Men ugler virker også mystiske. Man ser dem sjældent, da de fleste uglearter er nataktive. Mange hører kun deres lidt uhyggelige tuden om vinteren, når hannen prøver at tiltrække en hun. Derudover kan ugler dreje hovedet ca. 270 grader rundt, så det virker som om, at de har øjne i nakken.

De fleste mennesker, som er så heldige at have ugler i haven, er dog meget glade for dem – især når ungerne hopper af reden og sidder og venter på at blive fodret af deres forældre. Det er nuttethed på aller højeste plan.

Vi var heldige at se mange ugler, da vi var i Portugal for nogle år siden. Vi så også de fantastiske prærieugler på en rejse til Colombia. Men ugler i Danmark har vi ikke været så heldige med. Lige indtil nu altså!

Uglejagten begynder

Anne Marie havde hele vinteren via Facebook fulgt med i, at der var kommet en forholdsvis sjælden høgeugle til Hesede skov omkring Haslev. Der blev lagt mange fantastiske billeder op i forskellige fugle- og naturgrupper af denne lille, smukke ugleart, så vi blev ved med at overveje at køre en tur op for at se den. Men normalt kører vi ikke efter en bestemt fugl.

Blandt store fugleentusiaster findes der lukkede FB-grupper, apps og sms-kæder, som melder ind, når der er set en eller anden vildt sjælden fugl et sted i Danmark. Så farer folk fra alle afkroge af landet derhen for at nå at se det vidunderlige eksemplar. Det er altså ikke ligefrem vores stil. Men denne her ugle blev ved med at lure i vores bevidsthed, og en kold morgen i februar stod vi tidligt op.

Høgeugle på Sjælland

Vi parkerede på en lille parkeringsplads i Hesede skov og stod ud af bilen, ligesom solen stod op i horisonten. Vi havde hørt, at høgeuglen skulle sidde tæt på skovvejen, og at den skulle være relativt nem at finde. Men lige der i den tidlige frostklare morgen, virkede det som at lede efter en nål i en høstak. 

Høgeugler er meget smukke med et flot tværbåndet bryst. De har et meget gult næb og ditto øjne, og de ser altså lidt bistre ud. Samtidig har de aftegninger i nakken, som ligner et ekstra sæt øjne, som skal skræmme fjender væk.

Vi gik ned ad skovvejen og kiggede i hvert et træ undervejs. Ingen ugle at se. Det ville jo selvfølgelig have været nemmere, hvis der var kommet andre foto- eller fugleinteresserede før os – men heldigvis mange gange sjovere, at vi selv skulle lede og være heldige at finde den spændende ugle. 

Vi stoppede op og snakkede lidt sagte sammen. Rasmus besluttede sig til at vende om og gå tilbage mod bilen for at se, om vi havde passeret den på vejen uden at opdage den. Anne Marie ville gå lidt længere ned ad vejen mod et lille hus.

En utrolig smuk ugle

Der var ikke gået to minutter, før Anne Marie stivnede! Lige ved siden af vejen sad uglen på en gren og stirrede direkte mod hende. Men hvor var Rasmus nu? Han var ikke til at se. Mobiltelefonen blev listet op ad lommen, mens der blev holdt skarpt øje med uglen.

Riiing – riiiing.
Rasmus: Ja?
Anne Marie: Ugle – kom.
Dut-dut-dut.

Uglen fløj pludselig ned på jorden og videre til et andet træ. Heldigvis var det ikke langt væk, og snart var Rasmus også på pletten. Stativ og kamera blev hurtigt sat op, og så kunne det ellers bare have været at skyde løs. Men uglen var ikke klar over, at den skulle være fotomodel denne morgen, så den havde placeret sig inde bag diverse kviste og grene.

Efter et stykke tid fløj høgeuglen over på den anden side af skovvejen, og nu satte den sig godt. Det var en sand fornøjelse at fotografere den smukke ugle i det fine morgenlys.

