Det stod hurtigt klart, at hovedingrediensen i de fleste retter og måltider er kartofler! Derudover er der ofte kødpålæg, pandekager, salater, supper, fisk, gryderetter og pølser på menuen. I hvert fald på de restauranter, som vi besøgte. 

Hviderussisk mad er rigtig bondekost med “tunge” retter. Så tro ikke, at du er kommet til Hviderusland for at finde finere fransk madlavning. Vi oplevede maden som meget veltillavet og med store portioner. Så alt i alt havde vi intet at klage over.

Kuhmistr

Turens første restaurantbesøg gik til Kuhmistr, da vi havde læst, at maden her var rigtig god. Restauranten ligger lige over for den berømte kampvogn på Karl Marx gaden.

Ved indgangen sad der en dame bag en lille luge og tog imod vores overtøj. Selve restauranten var delt i flere rum. Den var hyggelig og holdt i gammel stil med mange gamle ting og sager.

 Vi fik et menukort delvist på engelsk og med en del fotos af diverse retter. Så det var bare at gå i gang. Faktisk var det rimelig forvirrende med dette meget store menukort, men vi endte med at beslutte os for hver to hovedretter.

Og selvom vores tjener ikke var helt tilfreds med vores valg, så holdt vi fast i vores første indskydelse. Nu var det ikke fordi, han mente, at det var dårlige retter. Han indvending gik på, at det ville tage for lang tid at tilberede. I stedet argumenterede han for, at vi i stedet burde vælge en suppe eller en kold forret inden hovedretterne, så vi ikke skulle vente så længe. Vi forsikrede ham dog om, at vi godt kunne få tiden til at gå, hvis bare han holdt øje med indholdet i vores glas

Faktisk oplevede vi flere gange, at tjenerne på restauranterne gerne ville være med til at bestemme, hvad vi skulle spise og drikke. Og sågar også, hvor vi skulle sidde i restauranten, på trods af, at der var masser af ledige borde. Vi tænker, at det var gjort i en blanding at venlighed og sprogbarrierer, men det kan virke lidt anmassende. Når vi insisterede på det, vi selv havde tænkt, var der dog ikke nogen sure miner.

Vinder af bedste ret i Hviderusland

Men tilbage til maden. Første ret var Kaldunys – krydret hakket lammekød omviklet med tynd pasta lidt som en ravioli serveret i en slags suppe. Hertil en cremefraiche-dressing med hvidløg og masser af friske krydderurter.Det var dagens – ja hele turens, bedste ret, og vi sad lige som i Lady og vagabonden og skubbede den sidste pakke hen til hinanden. Det var så smagfuldt og lækkert.

Kaldunys mindede os lidt om khinkali i Georgien. Eneste forskel var, at kaldunys’ne lå i suppen, mens suppen er indeni raviolien, når man spiser khinkali.

Mange pandekager

Således opstemte over den store smagsoplevelse gik vi videre til næste ret. Torbajka – “fårehyrdens pose”. Usødede pandekager omkring en cremet sauce med kylling og champignoner samlet som en bylt i sølvpapir og bagt i ovnen. Turen i ovnen gjorde, at pandekagen havde suget al kraften fra saucen til sig, og vi nød endnu engang hver en mundfuld. Dog slog den ikke kaldunys’ne.

Så kom turen til Wereszczaka. Svinekød og krydrede pølsestykker i en sauce. Denne ret skulle også nydes med pandekager, hvilket er meget typisk hviderussisk. Men nu begyndte det at knibe med appetitten. Pandekager mætter åbenbart mere, end vi lige havde taget højde for.

Sidste ret var “Borgmesterens krukke”. En sammenkogt ret med svinekød, bacon, kartofler og grøntsager braiseret i en lerkrukke under et låg af brød. Igen en dejlig ret, selvom appetitten som antydet ikke længere var kæmpe stor.

Den samlede regning lød på 300 kr. for 4 hovedretter, 2 øl og 2 sodavand. Det må siges at være i orden.

Middelaldertema på Kamyanitsa

Næste dag gik vi igen efter en restaurant, som vi havde læst godt om. Vi blev ellers først afvist på Kamyanitsa med begrundelse om, at der var fuldt optaget. Men samtidig med at Rasmus forsøgte at bestille bord til dagen efter, forlod et andet par restauranten, og så fik vi deres bord.

Vi sad i et lokale med stenvægge, bagbelyste blyindfattede ruder og våbenskjolde, der var korsfarere værdige. Tjenerne var klædt i middelalderkostumer, og de gjorde deres bedste for at hjælpe os med at få bestilt det rette.

