Luxor hed i oldtiden Tebes og var i en periode under Det nye Rige hovedstad i Øvre Egypten. Ruinerne efter to store tempel-komplekser findes stadig, og de er et must see, hvis turen går til Luxor. 

Kranak Templet

Nord for Luxor ligger det store Kranak Tempel som er kendt for sine 134 kæmpe massive søjler. Hver søjle er 29,5 meter høj og vejer 323 tons. Det er altså vildt imponerende! Forestil dig så lige, at se søjlerne under Det egyptiske rige, hvor de har været fantastisk smukt dekorede i flotte farver. 

Søjlerne findes i The Hypostyle Hall på over 16.000 kvadratmeter. Hallen er til stadighed det største rum i nogen religiøs bygning i verden! 

Kranak Templet er uden tvivl Det gamle Egyptens største og mest ambitiøse byggeprojekt. Tempelkomplekset indtager førstepladsen som verdens største religiøse område fra oldtiden, så afsæt god tid til at se det hele i et roligt tempo. Det er dog kun muligt for turister at besøge Amon-Re-afsnittet, som er én af de i alt fire dele, som området er delt op i.  

Det helt særlige ved Kranak er, at omkring 30 forskellige faraoer har sat deres præg på byggeriet igennem 2000 år. Tænk sig, at de første 29 faraoer aldrig så det færdige resultat. 

Vi havde desværre ikke så meget tid i templet, som jeg havde kunne ønske mig, da vi havde brugt det meste af dagen ved poolen på Jolie Ville Hotel og Spa på Kings Island.

Men altså hvis du er morgenmenneske, så har Kranak Temple hver dag åbent fra kl. 6 til kl. 17.30. Og kl. 6 er nok ikke noget dårligt tidspunkt i den friske morgenluft og med solens første stråler på tempelmurene. 

Mumiemuseet i Luxor

Efter vi havde besøgt Kranak templet kørte vi tilbage til Luxor by. Jeg ville gerne besøgte det lille Mummification Museum, som ligger lige ned til Nilen. 

Museet ser ikke ud af så meget, men hvis man interesserer sig for den slags kuriositeter, kan det sagtens være et besøg værd. Jeg har altid været fascineret af mumier, og her kan man blive en lille smule klogere på hvorfor og hvordan egypterne balsamerede deres døde.

Fra lig til mumie

Inde på museet kan man læse om processen fra lig til mumie. De gamle egyptere troede på et liv efter døden, men for at opnå dette, skulle den afdøde balsameres og på den måde forvandles til en levende forfader – en Osiris. 

Sagnet fortæller, at Guden Osiris var konge over Egypten, men han blev dræbt af sin egen bror Seth, som var jaloux på ham og selv ville være konge. Efterfølgende parterede Seth Osiris’ krop og spredte alle kropsdelene ud over hele Egypten.

Osiris enke Isis, som også var hans søster, fandt de mange kropsdele og samlede dem med bandager og genoplivede på den måde Osiris, som kom til at herske over dødsriget. En tradition for mumier var skabt. 

Over tid blev dette særlige håndværk udviklet og forfinet. De gamle egyptere lavede instrumenter, som knive og pincetter, så de kunne tage de indre organer ud af kroppen på den døde, da de ellers ville gå i forrådnelse.

En lang “kødnål” blev ført op gennem næsen, så hjernen kunne hakkes i stykker og trækkes med ud. Jo, jo – mumier var ikke for sarte sjæle. 

For at samle kroppen igen bagefter, balsamerede man legemet og viklede det ind i bandager. Og for at beskytte personen mod ondskab og sætte dem i forbindelse med guderne, lagde man forskellige amuletter ind under bandagen. Amuletterne var hjælpemiddel til genfødsel og udødelighed. 

Dyremumier

Egypterne var også meget glade for at mumificere dyr. Især hellige dyr som katte, krokodiller, fisk og aber blev omdannet til mumier.

Og mange kæledyr måtte også gennemgå dette særlige ritual. Jeg må sige, at jeg fandt det meget fascinerende at se disse dyremumier. 

Hvor er vores tasker? 

Mens vi besøgte museet, havde Ali lovet at vente udenfor i bilen med vores bagage. Men da vi kom ud igen, var han ingen steder at se. Han var og blev pist væk, selvom vi ventede på ham og kiggede efter ham.

Martin skrev ham en besked, og han svarede efter en rum tid, at han lige havde fået en taxatur til lufthavnen – med al vores bagage i bilen… Typisk Ali! Man må sige, at han ser forretninger alle steder. Vi kunne ikke andet end at grine af ham og håbe, at han kom tilbage som lovet – og det gjorde han selvfølgelig. Men det var da lige før, at vi fik sved på panden. 

Luxor Tempel

Til sidst besøgte vi Luxor Tempel, som ligger lige i hjertet af byen. Nu var solen gået ned, og det var en hel særlig oplevelse at se det med lys på. 

Byggeriet af Luxor Tempel blev påbegyndt i det 13. århundrede f.v.t. og igen var vi meget fascinerede af de store, flotte søjler. 

Luxor Tempel er forbundet med Kranak Tempel via en 3 km lang vej hvor statuer af sfinxer vogter hele vejen. I Det gamle Egypten gik man i parade ved den årlige Opet-festival fra Kranak Tempel til Luxor Tempel langs den smukke Sfinx-allé. Det må have været et flot syn!

Restaurant Sofra

Til sidst får du lige en anbefaling til en god restaurant i Luxor. Inden vi skulle tilbage til Cairo med nattoget (læs om den “spændende” tur her), spiste vi aftensmad på hyggelige Sofra.

Restauranten sætter en ære i at lave forskellige traditionelle retter fra hele landet, og alle ingredienser er egyptiske. Vi var dog ikke voldsomt sultne – intet problem. De havde masser af små mezeretter, som vi kunne dele. 

Jeg havde læst, at de har en rooftop terrasse, men da vi ikke havde booket på forhånd, var der ikke plads. Så hvis du ønsker at sidde udenfor, vil jeg anbefale dig at bestille bord.

Og så vil jeg da gerne lige slå et slag mere for vores hotel Jolie Ville Hotel og Spa på Kings Island. Værelset var fint uden dog at være exceptionelt. Men hele området syntes vi, var rigtig lækkert. Der var rig mulighed for afslapning ved de mange pool-områder.

Vi fik hver dag dejlig morgenmad med skøn udsigt til Nilen. En enkelt aften bestilte vi deres aftenbufét og den var ikke noget videre at skrive hjem om – ud over det kæmpe overdådige kagebord.

