aber Arkiv - Two Danes On Tour

Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas

twodanesontour — Sun, 24 Jul 2016 01:46:00 +0000

Et andet stort højdepunkt på dette års Eucadorrejse skulle blive vores 5 dage i Amazonas. Vi havde booket os ind på Caiman Lodge i nationalparken Cuyabeno i det nordøstlige hjørne af Ecuador, kun få kilometer fra den colombianske grænse.

Transport

For at komme dertil, krævede det en lille flyvetur fra Quito på 25 minutter til lufthavnen i Lago Agrio. Derefter en bustur på 2 timer ud til Cuyabeno-floden, og så ventede endnu en 2 timers tur. Denne gang i lang kano med påhængsmotor.

Masser af dyr

Undervejs på kanoturen gik vores guide Camilo allerede i gang med at spotte dyr. Vi var lidt skeptiske til at begynde med, da vi slet ikke så noget. Og hvor meget kan man egentlig nå at se, når man glider ned ad sådan en flod i fuld fart?
Det skulle vise sig, at vi – eller rettere guiden – kunne nå at se en hel del!

Først spottede Camilo en skræppende flok gule og blå ara-papegøjer. Kanoen blev lagt ind til flodbredden, og vi blev sat i land, så vi kunne få det bedst mulige udsyn til de flotte fugle.

Så mødte vi et fint to-tået dovendyr med en lille unge på maven. Det var helt særligt, og noget vi virkelig havde håbet på at se.

Snart standsede båden igen. Denne gang ved en grøn anakonda, som lå på en gren og sov. Det var ”dog” kun en lille slange på ca. 2 meter. De største i dette område bliver op til 8 meter!

Endnu et to-tået dovendyr blev spottet, hvorefter vi så dødningehovedaber – den slags som Pippi Langstrømpes abe Hr. Nelson er i familie med. Det må siges, at det var en fantastisk eftermiddag og en fremragende start på vores 5 dage i regnskoven!

Endnu flere dyr

De kommende dage blev lige så gode.

Vi var hver dag på 2-3 ture med guiden. Enten med båd i de små kanaler eller i de større laguner, i ”rugbrødsmotor-kano” i de samme områder eller på gåture både dag og nat i regnskoven.

Gåturene kunne dog til tider være lidt af en udfordring, da der var MASSER af mudder, efter som at Cuyabeno ligger i et sumpområde, der i tørtiden tørrer næsten helt ud. Vi var her ikke i tørtiden. Godt at alle fik gummistøvler til låns!

Især kanoturene på floderne var fine. Det var skønt at flyde derned af og nyde alle skovens fremmedartede lyde, samt de fantastisk spændende dyr vi så. Bl.a. nåede vi at se hele 8 forskellige abearter, 2 slags dovendyr, lyserøde floddelfiner og 4 forskellige slanger i løbet af de 5 dage. Noget vi slet ikke troede muligt.

Læg lige mærke til den fugl, som vi har postet her. På engelsk hedder den common potoo og den er altså HELT fantastisk dygtig til at camouflere sig. Og vores guide var fantastisk dygtig til at spotte den! Havde vi ikke haft ham med, så havde vi aldrig fundet fuglen.

Der er en grund til, at det hedder regnskov!

På tredjedagen oplevede vi, hvorfor det hedder regnskov. Det stod ned i stænger nærmest hele natten og også dagen efter. Men vi skulle jo selvfølgelig på tur trods vejret, og imens der var lidt ophold i regnen, var vi igen heldige. Denne gang så vi en saki-abe, to pygmæ-aber, en godt 3 meter lang anakonda samt en anden slange, som de kalder en chonta.

Stoppene ved de nævnte dyr gjorde, at vi måtte tilbringe de sidste 20 minutter af turen under hver et regnslag med hovederne bøjet, imens himlen åbnede sig.

På besøg hos Siona-stammen

Vi blev sat i land ved en palmehytte, hvor vi oplevede, hvordan den lokale Siona-stamme udnytter yuca-planten til både mad og drikke. Efterfølgende fortalte stammens shaman om, hvordan han blev shaman, og hvad han gør for at hjælpe syge.

Hvis det ikke er fremgået af ovenstående, så har vi været super glade for vores 5 dage i Cuyabeno, og både kamera og kikkert har været på overarbejde. Det er et uhyre spændende område at besøge – og til en overkommelig pris. Vi betalte 330 US for hele opholdet inc. transport fra Lagi Agrio og alle måltider. Det er helt sikkert ikke sidste gang, at vi har besøgt Amazonas regnskov.

