Fra busstationen besluttede vi at gå til centrum, da det på kortet ikke så ud til at være særlig langt. Og pludselig stod vi foran en statue af Bill Clinton!

Ham har vi jo et lidt sjovt forhold til, da vi i 2014 så ham i en speedbåd på en flod i Indonesien, og i 2017 stod vi pludselig ansigt til ansigt med selveste Bill Clinton i et slumområde i byen Medellin i Colombia. Her fik vi både en lille snak og en selfie med ham

Og her i Pristina står han selvfølgelig på Bulevardi Bill Klinton. Kosovo-albanerne er meget begejstrede for Mr. Clinton, da de ser ham som årsagen til, at NATO besluttede at gribe ind i krigen på Balkan i 1999.

På opdagelse i Pristina

Tæt på hovedgaden Bulevardi Nënë Tereza havde Rasmus fundet et værelse på Sleep Inn Pristina for 25,50 Euro pr. nat. Det var på andensalen af et hus, og det fineste sted vi boede på denne rejse til Nordmakedonien og Kosovo. Familien snakkede ikke meget engelsk, men ved hjælp af smil og fagter gik det rigtig fint.

Snart var vi på vej ud for at udforske Pristina. En meget lille hovedstad med kun lidt over 200.000 indbyggere, og hvoraf over halvdelen er under 25 år!

Vi er altid meget spændte på at opleve nye byer og nye steder. At indsnuse dufte og stemninger samt med egne øjne at se bygninger, kunst og mennesker.

Vi opdagede hurtigt, at Pristina er en by, som stadig bærer præg af tidligere grå og tung østeuropæisk betonarkitektur. Men det har i vores øjne sin helt egen særprægede charme – måske er det en af grundende til, at vi elsker østlandende så meget

Gensyn med Mother Teresa

Da vi i Skopje havde set stedet, hvor Mother Teresa var født og vokset op, ville vi også gerne se statuen af hende her i byen. Begge Mother Teresas forældre var kosovo-albanere, og derfor er hun elsket her i landet på trods af hendes romersk-katolske tro. Vi gik derfor på en lille Mother Teresa-jagt. Statuen fandt vi meget tæt på vores overnatningssted og lige ved siden af gågaden Zahir Pajaziti. 

Senere kom vi også forbi Cathedral of Saint Mother Teresa, som ligger tæt på Nationalbiblioteket. Det er ret specielt, at sådan en stor kristen kirke er bygget midt i et muslimsk land. Og meget symbolsk lagde landets tidligere præsident Ibrahim Rugova, som selv er muslim, den første sten til kirken. Men det siger noget om befolkningens stolthed over deres tidligere landsmand m/k.

Måske verdens grimmeste bibliotek

Og når vi nu lige nævnte Kosovos Nationalbibliotek, så lad os da lige se lidt nærmere på det. Det er simpelthen kendt for sin grimhed! Det ligner noget, som er landet fra det ydre rum. Men netop på grund af dette faktum, får bygningen rigtig meget opmærksomhed – også fra os  

Vi så både bygningen udefra og indefra og var ikke videre begejstrede – men det var vel egentlig heller ikke meningen. Arkitekten bag rædslen er kroaten Andrija Mutnjaković, og han har virkelig fået mange hug for denne mastodont af en grimrian. Ja, sådan kan man jo også få opmærksomhed

I nærheden af Nationalbiblioteket gik vi også forbi den ufærdige kirke Christ the Savior Cathedral, som blev bygget af Serberne, da de havde overherredømmet over Kosovo. Dog nåede de ikke at færdiggøre bygningsværket, før krigen brød ud, og nu står kirken så her som et symbol på de fortsatte spændinger de to befolkningsgrupper imellem.

Engang kunne man gå ind i kirken, men det kan man desværre ikke mere, så det blev kun et meget kort besøg.

Som antydet er forholdet mellem Serbien og Kosovo stadig ikke det bedste, da Serbien ikke vil anerkende Kosovos selvstændighed. Konflikten bliver synlig for rejsende blandt andet gennem forladte kirker, graffiti og skulpturer på gaden.

Newborn og Heroinat

Vi gik over til gaden Luan Haradinaj, hvor en typografisk skulptur med teksten Newborn er placeret foran Paladset for ungdom og sport. Skulpturen er tre meter høj, 24 meter lang, 0,9 meter tyk og vejer 9 ton. Den blev afsløret den 17. februar 2008, da Kosovo formeldt erklærede sig uafhængig af Serbien og dermed blev “Født på ny”. Hvert år d. 17. februar bliver monumentet malet over med et nyt design, og i 2019 så det altså således ud:

På bagsiden var der dette år ord med relation til natur, bæredygtighed og klimaforandringer.

