Danmark dejligst – Nu med ø-pas

Jaaaa – vi har fået nyt pas

Vi har fået nyt pas – et ø-pas! Vi har fornyligt opdaget, at man hos turistinformationer rundt om i landet kan få det fine ø-pas til 37 danske småøer.

Vores nye ø-pas
Det er selvfølgelig ikke et rigtigt pas. Men det smager da lidt af fugl, og er samtidig en oplagt mulighed for at komme rundt i det ganske danske land og se nye spændende steder.

Besøg smukke Hjortø med det nye ø-pas

37 danske øer

På de 37 danske øer, som er med, er der en speciel pen, som man kan bruge til at overføre en silhuet af den pågældende ø til sit pas. Du finder pennen på havnen, på færgen eller ved turistinformationen. Bagest i passet er der også en afkrydsningsliste med alle øerne for overblikkets skyld.

Hver ø er endvidere afbilledet i passet og der er lidt info om indbyggertal, færgetid mv. Og så er der QR-kode til øens hjemmeside. Det ser ud til at være et rigtig godt og brugbart pas for sådan nogle berejste nogle som os! 

Tag rundt med det nye ø-pas

Gamle kendinge og nye bekendtskaber

Vi har allerede besøgt 14 af de 37 øer i passet. Men det skal ikke holde os tilbage for at besøge dem endnu engang for at få stemplet vores nye pas. 

Det fine ved dette lille pas er også, at det ikke er noget der er hurtigt overstået. Det kan da komme til at tage nogle år at nå rundt til alle 37… Nogle af øerne ligger tæt på os, mange ligger i Det sydfynske øhav, som vi elsker så højt, men øer som Anholt, Læsø og Bornholm skal der da lidt planlægning til for at besøge. Og så er der de øer, som vi aldrig har hørt om før: Barsø, Baagø, Egholm, Nekselø og Aarø.

Dodekalitten på LollandVi er klar til at samle stempler

Det er Sammenslutningen af Danske Småøer, Færgen, Færgesekretariatet og VisitDanmark, som udgiver det fine ø-pas, og man kan enten få ø-passet tilsendt for 35 kr. eller man kan få det gratis på turistinformationen.
Vi glæder os til at få “stempler” i vores nye pas fra nogle af de mange smukke og hyggelige småøer rundt om i landet.

Hjortø

Læs også: Med postbåden til Enehøje

Læs også: Danmark dejligst – Hjortø

Følg os i næste uge, hvor vi rejser til Colombia i fem en halv uge. Vi skriver selvfølgelig indlæg til bloggen og kommer med masser af billeder og små historier på Facebook undervejs. Vi kan også følges på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

  1. Heidi says:

    Tak for tippet med øpasset
    Jeg tror faktisk at vores sommerferie dermed kom i hus. 👍Fortsat god rejselystne til jer. Superfin rejseblog I har. 😀

    • twodanesontour says:

      Kære Heidi
      Tusind tak for de pæne ord om vores blog og super dejligt, at vi kunne hjælpe med sommerferieplanerne!
      Det er virkelig en god idé med et ø-pas, da det får os til at komme rundt til de skønne og meget forskellige øer i Danmark.
      Vores næste ø-tur går til Sejerø i løbet af foråret.
      Glade hilsner
      Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.