Nogle gange tænker man, at man har fået verdens bedste idé. Sådan havde jeg det med nattoget fra Cairo til Luxor og retur. Det var en tur, som jeg BARE måtte prøve. Verdens bedste idé var det nok ikke. Men minderigt blev det uden tvivl

Jeg har før kørt med nattog fra Danmark gennem Tyskland til Schweiz og Belgien. Og gennem Rumænien, Kina, Vietnam og Thailand. Så jeg tænker, at jeg har en hvis erfaring i at køre med nattog.

De fleste af turene har været behagelige, interessante og med mulighed for at møde andre rejsende undervejs. Dog var der lige den der togtur i Vietnam… hvor en af mine rejsefæller fik en stor, hvid maddike i den mad, som vi fik udleveret i toget om aftenen. Yikes!  

Flere nåede da også hjemmefra at advare mig om nattoget mellem Cairo og Luxor. Der var historier om mus ombord, beskidt sengetøj og ulækre toiletter. Men det skulle da ikke afskrække mig.

Billetter til nattoget

Min ven og rejsemakker Martin og jeg talte i løbet af oktober flere gange i telefon sammen om, hvordan vi skulle gribe den togrejse an. Skulle vi booke billetter hjemmefra og derved låse os fast på nogle bestemte dage, vi skulle være i Luxor? Eller skulle vi rejse til Cairo og satse på, at det ville være muligt at købe togbilletter med dags varsel?

Jeg skrev til vores hotel Osiris i Cairo og spurgte på togtiderne og prisen på billetterne. Togtiderne fik jeg aldrig svar på. Men hotellet skulle have 8% af billetprisen for at booke billetterne for os. Det syntes vi alligevel var ret mange penge, når vi selv kunne gøre det online.

Opgaven med at booke billetterne tog Martin på sig. Han skulle bruge mit fulde navn og pasnummer. Og derudover skulle han også vælge mad til om aftenen. (Det havde han nok ikke behøvet at ulejlige sig med). 

Billetterne kostede 85 US dollars pr. vej, hvilket er rimelig pricy. Man kan flyve til Luxor for ca. samme pris. Just saying…!

Ramses Train Station

Nattoget afgik fra Ramses Train Station kl. 20.00. Vi valgte at tage en taxa fra hotellet og til stationen, men det skulle vise sig at blive en langsommelig affære. Cairo er kendt for sine enorme bilkøer – og sådan en havnede vi selvfølgelig i. Det kunne vi måske have sagt os selv.

Vores chauffør dyttede uafbrudt, slog ud med armene og himlede med øjnene, men det gik ikke hurtigere af den grund. Vi nåede dog frem til stationen i tide.

Ramses Train Station er et vildt sted med hustlere, tiggere og rejsende i ét virvar. Og masser af skilte på arabisk. 

Vi gik ind i den store forhal, hvor vi først skulle gennem lidt security og vise vores billet.

Vi spurgte os frem og blev vist over til Perron 11. Det var lidt forvirrende for os at finde ud af, hvornår det rigtige tog ankom, da der var flere tog til Luxor fra spor 11. Men en sød egyptisk familie på perronen hjalp os med at oversætte hvad manden råbte MEGET HØJT i højtaleren ud over hele stationen. 

Med liggetog til Cairo

Toget kom næsten til tiden. Vi kom ind i den rigtige vogn og fandt vores kupé, som var som man kunne forvente – lidt beskeden og meget slidt. Vi havde booket en privat kupé til to, så vi kunne låse døren, når vi på et tidspunkt skulle i seng.

Snart rumlede toget af sted mod Luxor. Det var bælg ragende mørkt udenfor, så det var ikke meget vi kunne se ud af de beskidte vinduer. Derudover sad man rimelig dårligt i togsæderne. Det var ikke lige sådan, vi havde forestillet os denne episke togtur. Men altså når de to rejsetosser er på tur, så er det altid underholdende – også i et nattog i Egypten. 

Aftensmad i nattoget 

Snart kom stewarden med vores aftensmad. Jeg vil kalde maden pænt kedeligt på grænsen til uspiseligt.

Men Martin elsker den slags og guffede løs af både hans og mit. Jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde spist aftensmad, inden jeg steg på toget.

Vi havde ikke helt styr på, hvordan vi tændte lyset i kupéen, så Martin spiste i skæret fra hans pandelampe  

Da vi nærmede os sengetid, kom togmanden igen rundt og redte senge for os og satte en stige op, så Martin kunne kravle op i overkøjen. Fin service. 

Et tvivlsomt toilet

Der var desværre ikke eget toilet i togkupéen, så det var en knap så hyggelig oplevelse at frekventere det fælles toilet på gangen. Og selvfølgelig skulle det lige passe med, at jeg fik “Quickstep i Cairo” den dag… så jeg fik set vel rigeligt til det lille klamme rum, hvor låget fra toilettet faldt ned i ryggen på en, når toget skrumlede afsted.

Man blev hele tiden nødt til at holde låget oppe med den ene hånd, mens man også skulle holde sig selv på potten. Og holde styr på toiletpapiret… som jeg for øvrigt anbefaler at du selv medbringer. Der var sat toiletpapir op på toilettet, men det svandt ind i løbet af togturen.