På modsatte side af gaden stod et meget stærkt monument kaldet Heroinat. Det er et monument, som sætter fokus på alle de frygtelige voldtægter, som de serbiske soldater udsatte de kosovo-albanske kvinder for under krigen fra 1998 til 1999. Monumentet forestiller et kvindeansigt lavet af 20.145 medaljer. Én for hver kosovo-albansk kvinde, som blev voldtaget af en serbisk soldat. 

Længere henne ad samme gade ligger Indenrigsministeriet og Justitsministeriet. Her stod en statue af Ismail Qemajli, som var grundlæggeren af den moderne albanske stat og landets første premierminister. Det er tydeligt at se, at der stadig er stærke bånd til Albanien. 

På markedet

Vi elsker at udforske de steder, hvor de lokale køber ind, og derfor gik vi en tur ned til markedet, hvor man kunne købe alt inden for grøntsager, blomster, tøj og ikke mindst billige cigaretter.

Vi kom til at snakke med et par mænd, som kunne lidt gloser på tysk, da de havde arbejdet en årrække i Tyskland. De fortalte os, at livet i Kosovo er svært. Arbejdsløsheden er høj, og lønningerne lave. De, der kan, forsøger at finde arbejde i Vesteuropa, hvor de har bedre muligheder for at klare sig. Og mange familier er dybt afhængige af den indtægt, som især unge arbejdsduelige mænd kan sende hjem.

Det var spændende at snakke med mændende. De udtrykte stor glæde over, at vi var rejst til Kosovo for at se deres land med egne øjne, og de ønskede os en fortsat god tur.

Vi havde lidt svært ved at finde markedet, men prøv at søge på gaderne Ilaz Agushi og Xhemajl Prishtina, så skulle du komme det rigtige sted hen. 

Et par anbefalinger til mad og drikke

Hen på eftermiddagen lavede vi en lille pub-crawl.

Først besøgte vi hippe Soma. Lokalet er stort og luftigt med en oval bar i midten og sjov kunst på væggene.

Udover lækker mad og drikke, så har Soma også en lp-samling og et bibliotek, hvor de lejer bøger ud til besøgende for 1 Euro pr. stk. 

Rasmus smagte på et par spændende lokale øl, og de havde også fine cocktails for mellem 5 og 7 Euro. Da Anne Marie ikke lige fandt dét, hun søgte, spurgte hun tjeneren om at lave en cocktail lige efter hendes smag og vupti, så stod der den lækreste drink foran hende.

Deres menukort var også super lækkert, men vi havde planer om at spise et andet sted, så vi listede videre. Vi anbefaler at bestille bord, hvis du påtænker at spise middag her. Der er også udendørs servering om sommeren.

Hvis du også vil finde Soma, så er adressen: 4/A Fazli Grajqevci.

Dit’ e Nat’

Næste stop var Dit’ e Nat’, endnu en hyggelig bar med masser af bøger på bogreolen. Men det aller hyggeligste er katten, som ofte ligger på en barstol og venter på at blive aet over ryggen, når folk kommer op til baren for at bestille mad og drikke.

Også Dit’ e Nat’ havde et lækkert menukort med vegetarretter, men vi havde stadig andre planer.

Dit’ e Nat’ ligger på Fazli Grajqevci.

Liburnia

Vi sluttede af med en dejlig middag på Liburnia. Det er en sjov restaurant med udestue, masser af grønne planet, antikviteter og en stor åben grill. Vi var heldige at få det sidste ledige bord.  

Anne Marie kastede sig over lammeskank, hjemmelavet pasta, kartofler og broccoli. Det smagte helt fantastisk!

Rasmus smagte på krydret oksekød i en champignonsauce. Generelt er østlandene og Balkan rigtig gode til svamperetter.

Vi måtte selvfølgelig også lige skåle i en raki

Vil du også finde Liburnia, så er adressen Rr. Meto Bajraktari. Og vi anbefaler selvfølgelig, at du bestiller bord.

En rigtig spændende tur til Kosovo var ved at nå sin afslutning. Næste dag tog vi bussen tilbage til Nordmakedonien, hvor vi havde et par timer, som blev brugt i centrum af Skopje, inden vi igen tog mod lufthavnen. Vi var endnu engang blevet bekræftet i, at der er masser af gode og skønne oplevelser at finde på Balkan. Vi glæder os til næste gang, vi kommer forbi regionen.

Vi håber, at vores historie fra Kosovo vakte din interesse. Måske har du lyst til at læse flere af vores historier. Du er velkommen til at kigge rundt på bloggen eller klikke på et af blogindlæggene herunder.

Læs også: Montenegro

Læs også: Kroatien

Hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så håber vi, at du har lyst til at kigge forbi siden og se de billeder og blogindlæg, som vi deler. Vi er super glade for alle, som har lyst til at støtte os med et like. Næste rejse går til Athen i uge 7.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Pristina blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Navnekonflikt

Efter Jugoslaviens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne, så nye lande dagens lys. Heriblandt Republikken Makedonien også kendt som FYROM (Former Yugoslav Republic of Macedonia)

Siden 90’erne har Republikken Makedonien og Grækenland været uenige om navnet Makedonien, som de begge føler sig berettiget til. Grækenlands største provins hedder nemlig slet og ret Makedonien. Og derfor kan der, i deres øjne, ikke være et land, som bruger det samme navn. I arrigskab har Grækenland siden 1991 blokeret for Republikken Makedoniens optagelse i NATO og EU. Det internationale samfund har af flere omgange forsøgt at mægle i sagen, men uden resultat.

