Belize Arkiv - Two Danes On Tour

Snorkling med søkøer ved Caye Caulker

twodanesontour — Sun, 30 Sep 2018 13:07:30 +0000

Caye Caulker we love you! Hver gang vi besøger denne skønne ø i Belize, bliver vi mindet om, hvorfor øen er så fantastisk. Farverne, palmerne, det turkisblå hav, menneskerne, sproget, raggaemusikken, de mange sjove skilte og den særlige caribiske rastafari-stemning. Vi elsker bare Caye Caulker! Og nu er det tilmed blevet muligt at snorkle med søkøer!

Elses første møde med Caye Caulker

Denne gang har vi jo hele Rasmus’ familie med på ferie, og det er for dem alle deres første rejse til det lille mellemamerikanske land Belize.

Rasmus’ mor Else indrømmede efter nogle dage, at da vi lige ankom til Caye Caulker havde hun tænkt “Hva’ f… laver vi her?”

Det skal så også lige retfærdigvis siges, at vi den dag havde kørt 4 timer gennem Mexico. Derefter havde vi en del venten på havnen i Chetumal. Efterfølgende en 2 timers sejltur til øen San Pedro i Belize, hvor immigrationen tog præcis lige så lang tid, som skrankepaven i buret havde tænkt sig, at den skulle tage. Derefter endnu en sejltur til Caye Caulker, hvor vi netop steg af båden, da solens sidste stråler gik ned. Vi fandt således frem til hotellet i mørke og til rytmerne af høj reggaemusik med en ordentlig syg bas. Welcome to Caye Caulker!

Men snart overgav Else sig også til øens charme og blandingen mellem det smukke og det rå look. Næste morgen i solskin, så øen helt anderledes ud og der var masser af steder at gå på opdagelse.

De fantastiske solnedgange ved Iguana Reef Inn var vi alle helt vild med. Der måtte vi bare forbi hver aften.

Det blev så ikke dårligere af, at der var masser at kigge på ved badebroen – rokker, søheste, en haj og en moræne. Og så kom de sjove pelikaner forbi for at få en lille fisk med og hilse lidt på.

Så det blev til en del skønne solnedgangsbilleder i løbet af ugen.

Vores kærlighed til søkøer

Sidst vi var i Belize i 2015, tog vi den mest fantasiske 3 dage/2 nætters catamaran-tur fra Caye Caulker til den sydlige by Placencia med Raggamuffin tours. Hvis der bare er det mindste adventure/udemenneske i dig, og du nogensinde får mulighed for det, så skulle du tage med på denne utroligt smukke sejltur.

Undervejs snorklede vi hver dag fra båden, og her oplevede vi det, som vi ikke troede muligt. Vi snorklede med en søko! Siden da har vi drømt om at få lov til at opleve sådan et magisk øjeblik igen – i mere end 30 sekunder.

Og der må vi sige, at tingene har ændret sig de sidste tre år på Caye Caulker. Sidst vi var her kunne man ikke booke deciderede snorkelture med fokus på søkøer. Nu reklamerer alle snorkelbureauerne med det.

Anda De Wata Tours

Den ene dag tog vi (Rasmus og Anne Marie) afsted på en halvdagstur med Anda De Wata Tours. Caye Caulkers snorkel-selskab med det skøreste navn! Deres slogan lyder: ‘Cos it’s hotta Anda De Wata, som skal siges med fed caribisk accent.

Vi mødte senere to danskere som simpelthen ikke kunne forstå, hvad der stod på skiltet. Så vi kommer lige med en oversættelse til alle: Because it’s hotter under the water.

Og det vil vi så godt skrive under på! Da vi snorklede fra stranden, målte Finn badevandstemperaturen. Vi troede ikke vores egne øjne, da termometeret listede sig op på 33 grader! Aldrig før har vi prøvet at bade i så varmt havvand.

Snorkling med havskildpadde

Da vi steg ombord på båden sammen med en familie fra Argentina, gjorde vores guide John det selvfølgelig klart fra starten, at han ikke kunne garantere nogen søkøer. Og derudover ridsede han de gængse snorkelregler op: Du må IKKE røre nogle af dyrene, du må ikke svømme for tæt på dem eller på nogen måde genere dem, du skal til alle tider følge din guides anvisninger.

