Fra busstationen besluttede vi at gå til centrum, da det på kortet ikke så ud til at være særlig langt. Og pludselig stod vi foran en statue af Bill Clinton!

Ham har vi jo et lidt sjovt forhold til, da vi i 2014 så ham i en speedbåd på en flod i Indonesien, og i 2017 stod vi pludselig ansigt til ansigt med selveste Bill Clinton i et slumområde i byen Medellin i Colombia. Her fik vi både en lille snak og en selfie med ham

Og her i Pristina står han selvfølgelig på Bulevardi Bill Klinton. Kosovo-albanerne er meget begejstrede for Mr. Clinton, da de ser ham som årsagen til, at NATO besluttede at gribe ind i krigen på Balkan i 1999.

På opdagelse i Pristina

Tæt på hovedgaden Bulevardi Nënë Tereza havde Rasmus fundet et værelse på Sleep Inn Pristina for 25,50 Euro pr. nat. Det var på andensalen af et hus, og det fineste sted vi boede på denne rejse til Nordmakedonien og Kosovo. Familien snakkede ikke meget engelsk, men ved hjælp af smil og fagter gik det rigtig fint.

Snart var vi på vej ud for at udforske Pristina. En meget lille hovedstad med kun lidt over 200.000 indbyggere, og hvoraf over halvdelen er under 25 år!

Vi er altid meget spændte på at opleve nye byer og nye steder. At indsnuse dufte og stemninger samt med egne øjne at se bygninger, kunst og mennesker.

Vi opdagede hurtigt, at Pristina er en by, som stadig bærer præg af tidligere grå og tung østeuropæisk betonarkitektur. Men det har i vores øjne sin helt egen særprægede charme – måske er det en af grundende til, at vi elsker østlandende så meget

Gensyn med Mother Teresa

Da vi i Skopje havde set stedet, hvor Mother Teresa var født og vokset op, ville vi også gerne se statuen af hende her i byen. Begge Mother Teresas forældre var kosovo-albanere, og derfor er hun elsket her i landet på trods af hendes romersk-katolske tro. Vi gik derfor på en lille Mother Teresa-jagt. Statuen fandt vi meget tæt på vores overnatningssted og lige ved siden af gågaden Zahir Pajaziti. 

Senere kom vi også forbi Cathedral of Saint Mother Teresa, som ligger tæt på Nationalbiblioteket. Det er ret specielt, at sådan en stor kristen kirke er bygget midt i et muslimsk land. Og meget symbolsk lagde landets tidligere præsident Ibrahim Rugova, som selv er muslim, den første sten til kirken. Men det siger noget om befolkningens stolthed over deres tidligere landsmand m/k.

Måske verdens grimmeste bibliotek

Og når vi nu lige nævnte Kosovos Nationalbibliotek, så lad os da lige se lidt nærmere på det. Det er simpelthen kendt for sin grimhed! Det ligner noget, som er landet fra det ydre rum. Men netop på grund af dette faktum, får bygningen rigtig meget opmærksomhed – også fra os  

Vi så både bygningen udefra og indefra og var ikke videre begejstrede – men det var vel egentlig heller ikke meningen. Arkitekten bag rædslen er kroaten Andrija Mutnjaković, og han har virkelig fået mange hug for denne mastodont af en grimrian. Ja, sådan kan man jo også få opmærksomhed

I nærheden af Nationalbiblioteket gik vi også forbi den ufærdige kirke Christ the Savior Cathedral, som blev bygget af Serberne, da de havde overherredømmet over Kosovo. Dog nåede de ikke at færdiggøre bygningsværket, før krigen brød ud, og nu står kirken så her som et symbol på de fortsatte spændinger de to befolkningsgrupper imellem.

Engang kunne man gå ind i kirken, men det kan man desværre ikke mere, så det blev kun et meget kort besøg.

Som antydet er forholdet mellem Serbien og Kosovo stadig ikke det bedste, da Serbien ikke vil anerkende Kosovos selvstændighed. Konflikten bliver synlig for rejsende blandt andet gennem forladte kirker, graffiti og skulpturer på gaden.