Derfor endte det også med et lidt utraditionelt valg af drikkevarer – i hvert fald for os. Anne Marie fik en mors – en slags saftevand lavet på tyttebær eller tranebær. Rasmus blev overtalt til kvass, en meget typisk drik lavet på gæret mørkt brød.

Drikken har en alkoholprocent på mellem 0,5 og 1,5, og den er mange steder også accepteret som drik for børn. Vi har tidligere stiftet bekendtskab med den i Moldova, men her i Hviderusland var første gang, at vi smagte på den. Det kommer nødvendigvis ikke til at gentage sig, da vi ikke var ovenud begejstrede for kvass.

Lækker mad

Vi startede med hver en suppe. Anne Marie den kendte rødbedesuppe borsch, og Rasmus den i Hviderusland meget traditionelle solyanka. Til solyanka hørte der også en skål med hvedekerner og flæsketern.

Begge supper var meget smagfulde og lagde en god bund.

Derefter havde vi bestilt henholdsvis draniki og Meat Merchant Style. Alt smagte rigtig dejligt og vi var endnu engang mætte og tilfredse, da vi vraltede ud af restauranten.

Vi betalte 168 kr. for fire retter og tre glas saft/kvass. Endnu engang en rigtig fair pris for dejlig mad. Restauranten ligger tæt på Gorky Park på adressen Pervomayskaya 18. 

Skovtema

En dag skrev vi en sms til vores AirBnb-udlejer Tatyana og spurgte, om hun kunne anbefale os en god hviderussisk restaurant med traditionel mad.

Hun anbefalede os Traktir Na Parkovoy – eller på hviderusisk: Трактир на парковой. Da vi kom ind, blev vi noget overraskede over temaet, som mindede om en dag i det grønne med udstoppede dyr og skind, kornneg og træpaneler.

Menuen var meget lig de andre steder, vi havde været besøgt. Valget faldt endnu engang på forskellige retter med pandekager. Og endnu engang var vi stopmætte, da vi gik derfra. Hviderusserne kan virkelig noget med store, solide portioner mad! 

God stemning på Talaka

Den sidste aften var vi både sultne og trætte, men vidste ikke rigtig, hvor vi skulle gå hen og spise. Vi havde dog flere gange gået forbi den lille kælderrestaurant Talaka på vej mod vores AirBnb lejlighed. Den havde tiltrukket sig vores opmærksomhed, og nu i snevejr skyndte vi os ned ad de få trappetrin til indgangen. 

Først der opdagede vi, at det var en rigtig hyggelig restaurant med levende musik! Der var mange nipsting og bordene var alle lavet af sengegavle, gamle symaskineborde, whiskytønder mv.

Når man kom ind af døren, blev man tilmed budt velkommen med en snaps og lidt hviderussisk tapas.

Vi spiste små kyllingelår med kartoffelmos og pandekager. Begge dele smagte godt og var veltillavet.

Hvis du også vil finde restauranten, så er adressen: улица Раковская 18.

Der var dog rigtig mange mennesker her til frokost, og det var svært at finde en siddeplads. Med andre ord: Lido er meget populært, da det er hviderussisk mad til rimelige priser og med et stort udvalg.

Det var også det tætteste vi kom på noget, som mindede os om en pendant til den polske mælkebar, som vi var helt vilde med i Warszawa.

Lido findes flere steder i Minsk, men hvis du vil finde den, som vi besøgte, er adressen: Nezavisimosti 49/1.

Depo – et moderne pandekagehus

Under vores Free walking tour, synes vores guide, at vi undervejs skulle lidt ind i varmen – det var frostvejr og bidende koldt denne dag.

Hun introducerede os til Depo, som er en lille hyggelig café, hvor de KUN serverer pandekager. Til gengæld er det pandekager med alt muligt forskelligt fyld. Der er både madpandekager og søde pandekager til dessert eller bare eftermiddagshygge. Anne Marie smagte på en pandekage med ost og skinke og var helt solgt! Det var både lækkert og billigt.

Så selv om du ikke nødvendigt går med på en Free walking tour, så kan du godt gå forbi Depo, hvis du er sulten efter hviderussiske pandekager. Du finder Depo på Oktybr’skaya 23 overfor street art-billedet med alle kattene.

Læs også: Hvalsafari ved Skjervøy

Læs også: Magiske Mykines med båd og helikopter

Du kan finde alle vores blogindlæg fra Hviderusland her.

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her lægger vi nye blogindlæg ud og kommer med flere fotos, når vi er ude og rejse. Næste tur går til Nordmakedonien og Kosovo i Påsken 2019.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på hviderussisk blev først udgivet på Two Danes On Tour.