Efter ca. 10 minutters sejlads stoppede båden, og vi sad lidt og kiggede ud over havet. Her er det nogle gange muligt at se søkøer – men ikke denne dag. Vi sejlede derfor lidt slukørede videre til et sted, hvor der nærmest var 100% garanti for at se havskildpadder. Og rigtig nok. Vi hoppede snart i vandet til den sødeste havskildpadde. Dem holder vi altid af at se.

Tilbage i båden var vi lige ved at komme til at ærgre os over, at de to første stop ikke havde budt på det, som vi egentlig var kommet efter: søkøer.

Søko i sigte

Vi sejlede to minutter mere. Bådmotoren stoppede, og guiden kiggede ud over havet. Et øjeblik efter udbrød han: “Den er her! Søkoen er her i dag.” Det kan nok være, at vi fik finner og maske på i en fart og gjorde os klar til at hoppe tilbage i vandet. Vi var begge to meget spændte!

Vi var hurtigere i vandet end den argentinske familie, som havde en dreng med på en 7-8 år. Men han gjorde det nu rigtig godt, når man tænker på, at det var snorkling i åbent hav. Derfor kom vi også som de første hen til søkoen, som lå helt stille ca. en meter under overfladen.

Sidste gang vi så en søko, stak den af efter ca. 30 sekunder, så vi var lidt spændte på, hvor længe denne ville blive, og vi gjorde derfor vores bedste for ikke at forstyrre den. Men den lå der bare – og lå. Og en gang ca. hvert 8. minut svømmede den lige en meter op for at trække luft, og lagde sig så til rette igen. Det var fantastisk at ligge i havoverfladen og studere dette dyr. Den var virkelig sjov at kigge på, og vi kunne slet ikke få nok.

På et tidspunkt begyndte vores guide at fortælle os om nogle af de fisk, som vi også kunne se. Men han havde for længst mistet sit publikum. Alle lå bare og kiggede på den fantastiske søko. Til sidst hoppede guiden op i båden igen og sagde, at vi bare kunne komme, når vi engang var færdige med søkoen. Men bliver man nogensinde det?

Efter en halv times tid fandt vi alle tilbage til båden. Derefter sejlede vi til sidste snorkelstop, som var et gammelt skibsvrag, med masser af fine fisk at kigge på. Men da vi kom tilbage til Caye Caulker, var det kun søkoen vi kunne snakke om.

Endnu en snorkeltur

Næste dag havde vi hele familien med på snorkeltur. Denne dag var vi med selskabet E-Z Boy Tours. Her havde vi chartret vores egen båd med guide. Det gav os mulighed for at sejle afsted allerede kl. 8 og stoppe de steder, som passede os. Dette selskab var lige så professionelt som Anda de Wata fra dagen før.

Allerede ved første stop sagde guiden, at der var en søko lige her, og vi hoppede straks i vandet. Den lå meget dybere end dagen før og først tænkte Finn, at det måtte være en unge, så lille som den var. Men da den skulle op efter luft, blev han alligevel overrasket over, HVOR stor den rent faktisk var.

Igen havde vi ca. en halv time med søkoen. Det var en stor oplevelse for hele familien at se dette skønne dyr. Og vi var ikke kede af at se den to dage i træk

Flere oplevelser

Vi sejlede gennem The Split og over på den anden side af Caye Caulker. Guiden nåede lige at sige, at her kunne vi være heldige at se delfiner. Så spottede Karen en! Vi sejlede straks hen til den og den blev om båden i ca. 10 minutter. Det var sjovt at se den lege i vandet, og det havde hjemmefra været Karens højeste ønske at se en delfin. Dejligt at det lykkes, og at det var hende selv, som spottede den.

Efterfølgende fik vi alle mulighed for at håndfodre tarpons, som er 70-120 cm store fisk. En ret sjov og vild oplevelse!

Hele familien nød til fulde de 6 dage i skønne Belize, inden turen gik tilbage til Mexico. Især vil vi huske de dejlige oplevelser med dyr både på landjorden og i vandet – ikke mindst de fantastiske søkøer. Vi glæder os allerede til næste gang, vi kommer forbi dette lille fantastiske og sjove land.

Har I lyst til at læse et par skilte mere, så er her nogle af vores favoritter:

Sidst vi var i Belize skrev vi lidt forskellige blogindlæg, som du kan finde her:

Læs også: Caye Caulker, Belize
Læs også: Raggamuffin Tours
Læs også: Med bus i Belize
Læs også: Hopkins, Belize

Du kan se billeder på vores Facebook-side Two Danes On Tour og på Instagram @twodanesontour.