En nat i et tog

Ud over et par ture til toilettet, sov jeg fortrinligt om natten. Jeg elsker at ligge og rumle af sted og falde i søvn til de små bump, som toget giver undervejs. Dog var der en del hårde opbremsninger, hvor man blev nødt til at prøve at holde fast i køjen, så man ikke faldt ud.

Jeg vil også mene, at vi kørte forbi MANGE lygtepæle undervejs, og togchaufføren var meget glad for at tude med hornet – men sådan er det vel med nattog.

Jeg var glad og tilfreds, da stewarden kom og bankede på vores kupédør næste morgen i det spæde morgengry.

Snart fik vi serveret morgenmad – kedeligt toastbrød, tør sandkage, en daggammel croissant og en kop te eller kaffe.

Igen gik Martin ombord med stor tilfredshed. Jeg kastede blot et blik på morgenmadsbakken og glædede mig over, at vi snart ville være i Luxor. 

Fanget af Ali

Da vi trådte ud på stationen, blev vi straks “overfaldet” af diverse taxachauffører, som alle ville hjælpe os med at finde hen til vores hotel.

Især en ung ranglet fyr ved navn Ali var ret vedholdende. I starten afviste vi ham og forsøgte at se cool og selvsikre ud. Men han blev selvfølgelig ved. Han vidste vel, at vi turister på et eller andet tidspunkt overgiver os, hvis han insisterede længe nok. Og  når vi først er hoppet på limpinden, så har han chancen for at få os til at hyre ham som vores chauffør de kommende dage.  

Jeg havde booket os et værelse på Jolie Ville Hotel og Spa på Kings Island, som lå ca. 4 km fra centrum af Luxor. Så vi var jo også godt klar over, at vi skulle have fat i en taxa før eller siden. Både for at komme fra stationen og til hotellet. Men også til at komme rundt til de forskellige seværdigheder. 

Vi endte derfor med at tage med Ali, og han blev rigtig nok vores chauffør de kommende dage. Men det må jeg skrive om i det næste blogindlæg.

Vi gør det igen

Til gengæld kan jeg da lige afslutte med at fortælle, at efter 3 nætter i Luxor, så tog vi nattoget tilbage til Cairo.

Stationsbygningen i Luxor er altså også rigtig flot!

Toget var samme lurvede standard som sidst. Og hvis jeg havde tænkt, at turen til Luxor havde været lang, så var det intet mod turen tilbage.

Godt nok havde jeg ikke længere dårlig mave, men til gengæld var der en dør i vores kupé, som klaprede metal mod metal hele natten, så ingen af os fik lukket et øje. Men det er jo nogle gange “glæden” ved rejselivet.

Fik jeg for øvrigt fortalt, at man kan flyve for næsten samme pris som en togbillet? Bare et lille tip, hvis du tænker, at en flytid på 1 time og 15 minutter lyder mere fristende end en togtur på 10 timer…

Godt at huske til nattoget:

Medbring toiletpapir, håndsprit, pandelampe, ørepropper og masser af snacks og godt humør. 

Spis aftensmad inden afgang.

Tak fordi du læste med
Kh. Anne Marie

Følg med på Facebook: Two Danes On Tour og Instagram: @twodanesontour

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Med nattoget fra Cairo til Luxor blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hver sten vejer mellem 1,5 ton og 15 tons.  Hvordan disse tunge sten er blevet hugget ud, fragtet langt og placeret med akkuratesse er mig nærmest ubegribeligt. 

I oldtiden talte man om Verdens 7 vidundere. I dag er der kun ét tilbage: Keopspyramiden i Egypten. Den største og mest spektakulære af alle pyramider i Egypten, som faktisk tæller intet mindre end 138 i alt.

I Giza er der i alt syv pyramider. Noget som de færreste ved. Nogle af dem er dog forholdsvis små. Derfor er det kun de tre største, Keopspyramiden, Khefren’s pyramide og Mykrinos-pyramiden, som er kendte.   

Jeg har, siden jeg var barn, ønsket at se pyramiderne i Giza. Nok fordi mine forældre besøgte stedet i 1960’erne og selvfølgelig fortalt historier om det. Og nu blev det endelig min tur sammen med min gode ven Martin.

Jeg var dog lidt nervøs for, at det ville være en turistfælde af de store – og det kan det være. Men jeg må sige, at jeg havde en fest. For mig var det en rigtig stor oplevelse at se pyramiderne. Men tro ikke, at du får dem for dig selv.  

Selvom pyramiderne kan ses fra Cairo i klart vejr (som dog er lidt af en sjældenhed), så ligger de i Giza ca. 15 km væk. Cairo og Giza er dog efterhånden næsten vokset sammen på grund af den store befolkningstilvækst i hovedstaden. Derfor skal du begynde med at  finde ud af, hvordan du kommer ud til pyramiderne og rundt i området. 

Book en guide og en chauffør

Inden jeg fortæller om pyramiderne, så bliver jeg nødt til at starte med at sige, at det aller bedste råd, som du vil få i dette blogindlæg kommer nu: Book en guide og en chauffør til pyramiderne! Gør det også selvom du plejer at gøre al ting selv og mener, at du sagtens kan klare dig uden. Det kan du, men det kommer med en pris.

