Inden afrejse havde vi hørt meget om indisk mad – og især de maveonder, som det kan medføre! Vi havde fået et råd af Elses veninde Margit, som netop har rejst flere måneder i Indien: ”Spis ikke kød!”, og det råd har vi valgt at følge – i hvert fald det meste af tiden…

Sådan to kødelskere som os havde lidt svært ved at forestille os, hvordan vi skulle blive vegetarer i 3 uger. Men efter at have smagt al den skønne indiske mad, er vi ikke et sekund i tvivl om, at det nemt kan lade sig gøre. Vi spiser som konger og baroner for ingen penge og indtil nu, er det gået over al forventning.

Valg af restaurant

Når vi udvælger os restauranter, spørger vi først folk på gaden, hvilket sted de kan anbefale. Så ser vi stedet lidt an, og hvis det er propfyldt med andre spisende, må det være tegn på stor omsætning og dermed frisk mad.

Især restauranten Hotel Sree Bhavan på Triplicane High Road i Chennai er vi blevet helt vilde med. Her bliver der kokkereret den skønneste vegetarmad, som bliver serveret på friske bananblade. En god skefuld ris og forskellige sovser mikses med fingrene og spises ligesådan, hertil forskellige spændende brød med krydderier. Det er det, som inderne kalder thali, og som kun bliver serveret til frokost.

Af andre lækre retter kan vi anbefale: Alu gobi (blomkål i curry), masala dosa – her kaldet ghee rava dorsai (et stort tyndt brød med løg og peber, som er rullet om en lækker curry) og pongal (hakkede ris med curry og en indisk donut). Den opmærksomme læser vi se, at der er meget med curry her

Selv om vi har spist både morgenmad, frokost og aftensmad på den samme restaurant, har vi hver gang fået noget forskelligt, så der bliver vi ikke sådan lige trætte af at spise foreløbig.

Læs også: Andamanerne

Læs også: Juleaften på Havelock

Du er meget velkommen til at følge os på Facebook, hvor du kan læse endnu mere om vores rejser rundt om på kloden.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Spise med Price… på indisk blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Vi havde bestilt busturen gennem Hotel Comfort, hvor vi boede. Vi havde fået besked på at stå klar kl. 9 foran hotellet – men nu er det jo Indien, så vi var godt klar over, at bussen nok ikke var der til tiden.
Efter ca. 45 minutter gik Martin ind og spurgte, hvor bussen blev af. Han fik følgende svar (igen med tyk indisk accent) ”Coming, on the way, just wait.” Ja, så præcist kan det siges… Og det er et udtryk, som har fulgt os siden hen. Det siger det hele. Alt kommer til den, som venter.

Fotomodeller

Da bussen kom, var der tale om en gammel indisk Tata fra før krigen – og den var allerede fyldt med de andre turister – 13 indere, som virkelig fik dagens oplevelse, da vi hoppede ombord.

Vi vakte stor opsigt og blevet fotograferet et utal af gange af både vores medpassagerer og andre, vi mødte undervejs rundt i byen.

Holiday

Inden afgang havde vi selvfølgelig sikret os, at der var en guide med på turen for at fortælle os om alle Chennais seværdigheder – vi havde bare lige glemt at spørge, om selvsamme guide talte engelsk… Hvilket det så viste sig at han gjorde i et meget begrænset omfang. Vi forstod dog, at flere af de ting, som vi skulle se på turen var lukket lige netop i dag pga. ”holiday” – hvor behændigt! Så ud af de ca. 8 ting, som var på listen over seværdigheder, som turen ville indeholde, fik vi mulighed for at se 4.

Alligevel synes vi, at det var en kanon sjov tur, idet den var så indisk, som man overhovedet kunne forestille sig, og samtidig fik vi snakket og grinet sammen med de andre turister på bussen. Sightseeing eller ej.

