Secret Food Tours i Lissabon

Da vi møder vores guide Marta under den store, smukke triumfbue på Praca do Comércio, går det op for os, at vi er de eneste to, der havde booket en tur med Secret Food Tours Lisbon denne mandag. Altså er vi Two Danes On Tour med privat guide. Og det gør sandelig ikke noget! Dermed har vi Martas fulde opmærksomhed de næste knapt 3 timer. Og ingen bebrejdende blikke fra andre turister, når vi for 117. gang sakker lidt bagud, fordi vi liiiige skal tage ét billede mere.

For halvandet år siden var vi også på en guidet food tour i Madrid, og det var en rigtig dejlig oplevelse, så vi har store forventninger til dagen.

Portvin til morgenmad

Første stop denne formiddag er vinbutikken Garrafeira Nacional, hvor Pedro står klar til at skænke portvin i glassene. Det er den berømte Dona Antónia Tawny, opkaldt efter Antónia Ferreira, der er kendt for sine innovative tanker og lederevner i forbindelse med portvinsproduktionen i 1800-tallet.

Da der ikke er overrendt af kunder denne formiddag, har Pedro masser af tid til at slå en snak af om gode portvinsår og portugisisk vin generelt.

Det hyggelige kvarter Mouraria

Snart står vi ude på gaden igen, og nu går turen mod det gamle kvarter Mouraria, som vi også omtalte i sidste indlæg fra Lissabon. 

Marta viser os flere elevatorer, som man kan tage for at spare benene lidt i de stejle gader. I denne del af byen er elevatorerne gratis! Vi når at bruge dem flere gange i løbet af ugen, når vi på egen hånd bevæger os rundt i området.

Sammen med Marta går vi rundt i de hyggelige, smalle gader og stopper ved et af Lissabons aller ældste huse, som er lavet med bindingsværk. Vi kigger lidt på folks rene vasketøj, som hænger til tørre alle steder. Her er der ingen hemmeligheder overfor naboen, da folks undertøj hænger frit fremme. Hos denne familie er det de lange underbukser der hænger til tørre!

En portugiser og bacalhau

Snart bliver vi budt på en lille mad med en sardin – det som i Danmark tidligere var kendt som “en portugiser”, erfarer vi senere på turen.

Til den lille mad, som bliver serveret på små bakker direkte på gaden, skåler vi i den populære kirsebærlikør Ginjinha. Den tilbydes mange steder af gamle damer. De sidder i døråbningen til deres hjem og tjener en ekstra skilling ved at sælge shots til forbipasserende.

På vej videre viser Marta os, hvordan fotografen og kunstneren Camilla Watson har taget billeder af ældre beboere i Mouraria og sat dem op på husfacaderne. Det er et rigtig fint projekt, som hylder det lokale og de ældre. Fotografierne skal være med til at holde fast i de lokale historier i en hurtig og omskiftelig verden. Samme kunstner har også lavet et udendørs fotoprojekt i Alfama-kvarteret.

Pølse og klipfisk

Næste madstop  er også i Mouraria. En meget lokal restaurant, som du ikke sådan lige falder over, hvis du ikke ved, hvor du skal lede. Det viser sig faktisk, at vi dagen før har spist frokost blot 20 meter derfra. Her bliver vi først budt på ost og brød, som sættes på bordet sammen med en lokal rødvin.

Derefter skal vi smage den helt særlige pølse alheira, som er fyldt med kød og franskbrød. Brødet gør den utrolig blød og det passer rigtig godt til det sprøde, grillede skind. En rigtig lækkerbisken, som er grillet på den store indendørsgrill i restauranten.

Derudover får vi også serveret bacalhau og en grøn salat. Bacalhau eller klipfisk, som vi kender det som i Danmark, er saltet og tørret torsk, som man efterfølgende udvander og tilbereder efter en af de mere end 365 forskellige opskrifter, som de har udviklet i Portugal. Det er meget populært, og ikke længere fattigmandskost. Det er ikke unormalt, at man i familien spiser bacalhau flere gange om ugen.

Og ude på gaden igen går vi da også forbi en rigtig bacalhau-butik, hvor den tørrede fisk ligger i lange baner og venter på at komme hjem til en familie og blive udblødt i vand.

Bifana

Næste kulinariske stop for os bliver en bifana, som er et stykke kogt grisekød i en burgerbolle. Heldigvis har vi mulighed for at dele, da det ikke er sulten der tynger os længere. Her får vi også en lille fadøl og en iste. Bifana’en smager fint, men er ikke noget særligt i vores øjne. Men portugiserne elsker deres bifanas, og det er en “mellemsnack”, som man kan få på mange små restauranter rundt om i byen.

Desserter

Nu bliver det tid til vores første dessert. En tørret figen med valnødder i samt endnu et glas Ginjinha. Det foregår i en lille hyggelig grønthandler, hvor ejeren skænker rundhåndet op.

Og så finalen! De meget kendte Pastéis de Belém. Marta viser os, hvordan de spises med flormelis og kanel på. 

Endnu engang blev vi bekræftede i, at food tours er en rigtig god aktivitet, når du kommer til en ny by og gerne vil lære stedets madkultur at kende.

Marta var en rigtig sød og vidende guide. Hun svarede på alle vores mange spørgsmål, som også kom til at omhandle historie, kultur, litteratur, arkitektur og meget, meget mere.

Secret food tour

Vi er bekendte med navnene på alle de steder, vi var inde at spise, men da det er en secret food tour, har vi valgt ikke at skrive dem her. Så er det jo meget snart knapt så hemmeligt.
Vi vil klart anbefale dig at gå med på en guidet food tour, eller hvis du ved, hvilke specialiteter, du leder efter, kan du selv gå rundt i området Mouraria og finde dine egne hemmelige steder. 

Næste rejse går til Minsk i Hviderusland i Påsken. Vi vil blive meget glade hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi kommer med updates og flere rejsebilleder, når vi er på tur. Du kan også finde os på Instagram under @twodanesontour.