Ligesom på turen til hvalroskolonien dagen før var vi igen med selskabet Better Moments, som hvert år arrangerer “Bird jumping-ture” til Alkhornet fuglefjeld.

Vi sejlede fra Longyearbyen ca. kl. 17.30 og ligesom dagen før, var vandet roligt. Da vi nåede frem til Trygghamna, fik vi serveret grøntsagssuppe ombord på skibet, inden der var landgang. 

Gummistøvler ja tak!

På grund af strøm i vandet, blev vi sat af længere henne ad kysten end først planlagt. Det betød, at vi pludselig skulle forcere en lille smeltevandsflod. Den var ikke så bred, men der var godt fart på vandet, så man skulle passe på ikke at falde på de glatte sten.

Ud af de 12 mennesker, som var med på turen, var vi øjensynligt de eneste fire, der havde læst, at man kunne få våde tæer i forbindelse med landgangen, hvorfor vi var iført gummistøvler

Vi var derfor også de eneste fire, som kom tørskoede over floden – ja, altså lige bortset fra Rasmus, der, imens han med et ben i det våde element, hjalp en ældre kinesisk dame over floden, kunne mærke smeltevandet trænge ind til uldsokken. Det er sådan, man finder ud af, at der er hul i ens gummistøvle

Nogle af de andre tillod sig endda at blive sure over, at vi skulle over en flod på trods af, at der på hjemmesiden havde stået, at gummistøvler var tilrådelige. Ja, sådan er turister nogle gange så uforskammede. Vi kan selvfølgelig godt forstå, at det er irriterende at få våde sko – but come on, and come prepared!

En sej plante

På vej mod fjeldet så vi den sjove kompasplante; på dansk også kaldet tue-limurt (silene acaulis). Vi havde hjemmefra læst om den og derfor håbet at se den, mens vi var på Svalbard.

Kompasplanten har simpelhen centralvarme! Jo, jo – den er god nok. Den kan blive op til 30 grader varm inden i.

Planten blomstrer først mod syd, og deraf har den fået sit tilnavn kompasplante, da man ved hjælp af den kan finde de fire verdenshjørner ude i naturen. 

Kompasplanten kan blive op til 250 år – måske ældre, så det er vigtigt at passe godt på den, hvis du ser den på din vej.

Polarræv

Pludselig da vi kom rundt om en stor klippe, stod der en polarræv lige foran os. Et dyr vi virkelig havde ønsket at se på Svalbard. Hold nu k… – så var det bare om at skyde løs med kameraene det øjeblik, den stod der. For sekunder efter var den væk igen. Kæmpe, kæmpe oplevelse! Ja, magisk øjeblik, som vi vil tage med os og huske længe.

De aller fleste tager til Svalbard for at se en isbjørn, som der ikke er store chancer for at se. Men en polarræv er der ikke mange, som skænker en tanke.

Den er faktisk et RIGTIG fint dyr, og så er der forholdsvis gode chancer for at få den at se. På Svalbard er der nemlig ingen jagt på polarræv, og det betyder, at de har meget få fjender og derfor er aktive om dagen. Vi har hørt, at man endda kan være heldig at se dem i Longyearbyen, Pyramiden og Barentsburg. 

Polarræve er ådselsædere. De følger ofte efter isbjørnen og æder dens rester. Men i dag holdt den selvfølgelig til her ved Alkehornet, da den håbede på natmad i form af polarlomvieunger, der på grund af sparsomme flyvefærdigheder ikke når havet, når de springer af reden.

Skulle du selv møde en polarræv en dag, så sæt dig ned. Du kan være heldig, at den kommer utrolig tæt på, eller som minimum stopper op for at undersøge, hvad du er for en.

Manglende tidsfornemmelse

Da vi endelig nåede helt hen til Alkhornet fuglefjeld, satte vi os ned på jorden og kiggede op mod fjeldet.

Man skal kigge efter to-tre polarlomvier, som følges ad. Det er ungen, som hopper, og dens mor og far, som flyver bagefter for at opmuntre den til at nå helt ud til havet. Og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at der var helvedes langt fra fjeldet og ud til havet. 

Men der skulle ikke mange minutter til at opdage, at polarlomviernes unger endnu ikke var begyndt at hoppe. Der var nok ingen, som havde fortalt dem, at det var nu, der var det rigtige tidspunkt  Så det der egentlig skulle være aftenens højdepunkt, blev en fuser.

Svalbard-rensdyr og klimaforandringer

Til gengæld kunne vi nyde de fine svalbard-rensdyr, som kom helt tæt på, mens vi drak te og spiste kage.