Største minus ved hotellet er, at det ligger langt væk fra selve Luxor by, så hvis man gerne vil bo centralt, så skal man ikke vælge dette hotel. Vil man til gengæld gerne slappe af og lade op mellem alle tempel og gravkammerbesøgende, så er det fabelagtigt. 

Dette var mit sidste indlæg om min rejse til Egypten i november 2022. Tak fordi du læste med. Jeg håber, at du har en spændende tur til faraoernes land i vente.

Ønsker du at se alle indlæg fra Egypten, kan du finde dem her. 

Og som altid er jeg at finde på sociale medier:
Facebook: Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

Glade rejsehilsner
Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Oplevelser i Luxor – East Bank blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Mange tror fejlagtigt, at Kongernes dal ligger i selve Luxor, som i oldtiden hed Theben. Men i Det nye rige boede man på den østlige side af Nilen, hvor solen stod op, mens man begravede sine døde på den vestlige side af Nilen, hvor solen selvsagt gik ned. Derfor er der også en halv times køretur fra Luxor til alle de store templer og gravmonumenter, og det skal man lige være opmærksom på, når man planlægger sit besøg. 

Det er ikke så nemt at komme frem og tilbage med offentlig transport, så vi hyrede Ali, den chauffør, som havde “fanget os” da vi kom med nattoget fra Cairo. Han var lidt en slambert, men også en hårdarbejdende fyr, som gjorde alt for at skrabe penge sammen til sin familie. 

Fra toget kørte han os først til Jolie Ville Hotel og Spa på Kings Island, hvor vi satte vores bagage i lobbyen, da det var for tidligt på dagen til at tjekke ind. Og så begav vi os straks af sted mod West Bank – Den vestlige bred af Nilen, hvor de største oldtidsgrave og templer findes.

West Bank

Det er en fin køretur fra Luxor by til West Bank of Luxor, som består af 14 arkæologiske steder samt Kongernes dal og Dronningernes dal. Derfor skal du ikke regne med at kunne se al ting på en dag eller to. I stedet er det vigtigt at læse op på tingene hjemmefra og vælge det vigtigste ud. Dog er det jo altid svært at danne sig et overblik over nye steder, som man ikke har besøgt før. Jeg håber, at dette blogindlæg kan være en lille hjælp. 

Undervejs skal man selvfølgelig krydse Nilen, og man kører også gennem landbrugsland med bønder, der arbejder i rismarkerne. En meget fin tur, hvis man gerne vil se lidt af det rurale Egypten. 

Det første der møder en, når man nærmer sig begivenhedernes epicenter er Memnonkolosserne – to statuer på hver 23 meter, som er meget medtagede, men stadig værd at se. De står foran Amenhotep den 3.’s dødetempel, som man altså skal have god fantasi for at forestille sig.

Desværre blev også kolosserne delvist ødelagt under et jordskælv i år 23 f.kr. Men de er stadig et flot vartegn og klart et lille stop værd. Især hvis man kan time det med, at der ikke er alt for mange andre turister – altså morgen eller sidst på eftermiddagen. 

Hatsepsut Temple

Vores første rigtige stop var det berømte tempel Hatsepsut. Det er fantastisk, når man kommer gående fra parkeringspladsen. Templet er i tre plateauer med de smukkeste bjerge i baggrunden, og det var helt surrealistisk at stå her kun en god time efter, at vi var hoppet af nattoget.

Hatsepsut ligner noget fra Star Wars, en filmkulisse eller en anden planet. Jeg var virkelig bjergtaget, da jeg så det i virkeligheden. Og for mig var det en større oplevelse at se det på afstand end at besøge selve templet.  

Indenfor er der store statuer, hieroglyffer og tegninger på væggene, men det er altså omgivelserne der giver magien. 

Besøg i Kongernes dal

Derefter kørte vi til Kongernes dal, som har stået højt på min ønskeliste i årtier – og ikke uden grund. I Kongernes dal findes der i alt 63 grave. Stedet blev brugt som begravelsesplads for Egyptens faraoer fra 1539 f.v.t. til 1075 f.v.t.

Det er selvfølgelig ikke muligt at se alle gravene på en dag, og når man køber en billet til 260 egyptiske pund – ca. 57 kr, er der kun tre grave inkluderet. Derudover kan man købe tillægsbilletter til bl.a. Tutankhamons grav for 300 egyptiske pund – ca. 66 kr.

Når man kommer første gang kan det være udfordrende at vælge de tre grave, som man gerne vil se. Ind imellem er nogle af gravene også lukkede, da de er under yderligere udgravning eller restaurering.  

Derfor kan det være godt at have en guide til at hjælpe med at udvælge de vigtigste grave samt fortælle om, hvilke faraoer der har ligget begravet der, og hvad man skal lægge særligt mærke til nede i graven. Guiden går ikke med ned, men venter udenfor. 

Vi fandt en guide, lige da vi kom ind i området. Det viste sig at være Mike Atty, som er professor i egyptisk oldtid med speciale i Tuthankhamon. Han kunne også læse hieroglyffer, og vi kunne derfor spørge ham om alle de hieroglyffer, som vi ikke kunne tolke selv, så det var ret interessant. 

Guiden fortalte os blandt andet om folks status. Folk der står op, er gode mennesker. Folk der ligger ned er onde. Og dem, der hænger på hovedet, er der intet håb for. De får ikke et næste liv…

Er du interesseret i at lave en aftale med Mike Atty på forhånd, så kan du finde ham på WhatsApp. Hans telefonnummer er 0100 634 4684

Ud over Tutankhamons grav, som vi havde købt ekstra billet til, så udvalgte vores guide Ramses IV, Ramses IX og Ramses III grave, som alle tre var fine oplevelser. Men der var ingen tvivl om, at Tutankhamons grav var trækplasteret.  

Tutankhamons grav

Tutankamon blev farao i en alder af kun 9 år og gift med sin egen halvsøster. Han var den 13. konge i det 18. dynasti, og han regerede kun i 8 år fra 1332 til 1324 f. kr. Egentlig var han ikke en særlig vigtig farao, men alligevel er hans navn et af de mest kendte.

Tutankhamons grav blev fundet i 1922 af den britiske arkæolog Howard Carter og vagte stor opsigt. Graven var intakt og havde aldrig været plyndret. Den var nemlig placeret under Ramses IV’s grav og var derfor blevet overset af gravrøvere. 

Nede i Tutankhamons grav fik vi lov til at beskue han lille, tynde balsamerede lig. Det var vel på en måde en stor oplevelse – om end en lidt morbid en af slagsen.