Læs også: Mindo Cloud Forest

Læs også: Med ticuna-folket i Amazonas

Se alle blogindlæg fra Ecuador

Følg os på sociale medier:

Facebook Two Danes On Tour

Instagram @twodanesontour

Facebook

Twitter

Indlægget Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Kalimantan – Borneo

twodanesontour — Sun, 27 Jul 2014 03:22:00 +0000

Advarsel til alle som måtte læse dette blogindlæg: Det kommer til at handle om dyr. Mange dyr! Hjemmefra havde vi bestilt en spændende tur til Borneo. Vi skulle sejle 4 dage/3 nætter på en flodbåd til Tanjung Puting national park, som ligger i den indonesiske del af Borneo (også kaldet Kalimantan).

Rasmus har før set orangutanger i den malaysiske del af Borneo, men det var første gang, at Anne Marie skulle så tæt på disse store, flotte aber. Og vi glædede os helt vildt til denne vores rejses højdepunkt.

Vi blev hentet af vores guide Robby i Pangkalan Bun lufthavn. Han kørte os direkte til båden, som i løbet af 5 minutter lagde fra land og sejlede ned ad Sekonyer-floden. Vi fandt os hurtigt godt til rette på båden og glædede os over, at vi var de fire eneste turister ombord (modsat vores tur til Komodo).

Vi fik snart frokost ombord på båden og derefter gik vi i land ved ”Feeding station 1”. Her bliver orangutangerne fodret med bananer hver dag kl. 15.

Lidt tanker om det med fodring af orangutaner

De fleste af de orangutanger, som lever i denne del af nationalparken, er rehabiliterede. De kan altså ikke nødvendigvis klare sig selv i naturen og finde al den føde, som de har brug for hver dag. Disse orangutanger får nu unger, som vokser op med at blive fodret hver dag – og derfor kan disse heller ikke nødvendigvis klare sig selv. Og derudover er det jo også blevet en ”pengemaskine”, da masser af turister kommer til Borneo hver dag året rundt for at se orangutangerne rigtig tæt på.

Så på en måde er det skruen uden ende. Men på den anden side har orangutangerne det meget bedre her ude i skoven end i de forskellige fangeskaber, de var i før. Og de er jo frie til at bevæge sig rundt i hele nationalparken.

Ind imellem er der orangutanger, som går ind i skoven, og aldrig kommer tilbage igen. Og det sker også, at der kommer en vild orangutang og tager for sig af frugten på en af foderstationerne. Så alt i alt har vi en fornemmelse af, at dyrene har det godt her og bliver behandlet med respekt.

Skru op for lyden
og hør en orangutang smaske!

Arbejde til de lokale

Turismen giver også arbejde til en del af lokalbefolkningen, da hver båd har omkring 4 besætningsmedlemmer ombord, samt at der er ”rangere”, som arbejder i nationalparken. Disse mennesker kunne arbejde med at fælde træer ulovligt eller grave efter mineraler i undergrunden, hvis de ikke havde disse jobs.

På grund af at mange mennesker fra Java tager til Kalimantan for at finde arbejde, er det svært for de lokale herfra at finde jobs. Det skyldes især, at folk fra Java er langt bedre uddannede – eller i det hele taget uddannede! Men jobbene i nationalparkerne og på floderne kræver lokalkendskab, så her har de lokale mulighed for at slå javaneserne på andre parametre. Eneste problem er bare, at det ofte er folk fra netop Java, der har fundet ud af at lave en hjemmeside, hvor de tilbyder flodture til turister. De tager så en høj pris fra turisterne, men betaler kun en lille pris for den lokale arbejdskraft. På den måde forlader pengene Borneo og flyder til Java.

Men nu er nogle af de lokale guider begyndt at nyde godt af internettet, hvor de i forskellige rejsefora bliver anbefalet med mailadresse og telefonnummer, hvilket har givet dem så stor succes, at de nu har mere arbejde, end de selv kan klare – et arbejde de så kan ”give videre” til andre lokale. Samtidig er de meget opmærksomme på, at de skal leve af regnskoven og dyrene, så flere af dem er for deres begrænsede sparepenge begyndt at opkøbe noget af det land, der grænser op til nationalparken, for at det ikke skal falde i hænderne på folk fra palmeolie- eller mineindustrien.

Men tilbage til det med orangutangerne…

Vi stod lidt og ventede ved foderstationen, og pludselig kunne vi se, at nogle af trætoppene begyndte at svaje. Snart var de første orangutanger i sigte. En mor med en halvstor unge kom ned for at spise. Da de havde taget for sig at retterne, tog moren en stor klase bananer med op i et træ og satte sig der for at nyde sin mad i fred og ro.

