Kalimantan – Borneo

twodanesontour — Sun, 27 Jul 2014 03:22:00 +0000

Advarsel til alle som måtte læse dette blogindlæg: Det kommer til at handle om dyr. Mange dyr! Hjemmefra havde vi bestilt en spændende tur til Borneo. Vi skulle sejle 4 dage/3 nætter på en flodbåd til Tanjung Puting national park, som ligger i den indonesiske del af Borneo (også kaldet Kalimantan).

Rasmus har før set orangutanger i den malaysiske del af Borneo, men det var første gang, at Anne Marie skulle så tæt på disse store, flotte aber. Og vi glædede os helt vildt til denne vores rejses højdepunkt.

Vi blev hentet af vores guide Robby i Pangkalan Bun lufthavn. Han kørte os direkte til båden, som i løbet af 5 minutter lagde fra land og sejlede ned ad Sekonyer-floden. Vi fandt os hurtigt godt til rette på båden og glædede os over, at vi var de fire eneste turister ombord (modsat vores tur til Komodo).

Vi fik snart frokost ombord på båden og derefter gik vi i land ved ”Feeding station 1”. Her bliver orangutangerne fodret med bananer hver dag kl. 15.

Lidt tanker om det med fodring af orangutaner

De fleste af de orangutanger, som lever i denne del af nationalparken, er rehabiliterede. De kan altså ikke nødvendigvis klare sig selv i naturen og finde al den føde, som de har brug for hver dag. Disse orangutanger får nu unger, som vokser op med at blive fodret hver dag – og derfor kan disse heller ikke nødvendigvis klare sig selv. Og derudover er det jo også blevet en ”pengemaskine”, da masser af turister kommer til Borneo hver dag året rundt for at se orangutangerne rigtig tæt på.

Så på en måde er det skruen uden ende. Men på den anden side har orangutangerne det meget bedre her ude i skoven end i de forskellige fangeskaber, de var i før. Og de er jo frie til at bevæge sig rundt i hele nationalparken.

Ind imellem er der orangutanger, som går ind i skoven, og aldrig kommer tilbage igen. Og det sker også, at der kommer en vild orangutang og tager for sig af frugten på en af foderstationerne. Så alt i alt har vi en fornemmelse af, at dyrene har det godt her og bliver behandlet med respekt.

Skru op for lyden
og hør en orangutang smaske!

Arbejde til de lokale

Turismen giver også arbejde til en del af lokalbefolkningen, da hver båd har omkring 4 besætningsmedlemmer ombord, samt at der er ”rangere”, som arbejder i nationalparken. Disse mennesker kunne arbejde med at fælde træer ulovligt eller grave efter mineraler i undergrunden, hvis de ikke havde disse jobs.

På grund af at mange mennesker fra Java tager til Kalimantan for at finde arbejde, er det svært for de lokale herfra at finde jobs. Det skyldes især, at folk fra Java er langt bedre uddannede – eller i det hele taget uddannede! Men jobbene i nationalparkerne og på floderne kræver lokalkendskab, så her har de lokale mulighed for at slå javaneserne på andre parametre. Eneste problem er bare, at det ofte er folk fra netop Java, der har fundet ud af at lave en hjemmeside, hvor de tilbyder flodture til turister. De tager så en høj pris fra turisterne, men betaler kun en lille pris for den lokale arbejdskraft. På den måde forlader pengene Borneo og flyder til Java.

Men nu er nogle af de lokale guider begyndt at nyde godt af internettet, hvor de i forskellige rejsefora bliver anbefalet med mailadresse og telefonnummer, hvilket har givet dem så stor succes, at de nu har mere arbejde, end de selv kan klare – et arbejde de så kan ”give videre” til andre lokale. Samtidig er de meget opmærksomme på, at de skal leve af regnskoven og dyrene, så flere af dem er for deres begrænsede sparepenge begyndt at opkøbe noget af det land, der grænser op til nationalparken, for at det ikke skal falde i hænderne på folk fra palmeolie- eller mineindustrien.

Men tilbage til det med orangutangerne…

Vi stod lidt og ventede ved foderstationen, og pludselig kunne vi se, at nogle af trætoppene begyndte at svaje. Snart var de første orangutanger i sigte. En mor med en halvstor unge kom ned for at spise. Da de havde taget for sig at retterne, tog moren en stor klase bananer med op i et træ og satte sig der for at nyde sin mad i fred og ro.

Orangutang-mødre passer deres unger i op til 7 år imens de lærer dem alt det, som en orangutang har brug for at kunne for at klare sig i regnskoven. Nogle mødre havde endda to unger at bære rundt på.

Snart kom flere orangutanger til. Både mindre og større. Blandt andet en kæmpe han. Det var en stor oplevelse at være så tæt på disse flotte og imponerende dyr!

Imponerende næser

Da vi sejlede videre ned af floden, så vi mange næseaber, som tit sidder sammen i store grupper i træerne. De er også sjove at se på, da de ofte er meget aktive og legesyge, og fordi hannerne har nogle kæmpe store næser. De kan ophobe luft i den store næse, så de kan holde vejret under vand, når de krydser en flod, imens hunnerne og ungerne er nødt til at holde hovedet over vandet.

Næseaber lever ingen andre steder i verden end på Borneo og har svært ved at tilpasse sig andre levesteder som zoologiske haver og lign., da 75% af deres kost kommer fra planter, der er endemiske for Borneo.

