Spise med Price… på indisk

Spis ikke kød!

Inden afrejse havde vi hørt meget om indisk mad – og især de maveonder, som det kan medføre! Vi havde fået et råd af Elses veninde Margit, som netop har rejst flere måneder i Indien: ”Spis ikke kød!”, og det råd har vi valgt at følge – i hvert fald det meste af tiden…

Sådan to kødelskere som os havde lidt svært ved at forestille os, hvordan vi skulle blive vegetarer i 3 uger. Men efter at have smagt al den skønne indiske mad, er vi ikke et sekund i tvivl om, at det nemt kan lade sig gøre. Vi spiser som konger og baroner for ingen penge og indtil nu, er det gået over al forventning.

Vi hygger med indisk mad, Chennai
(Ja, vi har alle sammen en plet i panden!)

Valg af restaurant

Når vi udvælger os restauranter, spørger vi først folk på gaden, hvilket sted de kan anbefale. Så ser vi stedet lidt an, og hvis det er propfyldt med andre spisende, må det være tegn på stor omsætning og dermed frisk mad.

Især restauranten Hotel Sree Bhavan på Triplicane High Road i Chennai er vi blevet helt vilde med. Her bliver der kokkereret den skønneste vegetarmad, som bliver serveret på friske bananblade. En god skefuld ris og forskellige sovser mikses med fingrene og spises ligesådan, hertil forskellige spændende brød med krydderier. Det er det, som inderne kalder thali, og som kun bliver serveret til frokost.

Indisk mad når det er bedst, Chennai

Af andre lækre retter kan vi anbefale: Alu gobi (blomkål i curry), masala dosa – her kaldet ghee rava dorsai (et stort tyndt brød med løg og peber, som er rullet om en lækker curry) og pongal (hakkede ris med curry og en indisk donut). Den opmærksomme læser vi se, at der er meget med curry her 🙂

Selv om vi har spist både morgenmad, frokost og aftensmad på den samme restaurant, har vi hver gang fået noget forskelligt, så der bliver vi ikke sådan lige trætte af at spise foreløbig.

Læs også: Andamanerne

Læs også: Juleaften på Havelock

Du er meget velkommen til at følge os på Facebook, hvor du kan læse endnu mere om vores rejser rundt om på kloden.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

  1. Sine says:

    Dejligt med nogle restaurant-tips. Jeg slog lige Hotel Sree Bhavan i Chennai op, men der er et par stykker. Kan I huske hvor den ca. lå?
    Tak for en hyggelig blog 🙂

    • twodanesontour says:

      Hej Sine
      Tak fordi du kiggede forbi vores blog og efterlod en kommentar.
      Vores var den på Triplicane High Road. Der var hele tiden mange mennesker, og vi fik ikke én dårlig ret.
      Skal du til Chennai?
      Rejsehilsner fra Rasmus

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.