Ikke alle rejser er ens. Og langt de fleste rejser begynder først rigtigt, idet du træder ud af lufthavnen på din nye destination. Når du fx. mærker den trykkende varme, ser de første eksotiske palmetræer og begiver dig ud i den hektiske trafik. Og så er der de rejser, som allerede begynder, når du sætter dig ind i flyet. Som en tur til Iran eller Indien. Og altså også Libanon.
Vi skulle denne gang boarde i Københavns lufthavn ved C35. Næsten så langt væk, som du overhovedet kan komme. Her blev vi først mødt af en 10-12 medarbejdere fra Told og skat, som gerne ville vide, hvor mange penge vi ville udføre af landet. Vi tænker ikke, at dette store opbud var sat i verden for vores skyld. Men vi hilste pænt, svarede beredvilligt på deres spørgsmål og blev straks ledt videre.
I flyet fra Middle East Airlines var der et godt leben. Ikke så mange blegansigter som os, men det havde vi nu heller ikke regent med. Til gengæld masser af glade libanesiske familier på vej hjem på efterårsferie. Til sidst var alle bænket, og vi var klar til afgang.
Der var en helt almindelig startprocedure, som vi har oplevet så mange gange før, hvor stewardesserne tjekkede sikkerhedsbælter og der blev vist en sikkerhedsvideo. Men pludselig, mens vi accelererede ud af startbanen, blev der tumult to rækker længere fremme.
Drama i flyet
En mand placeret ved vinduet, med en stor forbinding på højre hånd, forsøgte at rejse sig op, mens han skældte ud på arabisk. To stewardesser kom hurtigt til for at berolige manden, men lige lidt hjalp det. Han ville ud fra sit sæde. Stewardesserne forsøgte på alle måder at tale manden til rette, men uden held. Han rejste sig op og forsøgte at mase sig forbi de to andre passagerer på rækken. Det kunne dog ikke lade sig gøre, så de måtte også rejse sig og træde ud i mellemgangen, for at give plads til manden. Nu kørte flyet rigtig stærkt. Og stewardesserne talte rigtig højt for at få de tre personer til at sætte sig ned igen.
De to intetanende krøb nu ind på de inderste sæder, men manden med forbindingen ville stagdig ikke sætte sig ned. Idet flyet lettede fra jorden, nåede den ene stewardesse hen til et sæde. Den anden pressede manden ned i hans sæde, mens hun selv gled ned på gulvet, hvor hun sad mens flyet gik i luften. Sikke en start på turen!
Efterfølgende spurgte Rasmus den unge libanesiske pige, som han sad ved siden af, om, hvad der foregik. Det viste sig, at manden for nyligt var blevet opereret i hånden og at lægen havde sagt, at han ikke skulle flyve. Og nu på vej ud ad startbanen, var han kommet i tanke om lægens ord og ville af flyveren. Det skulle han nok have tænkt på et kvarter før!
Resten af turen gik uproblematisk, altså lige bortset fra at manden med hånden, låste sig inde på toilettet i halvanden time, så det ikke kunne benyttes af andre.
En rejse til Libanon
Vi har længe haft det smukke lille Middelhavsland på radaren. Men hvornår er det lige et godt tidspunkt at besøge landet, som fra 1976 til 1991 var præget af en blodig borgerkrig? Og som forsat forsøger med alle midler at komme ud af borgerkrigens skygge – eller som Anders Agger for nyligt udtrykte det: “Libanon er et land, der har ligget i benlås af borgerkrig”.
Efter krigen fulgte selvmordsbomber, som bragte død og rædsel i storbyerne, kun for at blive afløst af kidnapninger af vesterlændinge bl.a. vores egen Jeppe Nybroe, som i 2014 var frihedsberøvet i 28 dage.
Flygtningestrømme
Derudover er Libanon et land med en kæmpe, kæmpe flygtningeudfordring. Libanesere ryster på hovedet af Vesten, når de nægter at tage imod 5000 eller 10.000 flygtninge. Her står et lille land med ca. 4 millioner libanesere og har taget imod 2 millioner flygtninge. Prøv lige at smage lidt på det. En tredjedel af landets befolkning er flygtet fra krig og armod og bor nu i lejre rundt om i landet. Hvilket vi skulle blive vidner til de kommende dage.
Først kom armenerne under folkedrabet i 1915. Palæstinenserne fulgte i 1948 ved staten Israels oprettelse og har boet i lejre her i over 70 år. Det er nu 5. og 6. generation, som lever kummerligt uden mulighed for at få libanesisk statsborgerskab. Og nu flyder der en lind strøm af syrere, som flygter fra Assad og Erdogan. Det menes, at der lige nu befinder sig 1,4 millioner syrere i Libanon.