Facebook

Twitter

Indlægget Snorkling med søkøer ved Caye Caulker blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Hopkins, Belize

twodanesontour — Wed, 29 Jul 2015 21:13:00 +0000

Hjemmefra havde vi læst om det lille søvnige fiskerleje Hopkins lidt nord for Placencia. Det skulle efter sigende være muligt at opleve ”det rigtige” Belize her, stifte bekendtskab med garifuna-kulturen og samtidig være et godt sted at foretage dagsture fra.

Garifunafolket er lige som kreolerne og mayaerne alle forskellige folkeslag i Belize, med hver deres sprog –ud over hovedsproget engelsk. Garifunafolket stammer oprindeligt fra afrikanske slaver. De dyrker stadig deres egen religion, (mad)kultur og musik. Bl.a er de kendt for at være dygtige trommeslagere.

Kismet Inn i Hopkins

Vi havde booket 3 nætter på Kismet Inn hos den eksentriske og meget snakkende og udadvendte dame Tricia og hendes lokalfødte mand Elvis.

Her blev vi grundet få besøgende opgraderet til en skøn hytte på stranden, hvorfra vi havde en dejlig udsigt over Det Caribiske Hav.

Det var dog ikke for folk med et dårligt sovehjerte, da taget var af blik, og man konstant kunne høre palmernes susen, bølgernes brusen og de to haner, som galede hver morgen fra kl. halv fem. (De bliver aflivet næste gang vi kommer forbi!).

Ud over de skide høns havde Tricia også en kælegris ved navn Sergio samt 4 hunde.

En glad og tro følgesvend

B.B. King blev straks vores hund. Den sov på vores veranda om natten og den fulgte os i hele byen, når vi cyklede rundt. Ja, den gik sågar med ind i supermarkedet, og den ventede ude foran en restaurant, mens vi spiste kylling med bønner og ris. B.B. King var en glad og tro følgesvend de dage, vi var i Hopkins.

Cockscomb Basin Jaguar Reserve

I nærheden af Hopkins ligger Cockscomb Basin Jaguar Reserve, så det ville vi gerne se lidt nærmere på. Vi fik landsbyens eneste taxachauffør til at køre os dertil og hente os igen.

Reservatet skulle have den største population af jaguarer i Belize. Men da jaguaren – Amerikas største kattedyr, er mest aktiv om natten, så vidste vi på forhånd, at chancerne for at se en var temmelig små.
Vi valgte en 5 kilometers tur igennem junglen ad de små stier og håbede det bedste. 4 timer senere, godt trætte og svedige havde vi tilbagelagt turen, men desværre uden at have set en jaguar. Det tætteste, vi kom, var et par tydelige poteaftryk i skovbunden.

Men selv uden jaguarer var turen rigtig fin, og vi så en masse fugle (især mange kolibrier), firben og insekter. Og til sidst var vi heldige at komme helt tæt på en flok brøleaber, der var i gang med dagens ”brølekor”. Det er ubeskriveligt, så meget larm de kan lave!

Til garifuna-fest

Om aftenen var vi til garifuna-trommeaften på en lokal bar Driftwood. Der var larm og gang i den, samtidig med at det var rigtig hyggeligt. Vi vidste dog ikke helt, hvad vi skulle sige til den ene guts trommesæt, der bestod af tre skildpaddeskjold i forskellige størrelser. Men vi blev enige om, at alle tre skildpadder sikkert havde lidt en naturlig død. (Vi håber stadig på, at det er sandt!)

Mange unge mænd gav den gas og drak drinks i lange baner – og så på en hverdag! Men det bekræftede os bare i Tricias påstand, som nu er blevet trykt på t-shirts.

Mændene i landsbyen bliver generelt brødfødt af deres koner, som sælger lidt mad eller gør rent mv. Mændene er af den årsag ikke tvunget til at arbejde for at få økonomien til at løbe rundt, hvorfor de ikke gider at tage ud og fiske, men hellere vil blive hjemme og drikke bajere med gutterne.

En lidt uheldig tur

Dagen efter ville vi prøve vores held igen. Denne gang i forsøget på endnu en gang at svømme med en søko.

