Danmark dejligst – skumringstur på Lolland

De grønne frøer kvækker højlydt, da vi i samlet flok vandrer af sted fra parkeringspladsen ved Knuthenlund. Men det er nu ikke disse frøer, vi er kommet for at se og høre. Klokken har netop rundet 21 her sidst i maj, og solen kaster stadig sit bløde lys over markerne, hvor harer hopper rundt på jagt efter føde. En gøg kukker i det fjerne.

Vi vandrer ned ad en grusvej med marker til begge sider. En fasan, som står gemt i grøftekanten, bliver skræmt op – det samme gør vi andre, der går en meter fra den larmende fugl! Den tager flugten ud over marken, mens den højlydt gør opmærksom på, at den er utilfreds med at blive forstyrret. Snart spotter vi et rådyr, som står badet i aftensolen, lige i skovbrynet. Den kigger nysgerrigt på os, men lister snart af.

På aftentur i skoven

Da vi når den unge løvskov, drejer vi til venstre af den første skovsti. Her kan vi straks høre masser af fuglesang: solsort, rødkælk og den fine sangdrossel.

Vi er 7 mennesker på tur med naturvejleder Uffe Nielsen denne aften. Han har inviteret til guidet rundvisning i Ugleholt skov ved skumringstid. Snart stopper han op for at vise os vild kørvel, skovmærke og ærteblomst. Efter det korte ophold går turen videre.

Vi passerer Ørby å og kommer ind i en mørk thujaskov. En gammel traktor tiltrækker vores opmærksomhed, men snart går turen videre. En del af tiden i stilhed for at lytte til aftenskovens lyde og nyde den fantastiske gåtur. På dette tidspunkt af dagen plejer vi normalt at være sunket ned i sofaen med fjernbetjening og computer. Det er dejligt forfriskende at blive mindet om, at smukke forårsaftener sagtens kan bruges på andre måder.

Ved en korsvej drejer vi til højre. Nu nærmer klokken sig 22 og vi kan fornemme, at mørket er begyndt at falde på. Pludselig stopper vi alle op. Langt borte tuder natuglen sine sørgmodige uh-uu-uh.

Flaksende flagermus

Nu kommer flagermusene frem. De flyver lavt hen over hovederne på os. Uffe har medbragt en flagermusdetektor, så vi kan høre flagermusene, når de kommer tæt nok på. Flagermusene udsender ultralyde, for at finde vej og føde. Disse lyde har så høj en frekvens, så det ikke er muligt for det menneskelige øre at høre dem. Derfor kan man bruge en flagermusdetektor til at opfange dem. 

Uffe kan på flagermusenes størrelser fortælle os, at det er to forskellige flagermusarter, vi kan se og høre denne aften. Dværgflagermus og brunflagermus. Begge flagermusarter flyver langs skovbrynet for at fange insekter. 

En vadefugl i skoven

Pludselig kommer der en fugl flyvende meget hurtigt over vores hoveder, mens den udsender en snerrende lyd og et højt skrig. Det er skovsneppen. Den er så hurtigt væk igen, så man skal være kvik for at nå at se den. Heldigvis ser og høre vi den tre gange mere. Skovsneppen er faktisk en vadefugl, som yngler i fugtige skovområder. Hannerne flyver i skumringstid om foråret hen over skoven for at se, om der er hunner i området. Til de yngre læsere, så er det lidt en gammeldags måde at tjekke sin Tinder-app på! Hannerne parrer sig med de hunner, de kan finde, og derved danner skovsnepper ikke fast par, som mange andre fugle gør.

Så kommer vi ud af skoven igen og går tilbage ad den samme grusvej, som vi kom af. Nu er det ved at blive rigtig mørkt og vi skal holde øje med ikke at snuble over stenene på stien. 

Snart stopper vi op og går gennem leddet ned til en lille sø, hvor de grønne frøer kvækker. Men det er stadig ikke dem, vi leder efter. Vi er nemlig på jagt efter den meget mere sjældne løvfrø.

Løvfrøer i nattemørket

Løvfrøen lever kun få steder i Danmark. Den findes på Lolland, Bornholm samt få steder på Sjælland og i Jylland. Vi har aldrig set den før, så vi er ret spændte på, om vi har heldet med os i aften.

Denne frøart er nataktiv og lever faktisk det meste af sit voksne liv i træer og buske. Især er den glad for brombærkrat med torne på, da det beskytter den mod fjender. Den har hæfteskiver på spidsen af tæerne (altså sugekopper!), og kan derfor kravle lige lodret op, som den eneste frøart i Danmark – hvor sejt er det lige?

Vil man høre løvfrøen kvække, skal man sent ud. De giver nemlig først lyd fra sig, efter mørkets frembrud og først når søvandet når en temperatur på minimum 14 grader. Du skal lytte efter en kraftig række-række-række-række. Siger de ikke noget, kan du forsøge med at klappe hurtigt efter hinanden, så svarer de dig nogle gange.

 

Vi lader lommelygternes lyskegler glide ud over søen, men det er kun de mere almindelige grønne frøer, vi kan se.

Men pludselig gør Uffe os opmærksomme på, at det nu er en løvfrø, der kvækker højt. Og andre svarer. Vi kan høre forskellen. Men vi kan stadig ikke se dem.

Vi går langs søbredden i mørket og misunder Uffe hans gummistøvler. Selvfølgelig burde man være rigtigt klædt på til denne ekspedition. Når vi nærmer os en kvækkende løvfrø, tier den straks stille. Ind imellem prøver vi os med klappetricket, for igen at få dem til at give lyd.

Løvfrø i sigte

Uffe er den første, der spotter en lille grøn løvfrø. Den er heldigvis tæt på søbredden og straks forsøger han med fiskenet at fange den, men misser. Øv! Så tæt på og alligevel så langt fra. Han forsøger ved hjælp af fiskenettet, at trække andemadden til side og dér er den igen.

Denne gang lykkes det at få den lille fyr i nettet og derfra op i en spand. Men da den jo som sagt kan kravle lige lodret op ad nærmest alt, er den straks på vej op af spanden. Uffe er dog hurtig, og han holder forsigtigt frøen i hånden, så vi alle kan se den.

Derefter får Anne Marie lov til at holde den lille springfætter. (Til jer der ikke kender hende så godt, kan vi lige afsløre, at Anne Marie ELSKER frøer, andre padder og krybdyr.) Aftenens største drøm går i opfyldelse. At få lov til at stå med denne lille fantastiske skabning i hånden og mærke dens små hæfteskiver. Snart bliver den sluppet fri igen og kravler tilbage i søen, hvor den hører hjemme.

Vi går tilbage til bilerne med et stort smil og ivrig snak. Vi har set alt det, vi kom efter – og mere til. En fantastisk forårsaften på Lolland som vil blive husket længe. Tak til Uffe for en informativ, interessant og hyggelig skumringstur.

Læs også: Danmark dejligst – Fri leg på Lolland

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Du er meget velkommen til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour og følge os på Instagram @twodanesontour. Sommerferien går i 2018 til Mexico og Belize.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

  1. Ej sikke en fin oplevelse! I weekenden stod jeg med gummistøvler på ude i en sø for at finde de kvækkende frøer men jeg så ingenting! Måske skulle jeg tage med Uffe i stedet 😀 😀

    • twodanesontour says:

      Ja, eller med os 🙂 Nu ved vi jo, hvor de bor!
      Det var den fineste oplevelse længe.
      Hygge hejsa
      Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.