Der var dejligt i Tirana, men efter tre dage var jeg klar til luftforandring. Jeg overvejede lidt hvor jeg skulle tage hen. Krujë, Dürres eller Berat?
Da jeg læste, at der i Berat ligger en gammel borg, hvor folk stadig bor inden for murene, og der både er restauranter og hoteller, var jeg ikke i tvivl. Det måtte jeg simpelthen opleve. Og jeg ville ikke nøjes. Jeg kiggede med det samme på hoteller oppe på borgen og ikke nede i byen. Jeg skulle bo lige i smørhullet.
Hurtigt faldt jeg for det lille, hyggelige familiedrevne hotel Klea. Jeg bookede det på Booking.com til kun 26 Euro/193 kr. for en nat inklusiv morgenmad. Men hvis du også vil bo der, så vær hurtig. De har kun fire dobbeltværelser. Og jeg ved ikke, om det er ligeså billigt hele året rundt, eller om det var fordi, at det var ved at være udenfor turistsæsonen. Men et bargin det var det!
Bus til Berat
Næste morgen delte jeg en taxa med en fyr fra mit hostel i Tirana og ud til busstationen. Vær opmærksom på at busser til destinationer i Albanien afgår fra Stacioni i autobuzëve ndërqytetës zona Jug (Meget mundret navn…) Ikke at forveksle med den internationale busstation i Tirana, som har busser ud af landet til Nordmakedonien, Grækenland, Kosovo, Serbien osv.
Den omtalte busstation ligger 4-5 km fra centrum af Tirana, og det kostede os næsten 700 leke/45 kr. at køre derud i en taxa med meter.
På busstationen holdt der alverdens busser i alle mulige størrelser og standarder. Der var masser af mænd, som gerne ville hjælpe mig med at finde den rigtige bus. Jeg oplevede dem kun som flinke og hjælpsomme.
Min bus afgik kl. 8.50 (Den går ca. en gang i timen) og turen kostede 500 leke/32 kr og tog to timer. Bussen kørte først til Dürres (uden dog at køre ind i selve byen) og drejede så på motorvejen mod syd. Det var ikke en særlig smuk tur, da der var motorvej og industri næsten hele vejen.
I Berat stoppede bussen ved busstationen, som ligger ca. to kilometer uden for byen. Jeg valgte at gå ind til Berat og tog den hurtigste, men noget stejle vej op til borgen.
Jeg brugte bare Maps.me og fandt en lidt uofficiel vej gennem et boligkvarter med store granatæbler på træerne, pludrende damer og høns, smukke sommerfugle og grusveje, som aldrig havde set en klat asfalt.
Borgen i Berat
Jeg indrømmer, at det var varmt og lidt anstrengende at gå op til borgen, men også dejligt, da jeg nåede frem og kunne se den første byport.
Om sommeren koster det penge at gå eller køre denne vej ind i borgen, men her i oktober var det ganske gratis. På maps.me kan man se andre veje, som er gratis at gå. Jeg prøvede dem ikke, for det var jo ikke nødvendigt.
Man kan også på denne årstid køre hele vejen ind på borgen, så hvis man er dårligt gående, er det en god mulighed. Hvordan tilkørselsforholdene er om sommeren, kender jeg ikke noget til.
Hotel Klea
Jeg tjekkede straks ind på Hotel Klea, som fuldt ud levede op til mine forventninger om et hyggeligt hotel på en borg i Albanien.
Værelset med eget bad og toilet var også hyggeligt og holdt i gammel stil.
Det aller bedste var dog udsigten. Alle huse og mure er holdt i hvidt med gamle brune terracotta-tage. Virkelig charmerende, hvis du spørger mig.
Gåtur på borgen
Så var det blevet tid til at udforske borgen. Indrømmet; der er ikke de helt store turistattraktioner – altså bortset fra de smalle gader, de fine huse, hvor der stadig bor folk, de mange sommerfugle på skrænterne, en gammel kirke og to minareter efter moskeer og så den fantastiske udsigt ned over byen. Jeg var godt underholdt!
Berat er optaget på Unescos Verdesnarvsliste, da det er en af de få byer der fortsat er holdt i osmannisk stil så mange år efter, at osmannerne forlod den. Og der skulle have fundet mange slag sted her, da borgen og byen ligger centralt placeret i Albanien.