Vi havde fået Tricia til at arrangere, at en lokal gut skulle tage os med ud i sin båd, så vi kunne svømme med og filme søkøer.
Da vi ankom til båden, var det ikke manden selv – men to unge gutter, der skulle tage os med på tur. De kiggede noget mærkeligt på vores snorkeludstyr samt vores undervandskamera – det skulle senere vise sig hvorfor!
Vi sejlede på Sittee River og ud til flodmundingen. Her cirklede vi lidt rundt og kiggede efter søkøer. Pludselig var der en stor skygge i vandet, og kaptajnen råbte ”jump”. Og på trods af historier om, at der er krokodiller i floden på op imod 4 meter, så parerede vi ordrer og hoppede i, kun for at se en cirkel af sand blive hvirvlet op og en sigtbarhed på mindre end en meter. Der kunne have været en flok halvt-tons-tunge søkøer to meter fra os, og vi ville ikke have været i stand til at se dem og da slet ikke filme dem!
Gutterne forsikrede os om, at de ville finde steder med bedre sigtbarhed. Men efter flere vandture i det grumsede vand, nægtede vi at hoppe i mere og forlangte at blive sejlet tilbage.

På tur til revet

På kajen ringede de til chefen. Han var ikke helt glad, men indvilligede til sidst i, at vi kunne blive sejlet ud til revet i stedet. Ude på revet fik vi tre snorkelture i klart vand over sandbund med søgræs. Vi så desværre ingen søkøer, men til gengæld kunne vi have set dem, hvis de havde været i området.
Vi viste gutterne vores videoklip med søkoen fra Tobacco Caye. De var meget imponerede og sagde, at det var et ”one in a million shot”.
Vi er ret sikre på, at de synes, det nærmest var uforskammet af os at tro, at vi kunne få sådan en oplevelse to gange på en uge. Og det kan de måske have ret i! Men hvis man ikke prøver, så lykkes det på den anden side heller ikke.

Skulle du komme til Hopkins, så vil vi da gerne lige anbefale restauranten Frog’s Point, hvor vi fik en fantastisk kylling med peanutsauce.

Facebook

Twitter

Indlægget Hopkins, Belize blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Med bus i Belize

twodanesontour — Mon, 27 Jul 2015 23:57:00 +0000

En oplevelse

Vi har været ude at køre i bus! Det lyder måske ikke af noget særligt, men vi har været ude at køre i bus i Belize! Og så er det straks en oplevelse.

Vi skulle med bussen fra Placencia til Hopkins, men først skulle vi finde ud af, hvornår bussen kørte. Vi henvendte os på den lille tankstation ved siden af Road Kill Tyre Shop – et fantastisk navn til et bilværksted. Svaret var næste morgen kl. 6.15 og kl. 7.00. Selv om Anne Marie er ved at være træt af at stå tidligt op, så valgte vi alligevel kl. 6.15, for hvis der nu skulle gå et eller andet galt (husk på vi er i et U-land), så havde vi et skud mere i bøssen tre kvarter senere.

Ventetid

Vel ankommet ved busstoppestedet kl. ca. 6 næste morgen, sad der tre andre turister, og omkring en 6-8 lokale og ventede. Da klokken rundede 6.15, var der ikke én, der løftede et øjenbryn eller på nogen måde gjorde antræk til at kigge efter bussen. Da klokken nærmede sig 6.45, begyndte de lokale at røre lidt på sig. Flere af dem lignede nogle, der var på vej på arbejde.

Lidt i 7 kom bussen endelig til syne længere henne på vejen. Som vi rigtig nok havde gættet, så var det en tidligere amerikansk skolebus, som USA har solgt til de fleste lande i Mellemamerika i hobetal. De er nu malet i skrappe farver, men komforten er, som da de blev produceret: Ikke særlig god.

De er det, som man på godt gammeldags engelsk kalder for en ”chickenbus”. En bus, som man ikke rigtig ved hvad tid kører, som bliver fyldt til bristepunktet, som stopper alle steder langs landevejen for at sætte folk af og tage andre på, og hvor man kan risikere at skulle dele sæde med en høne.

De to sidste sæder

Bussen kørte ind på den store plads foran tankstationen (altså den stander, der er foran et lille skur!) og Road Kill Tyre Shop (det er stadig et fantastisk navn!), og pludselig fra hvert et hjørne myldrede det frem med mennesker, som skulle med bussen. Vi fik derfor travlt med at spørge chaufføren, om bussen kørte til Hopkins junktion og samtidig komme ned til bagindgangen, som er bag på bussen. Her kan man kravle op ved hjælp af et lille trin, og det ene sæde er pillet ud, så der kan stå bagage.