Jeg har været fascineret af Tutankhamon siden jeg i gymnasiet skrev 2. G’s opgave om ham, og jeg har mange gange undervist om Det gamle Egypten i 3. klasse, hvor mumier altid er et godt samtaleemne. Og dagen før havde vi jo set alt hans gravgods i Cairo. Så dette besøg ved Tutankhamons lig var med til at slutte cirklen for min fascination af ham. Og hvilken finale!

Medinat Habu

Vi sluttede dagen af ved Medinat Habu templet, også kendt som Mortuary Temple of Ramses III.

Templet er berømt for at være godt bevaret, detaljeret og farverigt og at det har nogle fantastisk smukke søjler. 

Hurtigt blev vi dog midtpunkt for et par skoleklasser, som alle ville have selfies med os.

Og senere fotobombede vi en egyptisk familie på “skovtur”. De var alle virkelig imødekommende og nysgerrige på, hvem vi var, og hvor vi kom fra.

Det er jo møder som disse, som fuldstændig maner alle fordomme om irriterende, påtrængende egyptere til jorden. Bevares de findes. Vi var bare heldige at styre uden om de fleste.

Tilbage til West Bank

Næste dag ønskede Martin ro, avislæsning og afslapning ved poolen på hotellet, mens jeg slet ikke kunne få nok af alt det fantastiske, som jeg havde set dagen før. Måske var det Once in a lifetime at være her. Så jeg tog derfor tilbage til West Bank med Ali. 

Første stop blev Mortuary Temple of Seti I, som lå smukt med en palmeallé. Templet var i sig selv ikke noget særligt, når man havde set så mange andre fantastiske ting. Men selve oplevelsen var magisk. Det var den skønneste morgenstund, og jeg var den ENESTE besøgende. Hvor tit får man lige lov til at opleve det?

Jeg faldt i snak med Mohammad, som stod højt oppe på et stilads og rensede hieroglyffer med ethanol og en gammel tandbørste. Han kunne ikke ét ord engelsk, men prøvede med tegnsprog at forklare mig, at han vaskede gamle fugleklatter af templet.

Jeg blev inviteret op ad stigen for at prøve hans arbejde – hvorfor er det lige, at jeg altid får lokket mig selv ud i sådan noget??? Nå, det gik godt, og jeg kom både sikkert op og ned.

Mens jeg gik på tempelvandring, tog Ali en lur på en bænk. Det var ham vel undt  

Tombs of the Nobles

Jeg bad derefter om at blive kørt til Tombs of the Nobles. Her findes over 450 grave for præster, prinser, soldater og andre vigtige herre. Det var svært for mig at overskue området, så jeg betalte en guide for at følge mig rundt og udpege de tre vigtigste spots – det er åbenbart sådan man gør alle steder. 

Jeg besøgte Tomb of Ramose, Tomb of Khaemhat og Tomb of Userhat. Måske behøver du så ikke betale for en guide…

Dronningernes dal

Sidste stop på dagen blev Dronningernes dal/Valley of the Queens – en anden stor oplevelse. Her ligger hovedsageligt (men ikke kun) faraoernes hustruer begravet. 

Jeg valgte igen at se tre grave, som var inkluderet i billetten, og så købte jeg en tillægsbillet til Nefertaris grav. Det er den smukkeste og dyreste grav at se i hele Luxor til den nette sum af 400 kr for én grav… men igen: Once in a Lifetime… Det er aldrig sikkert, at jeg kommer der igen. 

Nefertari var Ramses II’s favoritkone og graven ER virkelig storslået og meget velbevaret med de smukkeste billeder i stærke, klare farver. En flot oplevelse at slutte West Bank af med.

Læg lige mærke til tatoveringerne på Nefertaris arme.

Vær opmærksom på, at man kun må være nede i graven i 20 minutter, for at give plads til andre. Jeg var dog heldig, at vi kun var en 3-4 stykker, mens jeg besøgte graven. Og der kom ikke nogen og smed os ud. Men det er meget godt lige at være forberedt på det.

Udover Nefetaris grav så jeg også Tomb of Prince Amen Khopshef, Tomb of Titi og Tomb of Prince Kha Em Wast. 

Det var nogle fantastiske dage i Luxor og især oplevelserne på West Bank brændte sig fast på nethinden. Stedet er pompøst og uden tvivl i en liga for sig, når det kommer til arkæologiske steder og fantastiske gravkamre.

Skulle jeg udvælge mine favoritter må det blive: Hatsepsut templet, Tutankhamons grav i Kongernes dal, Medinat Habu templet og Nefetaris grav i Dronningernes dal. De var alle mageløse. Hvis du ikke allerede har været i Luxor, håber jeg, at du får muligheden en gang. 

Min næste rejse går til Centralasien i midten af august 2023, så hvis du har lyst til at følge med i det eventyr, så find og like mine sider på sociale medier. Facebook: Two Danes On Tour og Instagram @twodanesontour

Tak fordi du læste med
Kh. Anne Marie 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Kongernes dal ved Luxor blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Nogle gange tænker man, at man har fået verdens bedste idé. Sådan havde jeg det med nattoget fra Cairo til Luxor og retur. Det var en tur, som jeg BARE måtte prøve. Verdens bedste idé var det nok ikke. Men minderigt blev det uden tvivl

Jeg har før kørt med nattog fra Danmark gennem Tyskland til Schweiz og Belgien. Og gennem Rumænien, Kina, Vietnam og Thailand. Så jeg tænker, at jeg har en hvis erfaring i at køre med nattog.

De fleste af turene har været behagelige, interessante og med mulighed for at møde andre rejsende undervejs. Dog var der lige den der togtur i Vietnam… hvor en af mine rejsefæller fik en stor, hvid maddike i den mad, som vi fik udleveret i toget om aftenen. Yikes!  

Flere nåede da også hjemmefra at advare mig om nattoget mellem Cairo og Luxor. Der var historier om mus ombord, beskidt sengetøj og ulækre toiletter. Men det skulle da ikke afskrække mig.

Billetter til nattoget

Min ven og rejsemakker Martin og jeg talte i løbet af oktober flere gange i telefon sammen om, hvordan vi skulle gribe den togrejse an. Skulle vi booke billetter hjemmefra og derved låse os fast på nogle bestemte dage, vi skulle være i Luxor? Eller skulle vi rejse til Cairo og satse på, at det ville være muligt at købe togbilletter med dags varsel?

Jeg skrev til vores hotel Osiris i Cairo og spurgte på togtiderne og prisen på billetterne. Togtiderne fik jeg aldrig svar på. Men hotellet skulle have 8% af billetprisen for at booke billetterne for os. Det syntes vi alligevel var ret mange penge, når vi selv kunne gøre det online.