I 2018 gik Grækenland aller nådigst med til, at Republikken Makedonien ændrede navn til Republikken Nordmakedonien. Landet har således skiftet navn pr. 12. februar 2019. Men det er egentlig ikke derfor, at vi er rejst hertil kun to måneder efter.

Valg af destination

Efter Rasmus’ rygproblemer i efteråret, har vi været lidt forsigtige og meget mere tænksomme omkring, hvor vi skal rejse hen. Det er pludselig blevet vigtigt for os, at der er direkte fly, at rejsetiden ikke er al for lang, og at vi ikke skal på roadtrip. Med to diskusprolapser kan Rasmus ikke tåle at sidde ned i for lang tid ad gangen, og derfor skal vi kunne gå rundt til det meste. Og pludselig er storbyferier blevet vores foretrukne Men det rimer egentlig meget godt på vores store kærlighed for Østeuropa, da der stadig er masser af skønne steder, som vi ikke har set i denne del af verden.

Vi havde faktisk først kig på Athen, men pludselig steg prisen på flybilletter enormt. Og vi har i mange år haft en regel om, at ferier under 10 dage maks må koste 2000 kr. i flybilletter – og gerne meget mindre. Det er egentlig en sjov og dejlig regel, for det betyder, at vi nogle gange kommer steder hen, som vi ikke først havde tænkt os. Således også denne gang. På trods af, at vi var lidt sent ude, kunne vi stadig få direkte fly tur/retur CPH-Skopje for 1400 kr. pr. mand med Wizz Air.

Alexander den Store

Og nu når vi er i gang med konflikter mellem Grækenland og Makedonien, så kan de to lande heller ikke blive enige om, hvorvidt Alexander den Store var græker eller makedoner.

Den berømte Alexander levede fra 356 f.kr. til 323 f.kr i Oldtidens Makedonien. Landet bestod dengang af dele af nuværende Grækenland, Bulgarien og Makedonien. Og heri opstår konflikten. Både Grækenland og Makedonien synes jo, at han er deres helt.

Men konflikten er åbenbart så betændt, så den store statue, som står centralt i Skopje på pladsen Plostad Makedonija har fået navnet “Warrior on a horse”, da det blot ville være (endnu mere) benzin på bålet at bruge navnet Alexander den Store. Vi må dog sige, at der er en enorm lighed mellem Alexander og krigeren på hesten…

Sidst men ikke mindst, vil vi også lige nævne, at Grækenland tvang Makedonien til at skifte flag i 1995. Makedonien havde siden 1992 brugt et rødt flag med en verginastjerne i midten. Det er et sol-symbol med referencer til Oldtidens Makedonien – og ja, så er grækerne selvfølgelig igen på krigsstien. Makedonien har bibeholdt det røde flag og også en gul sol. Nu har den blot fået et andet design.

Det nye flag til venstre. Det gamle til højre.

Hvad siger makedonerne?

Da vi havde købt flybilletter til Skopje, blev vi mere og mere nysgerrige på konflikten mellem Makedonien og Grækenland. For hvad siger makedonerne egentlig til alle disse stridigheder med deres naboer? Det satte vi os for at finde ud af.

Allerede i Københavns lufthavn og i flyveren til Skopje snakkede vi med flere makedonere og udbad os deres mening om det nylige navneskifte på deres land. Og vi fik faktisk lidt forskellige svar. De fleste var utilfredse med, at Grækenland skal have lov til at bestemme, hvad Makedonien skal hedde. Og flere syntes også, at makedonerne havde solgt deres sjæl og identitet.

Enkelte (yngre) makedonere var dog positive over navneskiftet. De mente, at dette kunne sætte et punktum for konflikterne. Og at vejen nu ligger åben til medlemskab af Nato og EU. Og derved mulighed for bedre økonomi og flere jobs.

Det var meget interessant at tale med disse flinke mennesker, som alle var meget villige til at fortælle os om deres elskede fædreland.

Vi er dog sikre på, at det ikke er det sidste, vi har hørt til konflikten mellem Grækenland og Nordmakedonien! 

Læs også: Montenegro

Læs også: Slovenien

Du er meget velkommen til at Synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan se, når vi skriver nye blogindlæg og følge med, når vi er på tur. Næste gang tager vi til øen Rügen i Tyskland, hvor vi skal nyde naturen og spise nye asparges.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Republikken Nordmakedonien blev først udgivet på Two Danes On Tour.