Vi fik de to sidste sidepladser i bussen og så kørte vi ellers med raggaemusik bragende ud af to højtalere, som var placeret lige over vores hoveder. Velkommen til Belize!

En lang tur

Der gik dog ikke tre minutter før bussen stoppede første gang. Til de sidst ankomne, var der kun ståpladser tilbage. Og sådan fortsatte det. Vi kørte et lille stykke, stoppede, samlede folk op og kørte så igen. Der blev mere og mere trængsel i bussen, og vi blev mere og mere glade for vores sæde.

På et tidspunkt stoppede bussen ved en pickup truck, hvorpå der lå en bådmotor. Den skulle åbenbart også med bussen! Bagdøren blev åbnet, et par kufferter og rygsække blev skubbet rundt og så blev bådmotoren løftet op bag i bussen sammen med en masse dele, som lå i en plasticspand. Rasmus kom til at sidde med fødderne på propellen, og alle, som skulle forbi, måtte kravle hen over både ben, motor og bagage.

Raggaemusikken spillede stadig højt, og en af gutterne var blevet træt af den trange plads og sad nu i stedet på nakkestøtten af den ene af de to andre turisters sæde og holdt fast i bagagehylden. Vi morede os lidt, da de to udlændinge klart ikke var vant til ”kyllingebusser” og samtidig havde fået det indtryk, at der skulle være tale om en ”express-bus”.

En længere gåtur

Når man skal købe billet i bussen, kommer der en ”hjælpechauffør” rundt og sælger billetter. Folk fortæller, hvor de skal af, og køber en billet dertil – ikke noget med rejsekort her. Vi kørte i bus i godt 1 time og et kvarter for ca. 20 kroner.

Et par fyre, som stod nede i bagenden hos os, nægtede at betale. De argumenterede med, at bussen var forsinket, og det endte med, at de slap for at købe billet. Til gengæld fik en af dem en længere gåtur, da han skulle af bussen igen.

Signalet til, at bussen skal stoppe, er at man banker i bussens bliktag. Men da raggaemusikken var så høj, hørte chaufføren det ikke og kørte bare videre. Der blev slået i taget igen – og igen, og endelig stoppede bussen. Alle bag i bussen skreg af grin og ønskede den uheldige en god gåtur tilbage – men han var bare et stort smil og tog det med utrolig sindsro!

Vi kom heldigvis af det rigtige sted; en dejlig oplevelse rigere!

Dette billede er desværre ikke fra den føromtalte bustur, da det var umuligt at lirke kameraet op af tasken med alle de mennesker i bussen.

Følg os på Facebook, hvor vi kommer med opdates og masser af rejsebilleder, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Med bus i Belize blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Raggamuffin Tours

twodanesontour — Sun, 26 Jul 2015 21:28:00 +0000

Raggamuffin Tours

En gang i efteråret havde Rasmus på nettet fundet en katamaranbådtur, som sejler to gange om ugen fra Caye Caulker til den noget sydligere by Placencia. Sejlturen med selskabet Raggamuffin Tours tager tre dage. Undervejs snorkler man på revet, fisker fra båden og overnatter i telt på to forskellige små øer – cayes som de hedder her i Belize.

Selv om vi måske ikke er de mest søstærke, så har vi de seneste år taget lidt forskellige bådture, bl.a. den helt fantastiske 5 dages tur med Tao Expeditions i Filippinerne og den lidt mere tvivlsomme 5 dages tur til Komodoøen i Indonesien med Perama Tours. Men trods strabadserne sidste år, så var vi klar på at prøve endnu en bådtur. Især når lokaliteten hed Det Caribiske Hav.

Vi forlod Caye Caulker lidt op ad formiddagen og snart var sejlet sat og fiskelinerne smidt over bord. Stemningen på båden var rigtig god. Ikke mindst grundet raggaemusikken, som spillede konstant og de fire crewmedlemmer Kaptanjn Kevin, Dane, Chris og Shane, som hele tiden kom med store smil og friske bemærkninger.

Undervejs forsøgte de også at lære os lidt kreolsk, som er et af de sprog, som tales i Belize. Kreolsk består af en del engelske ord, som ofte er forkortede og ”rastafiserede”. Snart fandt vi også ud af, at kreolere kalder alle deres venner for Bob. Så der var en del Bob’er ombord på båden.