Opgaven med at booke billetterne tog Martin på sig. Han skulle bruge mit fulde navn og pasnummer. Og derudover skulle han også vælge mad til om aftenen. (Det havde han nok ikke behøvet at ulejlige sig med). 

Billetterne kostede 85 US dollars pr. vej, hvilket er rimelig pricy. Man kan flyve til Luxor for ca. samme pris. Just saying…!

Ramses Train Station

Nattoget afgik fra Ramses Train Station kl. 20.00. Vi valgte at tage en taxa fra hotellet og til stationen, men det skulle vise sig at blive en langsommelig affære. Cairo er kendt for sine enorme bilkøer – og sådan en havnede vi selvfølgelig i. Det kunne vi måske have sagt os selv.

Vores chauffør dyttede uafbrudt, slog ud med armene og himlede med øjnene, men det gik ikke hurtigere af den grund. Vi nåede dog frem til stationen i tide.

Ramses Train Station er et vildt sted med hustlere, tiggere og rejsende i ét virvar. Og masser af skilte på arabisk. 

Vi gik ind i den store forhal, hvor vi først skulle gennem lidt security og vise vores billet.

Vi spurgte os frem og blev vist over til Perron 11. Det var lidt forvirrende for os at finde ud af, hvornår det rigtige tog ankom, da der var flere tog til Luxor fra spor 11. Men en sød egyptisk familie på perronen hjalp os med at oversætte hvad manden råbte MEGET HØJT i højtaleren ud over hele stationen. 

Med liggetog til Cairo

Toget kom næsten til tiden. Vi kom ind i den rigtige vogn og fandt vores kupé, som var som man kunne forvente – lidt beskeden og meget slidt. Vi havde booket en privat kupé til to, så vi kunne låse døren, når vi på et tidspunkt skulle i seng.

Snart rumlede toget af sted mod Luxor. Det var bælg ragende mørkt udenfor, så det var ikke meget vi kunne se ud af de beskidte vinduer. Derudover sad man rimelig dårligt i togsæderne. Det var ikke lige sådan, vi havde forestillet os denne episke togtur. Men altså når de to rejsetosser er på tur, så er det altid underholdende – også i et nattog i Egypten. 

Aftensmad i nattoget 

Snart kom stewarden med vores aftensmad. Jeg vil kalde maden pænt kedeligt på grænsen til uspiseligt.

Men Martin elsker den slags og guffede løs af både hans og mit. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde spist aftensmad, inden jeg steg på toget.

Vi havde ikke helt styr på, hvordan vi tændte lyset i kupéen, så Martin spiste i skæret fra hans pandelampe  

Da vi nærmede os sengetid, kom togmanden igen rundt og redte senge for os og satte en stige op, så Martin kunne kravle op i overkøjen. Fin service. 

Et tvivlsomt toilet

Der var desværre ikke eget toilet i togkupéen, så det var en knap så hyggelig oplevelse at frekventere det fælles toilet på gangen. Og selvfølgelig skulle det lige passe med, at jeg fik “Quickstep i Cairo” den dag… så jeg fik set vel rigeligt til det lille klamme rum, hvor låget fra toilettet faldt ned i ryggen på en, når toget skrumlede afsted.

Man blev hele tiden nødt til at holde låget oppe med den ene hånd, mens man også skulle holde sig selv på potten. Og holde styr på toiletpapiret… som jeg for øvrigt anbefaler at du selv medbringer. Der var sat toiletpapir op på toilettet, men det svandt ind i løbet af togturen.

En nat i et tog

Ud over et par ture til toilettet, sov jeg fortrinligt om natten. Jeg elsker at ligge og rumle af sted og falde i søvn til de små bump, som toget giver undervejs. Dog var der en del hårde opbremsninger, hvor man blev nødt til at prøve at holde fast i køjen, så man ikke faldt ud.

Jeg vil også mene, at vi kørte forbi MANGE lygtepæle undervejs, og togchaufføren var meget glad for at tude med hornet – men sådan er det vel med nattog.

Jeg var glad og tilfreds, da stewarden kom og bankede på vores kupédør næste morgen i det spæde morgengry.

Snart fik vi serveret morgenmad – kedeligt toastbrød, tør sandkage, en daggammel croissant og en kop te eller kaffe.

Igen gik Martin ombord med stor tilfredshed. Jeg kastede blot et blik på morgenmadsbakken og glædede mig over, at vi snart ville være i Luxor. 

Fanget af Ali

Da vi trådte ud på stationen, blev vi straks “overfaldet” af diverse taxachauffører, som alle ville hjælpe os med at finde hen til vores hotel.

Især en ung ranglet fyr ved navn Ali var ret vedholdende. I starten afviste vi ham og forsøgte at se cool og selvsikre ud. Men han blev selvfølgelig ved. Han vidste vel, at vi turister på et eller andet tidspunkt overgiver os, hvis han insisterede længe nok. Og  når vi først er hoppet på limpinden, så har han chancen for at få os til at hyre ham som vores chauffør de kommende dage.  

Jeg havde booket os et værelse på Jolie Ville Hotel og Spa på Kings Island, som lå ca. 4 km fra centrum af Luxor. Så vi var jo også godt klar over, at vi skulle have fat i en taxa før eller siden. Både for at komme fra stationen og til hotellet. Men også til at komme rundt til de forskellige seværdigheder. 

Vi endte derfor med at tage med Ali, og han blev rigtig nok vores chauffør de kommende dage. Men det må jeg skrive om i det næste blogindlæg.

Vi gør det igen

Til gengæld kan jeg da lige afslutte med at fortælle, at efter 3 nætter i Luxor, så tog vi nattoget tilbage til Cairo.

Stationsbygningen i Luxor er altså også rigtig flot!

Toget var samme lurvede standard som sidst. Og hvis jeg havde tænkt, at turen til Luxor havde været lang, så var det intet mod turen tilbage.

Godt nok havde jeg ikke længere dårlig mave, men til gengæld var der en dør i vores kupé, som klaprede metal mod metal hele natten, så ingen af os fik lukket et øje. Men det er jo nogle gange “glæden” ved rejselivet.

Fik jeg for øvrigt fortalt, at man kan flyve for næsten samme pris som en togbillet? Bare et lille tip, hvis du tænker, at en flytid på 1 time og 15 minutter lyder mere fristende end en togtur på 10 timer…

Godt at huske til nattoget:

Medbring toiletpapir, håndsprit, pandelampe, ørepropper og masser af snacks og godt humør. 

Spis aftensmad inden afgang.