En guide og en chauffør gør oplevelsen SÅ MEGET bedre. For det første vil du have transport både fra Cairo til Giza men også mellem pyramiderne. Det kan være rigtig godt givet ud. De fleste vil nemlig også gerne lidt væk fra pyramiderne, så de kan tage det ikoniske billede med alle tre pyramider på samme tid. Og alt efter årstiden kan det være varmt at bevæge sig rundt udenfor i længere tid.  

Vi havde booket en tur, som udover pyramiderne i Giza, også indbefattede den gamle kongeby Memphis samt den berømte trinpyramide i Saqqara. Dette krævede også egen transport og havde været nærmest umuligt med lokalbus. 

Din guide er din livline

Udover at du får løst et transportproblem, så vil din guide hele tiden vide, hvor du skal hen, og hvad du skal se. Du skal altså ikke bruge spildtid på at finde ud af, hvor du skal købe billet til de forskellige seværdigheder eller finde de mest spændende og flotteste spots.

Hvis du har en guide med, bliver du heller ikke “angrebet” af aggressive postkortsælgere, kameldrivere eller tvivlsomme “guider”, som lige vil vise dig et helt særligt sted…

Der er virkelig mange scams ved pyramiderne. Men det er som om at din guide er din bodyguard mod disse anmassende typer. Heldigvis er det kun en lille procentdel af befolkningen, som opfører sig sådan. Men de fylder desværre bare meget ved de store turistattraktioner. Min generelle oplevelse af egypterne er, at de er søde, nysgerrige og imødekommende.   

Udover transport og “beskyttelse” vil din guide selvfølgelig også fortælle dig en masse om pyramiderne, ligesom du har mulighed for at spørge om livet i Egypten før og nu. Mange guider er uddannede ægyptologer og har en enorm viden om Det gamle Egypten.

Vi gav ca. 250 kr. pr person for chauffør og guide i 8 timer, som tog os til Giza, Memphis og Saqqara samtidig med at de hjalp os med at finde en udmærket frokostrestaurant til en okay pris. Ud over de 250 kr. skulle vi også betale vores egen indgang til de forskellige seværdigheder. 

Vi havde bestilt guide og chauffør gennem vores hotel, og det er jeg også sikker på, at du kan, lige gyldigt hvor du bor. 

Keopspyramiden

Keopspyramiden er bygget omkring 2560 f.kr. og er den største og ældste at pyramiderne i Giza. Den er 138 meter høj og bygget af ca. 2,5 millioner sten, som hver vejer omkring 2,3 tons – nogle dog helt op til 15 tons! Vildt imponerende. 

Faraoen Keops lod pyramiden opføre til gravkammer for sig selv. Hans egyptiske navn er Khufu, og han havde intet mindre end 9 sønner og 15 døtre med tre forskellige koner. 

Mod ekstra betaling er det muligt at gå ind i pyramiden og af lange skakter nå frem til gravkammeret. Det sprang vi dog over, da vores guide i stedet anbefalede os at se indersiden af en pyramide i Saqqara. Jeg har læst, at det både er smalt og stejlt at gå ind til gravkammeret, så det er ikke for gangbesværede eller folk med klaustrofobi. 

Foran pyramiden var der virkelig mange mennesker, men da vi gik om på siden af pyramiden, havde vi den nærmest for os selv!

Her besøgte vi også et lille gravkammer for Meres Ankh og så turens første hieroglyffer – men så sandelig ikke de sidste!

Khefren’s pyramide og Sfinksen

Den andenstørste pyramide er Khefren’s pyramide – i Egypten kaldet Khafra. Khefren var søn af Keops og byggede, lige som sin far, en pyramide til sig selv. Intet mindre kunne vel gøre det.

Kefren’s pyramiden ser større ud end Keopspyramiden, fordi den er bygget på et plateau. Men Kefren kunne selvfølgelig ikke bygge en større pyramide end sin egen far.  

Oprindeligt var alle tre pyramider dække af blank kalksten på alle flader, så de glinsede flot i solen. Men vind og vejr og tidens tand har slidt det meste af, så der nu kun er lidt tilbage på toppen af Khefren’s pyramiden.  

Ud over pyramiderne består komplekset blandt andet af en kæmpemæssig sfinks; et fabelvæsen med en løves krop og normalt en kvindes hoved. Men Giza-sfinksens hoved skulle efter sigende forestille Khefren selv. Det var nemlig Khefren, der lod Sfinksen opføre nedenfor sin pyramide for både at vogte og symbolisere kongelighed.

Med tiden er Sfinksen dog blevet tillagt andre egenskaber. Den var blandt andet en solgud, som alle kom for at tilbede.

I perioder har den også været dækket helt af sand, og er i dag hårdt medtaget. Blandt andet mangler den næsen, som arabiske rejsende huggede af i det 11. og 15. århundrede. Sfinksen havde også oprindeligt et skæg. Det er nu udstillet på British Museum i London.

Ved Sfinksen kan man gå ind i ruinerne fra Khafre’s Valley Temple.