Newborn og Heroinat

Vi gik over til gaden Luan Haradinaj, hvor en typografisk skulptur med teksten Newborn er placeret foran Paladset for ungdom og sport. Skulpturen er tre meter høj, 24 meter lang, 0,9 meter tyk og vejer 9 ton. Den blev afsløret den 17. februar 2008, da Kosovo formeldt erklærede sig uafhængig af Serbien og dermed blev “Født på ny”. Hvert år d. 17. februar bliver monumentet malet over med et nyt design, og i 2019 så det altså således ud:

På bagsiden var der dette år ord med relation til natur, bæredygtighed og klimaforandringer.

På modsatte side af gaden stod et meget stærkt monument kaldet Heroinat. Det er et monument, som sætter fokus på alle de frygtelige voldtægter, som de serbiske soldater udsatte de kosovo-albanske kvinder for under krigen fra 1998 til 1999. Monumentet forestiller et kvindeansigt lavet af 20.145 medaljer. Én for hver kosovo-albansk kvinde, som blev voldtaget af en serbisk soldat. 

Længere henne ad samme gade ligger Indenrigsministeriet og Justitsministeriet. Her stod en statue af Ismail Qemajli, som var grundlæggeren af den moderne albanske stat og landets første premierminister. Det er tydeligt at se, at der stadig er stærke bånd til Albanien. 

På markedet

Vi elsker at udforske de steder, hvor de lokale køber ind, og derfor gik vi en tur ned til markedet, hvor man kunne købe alt inden for grøntsager, blomster, tøj og ikke mindst billige cigaretter.

Vi kom til at snakke med et par mænd, som kunne lidt gloser på tysk, da de havde arbejdet en årrække i Tyskland. De fortalte os, at livet i Kosovo er svært. Arbejdsløsheden er høj, og lønningerne lave. De, der kan, forsøger at finde arbejde i Vesteuropa, hvor de har bedre muligheder for at klare sig. Og mange familier er dybt afhængige af den indtægt, som især unge arbejdsduelige mænd kan sende hjem.

Det var spændende at snakke med mændende. De udtrykte stor glæde over, at vi var rejst til Kosovo for at se deres land med egne øjne, og de ønskede os en fortsat god tur.

Vi havde lidt svært ved at finde markedet, men prøv at søge på gaderne Ilaz Agushi og Xhemajl Prishtina, så skulle du komme det rigtige sted hen. 

Et par anbefalinger til mad og drikke

Hen på eftermiddagen lavede vi en lille pub-crawl.

Først besøgte vi hippe Soma. Lokalet er stort og luftigt med en oval bar i midten og sjov kunst på væggene.

Udover lækker mad og drikke, så har Soma også en lp-samling og et bibliotek, hvor de lejer bøger ud til besøgende for 1 Euro pr. stk. 

Rasmus smagte på et par spændende lokale øl, og de havde også fine cocktails for mellem 5 og 7 Euro. Da Anne Marie ikke lige fandt dét, hun søgte, spurgte hun tjeneren om at lave en cocktail lige efter hendes smag og vupti, så stod der den lækreste drink foran hende.

Deres menukort var også super lækkert, men vi havde planer om at spise et andet sted, så vi listede videre. Vi anbefaler at bestille bord, hvis du påtænker at spise middag her. Der er også udendørs servering om sommeren.

Hvis du også vil finde Soma, så er adressen: 4/A Fazli Grajqevci.

Dit’ e Nat’

Næste stop var Dit’ e Nat’, endnu en hyggelig bar med masser af bøger på bogreolen. Men det aller hyggeligste er katten, som ofte ligger på en barstol og venter på at blive aet over ryggen, når folk kommer op til baren for at bestille mad og drikke.

Også Dit’ e Nat’ havde et lækkert menukort med vegetarretter, men vi havde stadig andre planer.

Dit’ e Nat’ ligger på Fazli Grajqevci.