Tak fordi du læste med
Kh. Anne Marie

Følg med på Facebook: Two Danes On Tour og Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med nattoget fra Cairo til Luxor blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hver sten vejer mellem 1,5 ton og 15 tons.  Hvordan disse tunge sten er blevet hugget ud, fragtet langt og placeret med akkuratesse er mig nærmest ubegribeligt. 

I oldtiden talte man om Verdens 7 vidundere. I dag er der kun ét tilbage: Keopspyramiden i Egypten. Den største og mest spektakulære af alle pyramider i Egypten, som faktisk tæller intet mindre end 138 i alt.

I Giza er der i alt syv pyramider. Noget som de færreste ved. Nogle af dem er dog forholdsvis små. Derfor er det kun de tre største, Keopspyramiden, Khefren’s pyramide og Mykrinos-pyramiden, som er kendte.   

Jeg har, siden jeg var barn, ønsket at se pyramiderne i Giza. Nok fordi mine forældre besøgte stedet i 1960’erne og selvfølgelig fortalt historier om det. Og nu blev det endelig min tur sammen med min gode ven Martin.

Jeg var dog lidt nervøs for, at det ville være en turistfælde af de store – og det kan det være. Men jeg må sige, at jeg havde en fest. For mig var det en rigtig stor oplevelse at se pyramiderne. Men tro ikke, at du får dem for dig selv.  

Selvom pyramiderne kan ses fra Cairo i klart vejr (som dog er lidt af en sjældenhed), så ligger de i Giza ca. 15 km væk. Cairo og Giza er dog efterhånden næsten vokset sammen på grund af den store befolkningstilvækst i hovedstaden. Derfor skal du begynde med at  finde ud af, hvordan du kommer ud til pyramiderne og rundt i området. 

Book en guide og en chauffør

Inden jeg fortæller om pyramiderne, så bliver jeg nødt til at starte med at sige, at det aller bedste råd, som du vil få i dette blogindlæg kommer nu: Book en guide og en chauffør til pyramiderne! Gør det også selvom du plejer at gøre al ting selv og mener, at du sagtens kan klare dig uden. Det kan du, men det kommer med en pris.

En guide og en chauffør gør oplevelsen SÅ MEGET bedre. For det første vil du have transport både fra Cairo til Giza men også mellem pyramiderne. Det kan være rigtig godt givet ud. De fleste vil nemlig også gerne lidt væk fra pyramiderne, så de kan tage det ikoniske billede med alle tre pyramider på samme tid. Og alt efter årstiden kan det være varmt at bevæge sig rundt udenfor i længere tid.  

Vi havde booket en tur, som udover pyramiderne i Giza, også indbefattede den gamle kongeby Memphis samt den berømte trinpyramide i Saqqara. Dette krævede også egen transport og havde været nærmest umuligt med lokalbus. 

Din guide er din livline

Udover at du får løst et transportproblem, så vil din guide hele tiden vide, hvor du skal hen, og hvad du skal se. Du skal altså ikke bruge spildtid på at finde ud af, hvor du skal købe billet til de forskellige seværdigheder eller finde de mest spændende og flotteste spots.

Hvis du har en guide med, bliver du heller ikke “angrebet” af aggressive postkortsælgere, kameldrivere eller tvivlsomme “guider”, som lige vil vise dig et helt særligt sted…

Der er virkelig mange scams ved pyramiderne. Men det er som om at din guide er din bodyguard mod disse anmassende typer. Heldigvis er det kun en lille procentdel af befolkningen, som opfører sig sådan. Men de fylder desværre bare meget ved de store turistattraktioner. Min generelle oplevelse af egypterne er, at de er søde, nysgerrige og imødekommende.   

Udover transport og “beskyttelse” vil din guide selvfølgelig også fortælle dig en masse om pyramiderne, ligesom du har mulighed for at spørge om livet i Egypten før og nu. Mange guider er uddannede ægyptologer og har en enorm viden om Det gamle Egypten.

Vi gav ca. 250 kr. pr person for chauffør og guide i 8 timer, som tog os til Giza, Memphis og Saqqara samtidig med at de hjalp os med at finde en udmærket frokostrestaurant til en okay pris. Ud over de 250 kr. skulle vi også betale vores egen indgang til de forskellige seværdigheder. 

Vi havde bestilt guide og chauffør gennem vores hotel, og det er jeg også sikker på, at du kan, lige gyldigt hvor du bor. 

Keopspyramiden

Keopspyramiden er bygget omkring 2560 f.kr. og er den største og ældste at pyramiderne i Giza. Den er 138 meter høj og bygget af ca. 2,5 millioner sten, som hver vejer omkring 2,3 tons – nogle dog helt op til 15 tons! Vildt imponerende. 

Faraoen Keops lod pyramiden opføre til gravkammer for sig selv. Hans egyptiske navn er Khufu, og han havde intet mindre end 9 sønner og 15 døtre med tre forskellige koner. 

Mod ekstra betaling er det muligt at gå ind i pyramiden og af lange skakter nå frem til gravkammeret. Det sprang vi dog over, da vores guide i stedet anbefalede os at se indersiden af en pyramide i Saqqara. Jeg har læst, at det både er smalt og stejlt at gå ind til gravkammeret, så det er ikke for gangbesværede eller folk med klaustrofobi. 

Foran pyramiden var der virkelig mange mennesker, men da vi gik om på siden af pyramiden, havde vi den nærmest for os selv!

Her besøgte vi også et lille gravkammer for Meres Ankh og så turens første hieroglyffer – men så sandelig ikke de sidste!

Khefren’s pyramide og Sfinksen

Den andenstørste pyramide er Khefren’s pyramide – i Egypten kaldet Khafra. Khefren var søn af Keops og byggede, lige som sin far, en pyramide til sig selv. Intet mindre kunne vel gøre det.

Kefren’s pyramiden ser større ud end Keopspyramiden, fordi den er bygget på et plateau. Men Kefren kunne selvfølgelig ikke bygge en større pyramide end sin egen far.  

Oprindeligt var alle tre pyramider dække af blank kalksten på alle flader, så de glinsede flot i solen. Men vind og vejr og tidens tand har slidt det meste af, så der nu kun er lidt tilbage på toppen af Khefren’s pyramiden.  

Ud over pyramiderne består komplekset blandt andet af en kæmpemæssig sfinks; et fabelvæsen med en løves krop og normalt en kvindes hoved. Men Giza-sfinksens hoved skulle efter sigende forestille Khefren selv. Det var nemlig Khefren, der lod Sfinksen opføre nedenfor sin pyramide for både at vogte og symbolisere kongelighed.

Med tiden er Sfinksen dog blevet tillagt andre egenskaber. Den var blandt andet en solgud, som alle kom for at tilbede.