Går du gennem templet, kommer du ud på siden af Sfinksen og kan stå oppe på en mur og tage billeder. Da vi besøgte stedet, var håndværkere ved at bygge en plankebro neden for Sfinksen, så man i fremtiden kan gå hele vejen rundt om fabeldyret. 

Mykerinos-pyramiden

Den mindste af de tre kendte pyramider er kun 66 meter høj. Den blev bygget af Mykrinos (kaldet Menkaura i Egypten). Vi brugte ikke tid på at nærstudere den, da vi havde meget mere, vi skulle nå denne dag. 

Frokost og nye venner

Efter en begivenhedsrig formiddag var vi blevet godt sultne. Vi lod vores guide vælge en restaurant i Giza. På Sphinx Sun 2 var der stor buffet med et varieret udvalg. Det hele var frisklavet og smagte rigtig godt. Selvfølgelig var det et turistet sted, men der var næsten ikke andre gæster end os i den store restaurant. Ved at spise dette sted til ca. 75 kr. pr person, fik både vores guide og chauffør gratis mad, hvilket vi syntes var helt fint. Vi havde i forvejen talt om at betale deres frokost, men det gik helt af sig selv. 

Da vi havde spist, gik jeg ud af restauranten og trak lidt frisk luft på gaden. Men jeg var ikke alene. Snart kom tre knægte hen for at vise mig forskellige souvenirers, som de solgte til turister. Jeg gjorde dem hurtigt klart, at jeg IKKE ville købe noget, men det skræmte dem ikke væk. De ville bare snakke, kramme og tage selfies.

Det var virkelig sjovt og hyggeligt at snakke med drengene. De blev ved med at give mig gaver – også selvom jeg takkede nej gang på gang. Det kunne der ikke være tale om. Jeg SKULLE modtage gaverne. De var simpelthen så søde og kærlige og vi havde det skide skægt sammen. Men snart måtte jeg bryde op. Vi havde meget andet, vi skulle nå denne eftermiddag.

Et ekstra stop på vejen

Vi kørte mod oldtidsbyen Memphis, men pludselig var der lidt uro og snak på forsædet mellem vores guide og vores chauffør. Samtidig kørte en bil op på siden af os og gav et lille dyt. Vores chauffør stoppede og steg ud af bilen. Vi var punkteret.

Men for mig var det blot en kærkommen lejlighed til også at stå ud af bilen og kigge rundt på den gade, som vi holdt på. Der gik ikke mange sekunder før vi var spottet af områdets børn. Og staks var der grin og pjat med mobilbilleder. De fleste børn vil gerne se billeder af dem selv. Så hjulskiftet gik næsten alt for stærkt, og snart var vi på vej videre. 

Kongebyen Memphis

Hvis du kommer til at tænke på blues og rock n’ roll, når du hører navnet Memphis, så kan jeg afsløre, at denne halvstore amerikanske by i staten Tennessee er opkaldt efter kongebyen Memphis i Egypten.

Memphis er den ældste hovedstad i Det gamle Egypten, og mange af pyramiderne er bygget, mens Memphis var den vigtigste by i riget.

I Memphis er der et udendørs museum med statuer og mindre sfinkser.

Der er også en kæmpe stor stenfigur af Ramses II, som ligger indendørs. Her er det både muligt at gå rundt om statuen og at gå op på første sal og kigge ned på den.

Det er måske ikke det mest interessante sted i Egypten, og der skal en del fantasi til at forestille sig, hvordan byen så ud under sin storhedstid. Men jeg fandt det alligevel interessant, fordi det har været sådan et vigtigt sted i Egypten. Har du ikke så meget tid, så ville jeg nok springe Memphis over og prioritere andre steder.

Begravelsespladsen i Saqqara

Sidste stop på vores rundtur var Saqqara, som ligger ca. 20 km syd for Cairo. Her blev konger fra det 1. til det 31. dynasti begravet – altså før pyramiderne i Giza blev bygget. 

Først besøgte vi Tomb of Ka-Gmni med flotte hieroglyffer og billeder på væggene af hverdagslivet i datidens Egypten.

Dernæst begav vi os ned i Teti-pyramiden, som ikke ser ud af noget særligt udefra. Mest af alt liger den bare en bunke sand. Og man kan vel dårligt kalde den for en pyramide. 

Vi vidste ikke, hvad vi skulle forvente. Men jeg kan afsløre, at der var både trangt og varmt dernede, så lider du af klaustrofobi, så kan det godt være, at du lige skal overveje, om det er noget for dig. 

Nede i gravkammeret var der en sarkofag og fine billeder og hieroglyffer på væggene.

Vi måtte selvfølgelig tage en pyramide-selfie nede i pyramiden. Hvor tit har man lige mulighed for det?

Til sidst kørte vi et lille bitte stykke hen til Haram el Maharbash-templet og Djoser-pyramiden – også kendt som trinpyramiden.

Man skal gå gennem det restaurerede templet for at komme ind til Djoser-pyramiden.

I begyndelsen blev de egyptiske faraoer begravet i underjordiske gravkamre som Teti-pyramiden, vi var nede og se.