Liburnia

Vi sluttede af med en dejlig middag på Liburnia. Det er en sjov restaurant med udestue, masser af grønne planet, antikviteter og en stor åben grill. Vi var heldige at få det sidste ledige bord.  

Anne Marie kastede sig over lammeskank, hjemmelavet pasta, kartofler og broccoli. Det smagte helt fantastisk!

Rasmus smagte på krydret oksekød i en champignonsauce. Generelt er østlandene og Balkan rigtig gode til svamperetter.

Vi måtte selvfølgelig også lige skåle i en raki

Vil du også finde Liburnia, så er adressen Rr. Meto Bajraktari. Og vi anbefaler selvfølgelig, at du bestiller bord.

En rigtig spændende tur til Kosovo var ved at nå sin afslutning. Næste dag tog vi bussen tilbage til Nordmakedonien, hvor vi havde et par timer, som blev brugt i centrum af Skopje, inden vi igen tog mod lufthavnen. Vi var endnu engang blevet bekræftet i, at der er masser af gode og skønne oplevelser at finde på Balkan. Vi glæder os til næste gang, vi kommer forbi regionen.

Vi håber, at vores historie fra Kosovo vakte din interesse. Måske har du lyst til at læse flere af vores historier. Du er velkommen til at kigge rundt på bloggen eller klikke på et af blogindlæggene herunder.

Læs også: Montenegro

Læs også: Kroatien

Hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så håber vi, at du har lyst til at kigge forbi siden og se de billeder og blogindlæg, som vi deler. Vi er super glade for alle, som har lyst til at støtte os med et like. Næste rejse går til Athen i uge 7.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Pristina blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mother Teresa

Agnes Gonxha Bojaxhiu blev født i Skopie i 1910 af albanske forældre fra Kosovo. Allerede som barn fik hun et kald fra Gud. Hun var fast besluttet på at blive nonne og rejste derfor til Irland for at gå i kloster. Her tog hun navnet sister Teresa.

Senere rejste hun til klosterets afdeling i Calcutta i Indien. Her fik hun endnu et kald fra Gud. Hun skulle fremover hjælpe folk i den dybeste nød. Hun forlod således klosteret i 1950 og dannede sin egen orden Missionarys of charity. Sister blev til Mother.

Mother Teresa underviste børn i slummen, oprettede børnehjem, hospitaler, hospicer for HIV/AIDS-ramte og meget mere. I 1979 modtog hun Nobels Fredspris for sit arbejde. 

Mother Teresas fødehjem, som ligger lige på Skopjes centrale plads, blev jævnet med jorden under et fatalt jordskælv i 1963, hvor 80% af byens bygninger blev ødelagt. Huset er nu kun markeret i fortorvet, hvor det engang stod, samt en mindeplade.

Til gengæld er der bygget et Mother Teresa-museum oven på den kirke, hvor hun blev døbt. Museet har åbent alle hverdage kl. 9-20 og i weekenden kl. 9-14, og der er gratis adgang.

Skopje Free Walking Tour

Det er her på gaden Macedonia Street, foran Memorial House of Mother Teresa, at der hver dag kl. 10.00 er Skopje Free Walking Tour. Dagens guide er den meget vidende og snakkende Miha. Han siger, at turen vil vare tre timer. Vi anbefaler dog, at man sætter tæt på fire timer af!

Macedonia Street

Miha fortæller også, at gågaden Macedonia Street faktisk har skiftet navn hele 7 gange inden for de sidste 100 år – hver gang Skopje er kommet under ny overherredømme. I en tv-udsendelse havde han set en gammel dame, som havde en lejlighed i denne gade. Mens hun havde boet i lejligheden havde gaden skiftet navn ikke mindre end fire gange og hun havde således også boet i fire forskellige lande! Og nu skal gaden højst sandsynlig skifte navn igen. Oven på landets navneskift fra Makedonien til Nordmakedonien i februar, kan det da ikke vare længe før Macedonia St. bliver til North Macedonia St.