Efter ca. 45 minutter kom den første fotograf og snart efter kom flere til. Og så var det tid for os at sige farvel og tak til uglen og køre mod Falster igen. En stor, stor oplevelse rigere.

Høgeugler yngler normalt ikke i Danmark, men kommer nogle gange på et vintervisit. I 2019/20 har der både været høgeugle i Hesede skov, Lynge grusgrav og Gribskov – alle på Sjælland.

Natugler med unger på Falster

Natuglen er den mest udbredte ugleart i Danmark, og Anne Marie var super heldig at se en natugle i sommeren 2019, da hun var på tur til Stubbekøbing med ca. 80 børn i alderen 5-10 år. Nærmest som ved et mirakel fik alle børn uglen at se og blev dermed en stor oplevelse rigere, som flere af dem stadig taler om. 

Vi har efterfølgende været i Stubbekøbing flere gange for at se efter uglen – men uden held. I Stubbekøbing bor også vores gode ven og tidligere kollegaer Stine. Hun er lige som os også blevet interesseret i ugler.

En dag i april skrev Stine, at hende og hendes mand havde gået en tur i en skov på Nordfalster, og pludselig så de både et voksent uglepar samt den sødeste lille ugleunge. Wauw! 

Vi ville selvfølgelig også rigtig gerne se en ugleunge, og satte straks en aftale op næste eftermiddag. Her gik vi sammen (på behørig afstand) ud i skoven, hvor uglerne var set dagen før. Og hvilken lykke!

De mest nuttede ugleunger

Stine fandt hurtigt to ugleunger, som sad helt stille på hver en gren meget tæt på stien. Vi var totalt solgt! 

Mens vi nød synet kom der både en hundelufter og to løbere forbi uden at ænse noget som helst. Ugler er virkelig gode til både at kamuflere sig og at sidde MEGET stille i MEGET lang tid.

Vi havde aldrig før set en ugleunge og var fuldstændig blæst bagover af de bedårende duntoppe. Det var noget nær det kæreste, vi nogen sinde havde set.

Efter et stykke tid spottede Anne Marie også en af de voksne ugler, som sad på behørig afstand og holdt godt øje med sit afkom. Undervejs blev den også lidt træt og gav et kæmpe gab  

Det var en kæmpe lykkefølelse at gå derfra med de mange smukke billeder af ugleungerne på kameraets hukommelseskort og på nethinden.

Flere natugler

Efter denne helt unikke oplevelse blev vi nærmest besat af ugler. Og ved at snakke med en hundelufter fandt vi ud af, at der på Lolland er en lille privat “skov” ved Majbølle kaldet Ugleskoven. Her har et ægtepar, i en del af deres have, lavet et eldorado for fugle med masser af redekasser – også til ugler. Der er offentlig adgang, og hvis du vil overnatte, har de tilmed opsat en fin shelter med tilhørende toilet.

Vi gik straks en rundtur i den lille skov. Dog uden at finde en ugle. Da vi kom ud af skoven igen, blev vi enige om at gå en tur mere. Og denne gang var der bingo. Vi så snart, at der sad en fin natugle i et højt grantræ. Den var svær at fotografere på grund af alle grenene. Men en dejlig oplevelse var det under alle omstændigheder.

Da vi igen sad i bilen, blev vi enige om at stoppe på hovedvejen og kigge efter den. Og nu havde vi den fineste udsigt til uglen. 

Og igen ved mund til mund metoden på en anden gåtur i skoven, snakkede vi med et par, som fortalte os, at der på en kirkegård på Nordfalster også findes natugler. Det måtte selvfølgelig også undersøges.

En aften kørte vi ud til kirken, og på under fem minutter havde vi lokaliseret denne smukke natugle. Jo, vi må sige, at vi har været meget heldige med ugler dette forår.

Mosehornugle i Lille Vildmose i Jylland

I St. Bededagsferien gik turen til Lille Vildmose i Nordjylland. Det er et fantastisk naturområde med et rigt fugle- og dyreliv. De fleste mennesker kommer til Mosen for at se en elg, men denne gang var vi også heldige at komme hjem med ugleoplevelser. 

