Onkel og tante i Hermosillo

Flere mexicanske familier

Nu er vi jo så privilegerede, at vi har flere mexicanske familier! I Hermosillo (2 timer fra Guaymas) bor Rodolfo med hans familie. Han har været udvekslingsstudent i Danmark for 20 år siden og boet hos Rasmus’ familie i Idestrup på Falster.

Det mest utrolige er, at han stadig snakker dansk efter alle disse år. Vi spurgte ham, hvornår han sidst havde talt med en dansker og derved øvet sit danske? Og svaret var: For 3 år siden, da I sidst var på besøg

Efter ankomsten er der øl

Hos Rodolfo i Hermosillo

For 3 år siden havde familien 4 kagebagerier og 2 døtre. Nu har de stadig 4 kagebagerier, men til gengæld 2 piger og 2 drenge! Den mindste dreng var kun 5 dage gammel, da vi kom forbi.

 

Daniel kun et par dage gammel

Det var meningen, at Daniel skulle fødes ved kejsersnit den dag, vi ankom, så de havde fået trykt bluser til os til et fællesbillede. Fødslen blev dog rykket en lille uge frem, men billedet skulle vi da have taget. Desværre kom Daniel ikke selv med på billedet, da han sov sødt imens.
 

Familieportræt

Familie over hele verden 

Så nu er vi morbror og tante til to dejlige piger i Nykøbing, onkel og tante til to piger og en dreng i Guaymas, til to piger i USA og til to drenge og to piger i Hermosillo. Hvilken glæde!
Sucrée – los pasteles de Luzma

På besøg i bageriet 

Vi fulgte med Rodolfo på arbejde to dage og gav blandt andet et oplæg om kulturelle forskelle i Mexico og Danmark til alle afdelingslederne i kagebageriet ”Sucrée – los pasteles de Luzma”. Derudover blev vi også vist rundt i produktionen af en meget flink medarbejder.

På besøg hos Sucrée

 Sådan ser kagebagere ud i Mexico!
 
Den sidste aften kom Silvias bror, fætter og kusiner med kærester, og vi holdt en lille fejring for sidste skud på stammen – Daniel.

Køkkenfest hos Rodolfo

Det var super hyggeligt. Knapt så hyggeligt var det, da vi 3 timer senere skulle op og i lufthavnen!

Solopgang i lufthavnen i Hermosillo

Det var dejligt at tilbringe tid sammen med Rodolfos familie igen. Selv om vi kun ses med flere års mellemrum, så føles det, som om det kun var i går, at vi sidst var forbi. Vi håber, at de engang får mulighed for at rejse til Danmark og besøge os, men vi ved også, at der skal en stor lotterigevinst til for, at de har mulighed for at købe 6 flybilletter over Atlanten.
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.