Bagan

Fantastiske Bagan

Efter godt 4 timers søvn stod vi op til endnu køligere luft end i Yangon (og der var det i forvejen køligt) og udsigten til en hel dag i en hestevogn for at køre rundt mellem alle de templer, som Bagan er så kendt for.

 

 

Over 2000 større og mindre templer er spredt ud over et område på godt 25 km2. Templerne er bygget i løbet af tre forskellige perioder mellem ca. 850 og 1300-tallet.

Rundt mellem templer i hestevogn

For at komme rundt på sandvejene mellem alle templerne har man mulighed for at leje cykler eller hestevogn. Men efter en nat i en bus og 4 timer på en skummadras var vi ikke i tvivl om, at hestevogn var det helt rigtige for os. Nu lyder det jo som det rene driver-liv, men vi blev dog klogere i løbet af dagen. Man rystes godt igennem og bliver rimelig øm efter 8 timer på hullede veje i en hestevogn, især når man ikke er vant til det!

Vi havde hyret den samme fyr, som vi også kørte med om natten, og han sørgede for, at vi fik set nogle af Bagans største attraktioner. Der var templer med kæmpe store Buddha-statuer, andre med gamle vægmalerier. Men de templer, vi syntes allerbedst om, var dem, man kunne kravle op på og kigge ud over området og se toppene af mange af de andre templer. Det var virkelig et flot syn.

 

Golden Express

Vi endte dagen på et tempel med fladt tag, hvorfra vi kunne nyde en utrolig flot solnedgang. Og her mødte vi tilfældigt Birgitte og Erik fra Skovlunde, som fortalte om det udmærkede hotel Golden Express, som vi dagen efter flyttet hen på.

For 6 dollars ekstra fik vi nu en skøn swimmingpool med liggestole-område og en dejlig morgenmadsbuffet i haven. En dame stegte pandekager eller lavede omelet og røræg alt efter hvad du ønskede. Se det er livet!

Hektisk hverdagsliv

Ud over de mange flotte templer, nød vi også at kigge på hverdagslivet, som er noget hektisk her i Bagan.

 

 

Nu kan det godt være, at du ind imellem bliver irriteret, når HT bussen er stuvende fuld – men i Myanmar kommer de for alvor hinanden ved og tager det med rigtig godt humør. Det kunne vi andre måske lære lidt af…