Drømmen om Galapagosøerne

twodanesontour — Sun, 10 Jul 2016 22:07:00 +0000

Når Rasmus igennem de sidste efterhånden mange år har spurgt Anne Marie, hvor hun helst ville hen i hele verden, så har svaret været: Galapagosøerne. Så da Rasmus for et lille års tid siden helt frasagde sig beslutningsretten for dette års sommerferie, kom det ikke som nogen stor overraskelse for ham, at Anne Maries valg var faldet på netop Galapagosøerne.

Geologi

Kort fortalt er Galapagosøerne opstået oven på et hotspot. Et stort magmakammer under havets overflade kommer i udbrud og danner en ny ø, hvis der er lava nok til, at det kan komme op til havets overflade. Næste gang det sker, kan der være gået 1000-vis af år, og så har den tektoniske plade flyttet sig i mellemtiden, og derfor kommer der en ny ø i stedet for, at den gamle bliver større.

Disse øer har været så isoleret i år tusinder – ja, millioner af år, så det dyreliv, som er opstået her, er helt unikt. Vores guide opererede med både endemisk og super endemisk. Endemisk, hvis det var en dyre- eller planteart, som kun findes på Galapagosøerne. Super endemisk, hvis det var en dyre eller planteart som KUN findes på denne ene ø!

Cruise med Golondrina

Vi bookede os ind på en kahyt på et af de billigste skibe, vi kunne finde. Vi havde selvfølgelig valgt den ud fra prisen – men især ud fra den 8 dages rute, som båden sejler.

Efter ”påmønstringen” af Golondrina og frokost i kabyssen, sejlede vi til stranden Barchas på hovedøen Santa Cruz. Her stod det hurtigt glasklart, at Anne Marie havde valgt den helt rigtige destination for os. Der var allerede her på første dagen masser af dyr – dyr vi ikke havde set før. Det var fantastisk.

Galapagos’ dyreliv

Det første nye bekendtskab var Sally Lightfoot krabberne. Og så tænker de fleste nok, at krabber kender de godt fra Danmarks mange små havne, så hvorfor tage så langt væk for det? Men størrelsen og især farverne på disse her er i en liga for sig.

Samtidig oplevede vi for første gang blåfodede suler, der fra stor højde gennemborede havoverfladen som projektiler i jagten på småfisk. For at klare dette vilde torpedodyk, har sulerne en indbygget ”airbag” i hjernen, som hjælper med at modstå trykket. Desværre har de ingen videre beskyttelse for deres øjne, så med tiden kan de ende med at blive mere eller mindre blinde. Efter at have fyldt maven satte sulerne sig på lavaklipperne sammen med havleguanerne for at rette lidt på fjerene og for at tørre.

Eventyret var i gang. Der var som skrevet masser af dyr, og vi kunne komme helt tæt på dem, uden at de fortrak sig. Som guiden sagde: ”Don’t worry, the animals will come to you!” – og det gjorde de!

En typisk dag på båden foregik med to landgange på en eller to forskellige øer samt en til to snorkelture. Desuden selvfølgelig tre måltider om dagen samt snacks efter hver tur.

I løbet af de 8 dage fik vi, som det mest spændende, set 3 forskellige sulearter, 4 forskellige finker (som Darwin jo gjorde berømte med hans evolutionsteori), flamingoer, 2 slags fregatfugle, pelikaner, tropikfugle, en mosehornugle, flere mågearter samt vores favorit albatrossen.

Aldrig før har vi været så tæt på flamingoer,

som er meget sky fugle

Fregatfugl med rød strubesæk

Tropikfugl

Albatros

Landskildpadder

På Santa Cruz så vi de store landskildpadder, som menes at kunne blive op til 150 år. De har været i stor tilbagegang, da de første europæere, som kom til Galapagosøerne, så dem som de ideele spisekamre. Sømændende kunne nemt indfange disse blide kæmper og medbringe dem på skibene i store stabler. Skildpadderne kunne klare sig uden mad og drikke i op til et år og på den måde var der frisk kød ombord, når de sejlede ud over Stillehavet. I dag er der flere skildpaddecentre, hvor man prøver at redde de 11 tilbageværende arter af landskildpadder.

Vi så også både havleguaner og landleguaner med små forskelligheder på de forskellige øer. Havleguanerne indtager så meget salt igennem deres føde, som de finder på klipperne i havet, at de efterfølgende kan fnyse saltflager ud af næsen. En del af dette salt lander på hovedet af havleguanen, og danner en hvid paryk af saltkrystaller.

Dyreliv under havets overflade

Snorkelturene bød på masser af tropiske fisk, hvidtippede- og Galapagoshajer, legesyge søløver, havskildpadder, forskellige rokker og en enkelt pingvin, som vi virkelig havde ønsket at se. Den stod på en klippe og pudsede sig, så vi måtte pænt ligge i vandet foran den, til den havde tid og lyst til at svømme lidt med os.

Det har været en kæmpe oplevelse at se diversiteten på Galapagosøerne. Landskabet ændrede sig drastisk inden for få timers sejlads. Nogle øer var golde med spredte små træer og buske, andre var helt røde pga. små lave planter, imens andre igen nærmest bare var en stor lavamark eller en sandstrand.

