Two Danes On Tour Som vi netop fortalte om i sidste indlæg, så var det på denne tur med Henningsen Transport og Guiding til Pyramiden, at vi fik opfyldt vores store drøm om at se en isbjørn.
Men det var jo faktisk den tidligere mineby Pyramiden, som var det egentlige mål for turen.
Pyramiden – en russisk mønsterby
Pyramiden var oprindelig en svensk bosættelse grundlagt på Svalbard i 1910. I 1927 blev byen solgt til Sovjetunionen, som ønskede at lave minedrift her.
I perioder havde byen over 1000 indbyggere, som hovedsageligt arbejdede ved minen.
Men da minen ikke længere var rentabel, blev det besluttet at lukke byen i 1998. Byen blev rømmet på få dage, og mange ting blev efterladt. Pyramiden er derfor nu en spøgelsesby, hvor huse, butikker, skole og sportsanlæg stadig står; om dog i forfald.
Rundturen begyndte på havnen, hvorfra vi gik til byens vartegn. Byen har fået navnet Pyramiden efter en bjergtop bag byen, som har form som… (surprise) en pyramide.
Den sidste borsjtj
Da vi kom ind i selve byen, gik vi først ind i det gamle cafeteria, hvor folk i tidernes morgen kunne komme og hente mad, da de ikke havde eget køkken. Her stod der stadig store køkkenmaskiner, og de havde også glemt deres stuebirk.
Ellers er bygningen berømt for en stor mosaik, som forestiller et eventyrvinterland.
Ude på gaden igen kom vi forbi et andet af Pyramidens vartegn. Et logo med isbjørn. Og her er faktisk reel isbjørnefare!
Det er ikke unormalt, at der kommer en bjørn forbi. Derfor må man heller ikke gå alene rundt i Pyramiden, men skal hele tiden holde sig tæt på en guide med et gevær. Og vi havde jo netop lige set en isbjørn ikke langt herfra, så vi skulle ikke nyde noget af at gå på solo-opdagelse.
Det er også tilrådeligt at have slædehunde, da de er gode isbjørnevagter.
Lenin-selfie
Så var det selfie-tid med Lenin. Det er blevet en tradition for os lige at skulle fotograferes sammen med den gamle røver. Men tidligere er det foregået steder som Minsk i Hviderusland og Tiraspol i Transnistrien.
Vi havde ikke ligefrem forestillet os en buste af Lenin på Svalbard! Men altså, her får I den nordligste Leninselfie i verden 🙂
Næste stop var svømmehallen, hvor svømmekonkurrencer plejede at blive afholdt. Bassinet var tomt, men rebene med kork, som plejede at dele banerne op, lå stadig på bunden. Der var en mærkelig stemning i den gamle forladte svømmehal.
Den nordligste øl
Sidst men ikke mindst fik vi lov til at komme ind i kulturhuset, hvor der var en stor koncertsal, som også fungerede som biograf samt en gymnastiksal, hvor der for nyligt var afholdt en hockeykamp mod nogle svenske børn.
I dette hus havde de denne dag åbning på en ny café og souvenirshop. Så her måtte Finn og Rasmus lige have en øl – den nordligste øl de nogen sinde har drukket.
78,68 grader nord – den bliver svær at slå. Som I nok kan fornemme, så bliver alt her omtalt som det nordligste i verden.
Her til sidst får I lidt billeder og indtryk fra byen:
Man kan undre sig over, at der rent faktisk stadig bor mennesker her i en forladt mineby i arktis. Et af svarene er uden tvivl turisme. Flere både anløber havnen hver dag om sommeren for at gå på rundvisning med en lokal guide, og om vinteren er det muligt at køre hertil på snescooter fra Longyearbyen.
Svalbardtraktaten
Men en helt anden grund kunne jo også være Ruslands fortsatte ønske om tilstedeværelse på Svalbard. I følge Svalbardtraktaten (også kaldet Paristraktaten) har Norge suverænitet over Svalbard. Men samtidig har alle lande, som har underskrevet traktaten lige ret til at udnytte øens ressourcer samt jagt og fiskeri. Det betyder f.eks. at de forskellige lande må etablere en forskningsstation, en mineby eller en handelsstation. Og alle mennesker fra de underskrevne lande må flytte til Svalbard og søge arbejde. Det forklarer også hvorfor 50 forskellige nationaliteter er repræsenteret i Longyearbyen.
De første 9 lande – inklusiv Danmark underskrev traktaten i 1920. I 1924 kom 35 flere lande med, herunder Sovjetunionen.
Vi kunne mærke på vores guide, og andre, som vi talte med på Svalbard, at der er noget spænding om, hvad der mon sker, når traktaten når sit 100’ende år. Skal traktaten genforhandles? Vil Rusland forsøge at tage magten over arktis? Eller får tingene lov til at gå sin vante gang? Det er geopolitik på højt plan, som pludselig udspillede sig for øjnene af os. Vi vil i hvert fald uden tvivl følge udviklingen de næste par år.
Læs også: Planlægning af vores rejse til Svalbard
Læs også: Vandretur til flyvraget ved Vík
Som altid bliver vi super glade for alle, som har lyst til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi har for nyligt rundet 1000 Synes godt om og det giver jo blod på tanden og lyst til at nå 1100 🙂 På Facebook kan du se flere billeder, når vi er på tur og vi poster også nye blogindlæg. Snart kommer der mere fra Svalbard.
