Vi må  da også indrømme, at det ikke er en tur for alle. Der var rigtig meget ventetid mellem bjørnebesøgene, og vi var så langt ude i skoven, at man ikke kunne lave meget andet om dagen end at sove eller bare vente på, at man igen skulle ud og sidde i et bjørneskjul.

Men for os var det det hele værd! Vi har længe gerne villet fotografere en bjørn, og det kom vi til.

Fra idé til handling

For en tre-fire år siden stødte Anne Marie helt tilfældigt på Haanings fotoblog. Her læste hun et fantastisk blogindlæg om far og søn, som havde været i Finland og set både bjørn, jærv og ulv. Efterfølgende er blogindlægget blevet læst igen og igen. Skal vi? Skal vi ikke? Til sidst tog vi beslutningen om, at det skulle vi selvfølgelig!

Wild Brown Bear

Der findes flere forskellige steder i Finland, som har hides, og som tilbyder fotojagt på brune bjørne. Vores valg faldt på Wild Brown Bear, både fordi det var den første lodge, vi læste om, og fordi deres hjemmeside er flot og relativt informativ. Derudover virkede stedet professionelt med mange besøg af dygtige og kendte fotografer. Dog havde lodgen for nogle år siden fået ikke alt for gode anmeldelser på TripAdvisor, så vi var da lidt spændte på, hvad der ville møde os. 

Transport

For at komme til Wild Brown Bear fløj vi med Finnair fra Københavns lufthavn til Helsinki på 1 time og 20 minutter. Efter 50 minutters ventetid, fløj vi videre til den lille lufthavn i Kajaani. Det tog kun 1 time og 10 minutter. Byen Kajaani ligger nærmest midt i Finland, Derfra skulle vi køre stik øst. Ja, så langt imod øst som det overhovedet er muligt, inden man når til den russiske grænse.

Vi havde bestilt afhentning i lufthavnen af personalet fra Wild Brown Bear. Det kunne ikke betale sig for os at leje en bil, da vi ikke havde nogle planer om at køre rundt i dagtimerne, fordi vi nok ville være rimelig trætte og have brug for søvn efter nætterne i skjul.

Vi blev hentet i lufthavnen til tiden af Ari – ejeren af Wild Brown Bear. Vi må sige, at han var en mand af meget få ord! Anne Marie spurgte om to ting i bilen og fik præcis to enstavelsessvar. Ellers var der total tavshed de næste 140 km.

Nå ja, så blev en af vores “fordomme” om finner da bekræftet til fulde. De er mennesker af meget få ord. (Og så går de jo med kniv, drikker vodka og sidder i sauna hver dag ). Nej, retfærdigvis skal det siges, at vi flere gange har mødt både søde, sjove og festlige finner. Men det er som om, at det er enten eller (og det er det måske også med danskere?). Enten er de tavse som graven, eller også er de festlige og fornøjelige.

Ankomst til lodgen

Efter halvanden times kørsel ankom vi til Wild Brown Bear. Her blev vi udenfor mødt af en yngre medarbejder, som viste os indenfor og gav os et par instrukser. Igen var informationsniveauet meget begrænset og i vores øjne mangelfuldt.

Der er to bygninger med værelser, og i den ene også reception, spisesal og auditorium. Det var i denne bygning, at vi fik et værelse. Værelset var rimelig stort med to enkeltmandssenge, et skrivebord og to stole. Vi havde vinduer til to sider og der var en fin udsigt over en stor sø. Eneste anke var, at der var MEGET lydt i huset, hvis man gerne ville have sig en lille lur i løbet af dagen, så husk et godt sovehjerte eller evt. ørepropper.

I den anden bygning findes stedets eneste badefaciliteter. Der er kun et fælles baderum – uden lås på døren, men man kan vende et skilt uden på døren med ledigt/optaget.

Der er også en sauna i kælderen plus en sauna udenfor ved den store skovsø, som man kan benytte mod betaling. Vi prøvede dog ikke nogle af dem.

Dagsrutiner

Da vi nærmest ikke havde fået nogen informationer ved ankomsten, måtte vi selv stykke dem sammen. For det første stod der lidt på væggen ved receptionen, og så spurgte vi et ældre britisk ægtepar lidt til råds, da vi hurtigt kunne forstå, at dette ikke var deres første nat her.