Da der skulle bygges et gravmonument til faraoen Djoser, begyndte arkitekten Imhotep i stedet at bygge i højden. En kæmpe innovation og nytænkning.  Imhotep er således hjernen bag den første rigtige pyramide nemlig Djosers Trinpyramide. Den er bygget mellem 2667 og 2648 f.kr, og regnes derved som den ældste stenstruktur i verden.

En fantastisk dag

En lang dag endte med en køretur tilbage til Cairo, hvor vi blev sat af på vores hotel.

For mig var det en fantastisk oplevelse at besøge pyramiderne i Giza. Det var en stor barnedrøm, som gik i opfyldelse. Jeg synes dog også, at både Memphis og Saqqara var interessante steder. Især når man tænker på, hvor vigtige stederne har været for skabelsen af oldtidens Egypten og derved vores mulighed for at kunne besøge templer, pyramider og gravkamre rundt om i Egypten.

Skulle du blive bidt af en gal pyramidejæger, så er der masser at komme efter, da hele 138 pyramider er blevet fundet rundt om i Egypten. Og måske er der endnu flere gemt under sandet. Jeg ønsker dig en god jagt. 

Kh. Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Pyramiderne i Giza blev først udgivet på Two Danes On Tour.

I centrum af Cairo bor der omkring 10 millioner mennesker, og tager du forstæderne med, skal du som minimum fordoble det tal. Det gør Cairo til en af Afrikas største byer. Der er derfor mange spændende kvarterer at udforske. Så du bliver nok træt, inden du løber tør for oplevelser. Mit bedste råd er at prøve at komme rundt og se nogle af de forskellige områder, for de har meget at byde på, hvis du er lidt nysgerrig og ude efter eventyr ligesom mig.

Sjove oplevelser på gaden

Jeg var virkelig overrasket over stadig at se hestevogne og æselkærrer køre side om side med i tusindvis af biler midt i centrum.

Og jeg var utrolig imponeret og kom altid til at smile, når jeg så de unge drenge på cykel med træstativer på hovedet. De kørte ud med fladbrød fra bageren og styrede over store kryds og gennem et utal af dyttende biler uden at vælte eller tabe nogle af brødene.

Jeg gik også forbi denne bil, som vist ikke havde været ude og køre for nyligt…

Jeg undrede mig over at der sad en luge, hvor der burde sidde et bagdæk. Samtidig lod jeg mærket til, at der lå en butik lige ved siden af, der solgte æg. Derfor spurgte jeg med lyde og fagter en ung pige, om det var et hønsehus. Altså vi talte jo ikke samme sprog, men jeg kunne dog sige som en høne til stor morskab for os begge

Jo, jo. Den var god nok! Bilen blev nu brugt som hønsehus. Der må godt nok blive varmt inde under blikbilen og alle tæpperne, når temperaturen rammer over 45 grader om sommeren. Stakkels høns!

Cave Church

I udkanten af Cairo, i flere store grotter hugget ud i bjerget Mokattam, ligger Cave Church også kendt som Saint Samaan The Tanner Monastery eller The Monastery of St. Simon.

Det ville jeg rigtig gerne besøge, så vi tog en Uber derop. Uber virker for øvrigt ubeklageligt i Cairo, når bare man har internet. Man slipper for at diskutere med en hærdet taxachauffør og man kan tilknytte sit betalingskort til Uber, så man ikke skal have penge frem i bilen.

Klosteret består blandt andet af tre forskellige kirkerum, som man kan besøge gratis.

Virgin Mary and St. Simon the Tanner Cathedral er det flotteste og mest imponerende kirkerum, hvis du spørger mig.

Grotten er efter sigende den største kirke i Mellemøsten. Jeg har læst flere steder på nettet, at den kan rumme op til 20.000 kirkegængere på en gang. Om det er rigtigt, ved jeg ikke.

Du kan gå ned langs den ene side af grotten, og når du står ved alteret, er det fantastisk at kigge tilbage mod den blå himmel.

I Church of St. Mark kan der sidde omkring 2000 kirkegængere. Vi var de eneste besøgende i den lukkede grotte, som oftest bruges om vinteren pga. vind og vejr. 

Derudover er der også Church of St. Paula. Hvis du ikke har så meget tid eller blot vil se de to store kirkerum, så kan du efter min mening godt springe den sidste over. Jeg fik ikke engang taget et billede dernede. Der var ikke så meget at se. 

Klosteret i grotterne blev bygget i 1975, da mange koptiske kristne flyttede til Cairo fra Øvre Egypten, hvor deres høst var slået fejl. På jagt efter arbejde i storbyen bosatte mange sig i området Manshiyat Nasser.

Manshiyat Nasser – Garbage City

De koptiske bondemænd medbragte deres grise, høns, geder og får. Men snart fandt de også ud af at ernære sig som skraldemænd, og derfor er området i dag kendt som Garbage City.

Stadigvæk tager mændene rundt i Cairo på æselkærrer eller i små lastbiler og samler skrald, som de kører til Manshiyat Nasser.

Her bliver det sorteret og genanvendt af kvinder og børn. Alt organisk bliver spist af deres husdyr og kødet sælges. Alt andet brugbart bliver solgt til genbrug f.eks. plastik, metal og pap.

