Mananara Arkiv - Two Danes On Tour

På tur med Marie Louise

twodanesontour — Wed, 17 Jul 2013 18:16:00 +0000

En uge i Mananara skulle jo bruges på noget fornuftigt. Så efter aftale med guiden Marie Louise, var vi klar til afgang fredag morgen kl. 9. Og snart var vi af sted på vores første tur sammen.

Over floden med færgen

Vi gik ned til havnen i Mananara og tog en ”pirogue-færge” over det smalle stræde. Den består af to udhulede træstammer ved siden af hinanden med brædder på tværs, så man kan fragte folk, cykler mv. over. Bagest i den enetræstamme sidder der en mand med en pagaj og ror. Pris pr. person: 25 øre!

Derefter gik vi et kvarters tid, til vi igen kom til Mananara-floden, hvor vi endnu engang skulle med en pirogue-færge. Her var overfarten noget længere, og der skulle to til at ro. Eller en påhængsmotor på de mest moderne ”færger”. Men den slags kommer jo ikke gratis. Pris pr. person: 1,25 kr.

På vej til Edens grønne have

Vel ovre på den anden side gik vi gennem små landsbyer, hilste på lokalbefolkningen og fandt små frøer og insekter på vejen.

Efter yderligere et par kilometers gåtur drejede vi væk fra vejen og fulgte nu en lille sti. Marie Louise ville vise os et sted, som hun har døbt Edens grønne have. Det var en lille farm med høns, ænder og kvæg. Vi spiste vores medbragte sandwich og gik en dejlig tur rundt i området for at kigge efter dyr. Vi fandt 4 kamæleoner, men så også fugle, insekter og sommerfugle.

Det er faktisk lidt svært at forklare jer læsere, hvad det egentlig er, vi går rundt og laver. Men vi håber, at nogle af billederne kan give jer lidt af svaret. For ellers kunne det lyde som en kajaktur over Guldborgsund og en tur i Hamborgskoven i jagten på en solsort! Hvilket nok heller ikke er så dårligt!

Til bådindvielse

Dagen efter var vi inviteret til bådindvielse i en lokal landsby. En mand havde fået bygget en lang smal båd af en udhulet træstamme, som han havde påmonteret en påhængsmotor.

Den slags indvielser, går ikke stille af på disse kanter. Først blev der holdt taler, derefter blev der skænket øl, rom og sodavand til alle de fremmødte (ca. 80) og så skulle båden have sin jomfrutur. Der blev danset og sunget, og alle var i super godt humør.

Her får man hurtigt mange nye venner

En fiskerbåd

Mens vi stod og ventede på, at det blev vores tur til at få en tur i den nye båd, kom der pludselig en fiskerbåd ind med dagens fangst, og det tiltrak sig straks opmærksomhed – også vores. De fire fiskere trak 12-15 muræner i land, nogle utrolig flotte rokker med leopardmønster, en guitarhaj og nogle store røde fisk.

Vi bliver altid lidt vemodige, når vi ser disse flotte skabninger på land, da vi jo aller helst vil se dem under havets overflade. Til gengæld glæder det os at vide, at disse fisk vil blive spist rub og stub. Der er intet industrifiskeri her.

Sejltur i den nye båd

Så blev det tid for en sejltur på Mananara-floden. Vi sejlede en lille time op ad floden og gik i land for at se et alkoholbrænderi, som vist mest af alt så ud som noget, Storm P kunne have tegnet. Vi blev vist rundt i ”produktionen” og smagte både på rå sukkerrør og den færdige alkohol, som var noget stærk!

Tilbage ved bådehavnen igen fik vi også en rundtur i et vaniljekogeri. Madagaskar står for op imod 80 % af verdens vaniljeproduktion, og vi har fundet ud af, at det er noget af en lang proces at lave vaniljestænger. Og at dømme ud fra den rustne olietønde, som vaniljen bliver kogt i, så kommer fødevaremyndighederne ikke så ofte forbi.