Orangutang-mødre passer deres unger i op til 7 år imens de lærer dem alt det, som en orangutang har brug for at kunne for at klare sig i regnskoven. Nogle mødre havde endda to unger at bære rundt på.

Snart kom flere orangutanger til. Både mindre og større. Blandt andet en kæmpe han. Det var en stor oplevelse at være så tæt på disse flotte og imponerende dyr!

Imponerende næser

Da vi sejlede videre ned af floden, så vi mange næseaber, som tit sidder sammen i store grupper i træerne. De er også sjove at se på, da de ofte er meget aktive og legesyge, og fordi hannerne har nogle kæmpe store næser. De kan ophobe luft i den store næse, så de kan holde vejret under vand, når de krydser en flod, imens hunnerne og ungerne er nødt til at holde hovedet over vandet.

Næseaber lever ingen andre steder i verden end på Borneo og har svært ved at tilpasse sig andre levesteder som zoologiske haver og lign., da 75% af deres kost kommer fra planter, der er endemiske for Borneo.

Andre spændende dyr

Vi var også heldige at se nogle knapt så kendte dyr. Vi så den falske gavial, der er en slags krokodille med meget lang og smal mund. Den lever af fisk og er trods sine 2-3 meter generelt ikke farlig for mennesker som kaimanen, der også lever i floden.

Vi så også Storm’s stork, som man kun regner med, at der er ca. 500 eksemplarer tilbage af i hele verden. Den er på den røde lise over truede dyrearter. Vi fik at vide, at det ikke er ofte, at man kan se den. Vores guide havde ikke set den i 6 måneder, så vi var meget heldige.

På en af natturene så vi en langbenet skolopender og en civetkat. Men der var også de mere kendte taranteller (fugleedderkopper), træfrøer, sovende fugle, kæmpemyrer og en masse andre insekter.

Og fra båden spottede vi et flyvende egern, som lettede fra et træ på den ene flodbred, og svævede helt lydløst hen over floden til et træ på den anden side. Også et noget sjældent syn!

Hver nat sov vi på dækket af båden under myggenet på madrasser. Det var fantastisk at vågne op næste morgen til junglens mange lyde og en morgenaktiv abeflok lige ved siden af båden.

Feeding station 2

Dagen efter besøgte vi ”Feeding station 2” kl. 9. Der kom kun 3 orangutanger efter mad – men det er jo egentlig et godt tegn, da de andre åbenbart ikke var sultne nok til at gide bevæge sig derhen. Her fik orangutangerne en slags mælk at drikke og bananer som dagen før.

Tilbage på floden ”spottede” vi igen dyr. Det er utroligt så meget tid, man kan bruge på bare at sidde og kigge ud over vandet, snakke om løst og fast og spotte dyr. Virkelig en skøn beskæftigelse for sådan nogle dyreentusiaster om os J

Vi så forskellige fugle, men den der skilte sig mest ud, var den flotte og ret store isfugl, som vi så krydse floden mange gange.

Vi så også mange grupper af makak-aber, som ligesom næseaberne er meget aktive og tit sidder i træerne helt ud til floden. De glor bare dovent, når man sejler forbi dem.

Feeding station 3

Kl. 14 skulle vi til fodring på ”feeding station 3”. Det første syn der mødte os, da vi gik i land, var denne skønne orangutang:

Der kom mange orangutanger til fodringen, og der var også mange mennesker, og vi stod lidt tæt. Så ind imellem var det lige før, at man kunne blive løbet ned af en orangutang på vej hen efter frugt.

Ved ”feeding station 3” kommer der også tit en gibbonabe forbi for at få en godbid. Det var super sjovt at se hvor let og adræt, den bevæger sig gennem trækronerne.

Orangutanger i fri natur

På tredjedagen gik vi en tur i regnskoven med vores guide. Vi så 4 vildsvin og en grim skolopender. Men ellers synes vi, at skoven var lidt ”dyrefattig” og begyndte at traske hjemover.

Pludselig spottede Robby to orangutanger. De stoppede tæt på os, og gav sig til at spise termitter fra et bo, de havde fundet. Det var fedt at se dem uden for feeding stationerne og uden andre mennesker omkring os. Vi stod bare og nød dyrene, og de lod sig ikke mærke med, at vi var i nærheden.

Vi har haft en fantastisk (og meget varm) tur i Tanjung Puting national park. Vi fik set en masse flotte og spændende dyr, og vi nød virkelig sejladsen på floden. Borneo er både spændende og fantastisk.

Læs også: Spændende oplevelser i Cuyabeno, Amazonas

Læs også: Helt tæt på dyrene i Los Llanos

Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.

Facebook

Twitter

Indlægget Kalimantan – Borneo blev først udgivet på Two Danes On Tour.