Noget af det første, vi lægger mærke til, er de mange gadehunde, som findes over hele centrum. Flere af dem med gule tags i ørerne, som var de får eller køer. Miha fortæller, at det gule mærke viser, at hunden er blevet tilset af en dyrlæge, vaccineret og  kastreret/steriliseret og derefter sluppet ud på gaden igen. 

Hundende er ikke farlige for gående. Og en hel flok følger hver dag med Miha rundt på hans tur i byen. Men er du cyklist eller bilist, er sagen en anden! Så går hundende fra at være søde og rare til at blive de rene djævle. De løber efter cyklister og forsøger at bide i deres bukseben. Og vi ser også en hund, som bider forskærmen af en bil! Måske er det derfor, at der ikke findes bycykler i Skopje?

Selvom hundende går fredeligt med rundt, så vil vi fraråde dig at klappe dem. De kan jo have rabies eller andre sygdomme, som kan være livsfarlige for mennesker.

Skopje 2014

Der er ingen tvivl om, at Miha elsker sin fødeby. Men samtidig synes han, at landets regering er gået for vidt med The Skopje 2014 project. Det er byfornyelse grænsende til det ekstreme.

Efter jordskælvet i 1963 blev byen genopbygget i modernistisk byggestil med funktionelle bygninger i jern, glas og beton – altså rigtig Østeuropæisk kommunistarkitektur. Denne byggestil tiltaler dog de færreste turister. Der skal promt og pragt til, for at få folk til at rejse til Skopje.

Samtidig ville man også gerne genskrive den romantiske forestilling om det Antikke Makedonien. Man har således sat kæmpe store statuer op over hele midtbyen af konger, krigere, kunstnere, forfattere, komponister – you name it. Alt hvad der bare rimer det mindste på Makedonien. Til stor irritation for Grækenland.

Miha kalder Skopje for Disneyland for voksne, mens andre har kaldt det Mini-Las Vegas, da alt virker falskt og iscenesat. Samtidig påpeger Miha også, at statuer og andet kunst er det perfekte skalkeskjul for at hvidvaske penge…

Projektet Skopje 2014 er estimeret til at have kostet op mod 500 millioner Euro. Triumfbuen alene står i 4,4 millioner Euro. Totalt uhørte priser. Det har derfor også mødt meget kritik fra ind- og udland. Tænk hvad alle de penge kunne have været brugt til i et land med relativ stor fattigdom og høj arbejdsløshed.

Old Bazaar

Flere broer går over floden Vardar lige midt i byen. Den mest kendte er The stone bridge, som blev bygget af Sultan Mehmet den 2. mellem 1451-1469. Den gamle stenbro forbinder Macedonia Square og Old Bazaar – Det nye Skopje og det gamle – Fake og autentisk.

Vi havde valgt at bosætte os inde midt i den gamle bazar på Hotel Old Konak, og det kom vi ikke til at fortryde. Men en pris på 225 kr. pr. nat inklusiv morgenmad og en fantastisk placering, så er Two Danes bare glade.

Vi elsker at udforske de små snørklede gader, hvor man let farer vild. For det er netop det med at fare lidt vild og komme ud i krogene, der tænder os.
Den gamle bazar strækker sig nærmest fra floden Vagar og The Stone Bridge og hen til markedet, hvor de lokale stadig handler lystigt. Her er der ikke overrendt af turister, så flere af de tobakssælgende mænd stiller uopfordret op til fotografering og en lille snak – mest på tegnsprog.

En tommelfingerregel er, at jo tættere man kommer på stenbroen, jo mere turistet bliver det. Så giv dig endelig god tid og gå ned i den modsatte ende.

Bag ved bazaren, på byens højeste punkt, ligger den gamle borg Kale. Der er en rigtig fin udsigt over Vardar-floden, den nyrenoverede bymidte og byens stadion Philip II Arena.

Tæt på Kale slutter Mihas byrundtur og vi går glade derfra. Meget klogere på Skopje og landet Nordmakedonien.