Svalbard-rensdyret er en anden race end dem, man ellers finder i Skandinavien. De er mindre og har kortere ben, så de bedre kan klare sig i Arktis.

Svalbard-rensdyret er det planteædende dyr i verden, som lever længst mod nord, og det kræver store tilpasningsevner at finde føde og overleve i så kolde egne som Svalbard er. For eksempel halveres deres kropsvægt i løbet af vinteren, fordi det er svært for dem at finde føde, når det er så hård frost.

Her ved Alkhornet lå der flere skeletter efter svalbard-rensdyr. Vores guide fortalte os, at der sidste vinter var kommet et uventet regnvejr i december og efterfølgende hård frost. Det betød, at der lå et hårdt islag på jorden, og at svalbard-renerne derfor ikke kunne komme ned til føden under isen. De kan godt grave sig gennem sne med deres klove, men ikke gennem is.

Omkring 200 svalbardrener døde som følge heraf. Forskere fra Norsk Polarinstitut har efterfølgende vurderet, at det er opvarmning af kloden – og altså klimaforandringer, som er årsag til, at det regnede så sent som i december. Noget som aldrig er set før. Og her stod vi midt i naturen og var vidne til følgerne heraf. Ja, der var noget at tænke over…

God tur trods alt

Selvom vi ikke fik set det, som vi egentlig var kommet for, nemlig polarlomviernes unger hoppe af reden, så var det stadig en rigtig god tur. Vi kom meget tæt på både polarræv og svalbard-rensdyr, og på vejen tilbage til Longyearbyen var vi igen heldige at se vågehvaler fra båden.

Husk altid at være nysgerrig, hvis du i områder med chance for at se hvaler, ser en masse fugle samlet henover vandet – det betyder tit fiskestimer, og fiskestimer betyder hvaler. Er du tålmodig, kan det være, at der pludselig er en hval, som bryder vandoverfladen.

Og så nød vi midnatssolen, som disse dage skinnede fantastisk.

Se alle vores indlæg fra Svalbard

Læs også: Tranedans ved Hornborgasjön 

Læs også: Island – landet af ild og is

Vi vil blive super glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her vil du kunne se rejsebilleder fra nær og fjern. Du kan også holde øje med, hvornår vi udgiver et nyt blogindlæg.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Vores møde med en polarræv blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Bare lyset.

Solens første stråler på de snedækkede bjerge.

Det lyserøde skær i horisonten, som bliver hængende i timevis.

De første solstråler, som titter op over bjergkammen.

Den smukke, hvide, knitrende, uberørte sne. 

Lyset!

– sammen med naturen og nordlyset – er det, der gør, at vi drages til Nordnorge om vinteren. Nu for tredje år i træk.

Four Danes på tur

Vi var i Tromsø i 2016, og elskede det fra vi steg ud af flyveren. Vi syntes, at det var en fantastisk by i et fantastisk landskab.

Sidste år prøvede vi kræfter med Andenes, som ligger nord for Lofoten. Det er et meget mindre sted end Tromsø, men naturen var lige så smuk. Og hvis du er interesseret i at snorkle med spækhuggere, så er det det eneste sted, vi har hørt om i verden, hvor det kan lade sig gøre.

På turen til Andenes havde vi en lejebil og mærkede friheden ved at kunne køre hvorhen, vi ønskede. Og mens vi kørte rundt der og nød naturen, spurgte vi os selv, hvorfor vi kun var to i bilen, når der var plads til 4?

Så da vi kom hjem igen, spurgte vi Rasmus’ forældre Else og Finn, om de havde lyst til at tage med til Nordnorge i år – og det havde de heldigvis. Så derfor er vi nu Four Danes i stedet for Two Danes på denne tur.

Aurora Smart Stay

En lille times flyvning til Oslo, en lille times ventetid og så den sidste time og 50 minutter til Tromsø. Vi hentede lejebilen og kørte til Aurora Smart Stay, som vi havde fundet på booking.com

Hvis vi lige skal sige et par ord om vores overnatningssted, så må det være SMÅT! Vi havde to værelser i kælderen med et badeværelse til deling. Sengene var, hvad de i Norge kalder “prinsessesenge” – det vi i DK kalder halvandenmandssenge. Men hvad værre var: Dynerne var også prinsessedyner – altså en halvandenmandsdyne til deling! Og derudover var det helt oppe under loftet. Det var tåleligt for et par dage, men næste gang finder vi nok et andet sted at bo.

Det var sgu lige småt nok det hele på nær badeværelset, som havde en udmærket størrelse, men som ikke blev gjort rent, mens vi var der. Og skraldespanden var heller ikke blevet tømt, inden vi kom. Nå, nok om det, vi skulle jo bare sove der, og det var billigt efter norsk standard. Og ejeren Morten var utrolig flink og hjælpsom, og der var gratis parkering.

