Fra busstationen besluttede vi at gå til centrum, da det på kortet ikke så ud til at være særlig langt. Og pludselig stod vi foran en statue af Bill Clinton!

Ham har vi jo et lidt sjovt forhold til, da vi i 2014 så ham i en speedbåd på en flod i Indonesien, og i 2017 stod vi pludselig ansigt til ansigt med selveste Bill Clinton i et slumområde i byen Medellin i Colombia. Her fik vi både en lille snak og en selfie med ham

Og her i Pristina står han selvfølgelig på Bulevardi Bill Klinton. Kosovo-albanerne er meget begejstrede for Mr. Clinton, da de ser ham som årsagen til, at NATO besluttede at gribe ind i krigen på Balkan i 1999.

På opdagelse i Pristina

Tæt på hovedgaden Bulevardi Nënë Tereza havde Rasmus fundet et værelse på Sleep Inn Pristina for 25,50 Euro pr. nat. Det var på andensalen af et hus, og det fineste sted vi boede på denne rejse til Nordmakedonien og Kosovo. Familien snakkede ikke meget engelsk, men ved hjælp af smil og fagter gik det rigtig fint.

Snart var vi på vej ud for at udforske Pristina. En meget lille hovedstad med kun lidt over 200.000 indbyggere, og hvoraf over halvdelen er under 25 år!

Vi er altid meget spændte på at opleve nye byer og nye steder. At indsnuse dufte og stemninger samt med egne øjne at se bygninger, kunst og mennesker.

Vi opdagede hurtigt, at Pristina er en by, som stadig bærer præg af tidligere grå og tung østeuropæisk betonarkitektur. Men det har i vores øjne sin helt egen særprægede charme – måske er det en af grundende til, at vi elsker østlandende så meget

Gensyn med Mother Teresa

Da vi i Skopje havde set stedet, hvor Mother Teresa var født og vokset op, ville vi også gerne se statuen af hende her i byen. Begge Mother Teresas forældre var kosovo-albanere, og derfor er hun elsket her i landet på trods af hendes romersk-katolske tro. Vi gik derfor på en lille Mother Teresa-jagt. Statuen fandt vi meget tæt på vores overnatningssted og lige ved siden af gågaden Zahir Pajaziti. 

Senere kom vi også forbi Cathedral of Saint Mother Teresa, som ligger tæt på Nationalbiblioteket. Det er ret specielt, at sådan en stor kristen kirke er bygget midt i et muslimsk land. Og meget symbolsk lagde landets tidligere præsident Ibrahim Rugova, som selv er muslim, den første sten til kirken. Men det siger noget om befolkningens stolthed over deres tidligere landsmand m/k.

Måske verdens grimmeste bibliotek

Og når vi nu lige nævnte Kosovos Nationalbibliotek, så lad os da lige se lidt nærmere på det. Det er simpelthen kendt for sin grimhed! Det ligner noget, som er landet fra det ydre rum. Men netop på grund af dette faktum, får bygningen rigtig meget opmærksomhed – også fra os  

Vi så både bygningen udefra og indefra og var ikke videre begejstrede – men det var vel egentlig heller ikke meningen. Arkitekten bag rædslen er kroaten Andrija Mutnjaković, og han har virkelig fået mange hug for denne mastodont af en grimrian. Ja, sådan kan man jo også få opmærksomhed

I nærheden af Nationalbiblioteket gik vi også forbi den ufærdige kirke Christ the Savior Cathedral, som blev bygget af Serberne, da de havde overherredømmet over Kosovo. Dog nåede de ikke at færdiggøre bygningsværket, før krigen brød ud, og nu står kirken så her som et symbol på de fortsatte spændinger de to befolkningsgrupper imellem.

Engang kunne man gå ind i kirken, men det kan man desværre ikke mere, så det blev kun et meget kort besøg.

Som antydet er forholdet mellem Serbien og Kosovo stadig ikke det bedste, da Serbien ikke vil anerkende Kosovos selvstændighed. Konflikten bliver synlig for rejsende blandt andet gennem forladte kirker, graffiti og skulpturer på gaden.

Newborn og Heroinat

Vi gik over til gaden Luan Haradinaj, hvor en typografisk skulptur med teksten Newborn er placeret foran Paladset for ungdom og sport. Skulpturen er tre meter høj, 24 meter lang, 0,9 meter tyk og vejer 9 ton. Den blev afsløret den 17. februar 2008, da Kosovo formeldt erklærede sig uafhængig af Serbien og dermed blev “Født på ny”. Hvert år d. 17. februar bliver monumentet malet over med et nyt design, og i 2019 så det altså således ud:

På bagsiden var der dette år ord med relation til natur, bæredygtighed og klimaforandringer.