Først spottede vi lidt ved et tilfælde tre natugleunger tæt ved Lille Vildmosecentret. Og de var jo selvsagt lige så nuttede som dem fra Falster.

Samtidig kom vi også i snak med en kvinde, som havde set en mosehornugle. Hun forklarede, hvor hun havde stået på vej ned mod Tofte sø, og aftenen efter kørte vi derhen.

Rasmus steg ud af bilen og stillede kameraet op. Snart efter ringede han til Anne Marie, som stadig sad i bilen, for at sige, at han havde set en ræv. AM var hurtig til at komme ud, men fik som det første øje på mosehornuglen, så da vi mødtes to minutter efter, sagde Rasmus: Så du ræven? Hvorefter Anne Marie svarede: Så du uglen?

Da vi kiggede igen, sad ræven på marken, mens uglen fløj lavt henover. Da uglen var tæt nok på, hoppede ræven op efter den, uden dog at få fat i den – puha, heldigvis. For ellers havde vores fotoshoot nok været overstået for den aften.

Ræven fik sig senere en velfortjent mosegris.

Mosehornuglen jagede over markerne den næste halvanden time, og det var fantastisk at følge den. Både når den fløj, jagede og sad på en pæl. Til tider var der endda to ugler.

I får lige en lille serie af den smukke ugle.

Skovhornugler på Sjælland

I november blev det igen tid til at kigge efter ugler. Og denne gang ville vi gerne se den smukke skovhornugle.

Om vinteren samles flokke af skovhornugler i gran eller fyrretræer. Uglerne er meget sociale og sidder tæt sammen i dagtimerne. Af en eller anden grund vælger de det samme steder år efter år. Så når man først ved, hvor der er skovhornugler, så kan man få glæde af dem i mange år. 

Vi havde læst om et sted i Kirke Værløse, hvor man kan komme til at se skovhornugler, og Anne Marie havde selvfølgelig fulgt med i, at de var begyndt at ankomme til deres vinterplads. Så en dag sidst i november, gik turen mod Nordsjælland.

Uglerne holder til ved vejen Sandet tæt ved naturskolen Hjortøgaard. Og da vi ankom, var vi ikke i tvivl om, at vi var det rigtige sted. For det første stod der et par andre fotografter. Og for det andet var der sat store skilte op for at gøre folk opmærksomme på, at man skal huske at holde afstand til uglerne. Der har desværre de sidste par år været et par episoder, hvor folk er gået alt for tæt på og har stresset uglerne. 

Selvom vi kun stod 15 meter væk fra træet med uglerne, så var de meget svære at få at se. De sad næsten helt bom stille, og så var de godt camoufleret. Alligevel fik vi øje på tre ugler i et træ. Men uden kikkert og kamera havde vi ikke fået meget ud af det.

Mens vi stod der og kiggede på skovhornugler mødte vi naturfotograf Mads Hagen, som vi kender fra Sydhavsøerne. Han var ligesom os ude og fotografere uglerne. Han tilbød at vise os skovhornuglerne på Vestre Kirkegård i København næste formiddag, og sådan et tilbud kunne vi da ikke afslå. 

Skovhornugler på Vestre Kirkegård

Lørdag morgen mødtes vi med Mads på Sjælør station og gik sammen ind på kirkegården. Og det var vist godt, at vi havde Mads med. Ellers havde vi aldrig fundet træet med uglerne! De var om end endnu mere camouflerede end dem fra dagen før. 

Men det lykkedes da at få et par billeder. Så stor tak til Mads. Kender du endnu ikke Mads, så tjek hans instagram @madshagennatur eller Facebook: Mads Hagen Naturfoto for de skønneste naturbilleder.  

Uglens år

2019 døbte vi bjørnens år, da vi både så brun bjørn i Finland og isbjørn på Svalbard. 2020 må for os uden tvivl blive uglens år! Vi har haft nogle fantastiske oplevelser med ugler i løbet af 2020, hvor vi alligevel ikke har haft mulighed for at rejse til udlandet. Tidligere havde vi aldrig set en ugle i Danmark, men nu ser vi dem alle steder.