Vi fandt ud af, at dagsprogrammet ser ca. sådan ud:

16:00-17:00 Aftensmad
17:00 Infomøde for nyankomne i auditoriet (igen alt for lidt info)
17:00 Udlevering af madpakker og afgang mod bjørneskjul (nyankomne 10 minutter senere)
17:15 Ankomst til bjørneskjul
07:00 Tilladt at forlade bjørneskjul – man går selv tilbage til WBB
07:30-08:30 Morgenmad

Man skulle lige vænne sig til at spise aftensmad så tidligt, samt at spise morgenmad lige inden, man skulle i seng.

Det var også en udfordring at være helt stille, fra man forlod Wild Brown Bear omkring kl. 17, til man var tilbage igen næste morgen ca. 07:15

Hides

Vi havde hjemmefra booket tre hides på tre forskellige lokationer. Det havde ikke rigtigt været muligt for os, at få det fulde overblik over området og dets hides, så vi havde ladet Ari vælge. Han havde booket følgende hides for os: nr. 2, 19 og 23. Det viste sig, at de lå ved tre forskellige skovsøer. Der var også en fjerde lokation inde i et skovområde, men det prøvede vi af gode grunde ikke, da vi kun havde booket tre nætter. Vi var godt tilfredse med alle tre hides.

Hide nr. 2
Ligger ud til en lille sø med skov bagved.
To køjer og to plastichavestole

Hide nr. 19
Ligger ud til en lidt større sø
Køjer og gode kontorstole
Hidet var meget utæt, og der blæste en kold vind ind forfra hele natten.

Hide nr. 23
Igen placeret ved en sø.
Rigtig godt udsyn til begge sider
Køjer og to jernstole med polstrede sæder
Hidet var meget tæt (det var også varmere udenfor) og vi frøs derfor ikke.

I nærheden af hvert hide er der gravet nogle små kasser ned, som bliver fyldt med råt kød hver eftermiddag.  Dyrene ved hvor lokkemaden er – eller også kan de lugte sig frem til den, og de kan selv åbne disse nedgravede kasser. Det skal altså ikke være nogen hemmelighed, at dyrene bliver lokket med mad for at komme frem. Ellers var de heller ikke blevet så længe, og dermed havde vi haft meget ringere (hvis overhovedet nogen) chance for at fotografere dem.

Forplejning for mennesker

Vi havde bestilt vores ophold på Wild Brown Bear med fuld forplejning. Det er nærmest eneste mulighed, hvis man ikke selv har en Camper/telt med, som man kan bo og lave mad i.

Maden blev lavet af et par “kogekoner” på WBB og var af svingende kvalitet. Hver dag til aftensmad var der en suppe med brød, en hovedret og kage til dessert. Til aftensmaden var der også salat, som man selv kunne blande, samt vand, saftevand og te/kaffe. De tre hovedretter, som vi smagte var hakkebøffer med kartoffelmos, bagt laks med kartoffelmos og kylling med ris. Kartoffelmosen var desværre pulverkartoffelmos lavet på vand og den første aften, var den nærmest uspiselig, men både laksen og kyllingen var rigtig god.

Morgenmaden bestod af brød med pålæg, yoghurt, cornflakes, müsli, æg, pølser og baked beans samt havregrød. Æg og pølser var ikke særlig lækkert, men havregrøden var rigtig god – og brød, yoghurt og cornflakes mv. var som sådan noget nu engang er. Hertil var der rigeligt æble- og appelsinjuice, mælk samt te/kaffe

Madpakken, som vi havde med i hidet bestod af små yoghurter med kirsebær og peach/melba, kogende vand til te og kaffe, vandflasker, müslibarer og sandwich. Sandwichen var med ost, skinke OG spegepølse. Måske er det den finske udgave af landgangsbrød?  

Prisoverslag

Vi har regnet lidt på, hvad sådan en tur til Finland har kostet os. Vi gav 2064 kr. pr. mand for flybilletter CPH – HEL – KAJ retur. Derudover kostede det 60 euro for værelse og mad pr. mand pr. døgn på Wild Brown Bear. Derved havde vi mulighed for at have vores tasker låst inde samt et sted at sove/hvile os i dagstimerne. Bjørneskjulet kostede 140 euro pr. mand pr. døgn. Vi betalte 200 euro for at blive kørt frem og tilbage til lufthavnen. Dette beløb skal selvfølgelig deles mellem to.

Ud over disse faste udgifter, brugte vi ikke en øre på noget som helst. Men altså, det er ikke gratis at se en bjørn! Sammenlagt har vi brugt 7300 kr. pr. mand.

