druser Arkiv - Two Danes On Tour

På besøg hos en druserfamilie

twodanesontour — Thu, 03 Mar 2016 20:15:00 +0000

En tur til Golanhøjderne

Hjemmefra var vi kommet i kontakt med Wesam via CouchSurfing. Han bor med sin familie i Golanhøjderne og ville meget gerne invitere os på besøg, hvis vi kom til det nordlige Israel – og det gjorde vi i bogstaveliste forstand. Vi kom så nordligt i Israel som nærmest overhovedet muligt. Ja, så nordligt, så vi kunne kigge til både Libanon og Syrien.

Ein Kunya

Wesam bor i den lille druserby Ein Kunya. Vi havde på forhånd spurgt om hans adresse. Men han skrev bare tilbage, at den kunne vi få, når vi ankom til Israel.
Især Martin og Rasmus kom med flere “gode” bud på, hvorfor vi ikke kunne få adressen. De fleste af dem indeholdt historier om kidnapning og bortførelse over den syriske grænse!
Vi kørte den lange vej til Ein Kunya og mødte Wesam, som ventede på os ved byens parkeringsplads. Først derefter forstod vi, hvorfor vi ikke havde fået adressen. Det var de VILDESTE stejle gader, og vi er rimelig sikre på, at husene ikke rigtig havde adresser, så vi havde brug for at blive fulgt helt til døren.

Stor gæstfrihed

Hos Wesam blev vi straks sat til bords i stuen ved et sofaarrangement. Vi kunne høre hans forældre pusle i køkkenet, men de kom ikke frem for at hilse på os. I stedet bar Wesam forskellig drusermad ind, som vi med glæde smagte på.

Linser og hvedekerner blandes med yoghurt, forskellige brød med fyld eller smurt med ost og olivenolie samt oliven, tomater og agurk.

Der blev smagt, snakket, spurgt ind til de forskellige retter og smagt igen. Det var en herlig oplevelse, vi sent vil glemme, og en man normalt ikke får på en ferie.

Masser af ny viden om druserne

Under maden gik snakken lystigt. Vi vidste ikke meget om druserne, inden vi tog hjemmefra. Men her sad vi i stue med en ung mand, som beredvilligt svarede på alle vores spørgsmål om hans druserfamilie samt -kultur og religion. Og som også gerne ville vide noget om vores liv og interesser i Danmark.

Wesam fortalte, at der er omkring 2000 indbyggere i hans landsby og at ALLE kender ALLE. Det er ikke unormalt at invitere mellem 1000 og 2000 mennesker til sit bryllup. Man føler sig forpligtet til at invitere alle dem, man kender, og dem man selv har været til bryllup hos.
Han fortalte, at der nærmest er et bryllup hver fredag hele året rundt og om sommeren også om lørdagen, så landsbybeboerne kommer ofte hinanden ved.
Det der med, at alle kender alle, skulle vise sig at blive gavnligt for os dagen efter, så følg bare med, hvis du vil vide hvorfor

Her følger lidt facts om druserne:

Druserne bor bl.a. i Golanhøjderne i det nordlige Israel. Det er et område, som Israel besatte i 1967 og annekterede i 1981 fra Syrien. Syrien har selvfølgelig aldrig anerkendt denne besættelse. Det er et meget frodigt område med store vandressourcer, så det er et vigtigt område at kontrollere – både for Israel og for Syrien.

På grund af besættelsen af Golanhøjderne, er druserne statsløse borgere i Israel. Det betyder bl.a. at de ikke er underlagt israelsk værnepligt, men også, at de ikke bare sådan lige kan rejse til udlandet. De skal søge om visum til hvert et land, de vil rejse til – på nær Syrien, hvor der også er en stor druserbefolkning.

Wesam fortalte os om, hvordan han har svært ved at søge en praktikplads i forbindelse med hans økonomistudier på Haifa Universitet. Når han ansøger firmaer, spørger de ikke direkte, om han er druser – det ville jo være åbenlys diskriminering. I stedet bliver han spurgt, om han har aftjent sin værnepligt? Og når han ikke har det, får han besked om, at så kan han ikke komme i betragtning til pladsen… same, same different name!

Druserne har deres egen religion, som udspringer af Islam – men de er altså ikke muslimer. Druserne er i århundreder blevet forfulgt af både kristne og muslimer, og i 1043 besluttede de, at andre folk ikke kunne konverterer til religionen, og lavede derved et lukket samfund. Man mener, at der findes op mod 1 million drusere i hovedsagelig Libanon, Israel, Syrien og Jordan.