Vi har spurgt os selv, hvad forskellen er? Og svaret må være: Vi er begyndt at kigge efter dem. Og så spørger vi folk, vi møder, om de ved, hvor vi kan være heldige at se en ugle. Og vi er faktisk overraskede over, hvor mange der ved et eller andet, og som gerne vil hjælpe.

Hvis du gerne vil se en ugle:

• Vores første og største råd er: Gå ud i naturen og led efter ugler. Du kan godt komme til at bruge mange timer på det, men jo mere du kigger, jo mere ser du.
• Hold øjne og ører åbne. Man skal bruge sine øjne godt, hvis man skal få øje på en ugle, da de falder godt ind i naturen samtidig med, at de er en mester i at sidde stille. Vi kan også afsløre, at det er nemmere at kigge efter ugler i april, mens der i maj er mange flere blade på træerne.
• Kig efter uglekasser i træerne og uglegylp på jorden. Der er ofte ugler, hvor der er sat kasser op. Og uglegylp fortæller jo med 100% sikkerhed, at der har været en ugle forbi. 

• Tag en kikkert med og brug den. Når du er i et område, hvor du mener, at der kan være ugler, så kig træerne godt igennem ved hjælp af kikkerten. Kikkerten er med til at lukke lys ind i dit synsfelt samtidig med, at den lukker alt andet ude.
  Når du først har fået øje på en ugle, er det også ekstra fedt at se den i kikkerten, så den er en god investering. 
• Ugler tuder oftest om natten især i vinterperioden, hvor hannen forsøger at tiltrække en hun.
  Det der tit afslører ugleunger er, når de om foråret ved solnedgangstid skriger på deres forældre for at de skal komme og give dem mad. Hører du tuden eller skrig, som du tror, er fra en ugle, så gå efter lyden.

Lidt forarbejde du kan gøre, hvis du gerne vil se en ugle:

• Prøv at spørge folk, om de har set en ugle for nyligt. Det kan være din nabo, din kollega eller en tilfældig hundlufter. Der er flere der ved noget, end man lige går og tror.
• Følg med i Facebook-gruppen Danske ugler. Her bliver der hver dag vist mange billeder af forskellige danske uglearter. Ofte står der også, hvor billederne er taget. Inden du spørger om, hvor du skal lede efter en ugle, så prøv at søge i gruppen, så den ikke drukner i de samme spørgsmål igen og igen.
• Følg med på Dansk Ornitologisk Forenings side kaldet DOF-basen. Her bliver der hver dag indrapporteret alle mulige både sjældne og helt almindelige fugle fra hele Danmark. Ind imellem bliver der også indrapporteret ugler. 
• Hvis du har mulighed for det, så sæt en uglekasse op i din have. Der kan godt gå flere år, inden den bliver beboet. Og alt efter type af kasse, kan du også være heldig at få tårnfalken til at yngle. Husk at undersøge hvilken kasse du skal købe eller bygge, og hvordan og hvor højt du skal sætte den op. 

Hvis du ser en ugleunge:

• Ugleunger hopper normalt af reden i slutningen af april og i maj måned.
• Det er ikke unormalt, at ugleunger hopper af reden med et par dages mellemrum. Så derfor kan der lige pludselig være flere, end du så dagen før.
• Ugleunger sidder ikke nødvendigvis samme sted, men forbliver i samme område indtil de kan klare sig selv. Når en unge først er hoppet ud af kassen, hopper den ikke tilbage i kassen igen.
• Der er mange der tror, at ugleungerne er blevet forladt af deres forældre, når de sidder helt alene på jorden eller på en gren i en skov, i en villahave eller i en park i byen. Men i 99% af tilfældene er forældrene lige i nærheden, så lad bare ugleungerne sidde. Forældrene har helt styr på dem og kommer og fodrer dem.
• Det er først, hvis du ser en ugleunge, der ligger på ryggen eller ser totalt afkræftet ud, at du skal blive bekymret og ringe til Dyrenes beskyttelse på 1812 eller til nærmeste vildtplejestation.
• Gå ikke for tæt på ugleungerne men nyd dem på behørig afstand, tag et par billeder, og lad dem derefter være i fred.