Blot til oplysning skal det siges, at der er en lille “butik” med slik, postkort, sodavand mv. hvis man er gået helt kold.

Hvad så vi?

Den første nat så vi en bjørneunge to gange med ca. 4 timers mellemrum. Om det var den samme eller to forskellige, skal vi lade være usagt.

Anden nat så vi bjørneunger tre gange mellem kl. 22 og 01:30 – igen ved vi ikke, om det var den samme, – men vi ved, at der er mindst to i området. Derudover så vi også en hanbjørn og en hunbjørn, som kom fra samme side kort tid efter hinanden. Det var en kæmpe stor oplevelse at se dem.

Den sidste nat så vi en enkelt bjørneunge. Til sidst nåede vi også at se en jærv kl. 05:45. Vi havde egentlig opgivet at se mere på denne tur, men var alligevel super heldige til sidst. Så afmonter ikke kameralinsen så du som Rasmus lige pludselig skal til at samle det hele igen, når jærven kommer kl. kvart i lukketid!

Pakkeliste

Vi havde hjemmefra skrevet følgende pakkeliste:

Vinterjakke
Bukser
Langærmede t-shirts
Varm sweater
Tykke sokker
Hjemmesko (både til hidet og til Wild Brown Bear, hvor der var meget fodkoldt)
Lange underbukser
Gode sko (vandrestøvler var ikke nødvendige, da vi var der)
Hue (vi brugte den i hidet om natten når det var koldt)
Sovepose (Der er sommersoveposer i skjulene, men vi synes det var dejligt at have lidt ekstra varme)
Kikkert/Fuglebog
Kameraudstyr (se mere nedenfor)
Slik og nødder
Plasticbøtte til slik, så poserne ikke raslede i hidet
Toiletsager

Dette havde vi med, men fik aldrig brug for:

Pandelampe
Gummistøvler
Regnbukser
Myggespray (der var ingen myg i slutningen af maj/starten af juni)
Myggenet
1 flaske rom (vi fandt ud af, at der var alkoholforbud!)

Kameraudstyr

Vi medbragte to spejlreflekskameraer med hhv. et 18-300 mm. samt et 150-600 mm. objektiv. Desuden havde vi et lille kompaktkamera, der evt. kunne erstattes af en telefon med et godt kamera.
Vi havde også hjemmefra købt et hoved til et kamerastativ, som vi kunne spænde fast i bordpladen i skjulet med en gevindstang og en vingemøtrik, som der lå 4 af i hvert skjul.

Tips og tricks til at fotografere bjørne

Medbring godt med lys hjemmefra!
Når nu det ikke er muligt, så medbring så lysstærkt et objektiv som muligt – ex. blænde f2.8.
Da bjørnen oftest er i bevægelse, gælder det om at have en hurtig lukketid. Det kan så koste i form af et højere ISO-tal, så billederne bliver mere grynede. Men med amatør-udstyr som vores må man hele tiden gå på kompromis. Det er ikke tilladt (eller tilrådeligt) at fotografere med blitz.

Vores samlede oplevelse

Det har været en fantastisk oplevelse for os at sidde i bjørneskjul i Finland. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at der har været lige lovlig meget ventetid ind imellem. Men sådan må det jo være, når man har med vilde dyr at gøre. Og vi har fået mega respekt for de naturfotografer, der sidder på lur i flere uger af gangen for at få det perfekte billede.

Vi var godt tilfredse med de lidt primitive faciliteter på Wild Brown Bear, og vi fandt både selve lodgen og alle bjørneskjulene pæne og rene. Det eneste, der undrede os var, at informationsniveauet fra staben var så ringe. Man skulle selv finde ud af tingene, og spurgte man om noget, fik man meget korte svar. Personalet var ikke uvenligt – bare meget fåmeldt. Selv informationsmødet den første dag for nye besøgende var meget kort. Vi ville gerne have hørt noget mere om, hvad vi kunne forvente at se og generelt om bjørnenes adfærd. 