Faktisk er skraldemændene i Garbage City kendt for at genanvende helt op til 80% af det, de indsamler, så det er meget effektivt. Til sammenligning bliver ca. 45% af vores husholdningsaffald i Danmark genanvendt.

En gåtur gennem Garbage City

Af en eller anden uforklarlig grund, så bliver jeg draget af sådan nogle områder. Steder som udfordrer mig både fysisk i form af lugt og syn, men også psykisk, når jeg tænker på, at det er børn, voksne og gamle, som bor og arbejder i sådanne kummerlige forhold. Jeg har tidligere besøgt en losseplads på Filippinerne, som også gjorde stort indtryk på mig.

Så jeg var nærmest besat af tanken om, at vi skulle besøge Garbage City. Og ikke i en taxa, hvor vi kunne sidde inde i bilen og kigge ud af bilruderne. Det skulle være på gåben, så vi kunne se, hvad de forskellige mennesker arbejdede med, og så vi kunne hilse på folk undervejs.

Martin var mere tvivlende overfor min crazy idé, men han kunne godt høre, at der ikke rigtig var nogen vej udenom. Når jeg får en idé såååå…

Da vi havde set Cave Church, insisterede jeg derfor på, at vi gik ned gennem Garbage City og over mod centrum. Det er et kæmpe område med omkring 250.000 indbyggere, så vi så selvfølgelig kun en lille del af det.

Vi blev straks mødt af bjerge af affald og en stank af sødligt råddenskab. Men også børn og voksne, som var i gang med at sortere affald. 

Livet leves også her

Det der altid slår mig sådanne steder er, hvordan folk, ud over at leve i skidt til op over begge ører, også lever et helt normalt liv. Der var butikker og bagerforretninger. Ja, selv tøjbutikker, vandpibecaféer og et apotek fandtes der i de beskidte gader.

Og børnene leger ligesom alle andre steder i verden. Vi gik forbi et lille sted, hvor de kunne komme og spille billard. 

De fleste mennesker ønskede forståeligt nok ikke at blive fotograferet i al deres elendighed. Men nogle sagde ja og stillede op til fotografering med et stolt smil. 

På vores tur gennem byen følte vi os på intet tidspunkt utrygge, og vi så meget få børn, som tiggede. Til gengæld blev vi mødt med masser af smil fra glade og nysgerrige børn, som råbte Hello.

Det var en rigtig god oplevelse at besøge Garbage City. Men jeg er helt med på, at det ikke er en oplevelse for alle. Og turistet kan man i hvert fald ikke påstå, at det er.

Husk, at hvis du besøger Garbage City, så gør det med respekt for dem, der bor og arbejder der. Smil og sig hej, til dem du møder på din vej. Og spørg altid om du må tage billeder – og får du nej, så respekter det. 

De dødes by – Qaitbay

Ud over Garbage City havde jeg også fået en idé om, at vi skulle finde det område, som går under navnet De dødes by. 

Da der har været alt for mange tilflyttere til Cairo og for få huse, har mange familier slået sig ned på gamle kirkegårde rundt om i byen. De bor simpelthen mellem gravpladserne. Det kunne jeg da ikke gå glip af. Men hvor skulle vi begynde at lede?

Jeg havde lavet et større research-arbejde for at finde ud af, hvor disse kirkegårde befandt sig. Jeg fandt ud af, at der er i alt 5 store kirkegårde, som samlet går under navnet De dødes by.

Områderne hedder Qaitbay (Den nordlige kirkegård), Bab-el-Nasr Cemetery, Den sydlige kirkegård, the Cemetery of the Great og Bab-el-Wazir Cemetery. Der skulle i alt bo ca. 5 millioner mennesker på disse kirkegårde. Det lyder jo helt vildt!

Det passede med, at vi ville komme igennem Qaitbay på vejen fra Garbage City og tilbage til centrum. Samtidig skulle denne kirkegård være det mest tilgængelige område af Dødebyerne i Cairo.

Igen var det spændende at bevæge sig rundt i et område, som vi vidste meget lidt om. Et par steder stod porte åbne, så vi kunne gå ind mellem gravene.

De dødes by – Bab Al-Nasr Cementery

Senere på dagen nåede vi til området Bab Al-Nasr Cementery. Det var tæt på solnedgang og Martin var lidt usikker på, om vi skulle gå gennem området. Men det var jo gået så fint med Garbage City og Qaitbay, så jeg insisterede. 

Inden vi gik derind, sad vi på en mur lige ved Bab Al-Nasr byporten og prøvede at spørge to mænd om området, men de talte meget lidt engelsk, og forstod ikke rigtig, hvad vi mente.

Vi krydsende en stor vej og gik ind på Bab Al-Nasr Cementery. Husende var lavet af blikplader og affaldstræ. Det så spændende men også meget fattigt ud, og jeg kiggede ind gennem en port for at se gravende inde bagved. Martin var lidt mere tilbageholdende og spurgte forsigtigt, om jeg troede, at vi skulle fortsætte eller vende om. Jeg insisterede på, at vi fortsatte.

Vi var ikke kommet langt ind i området, før vi blev indhentet af en af de mænd, som vi havde forsøgt at snakke med lige uden for kirkegården. Han sagde venligt men bestemt, at vi ikke måtte gå længere. Her styrer mafiaen, og vi ville risikere at blive rullet. Så vi vendte om, og han fulgtes med os ud af området igen.