Et glimt af en druserfamilie

Da vi var færdige med at spise, kom Wesams mor, far og søster lige kortvarigt forbi for at sige goddag, men så trak de sig pænt tilbage igen. For os var det en anderledes skik, da vi jo var på besøg i deres hjem, men det var hyggeligt at møde dem.

På jagt efter et billigt hotel

Ud på aftenen kørte Wesam foran os til byen Majdal Shams, hvor der ligger en del hoteller på grund af det nærliggende skiområde. Det var lidt mærkeligt at komme til et sted med neonskilte, hvorpå der stod afterski og butikker med vanter og huer, når vi havde haft høj sol og 25 grader hele dagen.

Vi fandt et hotel med ledige værelser, men ak og ve. Et værelse kostede 600 shekel (ca. 1035 kr.). Vi kunne dog få et værelse alle 4 til 850 shekel (ca. 1465 kr.) men det var vi stadig ikke tilfredse med, og så begyndte en mindre prisforhandlingsmaraton.

Det mærkelige var dog, at der ikke var nogle i receptionen, så alt gik via telefon og med Wesam som tolk og medforhandler. Martin var en hård hund, og det endte med, at han fik 4-personersværelset pruttet ned til 400 shekel (ca. 690 kr.) Det var en langt bedre pris, og vi endte med at tage det.

På tur med Wesam

Næste morgen mødtes vi med Wesam foran hotellet. Han ville gerne tage os med rundt i området for at se både natur og historiske steder.

Vi begyndte ved Breichat Ram, en gammel vulkankratersø. Derefter besøgte vi et af de ældste huse i Ein Kunya. Det var nu ubeboet, men manden der ejer det, vil med tiden lave det til et museum, og da Wesam kendte ham, kom han med nøglen, så vi kunne kigge nærmere på det.

Middelalderborgen Nimrod

Så gik turen til den gamle middelalderborg Nimrod, som var bygget af korsridderne. Flot og imponerende var den, selv om den ikke var fuldt bevaret. Her kom vi selvfølgelig gratis ind, fordi Wesam kendte manden i porten.

Fra Nimrod var der en flot udsigt ud over Golanhøjderne og borgen har ligget strategisk godt placeret her, med mulighed for at kunne kontrollere vejen til og fra Damaskus.

Et jordskælv i 1800-tallet har desværre ødelagt en del, men det er stadig muligt at forestille sig borgens betydning i dens storhedstid.

To vandfald

Vi sluttede af ved to forskellige vandfald. Det største, Banias skulle man betale for at besøge men… Wesam kendte ham, der sad i billetlugen og sagde, at vi var sammen med ham, så selvfølgelig kom vi igen ind uden at betale. De drusere er virkelig venlige og har netværket i orden, må man sige!

Til de interesserede kan vi fortælle, at dette er en nathejre.

Hen på eftermiddagen tog vi afsked med Wesam. Det havde været en dejlig og interessant oplevelse at møde ham, og vi er nu blevet en stor oplevelse rigere og lidt klogere på Golanhøjderne og minoriteten druserne.

Vi bliver glade, hvis du har lyst til at kigge lidt rundt på bloggen og læse nogle af vores andre rejseberetninger. Vi anbefaler:

Indlægget På besøg hos en druserfamilie blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Roadtrip til det nordlige Israel

twodanesontour — Tue, 01 Mar 2016 08:12:00 +0000

Tilbage i Israel

Vi var på ferie i Israel for to år siden. Dengang boede vi i Jerusalem, og besøgte derfra Det Døde Hav, Betlehem og South Hebron Hills.

Nu har vi så været af sted igen. Og denne gang besluttede vores private Israel-guide (Anne Marie), at vi skulle se nærmere på det nordlige Israel. Da AM var her for godt 12 år siden, blev hun meget betaget af den gamle arabiske havneby Akko, så den ville hun gerne genbesøge.

Også Nazareth kaldte på et visit. Sidste gang besøgte vi jo Betlehem, hvor Jesus blev født og Jerusalem, hvor han blev korsfæstet. Så Nazareth ville ligesom slutte ringen rundt om de vigtigste kristne steder i Israel.

