Sandra og Jonas fra Roskilde (som vi har omtalt i et tidligere afsnit) havde talt om at leje en bil og køre på et roadtrip rundt i Transylvanien.

Da vi hørte om deres planer, spurgte vi dem, om de kunne være interesserede i at dele en bil og derved lave en tur sammen. Og det var de.

Så vi lejede en Dacia Logan 1,4 mpi (den meget kendte!) i to dage.

Som pigen i receptionen på vores hostel sagde: ”Karosseri og motor er Renault, resten er plastik!” Men den opfyldte formålet og fik os ud på landet, hvor vi ellers ikke var kommet, da vi jo normalt følger tog- og busruterne.

Făgăraş-vejen

Vi kørte fra Sibiu først på formiddagen. På den første del af vores tur fulgte vi endnu en af Ceauşescus præstige-byggerier. Det var den utrolig flotte Făgăraş-vej, som snoede sig op af stejle bjergsider i vilde hårnålesving. 

Til sidst nåede vi op over trægrænsen i over 2000 meters højde. Her lå der stadig sne i juli måned.

Der var små boder med hjemmelavede oste, pølser, honning, brød mv., så vi tog et lille hvil, inden turen igen gik ned igen på den anden side. 

Undervejs så vi køer og fåreflokke med hyrder og hunde – ja til tider så vi dem faktisk så tæt på, at vi måtte holde stille, til de igen havde forladt vejen.

Vi stoppede mange steder undervejs for at nyde de utrolig flotte udsigter og alle høstakkene, som er Anne Maries favoritmotiv.

Roadtrip til de fjerneste afkroge

Vi overnattede på den lille Pensiunea Sarbesch, som lå i byen Cuertea De Arges. De havde også en restaurant, hvor vi spiste fødselsdagsmiddag.

Reklamepause!!!

(De kommer bare altid på det meste irriterende sted!)
”Gå straks i gang med at overtale din mand, kone, børn eller kæreste til at tage med dig til Transsylvanien. Det vil blive en uforglemmelig tur, som I ikke vil fortryde!”

Dagen efter kom vi for alvor ud på de små veje, og vi nåede blandt andet at overvære en parring på mindre end 5 meters afstand (ja, altså det var en ko og en tyr!) imens en af de andre køer gik så tæt på vores plastikbil, at den klappede sidespejlet sammen.

Her ud over kom vi også til fransk cirkusforestilling i en lille landsby sammen med alle de lokale. Vi besøgte et nonnekloster, fik lækker mad på en restaurant og fandt nattely hos ”Rumæniens Elena” – hende her var lige så sød og venlig som Bulgariens Elena, og hun talte lige så meget, det var bare på rumænsk!

Om aftenen faldt vi i søvn til lyden af hestehove ude fra den brostensbelagte vej, når bønderne kørte deres store hølæs hjem fra markerne.
Det er altså landidyl når det er mest autentisk!

Biertan

Den sidste dag besøgte vi en af de små befæstede kirker, som Transylvania er så berømt for. Kirken ligger midt i den smukke landsby Biertan. Den er bygget af saxerne engang i 1200-tallet som en fæstning med vagttårne og forrådskamre, så det var muligt at holde ottomanerne og tatarerne på afstand.

Vi var trætte og glade, da vi kom tilbage til Sibiu. Og fyldt op af masser af nye oplevelser i dette fantastiske rejseland.

Læs også: I Grev Draculas fodspor

Læs også: De malede kirker

Du er meget velkommen til at følge os på Facebook Two Danes On Tour, hvor vi poster mange flere rejsebilleder og giver lyd fra os, når vi har skrevet et nyt blogindlæg. Du kan også finde os på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Roadtrip i Transylvanien blev først udgivet på Two Danes On Tour.

På vores jagt efter Østeuropæiske juveler har vi endnu engang fundet en: Transylvanien!

Gamle befæstede byer med smukt restaurerede huse, landlig idyl med høstakke og hestevogne samt utrolig flinke mennesker, der på en blanding af rumænsk og engelsk hele tiden forsøger at hjælpe os, så godt de kan.

Brasov

Vi begyndte vores tur rundt i Transylvanien i skønne Brasov, en gammel by med et flot historisk centrum.

Corina, vores vært fra Hospitalityclub, gav os den helt store byrundtur i raskt trav, samt lagde os, efter vores smag, et meget ambitiøst program for dagen efter. Vi valgte dog at bløde programmet lidt op, ved at springe tre museer over og i stedet indlægge et pitstop på en hyggelig café, som serverede nogle overordentlige fancy blå drinks til 16 kr./stk. – se det er priser, man kan forstå!

Smidt ud af bus

Efter Brasov besluttede vi at tage til Sighisoara, men det skulle vise sig, at blive lidt mere besværligt end først antaget:
Vi stod klar med fuld oppakning på stationen i god tid- for øvrigt sammen med Sandra og Jonas fra Roskilde. Da bussen så endelig kom, var det en minibus med 14 sæder – til ca. 20 mennesker. Nu var det jungleloven, der galt. Og da vi ikke kendte de uskrevne regler, ja, så havde vi allerede tabt på point på forhånd. Jonas og Rasmus købte af to omgange, hvad de troede var 2×2 billetter. Det viste sig at være kun 2 billetter, men det vender vi tilbage til!

Vi var begyndt at se frem til en to timers bustur i stående position, da der ikke var flere sæder. Men det skulle blive langt ”værre” – og sjovere! En dame i bussen blev så vred over, at folk stod op, så hun ikke kunne sidde i fred og ro. Så hun gik ud og gav buschaufføren en ordentlig sviner – hvorefter han med ordene OUT, OUT smed os og vores bagage ud!

Vi skyndte os så at give vores ene billet til Jonas og Sandra, så de nu havde to.

Med toget

Så efter at have set nederlaget i øjnene, gik det i raskt trav over til togstationen for at finde ud af, hvornår det næste tog gik – og om der var billetter at få. Der var selvfølgelig lang kø til billetlugerne, men vi nåede da at købe billet og skyndte os op på perronen, kun for at finde ud af, at toget var 30 min. forsinket…

Ventetiden blev udnyttet til en lille snak med en sød norsk familie med to snakkesaglige børn. Jenny på 5 år kiggede undrende på os og spurgte sin far: ” Hvordan er det de snakker?” – hvorefter han meget pædagogisk svarede hende ”De taler samme sprog som i Legoland!” – og så var vi fulgt ud accepteret!

Sighisoara

Efter 2½ time i et meget varmt tog, viste Sighisoara sig fra sin smukkeste side. Vi boede på et fint hostel i det gamle citadel – altså inden for de befæstede mure. Vi slentrede rundt i de smalle gader og på byens skønne torv.

Og nu til den sjove del af historien! Vi mødte nemlig Sandra og Jonas igen, og de kunne fortælle, at den dame, der havde været indirekte årsag til vores exit, selv var blevet smidt af bussen, fordi hende og hendes rejsefælle ikke havde nået at få købt en af de 14 billetter af chaufføren. Det havde Jonas og Sandra til gengæld! Så med vores og deres billet i hånden, fik de hvert et sæde og kom siddende til Sighisoara!

Transylvanien er som at træde tilbage i tiden. Det er et smukt og fortryllende sted, som vi på det varmeste anbefaler.

Som altid glæder vi os over jer, der har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Transylvanien blev først udgivet på Two Danes On Tour.