Jeg har efterfølgende hørt blandede meldinger om Bab Al-Nasr. Både at man skal holde sig væk fra kirkegårde, og at man sagtens kan begive sig derind i dagstimerne. Hvad der er op og ned på det, kan jeg ikke bedømme. Så du må selv vurdere, om det er noget for dig. Men nu ved du, hvad vi blev rådet til af en lokal. 

Salah El Din Citadellet

En mere “normal” seværdighed er Salah El Din Citadel, hvor også den berømte Muhammed Ali moské ligger sammen med Al-Gawhara Paladset, Al-Nasir Muhammed moskeen og et par museer. Det er et fint sted at besøge. Ikke mindst for udsigten over det gamle Cairo. 

Cairo bliver kaldt “De 1000 minareters by”, og med god grund. Hvor end du kigger hen, kan du se minareter, kupler og tårne. Mange i jordfarver. 

Citadellet blev bygget af den egyptiske sultan Saladin i 1100-tallet og står stadig flot. Først besøgte vi en gård, som hørte til Al-Nasir Muhammed moskeen.

Muhammad Ali moskeen

Men kronjuvelen er uden tvivl Muhammad Ali moskeen, som imponerede både udvendig og indvendig.

Og nej, moskeen er ikke opkaldt efter ham der bokseren, men derimod Muhammad Ali Pasha, som var vicekonge af Egypten fra 1805 til 1848. Han betragtes ofte som grundlæggeren af det moderne Egypten. 

Moskeen blev bygget til minde om Muhammad Ali Pashas søn, Tusun Pasha, som døde i 1816.

Gåtur i det Islamiske Cairo

Efter besøget i citadellet slentrede vi igen mod centrum og den del af byen, som bliver kaldt Islamisk Cairo. 

Her var der liv og glade dage med grønthandlere, falafelboder, moskéer og små håndværkere.  

Det var utrolig autentisk med kvinder på indkøb og børn, som legede i de smalle gader. Vi så absolut ingen andre turister undervejs.

Denne søde dreng var en rigtig charmør, og han var meget nysgerrig og fulgte efter os – måske fordi han gerne ville fotograferes. Jeg kunne i hvert fald efterfølgende se på mine billeder, at han havde sneget sig ind på flere af dem. 

Vi kom også ind i nogle virkelig faldefærdige baggårde, og tit var gaderne som en labyrint, så flere gange måtte vi vende om og finde en anden vej ud.

Jeg anbefaler virkelig denne del af Cairo, hvis du er ligeglad med souvenirbutikker og folk, som prøver at få dig ind i deres butik ved at råbe af dig. Her kan du gå helt fredeligt og se, hvordan det daglige liv udspiller sig. 

Du kan prøve at finde gaden Al Serougeya Street, som er én lang lokal shoppinggade. Den går også forbi flere moskeer og den berømte teltemagergade, hvor der sidder mange mænd og syr. I dag syr de dog ikke længere telte, men flotte vægtæpper.

Skønne, grimme Cairo

Gang på gang blev jeg imponeret over Cairo og dens mangfoldighed, den kaotiske trafik og det hektiske gadeliv. Og jeg elskede virkelig byens mange kontraster. 

Jeg kunne sagtens have brugt flere dage i Cairo, men jeg fornemmer også, at det er et sted, som er godt at tage i små doser. Byen er utrolig intens og trafikken er vild og ubarmhjertig med store trafikpropper. Så jeg nåede ikke alle de steder, som jeg hjemmefra havde læst om. Til gengæld har jeg masser af oplevelser at komme tilbage til en anden gang.

Tak fordi du læste med. Jeg håber, at du har lyst til at følge mig på sociale medier Facebook: Two Danes On Tour og Instragram @twodanesontour

Jeg er i januar flyttet til Ittoqqortoormiit i Østgrønland, så der vil være masser af historier og billeder af sne og flot natur. 

Kh. Anne Marie

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Anderledes oplevelser i Cairo blev først udgivet på Two Danes On Tour.

I november 2022 rejste jeg med min gode ven og rejsemakker Martin til Egypten. Vi skulle blandt andet støve rundt i Cairos gader, se pyramiderne i Giza og gå på opdagelse i de gamle gravkamre i Luxor. Det blev en forrygende ferie – jeg var vild med det hele!

Hotel Osiris

Jeg havde hjemmefra læst, at det er godt at bosætte sig i Downtown Cairo. Området bliver også kaldt Wasat El-Balad. Så er man tæt på det meste.

Jeg havde derfor booket tre nætter på Hotel Osiris. Hotellet ligger på den rimelig befærdede gade Nobar Street. Men da hotellet ligger på 12. etage, er lydniveauet fra gaden okay. Og udsigten fra vores værelse med Cairo Tower var fabelagtig både nat og dag. 

På 13. etage er der en fin tagterrasse, hvor morgenmaden bliver serveret – men hvis du spørger mig, er den ikke noget at skrive hjem om. Så er det jo godt, at man kan gå ned på gaden og købe en falafel-rulle med chili-mayo for 5 kr.  