Hvis du fandt vores blogindlæg om ugler interessant, kan det også være, at du har lyst til at kigge nærmere på: 

Sort sol i grænselandet

En bæver i Klosterhede plantage

En elg i Lille Vildmose

Vi bliver som altid rigtig glade, hvis du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Så kan du også holde dig opdateret på nye blogindlæg og vores eventyr i ind- og udland.

Tak fordi du læste med og god uglejagt
Anne Marie og Rasmus/Two Danes On Tour

Blogindlægget er opdateret i december 2020 med sidste nyt om vores uglejagt.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På jagt efter ugler i Danmark blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Birds and Nature

Hjemmefra har Anne Marie trawlet internettet igennem og fundet en guidet fugletur med Birds and Nature. På TripAdvisor skriver alle igen og igen om en guide ved navn Bernardo. Han bliver rost til skyerne, og alle fortæller, at han er helt fantastisk vidende og har et utroligt falkeblik.
Så vi har naturligvis bedt om, at det er Bernardo, der denne dag skal vise os fuglelivet omkring Lissabon.

Flodmundingen af Tejo-floden (også kaldet Tajo eller Tagus) er et stort sted for fugletræk. Ja, faktisk har vi uden at vide det valgt et af de vigtigste fuglesteder i Europa.

Bernardo henter os som aftalt, og vi falder i snak med det samme. Faktisk går snakken hele dagen, hver gang vi er i bilen, og vi holder kun pause i samtalen for ikke at skræmme fuglene væk.

Vi kører over Vasco da Gama-broen, som forbinder de to sider af Tejo-floden, men også her er der tæt tåge, så vi kan ikke nyde udsigten. Snart er vi ved første stop, som er en lokal gård, hvor Bernardo har tilladelse til at køre rundt på området. Her er der flere vandhuller med vadefugle og flamingoer, men også engområde med gamle korktræer.

Korktræer

Dette er jo selvfølgelig en fugletur, men Bernardo fortæller også gerne om Portugals korkproduktion, som i en årrække har haft trange kår efter at skruelåget til vinflasker er opfundet. Produktionen skulle dog eftersigende være på ret kurs igen, efter at kvaliteten er blevet højnet og produktionen effektiviseret.

Kork er en type egetræ, som kan blive op til 250 år. Når træet bliver omkring 25 år, kan man begynde at høste korken. Det yderste lag af træets bark skrælles af og over de næste 9 år vokser et nyt lag frem, som så igen kan høstes og så fremdeles. Det er interessant at høre om, mens vi betragter de gamle træer.

Snart tager Bernardo os med over til et træ, hvor han ved, at der med stor sandsynlighed sidder en ugle i et hul. Vi har virkelig håbet at se en ugle på denne tur, men i al den tåge er den nærmest umulig at se – i hvert fald med det blotte øje. Så vi er lidt skuffede, da vi kører videre.

Skestork og fiskerbåde

Næste stop er nede ved selve Tejo-floden. Et øjeblik bliver det dejlig solskin og vi ser både skestork og gravænder. Men det der egentlig fascinerer os mest, er nogle gamle fiskerbåde, som ligger opankret i havgusen. Helt fortryllende smukt.

Vi bliver enige om, at det nu må være tid til frokost. Bernardo har glædet sig til denne del af turen. Vi har på forhånd bedt ham om at finde “et lille listigt og lokalt sted – ikke alt for fancy, tak!” Og det taler præcis til hans hjerte og mave. Han fortæller, at ofte vil fulgekiggere bare have en sandwich, så de ikke skal bruge tid på en rigtig frokost, men både han og vi sætter pris på dette lille afbræk i turen.