Der er selvfølgelig turistboder, hvor de sælger tæpper og souvenirers. Men jeg mødte ingen anmassende sælgere. Jeg kunne gå helt uforstyrret og nyde udsigterne og kigge på de forskellige ting, hvis jeg havde lyst til det. Faktisk syntes jeg, at det første tæppe var ret flot. Men jeg kunne jo ikke slæbe det med hjem, så jeg lod det hænge.
Billig frokost
Inden jeg tog en gåtur mere rundt i Berat, spiste jeg en lille frokost foran en lokal restaurant. Maden var hjemmelavet og beskeden, men den mest velsmagende moussaka. Bedre end noget jeg nogen sinde har fået i Grækenland. Og så kostede sådan et stykke mig 13 kr. Ja tak til de priser!
Mange tager bare en dagstur fra Tirana eller Dürres til Berat, og det kan man også sagtens. Men jeg synes, at der ofte sker noget magisk og roligt omkring kl. 17, når alle dagsturisterne forlader byen. Så kommer de lokale frem og lever det almindelige liv. Man får altid et helt andet indtryk af de meget turistede steder, når man vælger at overnatte.
Jeg nød solnedgangen og det bløde eftermiddagslys og havde nærmest det hele for mig selv her hen under aften.
En hyggelig aften
Jeg valgte at spise aftenmad på hotel Klea. I den lille restaurant sidder man på lune lammeskind.
Jeg bestilte lam bagt i ovnen med ris og yoghurt og en tomatsalat til. Først mente tjeneren, at jeg skulle bestille noget andet, da det ville tage lidt tid at forberede. Men jeg havde min bog med og masser af tid, så det ville jeg gerne vente på.
Bagefter kom tjeneren med en hjemmelavet mandeldessert på husets regning, som han mente, at jeg bare skulle prøve. Den smagte dejligt og var en fin afslutning på middagen.
Af en eller anden grund var jeg den eneste gæst i restauranten, selvom alle fire værelser var beboede. Den unge tjener, og barnebarn i familien, sørgede dog så godt for mig, så det blev en rigtig hyggelig aften. Ja, det endte ligefrem med, at vi drak raki sammen. Det havde jeg jo ikke oplevet, hvis jeg kun havde taget en dagstur.
Efter en god nats søvn spiste jeg en fantastisk morgenmad på hotellets overdækkede terrasse. Det gjorde starten på min dag ekstra god.
Byen Berat
Jeg tog en sidste tur rundt på borgen, inden jeg tjekkede ud fra hotellet og gik den stejle vej ned til selve byen. En vej som ikke er for gangbesværede.
Berat bliver kaldt “Byen med de 1000 vinduer” og skulle efter sigende være et fantastisk syn om aftenen, når der er lys i alle vinduerne. Men det fik jeg ikke set i denne omgang. Der hyggede jeg mig oppe på Hotel Klea i stedet for.
Byen er ikke så stor, så jeg tog bare en hurtig rundtur op og ned ad hovedgaden, hvor jeg især lod mærke til alle de små specialforretninger, som efterhånden er uddøde i Danmark. Her var både bager, slagter, grønthandler og kafferisteri.
Derefter gik jeg over broen til den anden side af floden og så det lille boligområde, som jeg kunne se oppe fra borgen dagen før. Her kan man også bosætte sig. Der var flere små guesthouses med skilte foran døren.
Fra den anden side af floden var der en fin udsigt til bjerget med borgen. Og som den blå himmel afslører, så havde jeg det skønneste vejr med ca. 22 grader de dage, jeg var i Albanien.
Til sidst tog jeg en taxa til busstationen og derfra bussen tilbage til Tirana.
Det var en dejlig ferie i ferien at tage en overnatning i Berat, og jeg anbefaler byen og især Hotel Klea til alle, som måtte rejse til Albanien. Et lille, dejligt overset land på Balkan, som har meget at tilbyde rejsende, som er ude på at opleve eventyr, autencitet og smuk natur. Jeg håber ikke, at det er sidste gang, at jeg har været i Albanien. Der er masser af fede steder, som jeg gerne vil udforske.
Følg med
Hvis du ikke allerede gør det, så håber jeg, at du har lyst til at følge med på sociale medier:
Facebook: Two Danes On Tour
Instagram: @twodanesontour
I øjeblikket bor og arbejder jeg i Ittoqqortoormiit i Østgrønland, så du kan godt regne med masser af billeder af sne og nordlys.
Som altid anbefaler jeg også et par tidligere blogindlæg, som du måske kunne finde interessant:
Læs også: Ávila, Spanien
Læs også: Nordlys i Tromsø
Læs også: Helt tæt på hvalrosser