Tromsø by night

Snart begav vi os ned i Tromsø – by night. Det var utrolig hyggeligt at vise Else og Finn rundt i den by, som vi føler, at vi nu kender rigtig godt.
I får lige en lille billedserie.

Næste aften tog vi til Nordlysfestival, der er en musikfestival, som i år blev afholdt for 31. gang i Tromsø. Her hørte vi åbningskoncerten The Orchestral Joik Project i Kulturhuset. Det var en spændende blanding af samisk kulturmusik, rock og moderne jazz af den norske komponist Frode Fjellheim. Især den samiske sang joik var spændende og meget anderledes, men det skal nok opleves i de rette omgivelser nord for polarcirklen.

Dyr i landskabet

De næste tre dage kørte vi ud i det arktiske landskab. Især blev det til flere ture til Kvaløya, hvor vi bl.a. kørte helt ud til Sommerøy.

Vi nød det fantastiske lys på himlen, de store mængder sne og alle de vilde dyr, vi så undervejs. Først et marsvin og en nysgerrig sæl. Derefter en flok rensdyr, som vi stod ud af bilen for at se nærmere på.

Da vi så satte os ind i bilen igen, sagde Else: “Så mangler vi bare at se en elg”. “Den er der” svarede Anne Marie. “Stop bilen!!! Der er en elg”. De andre troede ikke på det men måtte snart sande, at der gik tre elge forbi på bjergskråningen. Hold op det var en stor oplevelse.

Og dagen efter så vi tre mere et andet sted, som havde lagt sig ned for at tage et hvil. Elge er altså bare fede dyr!

Havørne var der også masser af. Vi så dem både svæve højt på himlen og sidde skuene ud over havet på store sten.

Japanere på afveje

Ingen er vist længere i tvivl om, at nordlys for os er noget helt specielt.
Men at det også er det for japanere, er måske mindre kendt. Nordlyset – og i bedste fald sex under nordlyset – har ifølge japanske sagn en evne til at øge fertiliteten hos unge par og samtidig give dem drengebørn. Ja, et af hotellerne i Tromsø har ligefrem indrettet et værelse med simuleret nordlys til deres japanske gæster i tilfælde af, at det er overskyet!
Om det unge japanske par vi mødte, boede der, eller om de i det hele taget var kommet til Tromsø for at producere “guttebarn”, vides ikke. Men vi er ret sikre på, at vi sammen med fire spaniere var medvirkende årsag til, at de fik en bedre dag, da vi hjalp dem og deres bil op af grøften.
De takkede i hvert fald mange gange og uddelte store krammere til især Rasmus, der agerede chauffør, da bilen skulle bakkes ud.

Nordlys

Hver aftenen pakkede vi os ind i ALT vores varme tøj og kørte på ture til Kvaløya for at se efter nordlys. Den første aften var der intet at se, men de to næste dage, fik vi fuld valuta for pengene. Især den sidste aften var det rigtig flot, og lyset dansede til tider magisk hen over himlen.

Vi har for nyligt skrevet et blogindlæg om at fotografere nordlys, da det ikke er helt nemt.

Arctic Whale Tours

Vi havde også bestilt en hvaltur med Arctic Whale Tours. Men dagen før afgang fik vi en mail om, at hvalerne havde flyttet sig. Vi kunne stadig komme med på sejltur, hvor der ville blive kigget efter hvaler. Men Arctic Whale Tours var meget ærlige om, at chancerne ikke var særligt store. Vi sagde derfor nej tak, da vi sidste gang i Tromsø var på den fedeste hvaltur – og fordi turen jo ikke er gratis!
Efterfølgende snakkede Rasmus med nogle turister på kajen, som havde været med på tur, men uden at se noget. Så det var den rigtige beslutning for os at blive på land, og vi var enige om, at det var en super service fra selskabets side, at give os besked på forhånd.

Til sidst får I lige lidt flere billeder fra Tromsø i eftermiddagslys.

Her først Ishavskatedralen, som er en meget berømt kirke i Tromsø, da den ligger utrolig smukt med havet i forgrunden og bjergene bagved.

Læs også: Vores guide til at fotografere nordlys

Læs også: Spise med Price… i Tromsø 2018

I er meget velkomne til at følge os på Facebook, hvor vi lægger billeder ud, når vi er på farten og kommer med links til bloggen, når vi har skrevet et nyt indlæg. Næste tur går til Lissabon i næste uge.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Tilbage til Tromsø blev først udgivet på Two Danes On Tour.