Snart var den første fiskeline spændt til bristepunktet. Amerikaneren Justin kæmpede en brav kamp for at hive en ordentlig barracuda i land. Den blev senere sammen med to andre vores aftensmad. Dejligt med friskfanget fisk.

Snorkling i verdensklasse og Rendevous Caye

Ikke længe efter var det tid til turens første af mange snorkelstop. Det var skønt at blive kølet af i Det Caribiske Hav. Vandet var dejligt klart, så vi kunne se farverige fisk og koraller.

Vel om bord igen blev der serveret frokost. Derefter blev der ellers åbnet for rompunchen, som der var rigeligt af de næste tre dage.

Efter endnu et snorkelstop, blev det hen under aften tid til at lægge til ved Rendevous Caye. En lille sandstribe kun med et par palmetag til at gå i skygge under. Vi slog telt op i stiv kuling, og så blev der serveret dejlig aftensmad og masser af lokal rom.

Det var en meget varm nat i teltet, men det var dog hurtigt glemt næste morgen, da vi stod op til solopgang over Det Caribiske Hav samt æg og pølser til morgenmad – en skøn måde at starte dagen på.
Snart var vi på havet igen. Det var en rigtig god gruppe, som vi var afsted med, og snakken gik lystigt ombord på båden.

Tobacco Caye

Vi havde også et par fine snorkelstop på anden-dagen, og dem, der havde lyst, kunne forsøge sig med fridykning og fiskejagt med harpun.

Senere på dagen var der igen masser af rompunch, og inden vi vidste af det, var vi fremme ved den lille charmerende ø Tobacco Caye, hvor vi skulle overnatte.

Vi gik en lille tur rundt på øen, hvor der til dagligt bor omkring 30 mennesker. De fleste lever af fiskeri og turisme.

Igen lavede personalet fra båden mad til os, og snart sad vi alle bænkede rundt om et langt bord med hver vores grillede hummer!

Store snorkeloplevelser

Endnu en varm nat i teltet blev afløst af en dejlig sval snorkeltur, som vi selv tog rundt om Tobacco Caye, mens de andre drak deres morgenkaffe.

Vi kom glade i land igen efter at have set pilrokker, gule pilrokker og ikke mindre end 5 prikkede ørnerokker, som var i gang med morgenmaden – ikke noget man ser hver dag, så vi var super tilfredse!

Kort efter afgang var dagens første ”rigtige” snorkelstop. Vi var først i vandet og svømmede bare afsted uden at vente på de andre. Snart drejede vi væk fra korallerne og ind over havbund med masser af søgræs – samme topografi, som da vi havde set de 5 ørnerokker. Men det der ventede os forude var endnu mere fantastisk!

En søko (manatee) lå helt stille på havbunden og vegeterede. Vi svømmede tættere på – Rasmus forrest med kameraet og pludselig fik den øje på os, vendte rundt og stak af i en voldsom fart. Vi var meget overraskede over, hvor hurtigt sådan en faktisk kan svømme.

Ingen andre fra båden havde været heldige at se den. Tricket med at komme først i vandet på dykkerture og snorkelture, som Morten og Rasmus har praktiseret adskillige gange, gav igen pote, og vi var lykkelige og kunne næsten ikke tro vores held.

Hen under aften lagde vi til land i Placencia efter en fantastisk tre dages tur i Det Caribiske Hav. Raggamuffin Tours er klart noget, som vi varmt kan anbefale til andre, som kommer på disse kanter – og som kan leve med mindst en nat i telt (Det var muligt at leje værelser på Tobacco Caye).

Læs også om da vi snorklede med søkøer ved Caye Caulker i 2018

Du er meget velkommen til at synes godt om vores rejseside på Facebook: Two Danes On Tour

Facebook

Twitter

Indlægget Raggamuffin Tours blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Caye Caulker, Belize

twodanesontour — Sat, 25 Jul 2015 03:49:00 +0000

Efter en lang bustur fra Mérida kom vi til byen Chetumal. Den ligger på grænsen til den tidligere britiske koloni Belize, som indtil 1981 hed Britisk Honduras.

I dette lille land bor der kun omkring 350.000 mennesker, og som det eneste land i Mellemamerika, er det officielle hovedsprog engelsk.