Skulle du selv være interesseret i en fototur til Finland for at se bjørn og måske jærv og ulv, så spørg endelig løs. Vi svarer gerne på alle spørgsmål. Og du er også meget velkommen til at læse vores sidste blogindlæg, hvor vi forsøgte at give en beskrivelse af, hvordan det er at sidde og vente på en bjørn: Omvendt nak og æd – en brun bjørn i Finland

Læs også: Tranedans ved Hornborgasjön

Læs også: På jagt efter en urfugl

Som altid er vi rigtig glade for nye, som vil følge og synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Sommeren byder på en tur til Jylland og en rejse til Tromsø og Svalbard.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores guide til at fotografere en bjørn i Finland blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi er taget LANGT ud på landet i Colombia. Som i MEGET langt ud. Ja, nogle gange overgår virkeligheden ligefrem fantasien! Vi havde godt nok forsøgt at google stedet, men alligevel blev vi overraskede over vejen her til området Los Llanos, som på dansk betyder sletterne.

Først fløj vi fra Leticia via Bogota til Yopal. Næste formiddag hoppede vi på en bus til Paz de Ariporo, det tog 1½ time. Når vi kiggede på kortet, forventede vi, at den næste bustur ville tage ca. samme tid, men der blev vi igen overraskede. Da de ca. 1½ time var gået, blev asfaltvejen til en grusvej – en ujævn en af slagsen. De andre passagerer fortrak ikke en mine, mens bussen skrumlede langsomt afsted. Da der var gået yderligere 1½ time blev grusvejen til et hjulspor, og nu gik det for alvor langsomt! Efter ca. i alt 4 timer i denne varme sardindåse blev vi endelig sat af midt på hjulsporet. Men her stoppede trængslerne ikke.

Efter 10 minutters venten kom en lille lastbil med lad for at hente os og to andre passagerer fra bussen. Da de var lokale, fik de ladet, mens vi klemte os sammen på passagersædet. Og nu gik det humpende og bumpende ned ad et mudret hjulspor, til vi omsider nåede ranchen Juan Solito, som vi havde booket tre nætter på.

Tre nætter på ranch i Los Llanos

Altså nu lyder ranch jo så fint – vi har selvfølgelig indlogeret os på det billigste værelse, som mest af alt minder om en sovesal, men vi har dog eget badeværelse, hvor der bor en lille frø, som kan kravle lodret op af væggen i brusenichen.

Og hvorfor er vi så taget helt her ud på landet? Det er vi, fordi her er et rigt fugle- og dyreliv. Vores største forhåbning er at se en myresluger. Her i Colombia findes der to arter – den store og den lille. Og i modsætning til i Amazonas, bliver dyrene her ikke jagtet af mennesker, så de er ret tillidsfulde, og man kan således komme forholdsvis tæt på.

Okay – det var måske lige lovlig tæt på! En hjort har kastet sin kærlighed på ranchen og kommer der hver dag for at hilse på og blive klappet.

Fugle for alle pengene

Den første morgen vågnede vi til et kæmpe regnvejr og var derfor godt klar over, at dagens bådtur ville blive aflyst.

Men pludselig kl. 10.30 klarede det op, og så var det afgang. Nu blev det pr. båd over floden og så på en vogn bag på en traktor, som kunne trække os gennem dette uvejsomme terræn.

Denne tur skulle blive en perle hvad angår fugle. Vi giver jer her et par af dagens skud:

Lyserød skestork

Jabiru

Amerikansk skovstork

Rød ibis

Prærieugle

Kapivarer, brillekarimaner og en anakonda

Men dagen bød også på andre dyr. Anne Marie så sin første kapivar, som er verdens største gnaver. Den kan veje næsten 70 kg, og så lever den både på land og i vand. Den kan holde vejret under vandet i små 5 minutter, den har svømmehud imellem tæerne, og så kan den gå på bunden lige som flodhesten. Sejt dyr, hva’?

Vi så også brillekaimaner og en ca. 3½ meter lang anakonda.

Bådtur med sjove brøleaber

Næste dag kom vi på bådtur og blev beriget med en skildpadde og de altid sjove brøleaber, som vi kun hørte i Amazonas, men ikke kom til at se før nu.

Los Llanos er lig med cowboy

Hvis man skal have levet sin indre cowboy ud, så er det her stedet. Kæmpe græssletter og masser af heste og køer. Alle synes at kunne ride og kaste med lasso.

Bare for lige at sætte streg under, at det her område er for de rigtige mænd, så skulle en af farmens ansatte hjem og på vildsvinejagt – det er måske ikke så macho endda, men ham her drog af sted med to hunde, kniv og lasso!

Myresluger så vi desværre ikke, men der skal jo også være noget til næste gang.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Helt tæt på dyrene i Los Llanos blev først udgivet på Two Danes On Tour.