I perioder har den også været dækket helt af sand, og er i dag hårdt medtaget. Blandt andet mangler den næsen, som arabiske rejsende huggede af i det 11. og 15. århundrede. Sfinksen havde også oprindeligt et skæg. Det er nu udstillet på British Museum i London.

Ved Sfinksen kan man gå ind i ruinerne fra Khafre’s Valley Temple.

Går du gennem templet, kommer du ud på siden af Sfinksen og kan stå oppe på en mur og tage billeder. Da vi besøgte stedet, var håndværkere ved at bygge en plankebro neden for Sfinksen, så man i fremtiden kan gå hele vejen rundt om fabeldyret. 

Mykerinos-pyramiden

Den mindste af de tre kendte pyramider er kun 66 meter høj. Den blev bygget af Mykrinos (kaldet Menkaura i Egypten). Vi brugte ikke tid på at nærstudere den, da vi havde meget mere, vi skulle nå denne dag. 

Frokost og nye venner

Efter en begivenhedsrig formiddag var vi blevet godt sultne. Vi lod vores guide vælge en restaurant i Giza. På Sphinx Sun 2 var der stor buffet med et varieret udvalg. Det hele var frisklavet og smagte rigtig godt. Selvfølgelig var det et turistet sted, men der var næsten ikke andre gæster end os i den store restaurant. Ved at spise dette sted til ca. 75 kr. pr person, fik både vores guide og chauffør gratis mad, hvilket vi syntes var helt fint. Vi havde i forvejen talt om at betale deres frokost, men det gik helt af sig selv. 

Da vi havde spist, gik jeg ud af restauranten og trak lidt frisk luft på gaden. Men jeg var ikke alene. Snart kom tre knægte hen for at vise mig forskellige souvenirers, som de solgte til turister. Jeg gjorde dem hurtigt klart, at jeg IKKE ville købe noget, men det skræmte dem ikke væk. De ville bare snakke, kramme og tage selfies.

Det var virkelig sjovt og hyggeligt at snakke med drengene. De blev ved med at give mig gaver – også selvom jeg takkede nej gang på gang. Det kunne der ikke være tale om. Jeg SKULLE modtage gaverne. De var simpelthen så søde og kærlige og vi havde det skide skægt sammen. Men snart måtte jeg bryde op. Vi havde meget andet, vi skulle nå denne eftermiddag.

Et ekstra stop på vejen

Vi kørte mod oldtidsbyen Memphis, men pludselig var der lidt uro og snak på forsædet mellem vores guide og vores chauffør. Samtidig kørte en bil op på siden af os og gav et lille dyt. Vores chauffør stoppede og steg ud af bilen. Vi var punkteret.

Men for mig var det blot en kærkommen lejlighed til også at stå ud af bilen og kigge rundt på den gade, som vi holdt på. Der gik ikke mange sekunder før vi var spottet af områdets børn. Og staks var der grin og pjat med mobilbilleder. De fleste børn vil gerne se billeder af dem selv. Så hjulskiftet gik næsten alt for stærkt, og snart var vi på vej videre. 

Kongebyen Memphis

Hvis du kommer til at tænke på blues og rock n’ roll, når du hører navnet Memphis, så kan jeg afsløre, at denne halvstore amerikanske by i staten Tennessee er opkaldt efter kongebyen Memphis i Egypten.

Memphis er den ældste hovedstad i Det gamle Egypten, og mange af pyramiderne er bygget, mens Memphis var den vigtigste by i riget.

I Memphis er der et udendørs museum med statuer og mindre sfinkser.

Der er også en kæmpe stor stenfigur af Ramses II, som ligger indendørs. Her er det både muligt at gå rundt om statuen og at gå op på første sal og kigge ned på den.

Det er måske ikke det mest interessante sted i Egypten, og der skal en del fantasi til at forestille sig, hvordan byen så ud under sin storhedstid. Men jeg fandt det alligevel interessant, fordi det har været sådan et vigtigt sted i Egypten. Har du ikke så meget tid, så ville jeg nok springe Memphis over og prioritere andre steder.

Begravelsespladsen i Saqqara

Sidste stop på vores rundtur var Saqqara, som ligger ca. 20 km syd for Cairo. Her blev konger fra det 1. til det 31. dynasti begravet – altså før pyramiderne i Giza blev bygget. 

Først besøgte vi Tomb of Ka-Gmni med flotte hieroglyffer og billeder på væggene af hverdagslivet i datidens Egypten.

Dernæst begav vi os ned i Teti-pyramiden, som ikke ser ud af noget særligt udefra. Mest af alt liger den bare en bunke sand. Og man kan vel dårligt kalde den for en pyramide. 

Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente. Men jeg kan afsløre, at der var både trangt og varmt dernede, så lider du af klaustrofobi, så kan det godt være, at du lige skal overveje, om det er noget for dig. 

Nede i gravkammeret var der en sarkofag og fine billeder og hieroglyffer på væggene.

Vi måtte selvfølgelig tage en pyramide-selfie nede i pyramiden. Hvor tit har man lige mulighed for det?

Til sidst kørte vi et lille bitte stykke hen til Haram el Maharbash-templet og Djoser-pyramiden – også kendt som trinpyramiden.

Man skal gå gennem det restaurerede templet for at komme ind til Djoser-pyramiden.

I begyndelsen blev de egyptiske faraoer begravet i underjordiske gravkamre som Teti-pyramiden, vi var nede og se.

Da der skulle bygges et gravmonument til faraoen Djoser, begyndte arkitekten Imhotep i stedet at bygge i højden. En kæmpe innovation og nytænkning.  Imhotep er således hjernen bag den første rigtige pyramide nemlig Djosers Trinpyramide. Den er bygget mellem 2667 og 2648 f.kr, og regnes derved som den ældste stenstruktur i verden.

En fantastisk dag

En lang dag endte med en køretur tilbage til Cairo, hvor vi blev sat af på vores hotel.

For mig var det en fantastisk oplevelse at besøge pyramiderne i Giza. Det var en stor barnedrøm, som gik i opfyldelse. Jeg synes dog også, at både Memphis og Saqqara var interessante steder. Især når man tænker på, hvor vigtige stederne har været for skabelsen af oldtidens Egypten og derved vores mulighed for at kunne besøge templer, pyramider og gravkamre rundt om i Egypten.

Skulle du blive bidt af en gal pyramidejæger, så er der masser at komme efter, da hele 138 pyramider er blevet fundet rundt om i Egypten. Og måske er der endnu flere gemt under sandet. Jeg ønsker dig en god jagt. 

Kh. Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Pyramiderne i Giza blev først udgivet på Two Danes On Tour.