Departure tax eller ej?

Vi skulle med båd til Caye Caulker. En fantastisk ø i Det Caribiske Hav. Rasmus var her for 15 år siden, og vi var her sammen for 12 år siden. Men det kunne sagtens tåle en gentagelse, mente vi.

Inden vi kunne komme ombord på båden, skulle vi dog lige stemples ud af México og betale ”departure tax”.
Nu forholder det sig imidlertid sådan, at Hr. Lyngsøe jo ikke smider om sig med penge. Han havde derfor på forhånd læst op på sagerne samt kontaktet det mexicanske konsulat i København.

Det havde resulteret i en mail, hvori der stod, at vi som turister ikke skulle betale departure tax, når vi forlod Mexico.
Bevæbnet med mailen på den bærbare samt en ”google-oversættelse” af en bekræftelse fra vores flyselskab om, at samtlige skatter og afgifter var betalt, gik Hr. Lyngsøe ind på det lille varme kontor og talte sin sag overfor de to grænsevagter.
Efter megen parlamenteren frem og tilbage accepterede de argumenterne (eller også blev de trætte af at høre på Rasmus), og vi slap for at betale de ca. 150 kr. hver. Det kan lyde som meget ballade for ikke at betale 300 kr. – og det er det nok også. Men som Rasmus så fornuftigt siger: “Så er det ikke beløbet, men princippet om ikke at skulle betale en ”opdigtet” afgift, når man kan undgå det!” Man kan for øvrigt heller ikke få en kvittering…

Tropical Paradise

Vel ankommet til Caye Caulker fik vi et værelse på Tropical Paradise – et fint værelse efter vores standard. (Der var endda mulighed for karbad, men kun koldt vand i hanerne…!?!).

Derefter var det tid til at gå på opdagelse på øen, der har ændret sig en del, siden vi var her sidst. Golfbiler, som der var mindre end 10 af sidst, er blevet til hver mands eje, og de er nu over det hele på de små sandveje. Vi så tilmed også en lille lastbil, som kørte med byggematerialer. Det var helt utænkeligt for 12 år siden.
Men stemningen er lige så god som sidst, og der er stadig raggae og ”ya mon” over det. En del lokale mænd har rastahår og de færreste kvinder kan passe størrelse small, medium eller large – det er befriende, at folk ikke er så kropsfikserede.

GO SLOW

På øen har de et motto, der hedder ”GO SLOW”. Man risikerer at blive råbt an, hvis man går for hurtigt eller (Gud forbyde det) løber! Dette er virkelig stedet at komme ned i gear.

Vi fik en snak med en af de lokale, og han sagde: ”You know why we go slow on Caye Caulker? – Because we have two cemeteries and no hospital – mon!”

Faktisk har de mange sjove skilte på øen, som man kan gå og hygge sig lidt over, mens man slentrer afsted.

Et lille visit hos lægen

Efter en nat med hyppige toiletbesøg, måtte Rasmus næste dag frekventere den lokale læge. Men eftersom Anne Marie var syg nærmest samtlige dage sidste gang vi besøgte øen, ja, så vidste han præcis, hvor lægen bor. Så det var jo meget praktisk.
Kyllingesuppe med hvide ris og antibiotika i 5 dage, så var den mave ræset af!

Snorkeltur til Hol Chan Marine Reserve

Det betød dog et par lidt roligere dage end planlagt, men vi nåede alligevel på snorkeltur til Hol Chan Marine Reserve, som er et rigtig fint sted. Her kan man bl.a. snorkle ved Shark and ray alley, hvor pilrokker og hajer kommer helt tæt på en, og dagen bød da også både på hajer, rokker samt et par skildpadder. Så vi var glade, selvom vi ikke fik set den søko, vi havde håbet på.

Fødselsdag og Baileys Coladas

For anden gang i sit liv fejrede Anne Marie sin fødselsdag på Caye Caulker. Det var netop her for 12 år siden, at Anne Marie første gang fik smag for Baileys Coladas – en af hendes yndlingsdrinks. En rigtig dejlig fødselsdag på en rigtig dejlig ø.

Har du lyst til at læse flere blogindlæg fra Belize, så find dem her.

Vi bliver altid glade, når flere har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Det er også muligt at finde os på Instagram @twodanesontour

Facebook

Twitter

Indlægget Caye Caulker, Belize blev først udgivet på Two Danes On Tour.