Mødet med Tariel
Vi havde nogle rigtig spændende dage i Georgien i hovedstaden Tbilisi.
Den ene dag stødte vi tilfældigt ind i Tariel på gaden. Han ville gerne tilbyde os at køre os ud af Tbilisi i hans gamle Opel Vectra. Undervejs ville han vise os forskellige seværdigheder samt være vores guide på turen.
Normalt afviser vi alle den slags tilbud. Men da vi ikke lige kunne se, hvordan det hele skulle kunne lade sig gøre med offentlig transport i forhold til, hvor mange dage vi havde, så sagde vi ja tak til at høre mere om, hvad han kunne tilbyde og til hvilken pris.
På tur til David Gareja
Tariel viste sig at være en utrolig flink mand og da hans priser også var yderst beskedne, startede vi med at booke ham til en endagstur til det gamle klippekloster David Gareja. Det ligger i det østlige Georgien lige på grænsen til Aserbajdsjan.
Det ortodokse kloster består af en lille del, som stadig er beboet af munke. Der er også en stor del, som er meget forfaldent og derfor forladt.
Tariel viste os hver en hule og hver et opbevaringsrum til mad. Han viste os alle de steder, der havde været kroge og hylder i væggene, alle kalkmalerierne, gamle kirkerum og meget, meget mere. Det var et særligt og smukt sted. Men nok også en meget grundig rundvisning efter nogens smag.
På tur til Kazbegi
Et par dage efter fik vi Tariel til at arrangere os en tur til Kaukasusbjergene.
Da hans egen 4WD var gået i stykker, havde han arrangeret, at vi i stedet kunne køre med hans ven ”Boris”.
Ja, egentlig ved vi ikke, hvad han rigtig hed, da han i løbet af de 8 timer, vi tilbragte i hans bil ikke mælede et eneste ord. Så det var bare nærliggende at kalde ham Boris. Så vidste vi alle, hvem vi talte om.
Anne Marie, som sad på forsædet med de ledeste tømmermænd, prøvede flere gange at spørge Boris om enkle ting. Men da han ikke talte ét ord engelsk, valgte han bare at stirre lige ud af forruden og ikke værdige en eneste af os et ord eller et blik. Lidt en spøjs opførsel.
Men han stoppede de rigtige steder og lod os nyde udsigten til kirker, floder og bjerge.
Her et billede af Ananuri Monastery med en utrolig flot udsigt 
Bjerglandskab på vej mod Kazbegi
Vejen til Kazbegi er en oplevelse i sig selv. Det er hovedfærdselsåren mellem Rusland og Georgien og derfor fyldt med gamle russiske lastbiler. Det meste af året ligger der sne her og i perioder er vejen derfor helt lukket for trafik.
Det var en meget lang kørertur, og da vi endelig ankom til byen Stepantsminda, spiste vi frokost på en restaurant, nød synet af de sneklædte bjerge – især Georgiens tredje højeste Kazbegi (5034 m) og så kørte vi faktisk hjem igen…
Til en anden gang, så skulle vi nok have valgt at tage en overnatning eller to, og en skøn vandretur i området.
Det er Kazbegi-bjerget deroppe bag skyerne
På tur til Uplistsikhe og Wardsia
Den tredje tur var heldigvis igen med Tariel. Det var en todages tur til den forladte oldtidsby Uplistsikhe, Stalins fødehjem i Gori og det gamle kloster Wardsia. Men Tariel nåede selvfølgelig også at få presset et par ekstra klostre og byer ind 🙂
Uplistsikhe var interessant og flot og havde godt 3000 år på bagen.
En spøjs oplevelse på Stalin-museet
Stalins fødehjem var en oplevelse af de store! Ikke så meget på grund af selve museet, men mere på grund af vores kvindelige guide. For det første var hun begyndt rundturen, så vi dumpede sådan ind midt i ”forestillingen”. For det andet talte hun så hurtigt som et maskingevær og med tyk russisk accent, så vi var alle meget i tvivl om, hvad hun fortalte. Og for det tredje, så blev hun voldsomt irriteret, hvis man spurgte hende om noget. Det kunne hun virkelig ikke bruge tid på. Så det var en total parodi på, hvordan man ville lave en satire over et besøg på et museum i Rusland (eller i dette tilfælde Georgien).
Selve museet handlede om Josef Stalin, som åbenbart var født og opvokset i Gori, og som med tiden blev en af de største kommunistiske ledere og diktatorer.
Det var Lenin, der gav ham efternavnet Stalin (stålmanden) og ikke uden grund. Stalin betragtes som en af verdens største folkemordere på niveau med Hitler og Pol Pot. Han videreudviklede de fangelejre, som Lenin havde påbegyndt og man mener, at omkring 20 millioner passerede gennem lejrene under Stalins styre.
Ud over fotografier og andre effekter fra Stalin kunne man også få lov til at se hans fødehjem og hans private togvogn. Guiden vidste dog ikke rigtig, om hun gad og finde nøglen frem… Men når vi nu kunne fremvise en gyldig billet, så pyt da.
Borjomi og Wardsia
Efter det noget hektiske museumsbesøg kørte vi videre til Borjomi, som ligger i et smukt område og er kendt for sit helsende kildevand. Her fandt Tariel en familie, som lejede værelser ud privat. De havde en udmærket lejlighed med to soveværelser, hvor vi kunne overnatte.
Næste morgen gik det mod klosteret Wardsia, hvor der stadig bor munke. Stedet var bedre bevaret end David Gareja, og der er hugget lange gange ud inde i klipperne, som man kunne få lov til at gå på. Har du klaustrofobi, er det måske ikke noget for dig.
Der er mange andre smukke og spændende steder i Georgien og dette lille land i Kaukasusregionen er klart et besøg værd! Næste gang kunne vi godt tænke os at se nærmere på regionen Svaneti, som ser utrolig smuk og interessant ud.
Hvis du er på vej til Georgien, og også gerne vil ud og køre med Tariel, så skriv til os, så skal vi prøve at sætte dig i kontakt med ham.
Vi bliver meget glade, hvis du vil følge os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.
Two Danes On Tour 