I centrum af Cairo bor der omkring 10 millioner mennesker, og tager du forstæderne med, skal du som minimum fordoble det tal. Det gør Cairo til en af Afrikas største byer. Der er derfor mange spændende kvarterer at udforske. Så du bliver nok træt, inden du løber tør for oplevelser. Mit bedste råd er at prøve at komme rundt og se nogle af de forskellige områder, for de har meget at byde på, hvis du er lidt nysgerrig og ude efter eventyr ligesom mig.

Sjove oplevelser på gaden

Jeg var virkelig overrasket over stadig at se hestevogne og æselkærrer køre side om side med i tusindvis af biler midt i centrum.

Og jeg var utrolig imponeret og kom altid til at smile, når jeg så de unge drenge på cykel med træstativer på hovedet. De kørte ud med fladbrød fra bageren og styrede over store kryds og gennem et utal af dyttende biler uden at vælte eller tabe nogle af brødene.

Jeg gik også forbi denne bil, som vist ikke havde været ude og køre for nyligt…

Jeg undrede mig over at der sad en luge, hvor der burde sidde et bagdæk. Samtidig lod jeg mærket til, at der lå en butik lige ved siden af, der solgte æg. Derfor spurgte jeg med lyde og fagter en ung pige, om det var et hønsehus. Altså vi talte jo ikke samme sprog, men jeg kunne dog sige som en høne til stor morskab for os begge

Jo, jo. Den var god nok! Bilen blev nu brugt som hønsehus. Der må godt nok blive varmt inde under blikbilen og alle tæpperne, når temperaturen rammer over 45 grader om sommeren. Stakkels høns!

Cave Church

I udkanten af Cairo, i flere store grotter hugget ud i bjerget Mokattam, ligger Cave Church også kendt som Saint Samaan The Tanner Monastery eller The Monastery of St. Simon.

Det ville jeg rigtig gerne besøge, så vi tog en Uber derop. Uber virker for øvrigt ubeklageligt i Cairo, når bare man har internet. Man slipper for at diskutere med en hærdet taxachauffør og man kan tilknytte sit betalingskort til Uber, så man ikke skal have penge frem i bilen.

Klosteret består blandt andet af tre forskellige kirkerum, som man kan besøge gratis.

Virgin Mary and St. Simon the Tanner Cathedral er det flotteste og mest imponerende kirkerum, hvis du spørger mig.

Grotten er efter sigende den største kirke i Mellemøsten. Jeg har læst flere steder på nettet, at den kan rumme op til 20.000 kirkegængere på en gang. Om det er rigtigt, ved jeg ikke.

Du kan gå ned langs den ene side af grotten, og når du står ved alteret, er det fantastisk at kigge tilbage mod den blå himmel.

I Church of St. Mark kan der sidde omkring 2000 kirkegængere. Vi var de eneste besøgende i den lukkede grotte, som oftest bruges om vinteren pga. vind og vejr. 

Derudover er der også Church of St. Paula. Hvis du ikke har så meget tid eller blot vil se de to store kirkerum, så kan du efter min mening godt springe den sidste over. Jeg fik ikke engang taget et billede dernede. Der var ikke så meget at se. 

Klosteret i grotterne blev bygget i 1975, da mange koptiske kristne flyttede til Cairo fra Øvre Egypten, hvor deres høst var slået fejl. På jagt efter arbejde i storbyen bosatte mange sig i området Manshiyat Nasser.

Manshiyat Nasser – Garbage City

De koptiske bondemænd medbragte deres grise, høns, geder og får. Men snart fandt de også ud af at ernære sig som skraldemænd, og derfor er området i dag kendt som Garbage City.

Stadigvæk tager mændene rundt i Cairo på æselkærrer eller i små lastbiler og samler skrald, som de kører til Manshiyat Nasser.

Her bliver det sorteret og genanvendt af kvinder og børn. Alt organisk bliver spist af deres husdyr og kødet sælges. Alt andet brugbart bliver solgt til genbrug f.eks. plastik, metal og pap.

Faktisk er skraldemændene i Garbage City kendt for at genanvende helt op til 80% af det, de indsamler, så det er meget effektivt. Til sammenligning bliver ca. 45% af vores husholdningsaffald i Danmark genanvendt.

En gåtur gennem Garbage City

Af en eller anden uforklarlig grund, så bliver jeg draget af sådan nogle områder. Steder som udfordrer mig både fysisk i form af lugt og syn, men også psykisk, når jeg tænker på, at det er børn, voksne og gamle, som bor og arbejder i sådanne kummerlige forhold. Jeg har tidligere besøgt en losseplads på Filippinerne, som også gjorde stort indtryk på mig.

Så jeg var nærmest besat af tanken om, at vi skulle besøge Garbage City. Og ikke i en taxa, hvor vi kunne sidde inde i bilen og kigge ud af bilruderne. Det skulle være på gåben, så vi kunne se, hvad de forskellige mennesker arbejdede med, og så vi kunne hilse på folk undervejs.

Martin var mere tvivlende overfor min crazy idé, men han kunne godt høre, at der ikke rigtig var nogen vej udenom. Når jeg får en idé såååå…

Da vi havde set Cave Church, insisterede jeg derfor på, at vi gik ned gennem Garbage City og over mod centrum. Det er et kæmpe område med omkring 250.000 indbyggere, så vi så selvfølgelig kun en lille del af det.

Vi blev straks mødt af bjerge af affald og en stank af sødligt råddenskab. Men også børn og voksne, som var i gang med at sortere affald. 

Livet leves også her

Det der altid slår mig sådanne steder er, hvordan folk, ud over at leve i skidt til op over begge ører, også lever et helt normalt liv. Der var butikker og bagerforretninger. Ja, selv tøjbutikker, vandpibecaféer og et apotek fandtes der i de beskidte gader.

Og børnene leger ligesom alle andre steder i verden. Vi gik forbi et lille sted, hvor de kunne komme og spille billard. 

De fleste mennesker ønskede forståeligt nok ikke at blive fotograferet i al deres elendighed. Men nogle sagde ja og stillede op til fotografering med et stolt smil. 

På vores tur gennem byen følte vi os på intet tidspunkt utrygge, og vi så meget få børn, som tiggede. Til gengæld blev vi mødt med masser af smil fra glade og nysgerrige børn, som råbte Hello.

Det var en rigtig god oplevelse at besøge Garbage City. Men jeg er helt med på, at det ikke er en oplevelse for alle. Og turistet kan man i hvert fald ikke påstå, at det er.

Husk, at hvis du besøger Garbage City, så gør det med respekt for dem, der bor og arbejder der. Smil og sig hej, til dem du møder på din vej. Og spørg altid om du må tage billeder – og får du nej, så respekter det. 