Fælles for mange af øerne har været de legesyge søløver. De har ligget og modtaget os på mange af strandene eller budt os op til dans under havoverfladen.

Galapagos er virkelig et helt unikt sted, og den drøm, vi havde om øerne, er til fulde blevet indfriet.

Læs også: Cruise på Galapagos

Læs også: Caribisk stemning på Providencia

Se alle vores indlæg fra Ecuador

På Facebook lægger vi endnu flere billeder ud fra vores mange ture rundt på kloden. Vi vil blive rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores side.

Facebook

Twitter

Indlægget Drømmen om Galapagosøerne blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mauritius

twodanesontour — Mon, 05 Aug 2013 17:59:00 +0000

Efter fire dejlige og oplevelsesrige uger på Madagaskar var vi klar til en skøn og afslappende uge på Mauritius. Men fra første færd rullede overraskelserne ind over os.

Et chok i lufthavnen

Ved indrejse til de fleste lande skal man udfylde nogle indrejsepapirer. Mauritius ingen undtagelse! Et af spørgsmålene gik på, hvilke lande i Asien, Sydamerika og Afrika vi havde besøgt de sidste 6 måneder. Vi svarede selvfølgelig ærligt på spørgsmålet. (Det var jo også lidt svært andet, da vi netop kom direkte fra Madagaskar).

Da vi stod i immigrationen blev vi bedt om at specificere, hvor på Mauritius vi skulle bo. Vi havde kun adressen på den lejlighed, som vi havde lejet de første par nætter, men ikke telefonnummeret.

Det passede ikke skrankepaven, som sad med vores pas i hånden. For som han sagde: ”Fordi I har rejst i forskellige lande i Asien og Afrika de sidste 6 måneder, så skal I om lidt over og have taget en blodprøve” SAY WHAT???? Blodprøve??? Det er en lufthavn – ikke noget hospital! ”Og hvis der så er noget galt med blodprøven, så skal vi jo kunne kontakte jer…”

Aldrig før i vores liv har vi hørt om, at man skal aflægge en blodprøve i en lufthavn og ud fra vores – men måske mest Anne Maries ansigtsudtryk, prøvede manden at berolige os med, at det ”bare” var et lille stik i fingeren. Det hjalp dog ikke meget!

Men ved næste skranke, hvor vi skulle aflevere vores helbredserklæring, sad der heldigvis en sød ung kvinde, som ikke lignede en, som kunne tænke sig at stikke os. Så hun lod os hurtigt gå videre. Og efterlod Anne Marie meget lettet!

Ingen afhentning i lufthavnen

De søde dansepiger fra sidst var ingen steder at se i lufthavnen – det var vores aftale om at blive hentet heller ikke… så det endte med, at vi måtte tage en taxa til Blue Bay, hvor vi skulle bo de første to nætter.

Det SKAL åbenbart gå galt for os HVER gang, vi har lavet en aftale om at blive hentet i en lufthavn i udlandet (med henvisning til vores prøvelser på Palau og Yap i 2011).

Mauritius på egen hånd

De fleste mennesker forbinder Mauritius med pakkeferier, resorts og store bryllupper på stranden. Men det er jo ikke lige vores stil, så vi har fundet private ferielejligheder på nettet og lejet en bil, så vi kan komme rundt på øen.

Dog skal man lige være opmærksom på, at man her på øen kører i venstre side af vejen. Men det klarer Rasmus nu helt fint. Han har smugtrænet i Irland og Skotland J

Anne Marie sidder ved siden af som co-pilot og styrer kortet, som ikke altid er helt nemt at tyde. Men ved fælles hjælp går det. Vi har således set en stor del af kyststrækningen plus været lidt inde over øen også.

Men mest af alt slapper vi af, ”daffer” til stranden, tager en lille snorkeltur og lurer på, hvor vi skal spise det næste måltid mad.

Charmarel Falls

Den ene dag kørte vi til Charmarel Falls. Et vandfald på 95 meter, som ligger i et flot naturområde. Der var dog længere at køre, end vi lige havde regnet med. Indgang til parken koster 175 Mauritiske rupees (ca. 35 kr.)

I samme område kan man også se den store turistattraktion Seven Coloured Earth. Noget basaltisk lavasten, som siges at skulle være i 7 farver. Google du fænomenet, så ser det helt FANTASTISK ud. Vi var dog lidt skuffede, da folk virkelig har haft godt gang i farveladen, da de har redigeret deres billeder, inden de har lagt dem på Internettet. Derfor får I lige her et uredigeret billede, så I kan se, hvordan det så ud, da vi var der.

Ja, faktisk synes vi nok, at de store landskildpadder var mere interessante!

Danskerhygge

Vi har også haft en super hyggelig aften sammen med Henrik fra Rasmus’ fodboldhold i ’38, samt hans kone Britt og datter Amalie og deres venner Jesper og Lise, som de er nede at besøge. Hyggeligt at møde venner så langt hjemmefra.

Og så har vi været på en skøn delfintur ved Tamarin her til morgen i en 42 fods “danskerbåd”.
Det kan du læse mere om her, for det skal da ikke være nogen hemmelighed, at det var en kæmpe stor oplevelse!

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side og følge med på Instagram @twodanesontour. Her lægger vi flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. Og du kan også se, når vi har skrevet nye blogindlæg.