Læs også: Spise med Price… på indisk

Læs også: Vores møde med inderne

Vi vil blive rigtig glade, hvis du har lyst til at følge os på Facebook. Der lægger vi rejsebilleder ud, når vi er på farten og poster blogindlæg, når vi har skrevet nye.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Sightseeing i Chennai blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Det er Anne Marie og Sannes første rejse til Indien. Mens både Rasmus og især Martin har haft deres ilddåb i dette på mange måder ekstreme land. Vi havde valgt at blive to dage i byen Chennai (det tidligere Madras). Her kunne vi få en lille smag af selve Indien, inden vi skulle videre til den indiske øgruppe Andamanerne. Da vi godt ved, at Indien kan være en barsk oplevelse og noget af et chok, havde vi forsøgt at forberede os godt på alt, hvad Indien kan være.

En smag af Indien i Danmark

Og første smag af Indien fik Rasmus da også lige en onsdag i september, da han ville køre et smut til KBH og få lavet visum i vores pas. På Den Indiske Ambassades hjemmeside stod der, at passene kunne indleveres alle hverdage mellem kl. 9.00 og 12.00 og hentes igen på den givne dag mellem kl. 15.00 og 17.00, så det lød jo nemt!

Rasmus indleverede passene til en lille sød indisk kvinde, som glad svarede (med tyk indisk accent): ”You can pick them up on Monday”.

Rasmus blev noget forundret og forsøgte at forklare kvinden, at der da helt sikkert på deres hjemmeside stod, at man kunne få dem tilbage på den givne dag. Hvorefter hun svarede: ”Yes, and I have just given you the day of Monday.”

Vi var allerede dér spændte på, hvilke andre overraskelser vi med garanti får i Indien.

En stærk oplevelse

Endnu en forsmag fik vi i flyveren fra Dubai til Chennai, hvor vi var de fire eneste om bord, som ikke var indere.

Allerede under flymaden måtte Anne Marie kapitulere. Det var simpelthen ikke muligt for hende at spise sig igennem spicy chicken curry kl. 2 om natten. Både læberne og hele munden brændte.

Taxa-dødskørsel

Efter at have fået vores bagage i lufthavnen, tog vi en af de taxa-dødskøreture, som Indien er så kendt for. Det føles som om, at det er med livet som indsats, når man farer gennem Chennais gader. På den anden side virker det også som om, at der findes et helt sæt af uskrevne regler, som alle chauffører kender, og som de heldigvis kører efter. Vi har indtil nu kunne opsnuse følgende:

Regel nr. 1: Dyt alt hvad du kan, så ingen andre er i tvivl om, at du er ude at køre i dag.
Regel nr. 2: Min bus er større end din rickshaw, så du holder tilbage!
Regel nr. 3: Du har godt nok grønt lys, men jeg kom først, og min bil er større end din, så du må holde tilbage.
Regel nr. 4: Der er altid plads til en scooter (næsten).

Første rigtige indtryk af Chennai

Efter en velfortjent lur på Hotel Comfort på Triplicane High Road (vi havde sovet to nætter i et flysæde), var vi klar til at gå en tur på gaden og se, hvordan livet leves der. Og hvilken oplevelse i farver og dufte og meget, meget mere!

Vi bor i det hyggelige kvarter Triplicane i det centrale Chennai, hvor vi er blevet meget vel modtaget af de lokale. Alle er smilende og imødekommende, og vi får snakket med mange forskellige mennesker. Der er små boder, butikker og restauranter mellem hinanden, og en hel del mennesker lever og sover på gaden. Vi har bl.a. snakket med en familie i tre generationer, som bor på fortovet skråt over for vores hotel.

De har deres få ejendele rundt om sig på en måtte på fortovet og laver mad, tager bad, sover – ja praktisk talt alt til offentlig skue for alle andre.Under vores gåtur kom vi rundt i de forskellige gader, som er opdelt efter erhverv f.eks. skomagerne, mekanikerne, tømrerne etc.

Vi nåede også helt ind i de små sidegader, hvor folk bor i små huse lavet af alt, hvad de har kunnet finde af pap, brædder, blik osv. Og hvis der ikke er plads til deres hus, bygger de bare i anden række!

Gadens beboere blev meget overraskede over at se 4 høje, hvide mennesker vandre forbi i deres nabolag, så der blev grinet, gloet og snakket en hel del. Ja, selv gadens kuriositeter: en kvindelig dværg og en dame med flyvetænder, blev hentet frem, så vi kunne hilse på dem.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Hello and goodbye – Chennai blev først udgivet på Two Danes On Tour.