De dødes by – Qaitbay

Ud over Garbage City havde jeg også fået en idé om, at vi skulle finde det område, som går under navnet De dødes by. 

Da der har været alt for mange tilflyttere til Cairo og for få huse, har mange familier slået sig ned på gamle kirkegårde rundt om i byen. De bor simpelthen mellem gravpladserne. Det kunne jeg da ikke gå glip af. Men hvor skulle vi begynde at lede?

Jeg havde lavet et større research-arbejde for at finde ud af, hvor disse kirkegårde befandt sig. Jeg fandt ud af, at der er i alt 5 store kirkegårde, som samlet går under navnet De dødes by.

Områderne hedder Qaitbay (Den nordlige kirkegård), Bab-el-Nasr Cemetery, Den sydlige kirkegård, the Cemetery of the Great og Bab-el-Wazir Cemetery. Der skulle i alt bo ca. 5 millioner mennesker på disse kirkegårde. Det lyder jo helt vildt!

Det passede med, at vi ville komme igennem Qaitbay på vejen fra Garbage City og tilbage til centrum. Samtidig skulle denne kirkegård være det mest tilgængelige område af Dødebyerne i Cairo.

Igen var det spændende at bevæge sig rundt i et område, som vi vidste meget lidt om. Et par steder stod porte åbne, så vi kunne gå ind mellem gravene.

De dødes by – Bab Al-Nasr Cementery

Senere på dagen nåede vi til området Bab Al-Nasr Cementery. Det var tæt på solnedgang og Martin var lidt usikker på, om vi skulle gå gennem området. Men det var jo gået så fint med Garbage City og Qaitbay, så jeg insisterede. 

Inden vi gik derind, sad vi på en mur lige ved Bab Al-Nasr byporten og prøvede at spørge to mænd om området, men de talte meget lidt engelsk, og forstod ikke rigtig, hvad vi mente.

Vi krydsende en stor vej og gik ind på Bab Al-Nasr Cementery. Husende var lavet af blikplader og affaldstræ. Det så spændende men også meget fattigt ud, og jeg kiggede ind gennem en port for at se gravende inde bagved. Martin var lidt mere tilbageholdende og spurgte forsigtigt, om jeg troede, at vi skulle fortsætte eller vende om. Jeg insisterede på, at vi fortsatte.

Vi var ikke kommet langt ind i området, før vi blev indhentet af en af de mænd, som vi havde forsøgt at snakke med lige uden for kirkegården. Han sagde venligt men bestemt, at vi ikke måtte gå længere. Her styrer mafiaen, og vi ville risikere at blive rullet. Så vi vendte om, og han fulgtes med os ud af området igen.

Jeg har efterfølgende hørt blandede meldinger om Bab Al-Nasr. Både at man skal holde sig væk fra kirkegårde, og at man sagtens kan begive sig derind i dagstimerne. Hvad der er op og ned på det, kan jeg ikke bedømme. Så du må selv vurdere, om det er noget for dig. Men nu ved du, hvad vi blev rådet til af en lokal. 

Salah El Din Citadellet

En mere “normal” seværdighed er Salah El Din Citadel, hvor også den berømte Muhammed Ali moské ligger sammen med Al-Gawhara Paladset, Al-Nasir Muhammed moskeen og et par museer. Det er et fint sted at besøge. Ikke mindst for udsigten over det gamle Cairo. 

Cairo bliver kaldt “De 1000 minareters by”, og med god grund. Hvor end du kigger hen, kan du se minareter, kupler og tårne. Mange i jordfarver. 

Citadellet blev bygget af den egyptiske sultan Saladin i 1100-tallet og står stadig flot. Først besøgte vi en gård, som hørte til Al-Nasir Muhammed moskeen.

Muhammad Ali moskeen

Men kronjuvelen er uden tvivl Muhammad Ali moskeen, som imponerede både udvendig og indvendig.

Og nej, moskeen er ikke opkaldt efter ham der bokseren, men derimod Muhammad Ali Pasha, som var vicekonge af Egypten fra 1805 til 1848. Han betragtes ofte som grundlæggeren af det moderne Egypten. 

Moskeen blev bygget til minde om Muhammad Ali Pashas søn, Tusun Pasha, som døde i 1816.

Gåtur i det Islamiske Cairo

Efter besøget i citadellet slentrede vi igen mod centrum og den del af byen, som bliver kaldt Islamisk Cairo. 

Her var der liv og glade dage med grønthandlere, falafelboder, moskéer og små håndværkere.  

Det var utrolig autentisk med kvinder på indkøb og børn, som legede i de smalle gader. Vi så absolut ingen andre turister undervejs.

Denne søde dreng var en rigtig charmør, og han var meget nysgerrig og fulgte efter os – måske fordi han gerne ville fotograferes. Jeg kunne i hvert fald efterfølgende se på mine billeder, at han havde sneget sig ind på flere af dem. 

Vi kom også ind i nogle virkelig faldefærdige baggårde, og tit var gaderne som en labyrint, så flere gange måtte vi vende om og finde en anden vej ud.

Jeg anbefaler virkelig denne del af Cairo, hvis du er ligeglad med souvenirbutikker og folk, som prøver at få dig ind i deres butik ved at råbe af dig. Her kan du gå helt fredeligt og se, hvordan det daglige liv udspiller sig. 

Du kan prøve at finde gaden Al Serougeya Street, som er én lang lokal shoppinggade. Den går også forbi flere moskeer og den berømte teltemagergade, hvor der sidder mange mænd og syr. I dag syr de dog ikke længere telte, men flotte vægtæpper.

Skønne, grimme Cairo

Gang på gang blev jeg imponeret over Cairo og dens mangfoldighed, den kaotiske trafik og det hektiske gadeliv. Og jeg elskede virkelig byens mange kontraster. 

Jeg kunne sagtens have brugt flere dage i Cairo, men jeg fornemmer også, at det er et sted, som er godt at tage i små doser. Byen er utrolig intens og trafikken er vild og ubarmhjertig med store trafikpropper. Så jeg nåede ikke alle de steder, som jeg hjemmefra havde læst om. Til gengæld har jeg masser af oplevelser at komme tilbage til en anden gang.

Tak fordi du læste med. Jeg håber, at du har lyst til at følge mig på sociale medier Facebook: Two Danes On Tour og Instragram @twodanesontour

Jeg er i januar flyttet til Ittoqqortoormiit i Østgrønland, så der vil være masser af historier og billeder af sne og flot natur. 

Kh. Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Anderledes oplevelser i Cairo blev først udgivet på Two Danes On Tour.