Især når man som Anne Marie hele tiden havde langærmede skjorte og et tørklæde på hovedet. Det er varmere end man tror, at have noget rundt om ørerne hele tiden. Men altså: Skik følge eller land fly.

Hvis navnet Shiraz lyder bekendt, så er det måske fordi du engang har kigget dybt i en rødvinsflaske. Den kendte druesort stammer herfra, men da der efter revolutionen i 1979 blev fuldt alkoholforbud i Iran, skal du kigge langt efter et godt glas rødvin. Ikke engang på de store hoteller kan du købe øl eller vin. 

Lidt om at bo på hotel

Vi havde fra flere fået at vide, at det netop nu her i april er højsæson for turister i Iran, så det ville være umuligt for os at finde et hotel med ledige værelser i Shiraz. Vi tjekkede hotellerne i Lonely Planet, og fik en taxa til at køre os hen til Anvari Hotel, som lå i en sidegade til en af byens hovedgader. Straks fik vi et trippelværelse til kun 1.100.000 rial – 220 kr for os alle tre.

På denne tur er vi tre af sted. Two Danes og vores gode ven Martin. Vi havde hjemmefra troet, at det var problematisk, at vi rejste to mænd og en kvinde sammen, men det har vist sig at være helt forfejlet. Alle steder bor vi på værelse sammen, og ingen på hotellerne spørger til vores relation. Noget vi virkelig havde spekuleret meget over, hvordan vi skulle forklare.

Iranerne bruger som så mange andre i Asien pedaltoiletter. Det kræver lige lidt tilvænning… men alle de steder vi boede, var der også vestligt toilet på gangen.

Bazar-e Vakil

Shiraz er kendt for sin store Bazar-e Vakil, hvor vi straks gik ned for at fare lidt vild. Her var helt stille sammenlignet med den bazar vi kender i Dubai og dem, vi har besøgt i Tunesien, hvor man ikke kan gå to skridt uden at blive råbt an af de handlende. Her trissede vi bare lidt rundt, kiggede på varer og folk, og hyggede os.

Inde i bazaren ligger den meget store moske og hellige grav Aramgah-e Shah-e Cheragh. Kvinder skal iføre sig fuld chardor, som kan lånes ved indgangen. Pladsen foran moskeen er fantastisk, og det var interessant at se, hvordan folk lå rundt omkring på tæpper på jorden og tog en middagslur. Moskeen bliver brugt som meget mere end et bedehus.

Masjed-e Nasir-al-Molk

En anden meget kendt moske i Shiraz er Masjed-e Nasir-al-Molk. Den mest fotograferede bygning i det sydlige Iran. Og det med god grund!

Det var et fantastisk rum vi kom ind i med søjler og glasmosaikker. Men snart fandt vi ud af, at den ville være endnu flottere næste morgen, når solen stod ind af vinduerne. Vi kom derfor tilbage kl. 8 da de åbnede, til et endnu flottere skue.

Også atriumgården var smuk og fortryllende. Her opdagede vi, at der var små træklodser mellem murstenene for at forebygge sammenstyrtninger ved jordskælv. Fantastisk godt fundet på.

Også i Shiraz mødte vi utrolig mange mennesker, som gerne ville hilse på og få taget billeder med os. De fleste forsøger sig med et par gloser på engelsk, mens enkelte har talt tysk til os. Endnu engang er det ”Welcome Mr.” ”Danmark – cheese” og ”Thank you for visiting Iran”. Iranerne er meget stolte folk og ønsker, at vi skal have det godt i deres land. 

Det får os til at tænke over, hvordan vi selv byder fremmede velkomne, og hvor lidt der skal til, for at glæde andre mennesker. Få ord og et kæmpe smil kan bringe en langt.   

Vi vil blive meget glade hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi kommer med updates og flere rejsebilleder, når vi er på tur. Du kan også finde os på Instagram under @twodanesontour.