Samtidig lider Libanon under stor arbejdsløshed og braindrain til følge, da mange unge rejser til udlandet i søgen efter arbejde. Der bor som sagt rundt regnet 4 millioner libanesere inden for landets grænser og 18 millioner i udlandet, hvoraf Brasilien er det land med den største libanesiske befolkningsgruppe. Libanon er simpelthen et land i knæ.
Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man ikke kan eller skal besøge landet – måske snare tvært imod. For der venter store oplevelser, hvis man vover pelsen, og tager af sted.
Fantastiske Libanon
Men hvorfor var det egentlig, at vi valgte at rejse til Libanon? Hvad var der overhovedet at komme efter???
En overvejende grund var uden tvivl Anne Maries ønske om at se og opleve landet, som hendes forældre besøgte i 1960’erne, da de boede og arbejdede i Middelhavsområdet. AM er således vokset op med brugsgenstande og historier fra denne Mellemøstens perle i sit barndomshjem. Og Libanon har på en eller anden måde altid haft en særlig plads i hendes bevidsthed.
I løbet af de ni dage, vi var af sted, oplevede vi et utrolig smukt land med fantastiske oldtidssteder, skøn mad og en meget venlig befolkning, som ikke alle steder er vant til at se turister. De mødte os med store smil og få engelske gloser, i et forsøg på at byde os velkommen og sørge for, at vi havde det godt i deres land.
Vi må sige, at befolkningen tog os med storm. Libanon er røget ind på en klar tredjeplads (lige i hælene på Iran og Oman) over lande, vi har besøgt, med den sødeste og mest hjælpsomme befolkning 🙂
Et kontrastfyldt land
Libanon er samtidig et spændende sted at forsøge at få fod på. Vi oplevede hele tiden nye steder, stemninger samt religiøse og sociale forhold, som vi forsøgte at analysere og forholde os til.
Libanon er et sted med både smuk natur og grim mellemøstligt boligbyggeri, moderne arkitektur og ruiner efter borgerkrigen, uvurderlige oldtidsminder og overfyldte flygtningelejre, frodig natur og masser af skrald, skisportssteder og badestrande, frisind og konservatisme.
Libanons hovedstad Beirut er på en måde Mellemøstens frække lillebror med natklubber, sprut og kasinoer, og især i 1960’erne tilbød byen fest og farver til Europas og Mellemøstens unge jetsettere. Men samtidig findes her også 18 forskellige religiøse grupperinger, som mødes i en smeltedigel på kun 10.000 kvadratkilometer – mindre end en fjerdedel af Danmark. Nogle forsøger at leve i fred og fordragelighed, mens andre grupper bekriger hinanden.
Det er på mange måder et meget opdelt samfund, hvor hver en lille landsby tilhører en bestemt religion, mens storbyerne også er opdelt i bydele efter religiøst tilhørsforhold. Og et land, hvor børn går i bestemte skoler efter deres forældres religiøse overbevisning. Det er spændende at opleve og interessant at forsøge at få en forståelse af.
Sidst men ikke mindst har Libanon et skønt klima det meste af året. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det kom lidt bag på os, at termometeret stod på mellem 34 og 36 grader her i oktober måned. Puha, den var varm! Især når vi gerne ville ud og se og opleve en hel masse hver dag.
På intet tidspunkt i løbet af ugen havde vi en trøje på. Heller ikke om aftenen eller natten. Om natten kom temperaturen på intet tidspunkt under 25 grader, og vi var rigtig glade for at bo steder med air-con, så vi havde mulighed for at køle værelset ned, inden vi skulle sove.
Vi glæder os til at fortælle jer meget mere om vores rejse. Først kommer der lige et par praktiske informationer:
Vores råd hvis rejsen går til Libanon
- Som dansk statsborger skal du ikke have visum til Libanon. Men tjek op på det inden afrejse. Situationen kan ændre sig.
- Tjek op på sikkerhedssituationen. Både hjemmefra og mens du er i landet. Ting kan meget hurtigt ændre sig, hvilket vi fik at mærke.
- Meld dig på Danskerlisten på Udenrigministeriets app. Derved får du opdateringer eller bliver kontaktet, hvis der sker noget drastisk i forhold til naturkatastrofer eller sikkerhed.
- Medbring dollars. De er gangbare alle steder. Og det er i de fleste banker rigtig dyrt at hæve penge. Ud over at din danske bank tager 30-50 kr. pr. hævning, så tager de fleste libanesiske banker derudover også mellem 60 og 75 kr. Kun i hæveautomater fra Bank Audi blev vi ikke opkrævet libanesisk gebyr, men der kan være andre.
- Vær opmærksom på, at Libanon er et forholdsvis dyrt land at besøge. Så med mindre man er påpasselig, kan budgettet hurtigt løbe løbsk. Offentlig transport er dog billigt.