Matka Canyon

Dagen efter beslutter vi at tage en lille tur ud af Skopje. Den største turistattraktion i nærheden af byen er uden tvivl Matka Canyon. Men da vi vågner om morgenen, regner det en del, så vi tager en rolig morgen. Vi kigger lidt på mulighederne inde i Skopje, men da det er mandag, er alle museer lukket. 

Efter frokost trodser vi dog vejret og beslutter os for at tage af sted under alle omstændigheder. Lidt regn kan da ikke stoppe os!

På skattejagt efter bussen

Vi går til Skopjes centrale busstation, hvor det går op for os, at der faktisk er to busstationer lige ved siden af hinanden. Den ene til lokal trafik og den anden til regional trafik. Vi må derfor finde vej fra den regionale til den lokale. Men bare rolig – der er ikke langt. Det er mere det der med at forstå, hvad der bliver sagt på makedonsk, et sprog vi ikke helt mestrer…
Vi har læst, at bus 60 kører til Matka, men da platformene ikke er i nummerorden, indgår vi her mere eller mindre frivilligt i dagens første skattejagt.

Næste skattejagt bliver vi en del af, da vi skal finde billetkontoret. Det viser sig meget logisk at befinde sig i en gammel opklodset gul bus uden nogen form for åbenlys skiltning. Husk at gå ind ad bagindgangen!

Vi klarer dog begge skattejagter og står herefter klar ved platform 60. Nu er det store mysterium, hvad tid bussen kørte, men det er der ingen, der kan svare på – heller ikke billetdamen i den gule bus. Efter en rum tids venten kommer bussen ind på busstationen kl. 14.05, og kl. 14.08 er vil alle rullende mod Matka.

Vi har i forvejen læst, at der kun er 16 km, og at det vil tage en halv time. Det er sikkert helt rigtigt, hvis man har egen bil. Men er man med bus, må man jo samle andre pasagerer op på vejen, og det tager faktisk en time at komme derud. Nu er spørgsmålet bare, hvornår bussen kører tilbage igen? Det kan ikke engang buschaufføren svare på Vi giver 150 denarer for en returbillet med bussen – altså 18,50 kr. pr. person. Vær opmærksom på, at man ikke kan købe billet i bussen.

Vi går en fin lille tur ved Matka, og selv om det err gråvejr, kan vi godt se, at det er et meget smukt sted.

Synes du vores billeder er lidt grå og triste, så tjek Bettinas billeder på Danish Adventurer. Hun besøgte Makedonien sidste år på en solskinsdag.

Bådtur ved Matka Canyon

Vi beslutter os også for at tage en bådtur på søen og med indgang i en grotte med stalaktitter og stalagmitter. Sejlturen koster 400 denarer pr. person/50 kr. Det er også muligt at leje kajakker eller bare gå en tur i området – det sidste er ganske gratis. 

Det er en fin tur med en rigtig sød kaptajn. Undervejs stopper han båden og samler affald op i søen og gør os alle opmærksomme på, at affald ikke hører til i naturen. Sådan skal det være! Både lokale og turister bliver nød til at arbejde sammen, hvis vi skal forurening til livs.

Med på båden er også fire søde turister fra Tyrkiet, som vi snakker med undervejs. Det har været meget sjovt for os at opleve, at her på det sydlige Balkan er det ikke tyskere, hollændere, danskere og englændere, vi nødvendigvis møder på vores vej. Til gengæld er her en del albanere, kroater, bulgarer og altså tyrkere, som også holder ferie i Nordmakedonien.

Og Nordmakedonien er uden tvivl et spændende land at besøge. Vi havde denne gang kun tid til at se nærmere på Skopje, da vi også gerne ville et smut til Kosovo. Det hører I snart nærmere om.

Læs også: Kroatien

Læs også: Zagreb

Se alle blogindlæg fra Nordmakedonien

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi udgiver nye blogindlæg og vi poster også billeder, når vi er på tur. Næste gang går rejsen til Finland, hvor vi skal kigge efter en bjørn. 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Skopje blev først udgivet på Two Danes On Tour.