Ambitsika-halvøen

Tredjedagen gik en tur til stranden. Vi traskede ud af flyvepladsens landingsbane, som mellem flyankomster og -afgange fungerer som offentlig vej og fodboldbane. Vi gik et langt stykke langs kysten, helt ud på spidsen af Ambitsika-halvøen, hvor der var den smukkeste palmestrand.

Undervejs så vi, hvordan børn og voksne fangede krabber, fisk og muslinger, og så nød vi synet af et par isfugle og lidt kamæleoner undervejs.

På tur til et lille bjerg og det lokale marked

Dagen efter kørte vi med Hr. Roger og Marie Louise ca. 8 km ud til en lille landsby. Det var noget af en bumlet tur, som tog godt 55 minutter pga. vejens ringe tilstand. Fra landsbyen gik vi op ad et lille bjerg for at nyde udsigten og omgivelserne.

Den sidste dag tog Marie Louise os med på markedet, da tirsdag er den store markedsdag i Mananara.

Nu var det tid til at få shoppet de sidste lækre kurve her i byen. Vi ved, at når vi kommer andre steder hen i Madagascar, så har de ikke de samme slags, og det er i dette område, at de er aller flottest. Så nu er der frygt for overvægt på flyveren hjem…!

Derefter havde vi et par timer for os selv, hvor vi gik en lille tur for at spotte kamæleoner, inden Marie Louise igen kom forbi hotellet. Denne gang sammen med sin søn på 9 år. Hun inviterede os med hjem til sig og det var både hyggeligt og interessant.

Vi må sige, at det har været nogle dejlige dage sammen med Marie Louise og at hun nok blev vores redning i Mananara – ellers kunne 7 dage her have været liiiidt lang tid.

Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Vi er også på Instagram @twodanesontour

Facebook

Twitter

Indlægget På tur med Marie Louise blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Aye aye island

twodanesontour — Wed, 17 Jul 2013 14:08:00 +0000

Kender du en aye aye?

Aye ayen er et MEGET mærkeligt dyr!

Den er en primat ligesom en lemur, men har tandsæt som en gnaver. Aye ayen har meget klare orange øjne i et meget spidst ansigt. Modsat lemurer, som har et mere rundt ansigt.

En aye aye har flagermuslignende ører og en sindssyg god hørelse. Så god, at den kan høre, hvis der kravler en larve eller et insekt under barken på et træ. Og så har den nogle meget lange, tynde fingre, nærmest skelet-tynde, som den bruger til at grave mad frem med.

Aye ayen kan blive op til 90 cm. lang inklusiv hale og vejer ca. 2,5 kg. Aye ayen er et natdyr og derfor ikke så nem at få at se. Den er tilmed endemisk på Madagaskar og lever således kun her.

Faktisk ligner den lidt et af dyrene fra filmen Grimlings og har blandt lokalbefolkningen været omgærdet af meget overtro. Folk har ligefrem været bange for denne underlige skabning og derfor forsøgt at udrydde den, hvilket på et tidspunkt næsten lykkedes. Men nu ser det ud til, at arten igen er i fremgang. Dog er den stadig en truet dyreart og svær at få at se.

Aye aye island

Det forholder sig således, at Hr. Roger ud over det hotel, som vi bor på, også ejer en ø på 30 ha., der ligger i Mananara-floden. På den ø har man for mange år siden udsat nogle aye ayes for at være med til at bevare arten. Så nu lever der 10 aye ayes ude på øen sammen med en mand, der fungerer som opsynsmand.

Aye aye island skulle efter sigende være det sted i verden, hvor man har størst sandsynlighed for at se en aye aye. Men alligevel har vi læst flere beretninger på nettet, hvor turisterne ikke har set noget som helst. Så det er altså ikke bare en zoologisk have, hvor dyret altid sidder i det samme bur på den samme gren.

Vi var derfor noget spændte, da vi bookede en tur til Aye aye island. For selvom vi i teorien havde 7 dage og dermed 7 muligheder for at se det lille dyr, så var det ikke til at vide om, og i givet fald hvor tæt på/tydeligt vi ville se den.