- Strømafbrydelser er ikke ualmindelige. Tag det som en oplevelse.
- Der er ingen restriktioner til påklædning i landet og ca. halvdelen af kvinderne bærer ikke tørklæde. Men tænk alligevel over at klæde dig anstændigt, især når du besøger religiøse steder – både kristne og muslimske.
Du er meget velkommen til at kigge rundt på vores blog og læse om nogle af alle de andre lande, vi har besøgt. Her kommer vi også lige med et par anbefalinger til et par blogindlæg:
Fra Jordan: Ruinbyen Petra
Fra De Forenede Arabiske Emirater: Sheikh Zayed Grand Mosque
Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du læse og se meget mere, når vi er ude og rejse og du bliver også opdateret, når vi udgiver nye blogindlæg.
Anne-Marie says:
Tak for en fin fortælling om Libanon. Jeg vil gerne komme med en korrektion da borgerkrigen varede i 15 år fra 1976 – 1991.
Skønt land og netop meget venlig befolkning som jeg selv har været heldig at opleve ad to omgange. 5 uger i 1993 og 6 mdr. i 1997 hvor jeg først boede i Beirut og Jbeil/Byblos og i 1997 i Saida mens jeg arbejdede i Ein El Helweh.
twodanesontour says:
Hej Anne-Marie
Tusind tak for din besked og for din korrektion. Det sætter vi stor pris på, da man hurtigt kan komme til at skrive noget usandt.
Ja, Libanon er virkelig et spændende land og det må have været helt fantastisk at prøve at bo der.
Venlig hilsen Anne Marie
Anne-Marie says:
Velbekomme 😀 Ja, jeg vil meget gerne tilbage en dag. Ps. våger staves vover 😉
Mvh Anne-Marie
Glæder mig til at følge jer på FB
Bianca says:
Oh dear. Hvornår var denne rejse? Da jeg kom derned i 2020 kunne man ikke hæve dollars i bankerne længere. Men man kan overføre online gennem Western Union og “hæve” sine penge i dollars. Der er jo det sorte marked hvad angår at købe Libanesiske pund. Hvilket man ikke skal være bange for at bruge. Det lyder mere forbudt end det er. Selv den danske ambassade bruger dem og staten selv.
Libanon er fantastisk. Jah. Joh. Jeg boede der i 3 år og var døden nær. På min “turisttur” var der nemlig også personpåført hjernerystelse og “sightseeing” på det FN-sponsorerede krisecenter KAFA samt et andet krisecenter i 4 måneder med udrejseforbud. Kontrasten er nemlig også inde i hvert individ. De er med andre ord falske. 84% af kvinderne raporterer om episoder med fysisk partnervold indenfor de seneste 12 måneder. Kvinderne på krisecenteret tævede også deres børn, mens personalet vendte det blinde øje til. Et familiemedlem på 5 år blev sparket, bare de gik forbi ham. Uden nogen årsag udover han er der og de gik forbi. Så man skal være meget bevidst om det her er IKKE den frække lillebror når det kommer til arabisk kultur, trods det ligner det. Citronen er orange, men det er ikke en appelsin. Det er en citron i forklædning.
Desuden er det ikke dyrt når man blander sig med de indfødte. De sætter priserne op når de ser os engelsksprogede blege mennesker. Vi boede i en lejlighed til 200$ om måneden. Levede af restaurantmad for en simpel SU mens jeg studerede online i DK. Racismen er de meget stolte af. Hvide mennesker har på den ene side særstatus, da de altid vender sig mod vesten når det kommer til udvikling. På den anden side er vi dybt hadet grundet Israel-Palæstina-konflikten. Man skal være bevidst om dette. De er søde og rare fordi de er underdanige, vi kommer fra en udviklingsmæssig “fremtid” og de vil have vores penge. Men tag ikke fejl: de er ligeglade hvis du er ved at blive slået ihjel.
Men jeg synes i beskriver landet rigtig godt når man lige ankommer og det indtryk man får. Så når I nu har rost folk så meget, så vil jeg bare gerne tilføje et dybere lag og rådgive om de søde mennesker: bid ikke i citronen, bare fordi den ser sød ud.
twodanesontour says:
Hej Bianca
Vi var af sted i oktober 2019. Man ser selvfølgelig kun overfladen på et hvilket som helst land, som man besøger i 8 dage. Så en dybere analyse af landet og befolkningen har vi jo ingen mulighed for at give. Vi kan kun sige, at vi havde en fantastisk tur, så nogle utrolig spændende steder og mødte lutter søde mennesker. Derfor anbefaler vi også andre rejsende at besøge landet.
Jeg er ked af, at du havde dårlige oplevelser i Libanon.
Venlig hilsen
Anne Marie