Engang i november modtog vi en sms fra vores gode venner Martin og Sanne, som også var med os i Israel for to år siden. Hvad ville vi sige til, hvis de tog med os på ferie? Vi var ikke sene til at sige ja tak! Da Martin og Sanne bor på Thurø, besluttede de at flyve fra Hamborg et par dage før os, så de kunne få et par dage i Jerusalem, inden vi skulle ankomme.

Roadtrip til det nordlige Israel

Vel ankommet i Ben Gurion Lufthavnen og efter de sædvanlige sikkerhedsspørgsmål i paskontrollen, hentede vi først vores lejebil og derefter Martin og Sanne i centrum af Tel Aviv.
Og med Rasmus ved rattet og Anne Marie som co-pilot med vejatlas, begav vi os ud på de israelske veje og kørte mod nord. Rasmus skulle lige vende sig til kørestilen, hvor alle overhaler inden om. Men efter et par dage på landevejene, kører han nu også som en israeler

Den romerske by Caesarea

Første stop på vores roadtrip blev Caesarea. En flot romersk by, som blev anlagt af Herodes den Store i år ca. 25 f.kr.

Byen er kendt for eftertiden, da den havde en stor kunstig havn, som var uhørt på den tid. I dag er der selvfølgelig kun ruiner tilbage. Vi skulle derfor bruge vores fantasi, for at forestille os hippodromen, badhusene, teatrene, kejsertemplet mv.

Er man frisk (og har mange penge), er det muligt at komme til at dykke i havnen, så man kan se det gamle havneanlæg under overfladen.

Vi gik rundt og så ruinerne, nød det dejlige Israelske vejr (høj sol og 25 grader), den smukke udsigt over Middelhavet samt en skøn frokost på restauranten Helena, som ligger inde på ruinområdet.

En afstikker til Little Schwitzerland

Da vi kørte videre mod nord, besluttede AM, at vi skulle kigge nærmere på bjergområdet Little Schwitzerland. Det blev til stor fortrydelse for én af dem på bagsædet. Det var et meget smukt område, men med STORE stigninger og skarpe hårnålesving. Så er I advaret, hvis turen skulle gå der forbi.
Har man tid, så er der nogle meget fine vandreture i området, så det er værd at stoppe op og kigge sig omkring.

Oven på alle hårnålesvingene gik turen endnu længere mod nord til Golanhøjderne, men det må I vente med at læse om til næste blogindlæg.

Lige lidt bonusinfo her til sidst:

Ved indrejse i Israel som dansk statsborger, er det ikke nødvendigt at søge visum, hvis dit ophold er kortere end 90 dage.
Husk dog, at dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder ud over opholdet i Israel.
Du skal være i besiddelse af en gyldig udrejsebillet (vi har dog aldrig skulle forevise en).
Tidligere var der problemer med, at når man havde et israelsk stempel i sit pas, så var der en del muslimske lande, som man efterfølgende ikke kunne rejse til, før man havde fået et nyt pas. Det er nu løst ved, at man ikke længere får et stempel i passet, men i stedet et lille visitkort med sit billede på. Det skal man passe på, indtil man rejser ud af landet igen – hvor man modtager endnu et visitkort med udrejsetilladelse.
Når man skal flyve fra Israel, skal man være i lufthavnen mindst 3 timer før afgang. Man kan nemlig risikere at skulle gennem et skærpet tjek. Især hvis man tidligere har rejst i muslimske lande. Vi har dog aldrig haft problemer på trods af en del stempler fra forskellige steder i verden. Men vær forberedt på, at de kan være ret grundige og stille en del mærkværdige spørgsmål.

Og ekstra bonusinfo:

Det vejatlas, som vi brugte, havde vi fundet på bibliotek.dk og fået leveret til vores eget bibliotek. Du kan søge på “Carta’s Israel touring altas & easy guide” – så skulle det meget gerne dukke frem.
Det var altså guld værd med den kortbog, da vi ikke ville leje en gps/iPad til over 1000 kr. sammen med bilen. Der blev vi lige lidt nærige.
Og så syntes vi også, at det kunne være sjovt med sådan et rigtig old school roadtrip med co-pilot og vejatlas. En af den slags ture, hvor det ikke er givet fra morgenstunden, hvor man ender, og hvor det er nødvendigt at vende om, hvis (når) man kommer til at køre forkert. Og det var lige præcis sådan det blev!

Facebook

Twitter

Indlægget Roadtrip til det nordlige Israel blev først udgivet på Two Danes On Tour.