Andre spændende dyr

Vi var også heldige at se nogle knapt så kendte dyr. Vi så den falske gavial, der er en slags krokodille med meget lang og smal mund. Den lever af fisk og er trods sine 2-3 meter generelt ikke farlig for mennesker som kaimanen, der også lever i floden.

Vi så også Storm’s stork, som man kun regner med, at der er ca. 500 eksemplarer tilbage af i hele verden. Den er på den røde lise over truede dyrearter. Vi fik at vide, at det ikke er ofte, at man kan se den. Vores guide havde ikke set den i 6 måneder, så vi var meget heldige.

På en af natturene så vi en langbenet skolopender og en civetkat. Men der var også de mere kendte taranteller (fugleedderkopper), træfrøer, sovende fugle, kæmpemyrer og en masse andre insekter.

Og fra båden spottede vi et flyvende egern, som lettede fra et træ på den ene flodbred, og svævede helt lydløst hen over floden til et træ på den anden side. Også et noget sjældent syn!

Hver nat sov vi på dækket af båden under myggenet på madrasser. Det var fantastisk at vågne op næste morgen til junglens mange lyde og en morgenaktiv abeflok lige ved siden af båden.

Feeding station 2

Dagen efter besøgte vi ”Feeding station 2” kl. 9. Der kom kun 3 orangutanger efter mad – men det er jo egentlig et godt tegn, da de andre åbenbart ikke var sultne nok til at gide bevæge sig derhen. Her fik orangutangerne en slags mælk at drikke og bananer som dagen før.

Tilbage på floden ”spottede” vi igen dyr. Det er utroligt så meget tid, man kan bruge på bare at sidde og kigge ud over vandet, snakke om løst og fast og spotte dyr. Virkelig en skøn beskæftigelse for sådan nogle dyreentusiaster om os J

Vi så forskellige fugle, men den der skilte sig mest ud, var den flotte og ret store isfugl, som vi så krydse floden mange gange.

Vi så også mange grupper af makak-aber, som ligesom næseaberne er meget aktive og tit sidder i træerne helt ud til floden. De glor bare dovent, når man sejler forbi dem.

Feeding station 3

Kl. 14 skulle vi til fodring på ”feeding station 3”. Det første syn der mødte os, da vi gik i land, var denne skønne orangutang:

Der kom mange orangutanger til fodringen, og der var også mange mennesker, og vi stod lidt tæt. Så ind imellem var det lige før, at man kunne blive løbet ned af en orangutang på vej hen efter frugt.

Ved ”feeding station 3” kommer der også tit en gibbonabe forbi for at få en godbid. Det var super sjovt at se hvor let og adræt, den bevæger sig gennem trækronerne.

Orangutanger i fri natur

På tredjedagen gik vi en tur i regnskoven med vores guide. Vi så 4 vildsvin og en grim skolopender. Men ellers synes vi, at skoven var lidt ”dyrefattig” og begyndte at traske hjemover.

Pludselig spottede Robby to orangutanger. De stoppede tæt på os, og gav sig til at spise termitter fra et bo, de havde fundet. Det var fedt at se dem uden for feeding stationerne og uden andre mennesker omkring os. Vi stod bare og nød dyrene, og de lod sig ikke mærke med, at vi var i nærheden.

Vi har haft en fantastisk (og meget varm) tur i Tanjung Puting national park. Vi fik set en masse flotte og spændende dyr, og vi nød virkelig sejladsen på floden. Borneo er både spændende og fantastisk.

Læs også: Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas

Læs også: Helt tæt på dyrene i Los Llanos

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Kalimantan – Borneo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Ek Balam

twodanesontour — Tue, 17 Jul 2012 16:14:00 +0000

Efter at have besøgt Chichén Itzá var vi blevet så glade for at se ruiner, at vi allerede næste dag tog ud til endnu en gammel mayaby Ek Balam, som betyder Den sorte jaguar på Maya-sprog.

Til forskel fra Chichén Itzá var her INGEN andre turister end os, da vi ankom først på formiddagen – herligt!

Skøn natur

Det, der i første omgang interesserede ungerne og os mest, var faktisk naturen rundt om os.
Ek Balam ligger inden i ”junglen”, og der var mange spændende dyrelyde, insekter, firben og leguaner, som alle blev nærstuderet. Især var der mange sommerfugle og vi fandt også giftige edderkopper, som sad på træstammerne. Dog så vi ingen sorte jaguarer – desværre!

Ek Balam

Selve ruinkomplekset var også meget anderledes end gårsdagens, da man her kunne få lov til at kravle op på de forskellige templer.

Fra den højeste konstruktion kunne man kigge ud og bare se skov så langt øjet rakte. Super smukt! Vi havde en fantastisk formiddag ved Ek Balam.

Læs også: Chichén Itzá

Læs også: Vores guide til Mexicos pyramider

Vi bliver rigtig glade, hvis du vil synes godt om vores Facebook-side, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Ek Balam blev først udgivet på Two Danes On Tour.

dyr Arkiv - Two Danes On Tour

Kalimantan – Borneo

Lidt tanker om det med fodring af orangutaner

Arbejde til de lokale

Men tilbage til det med orangutangerne…

Imponerende næser

Andre spændende dyr

Feeding station 2

Feeding station 3

Orangutanger i fri natur

Ek Balam

Skøn natur

Ek Balam