Osiris med dets to stjerner er på ingen måde fint og fancy, men det er helt okay til prisen. Værelserne og sengetøjet er rent, og den centrale placering og tagterrassen trækker uden tvivl op. Det er skønt at kunne sætte sig her med en kold cola efter en lang dag på farten.

Personalet i receptionen er også søde og hjælpsomme. Både når det kommer til bestilling af taxa, skøre spørgsmål og dagens fodboldresultater.

Men kan den lille, gamle mand, som siger, at han ejer hotellet, vride et par egyptiske pund ud af dig, så gør han det Han er nu utrolig sød og hjælpsom. 

Downtown – Wasat El-Balad

Franske arkitekter blev i slutningen af 1800-tallet bestilt til at omdanne Cairo til orientens juvel. Området Wasat El-Balad blev anlagt med lange lige gader, store rundkørsler, geometriske pladser og smukke kolonistilsbygninger efter fransk forbillede. En del af disse gamle bygninger er dog nu i forfald grundet mislighold.

Men området rummer også masser af gode restauranter og hippe caféer, hvor både turister og unge egyptere har mulighed for at tage en velfortjent pause fra byens hektiske liv. 

Der er rigeligt at kigge på for den nysgerrige – både smukt og grimt. Og det er nok den blanding, jeg rigtig godt kan lide, og derfor jeg faldt pladask for Cairo.

Dog er det fint i små doser, for byen er meget intens og måske ikke det bedste valg, hvis du er på din første storbyrejse nogensinde. Så kan det godt være, at du løber skrigende væk. Men tager du det hele som en oplevelse, så bliver du belønnet med masser af venlighed fra egypterne på gaden og i butikkerne. 

Det Arabiske Forår

Det er også her i Wasat El-Balad at den berømte Tahrir-plads ligger. Frihedspladsen blev verdenskendt under de store uroligheder og demonstrationer i januar og februar 2011. 

Det Arabiske Forår begyndte i Tunesien, men bredte sig hurtigt til det meste af Mellemøsten. Egypten ingen undtagelse. 

Folk protesterede blandt andet mod politibrutalitet, undtagelsestilstand i landet, fejlslåede love, arbejdsløshed, et ønske om at øge mindstelønnen, boligmangel, stigende madpriser, korruption, mangel på ytringsfrihed og dårlig levestandard. Hovedformålet med oprøret var at styrte præsident Mubaraks regime.

Selv om demonstrationerne var fredelige, så opstod der mange voldelige sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter. 

Jeg var ydmyg over at stå her på pladsen og tænke på de egyptere, som kæmpede for en bedre fremtid for dem selv og deres landsmænd. Flere af dem med livet som indsat. Mindst 846 mennesker blev dræbt, og 6000 blev såret i løbet af de første 18 dage af oprøret.

Mubarak endte med at gå af og flygte i eksil med sin familie. Om leveforholdende er blevet bedre for egypterne er vist et spørgsmål om øjnene, der ser…

Cairo Museum

Den mest markante bygning på Tahrir-pladsen er Cairo museum, også kaldet Det egyptiske museum. Den store lyserøde bygning rummer mange artefakter fra Egyptens oldtid.

Det er her, man kan se de smukkeste fund fra pyramiderne og gravkamrene i Luxor. Altså på nær de ting, som blev fragtet til England, Frankrig, Tyskland, Italien og sikkert mange flere steder af kolonister, arkæologer og plattenslagere. Egypten kæmper nu en brav kamp, for at få alle disse skatte tilbage igen.  

Det koster 200 egyptiske pund/46 kr. at komme ind på museet. Ønsker man en guide, så står der rigeligt omkring billetboden og venter på kunder. Vi takkede dog nej, da vi havde lyst til at se stedet i vores eget tempo. Men vil man gerne have lidt mere viden om det, man ser, så er det uden tvivl en god idé at betale for en guide.

Tutankhamons skatkammer

Cairo Museum er mest kendt for fundende fra Tutankhamons grav, som jo ligger i Luxor. Den glædede jeg mig meget til at besøge senere på denne rejse. 

Tutankhamon var den 13. konge i det 18. dynasti, og han regerede kun i 8 år, fra 1332 til 1324 f. kr. Egentlig var han ikke en særlig vigtig farao, men alligevel er hans navn et af de mest kendte.

Tutankhamons grav blev fundet i 1922 af den britiske arkæolog Howard Carper, og  vagte stor opsigt. Graven var intakt og havde aldrig været plyndret af gravrøvere.

Især Tutankhamons 11 kg tunge dødsmaske i det pureste guld og med flotte ædelstene var helt fantastisk.

Gravkammeret indeholdt også en fantastisk sarkofag i rent guld på 110, 4 kg samt mange værdifulde effekter i guld, lapis lazuri, obsidian, kvarts og karneol. 

Desværre måtte man ikke fotografere de aller fineste ting. Så vil du se dem, ja, så må du et smut til Cairo.

Cairo Museum har også mumier i stakkevis, kæmpe store stenkister, alverdens statuer og hieroglyffer så langt øjet rækker.

 

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Cairo – en vild by blev først udgivet på Two Danes On Tour.