På tur til Aye aye island

Først foregik turen i bil, så fortsatte den i udhulet kano og endelig på gåben.

Imens solen gik ned, gik vi rundt på øen og ledte efter andre dyr. Vi var heldige at se en hel del lemurer, inden vi kom tilbage til lejren. Her blev vi bedt om at vente en lille halv time, til det blev mørkt. Og så gik jagten ind!

Udstyret med lommelygter og hele fire unge guider, begav vi os ud i mørket. Og vi havde ikke ledt længe inden de unge fyre havde spottet den første aye aye i et kokospalmetræ. Den sad meget højt oppe og var derfor svær at se, men det skulle blive bedre.

I løbet af en lille halv time havde vi set i alt tre aye ayes, og den sidste sad rigtig godt. I kan selv bedømme ud fra billedet:

Og selvom vi tog billeder med blitz og lyste på den med en lommelygte, spiste den bare ufortrødent videre. Sådan lidt postyr lod den sig ikke distrahere af.

Det var to glade turister, som i stjernehimlens skær, blev sejlet tilbage til fastlandet, og der var der fire unge fyre, der blev rigtig glade for hver 13 kroner i drikkepenge.

Se alle vores indlæg fra Madagaskar

Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Aye aye island blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mananara

twodanesontour — Wed, 17 Jul 2013 13:49:00 +0000

”Hvad vil I lave en hel uge i Mananara?” har flere andre rejsende spurgt os, når vi har fortalt dem om vores planer. ”Der er da ingen ting at lave ud over at se en aye aye.” Jamen, der har du svaret! Vi vil meget gerne se en aye aye! Vi ledte efter dette mærkelige dyr i 2007, men uden held, og NU prøver vi igen.

Transport til Mananara

Der er et par forskellige muligheder for at komme til Mananara.

Man kan sejle med et fragtskib – hvis man ellers kan finde et, som skal herop med varer, og som sejler en passende dato.

Man kan sidde på ladet af en pickup truck i tre dage. Pick-ups agerer busser på disse kanter, da vejene er så sindssyge, at ingen normale biler eller busser kan køre her.

Eller man kan lige som os vælge at flyve. Vælger man at flyve skal man bare være opmærksom på, at der går en hel uge, inden flyet flyver tilbage igen.
Og sådan gik det til, at vi tilbragte en hel uge i Mananara for at se en aye aye.

Chez Roger

Vel ankommet til Mananara stod vi lidt og ventede på bagagen. En lokal mand henvendte sig til os og spurgte, hvor vi skulle bo. Vi vidste, at der var to fornuftige muligheder i byen. Vi havde valgt Chez Roger, så det fortalte vi manden, som viste sig at være selveste Mr. Roger. Så han skovlede os og vores bagage ind i hans pickup truck og tog os med hjem – så nemt var det!

Vi lægger planer

Men mens man venter på aye ayen, skal der ligesom ske noget. Vi forsøgte at spørge Mr. Roger om lidt forskelligt, men da han kun taler fransk og vores franske er næsten ikke eksisterende, satte han os i kontakt med Marie Louise, som er engelsktalende guide her i byen.

Vi forklarede Marie Louise, at vi havde en ide om, at vi gerne ville med den lokale Taxi Brousse til Sahasoa kun godt 36 km herfra. Men Marie Louise gjorde bare store øjne og rystede på hovedet. ”Det bliver uden mig” sagde hun med et stort grin. Hun havde netop kørt turen for 3 dage siden og vidste, at vejen er helt forfærdelig og at de 36 km vil tage en 5-6 timer – hver vej. Men hun kendte en anden guide, som ville gå turen dagen efter. Vi kunne få lov til at følges med ham. Så var det vores tur til at gøre store øjne og takke nej tak.

I stedet ville hun rigtig gerne lave os et program for de næste 5 dage, hvor hun for godt 40 kr. om dagen vil guide os rundt i lokalområdet – det er altså fundet for de penge!!! Så vi sagde selvfølgelig straks ja tak.

Se alle vores indlæg fra Madagaskar

Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Mananara blev først udgivet på Two Danes On Tour.