En tur til Golanhøjderne
Hjemmefra var vi kommet i kontakt med Wesam via CouchSurfing. Han bor med sin familie i Golanhøjderne og ville meget gerne invitere os på besøg, hvis vi kom til det nordlige Israel – og det gjorde vi i bogstaveliste forstand. Vi kom så nordligt i Israel som nærmest overhovedet muligt. Ja, så nordligt, så vi kunne kigge til både Libanon og Syrien.
Ein Kunya
Wesam bor i den lille druserby Ein Kunya. Vi havde på forhånd spurgt om hans adresse. Men han skrev bare tilbage, at den kunne vi få, når vi ankom til Israel.
Især Martin og Rasmus kom med flere “gode” bud på, hvorfor vi ikke kunne få adressen. De fleste af dem indeholdt historier om kidnapning og bortførelse over den syriske grænse!
Vi kørte den lange vej til Ein Kunya og mødte Wesam, som ventede på os ved byens parkeringsplads. Først derefter forstod vi, hvorfor vi ikke havde fået adressen. Det var de VILDESTE stejle gader, og vi er rimelig sikre på, at husene ikke rigtig havde adresser, så vi havde brug for at blive fulgt helt til døren.
Stor gæstfrihed
Hos Wesam blev vi straks sat til bords i stuen ved et sofaarrangement. Vi kunne høre hans forældre pusle i køkkenet, men de kom ikke frem for at hilse på os. I stedet bar Wesam forskellig drusermad ind, som vi med glæde smagte på.
Der blev smagt, snakket, spurgt ind til de forskellige retter og smagt igen. Det var en herlig oplevelse, vi sent vil glemme, og en man normalt ikke får på en ferie.
Masser af ny viden om druserne
Under maden gik snakken lystigt. Vi vidste ikke meget om druserne, inden vi tog hjemmefra. Men her sad vi i stue med en ung mand, som beredvilligt svarede på alle vores spørgsmål om hans druserfamilie samt -kultur og religion. Og som også gerne ville vide noget om vores liv og interesser i Danmark.
Han fortalte, at der nærmest er et bryllup hver fredag hele året rundt og om sommeren også om lørdagen, så landsbybeboerne kommer ofte hinanden ved.
Det der med, at alle kender alle, skulle vise sig at blive gavnligt for os dagen efter, så følg bare med, hvis du vil vide hvorfor 🙂
Her følger lidt facts om druserne:
Druserne bor bl.a. i Golanhøjderne i det nordlige Israel. Det er et område, som Israel besatte i 1967 og annekterede i 1981 fra Syrien. Syrien har selvfølgelig aldrig anerkendt denne besættelse. Det er et meget frodigt område med store vandressourcer, så det er et vigtigt område at kontrollere – både for Israel og for Syrien.
På grund af besættelsen af Golanhøjderne, er druserne statsløse borgere i Israel. Det betyder bl.a. at de ikke er underlagt israelsk værnepligt, men også, at de ikke bare sådan lige kan rejse til udlandet. De skal søge om visum til hvert et land, de vil rejse til – på nær Syrien, hvor der også er en stor druserbefolkning.
Wesam fortalte os om, hvordan han har svært ved at søge en praktikplads i forbindelse med hans økonomistudier på Haifa Universitet. Når han ansøger firmaer, spørger de ikke direkte, om han er druser – det ville jo være åbenlys diskriminering. I stedet bliver han spurgt, om han har aftjent sin værnepligt? Og når han ikke har det, får han besked om, at så kan han ikke komme i betragtning til pladsen… same, same different name!
Druserne har deres egen religion, som udspringer af Islam – men de er altså ikke muslimer. Druserne er i århundreder blevet forfulgt af både kristne og muslimer, og i 1043 besluttede de, at andre folk ikke kunne konverterer til religionen, og lavede derved et lukket samfund. Man mener, at der findes op mod 1 million drusere i hovedsagelig Libanon, Israel, Syrien og Jordan.
Et glimt af en druserfamilie
På jagt efter et billigt hotel
Vi fandt et hotel med ledige værelser, men ak og ve. Et værelse kostede 600 shekel (ca. 1035 kr.). Vi kunne dog få et værelse alle 4 til 850 shekel (ca. 1465 kr.) men det var vi stadig ikke tilfredse med, og så begyndte en mindre prisforhandlingsmaraton.
Det mærkelige var dog, at der ikke var nogle i receptionen, så alt gik via telefon og med Wesam som tolk og medforhandler. Martin var en hård hund, og det endte med, at han fik 4-personersværelset pruttet ned til 400 shekel (ca. 690 kr.) Det var en langt bedre pris, og vi endte med at tage det.
På tur med Wesam
Vi begyndte ved Breichat Ram, en gammel vulkankratersø. Derefter besøgte vi et af de ældste huse i Ein Kunya. Det var nu ubeboet, men manden der ejer det, vil med tiden lave det til et museum, og da Wesam kendte ham, kom han med nøglen, så vi kunne kigge nærmere på det.
Middelalderborgen Nimrod
Så gik turen til den gamle middelalderborg Nimrod, som var bygget af korsridderne. Flot og imponerende var den, selv om den ikke var fuldt bevaret. Her kom vi selvfølgelig gratis ind, fordi Wesam kendte manden i porten.
Fra Nimrod var der en flot udsigt ud over Golanhøjderne og borgen har ligget strategisk godt placeret her, med mulighed for at kunne kontrollere vejen til og fra Damaskus.
Et jordskælv i 1800-tallet har desværre ødelagt en del, men det er stadig muligt at forestille sig borgens betydning i dens storhedstid.
To vandfald
Tine says:
Det lyder da som en fed og noget anderledes tur. Couchsurfing er for fedt! Og hvor var det da fedt, at Wesam fik jer gratis ind 🙂
Anne Marie og Rasmus says:
Hej Tine
Tak for din hilsen 🙂
Ja, CouchSurfing kan virkelig give nogle helt andre oplevelser på rejsen. Både når man bor privat hos folk og når de viser en noget af området, som man ikke selv ville have set, eller man får mulighed til at prøve noget traditionelt mad, som ikke sådan lige kan købes på en restaurant.
For os var mødet med Wesam en af de bedste oplevelser på denne tur til Israel.
Vi har også på andre rejser været meget heldige med de mennesker, som vi har mødt gennem CouchSurfing og Hospitalityclub.
Og når vi har rejsende på besøg i vores eget hjem, så føles det lidt som om, at man selv er ude på en rejse -også selv om man skal på arbejde igen dagen efter 🙂
Hygge hejsa
Anne Marie