Hyggelige Alcochete

Bernardo tager os med til den lille søvnige fiskerlandsby Alcochete, som nu er en yndet dagstur fra Lissabon. Her blev den tidligere konge Dom Manuel I født. En konge, som portugiserne er meget stolte af. Han regerede netop i den tid, hvor alle de store opdagelsesrejser blev foretaget, og derved opnåede Portugal stor rigdom under hans styre.

Vi parkere på havnekajen og lister ind på A Tasco do Victor. Her er menukortet på portugisisk, men hvad gør det, når vi har Bernardo med? Han bestiller straks typiske flæskesværd, som vi gnasker på, inden selve maden kommer.

Anne Marie kaster sig over en kæmpe tallerken med fritterede blæksprutter lavet helt fra bunden. Her kommer de ikke på frost og i ringe, men i dejlige ukurante stykker og med tilpas panering på.

Både Rasmus og Bernardo får julelys i øjnene ved tanken om mørt og smagfuldt sortfodssvin. Ja, det så ikke ud af meget, men det smagte fortryllende.

Vi er utrolig glade for Bernardos valg af restaurant. Det er netop sådanne anbefalinger af små lokale steder, vi er ude efter.
Og vi var i hvert fald glade for, at vi ikke skulle spise her….

På vej til restauranten har Anne Marie lagt mærke til nogle meget farverige gader tæt på, som vi gerne vil se nærmere på og nå at tage et billede af. Lidt forsigtigt spørger vi Bernardo, om det kan lade sig gøre i forhold til dagens program, og straks er vi på byvandring. Det er forfriskende at gå denne tur, og vi tager os god tid til at se det hele.

Så er vi på fugletur igen. Vi kører hen til et sted med flere flamingoer. De er ikke så lyserøde, som man kunne forvente. Det er fordi det er store unger fra sidste år, som har overvintret i Portugal, mens “voksne” flamingoer flyver til Afrika om vinteren.

Her ser vi bl.a. også dobbeltbekkasin, kobbersneppe og to hærfugle.

Tagus Estuary

Snart går turen mod det nordlige stykke af Tagus Estuary. Undervejs ser vi massevis af storke, som allerede er i gang med at bygge rede. Mange af dem på de høje elmaster. Det er altid et flot syn at se de majestætiske storke, og når man kan tælle til over hundrede, er det for os noget helt særligt.

Vi kommer til et område med i tusindvis af vadefugle. Det er især kobbersnepper der dominerer.

En fiskehejre, som vi jo har set så tit i Danmark, står flot i vinden og eftermiddagslyset.

Men pludselig bliver vores opmærksomhed rettet mod en lille brun fugl på en stubmark. Det er en ugle! En mosehornsugle. Den sidder helt stille og flytter sig ikke ud af flækken, selv om Rasmus lister sig ud af bilen. Det er en helt særlig oplevelse at se denne fugl så længe og så tæt på.

Da vi kører videre ser vi først to ugler på et hustag. Denne gang er det kirkeugler.

Og snart vrimler det med mosehornsugler! De sidder på hegnspæle, på vejen og på marker. Ja, nogle af dem flyver også over vejen foran bilen. Det ender med, at vi, da dagen er omme, har set 12 ugler i alt! Det er altså ny rekord for os. Og en rigtig dejlig en af slagsen, selvom Rasmus brummer lidt over, at han ikke kan fotografere de mange ugler, da mørket til sidst begynder at falde på.

Da solen er gået helt ned, kører Bernardo os tilbage til Lissabon. Vi har brugt næsten 12 timer sammen og føler, at vi har fået oplevelser for mange dage.  På trods af tæt tåge det meste af dagen, og at vi ikke helt kommer hjem med de billeder, som vi havde håbet på, ser vi alligevel 76 forskellige fuglearter ved Bernardos hjælp. Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk fugleguide, som lytter til sine gæster og får tilgodeset alle vores ønsker i løbet af dagen.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget På fugletur ved Lissabon blev først udgivet på Two Danes On Tour.