På modsatte side af gaden stod et meget stærkt monument kaldet Heroinat. Det er et monument, som sætter fokus på alle de frygtelige voldtægter, som de serbiske soldater udsatte de kosovo-albanske kvinder for under krigen fra 1998 til 1999. Monumentet forestiller et kvindeansigt lavet af 20.145 medaljer. Én for hver kosovo-albansk kvinde, som blev voldtaget af en serbisk soldat. 

Længere henne ad samme gade ligger Indenrigsministeriet og Justitsministeriet. Her stod en statue af Ismail Qemajli, som var grundlæggeren af den moderne albanske stat og landets første premierminister. Det er tydeligt at se, at der stadig er stærke bånd til Albanien. 

På markedet

Vi elsker at udforske de steder, hvor de lokale køber ind, og derfor gik vi en tur ned til markedet, hvor man kunne købe alt inden for grøntsager, blomster, tøj og ikke mindst billige cigaretter.

Vi kom til at snakke med et par mænd, som kunne lidt gloser på tysk, da de havde arbejdet en årrække i Tyskland. De fortalte os, at livet i Kosovo er svært. Arbejdsløsheden er høj, og lønningerne lave. De, der kan, forsøger at finde arbejde i Vesteuropa, hvor de har bedre muligheder for at klare sig. Og mange familier er dybt afhængige af den indtægt, som især unge arbejdsduelige mænd kan sende hjem.

Det var spændende at snakke med mændende. De udtrykte stor glæde over, at vi var rejst til Kosovo for at se deres land med egne øjne, og de ønskede os en fortsat god tur.

Vi havde lidt svært ved at finde markedet, men prøv at søge på gaderne Ilaz Agushi og Xhemajl Prishtina, så skulle du komme det rigtige sted hen. 

Et par anbefalinger til mad og drikke

Hen på eftermiddagen lavede vi en lille pub-crawl.

Først besøgte vi hippe Soma. Lokalet er stort og luftigt med en oval bar i midten og sjov kunst på væggene.

Udover lækker mad og drikke, så har Soma også en lp-samling og et bibliotek, hvor de lejer bøger ud til besøgende for 1 Euro pr. stk. 

Rasmus smagte på et par spændende lokale øl, og de havde også fine cocktails for mellem 5 og 7 Euro. Da Anne Marie ikke lige fandt dét, hun søgte, spurgte hun tjeneren om at lave en cocktail lige efter hendes smag og vupti, så stod der den lækreste drink foran hende.

Deres menukort var også super lækkert, men vi havde planer om at spise et andet sted, så vi listede videre. Vi anbefaler at bestille bord, hvis du påtænker at spise middag her. Der er også udendørs servering om sommeren.

Hvis du også vil finde Soma, så er adressen: 4/A Fazli Grajqevci.

Dit’ e Nat’

Næste stop var Dit’ e Nat’, endnu en hyggelig bar med masser af bøger på bogreolen. Men det aller hyggeligste er katten, som ofte ligger på en barstol og venter på at blive aet over ryggen, når folk kommer op til baren for at bestille mad og drikke.

Også Dit’ e Nat’ havde et lækkert menukort med vegetarretter, men vi havde stadig andre planer.

Dit’ e Nat’ ligger på Fazli Grajqevci.

Liburnia

Vi sluttede af med en dejlig middag på Liburnia. Det er en sjov restaurant med udestue, masser af grønne planet, antikviteter og en stor åben grill. Vi var heldige at få det sidste ledige bord.  

Anne Marie kastede sig over lammeskank, hjemmelavet pasta, kartofler og broccoli. Det smagte helt fantastisk!

Rasmus smagte på krydret oksekød i en champignonsauce. Generelt er østlandene og Balkan rigtig gode til svamperetter.

Vi måtte selvfølgelig også lige skåle i en raki

Vil du også finde Liburnia, så er adressen Rr. Meto Bajraktari. Og vi anbefaler selvfølgelig, at du bestiller bord.

En rigtig spændende tur til Kosovo var ved at nå sin afslutning. Næste dag tog vi bussen tilbage til Nordmakedonien, hvor vi havde et par timer, som blev brugt i centrum af Skopje, inden vi igen tog mod lufthavnen. Vi var endnu engang blevet bekræftet i, at der er masser af gode og skønne oplevelser at finde på Balkan. Vi glæder os til næste gang, vi kommer forbi regionen.

Vi håber, at vores historie fra Kosovo vakte din interesse. Måske har du lyst til at læse flere af vores historier. Du er velkommen til at kigge rundt på bloggen eller klikke på et af blogindlæggene herunder.

Læs også: Montenegro

Læs også: Kroatien

Hvis du ikke allerede synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, så håber vi, at du har lyst til at kigge forbi siden og se de billeder og blogindlæg, som vi deler. Vi er super glade for alle, som har lyst til at støtte os med et like. Næste rejse går til Athen i uge 7.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Pristina blev først udgivet på Two Danes On Tour.

Kosovo

Grunden til, at der stadig er uro omkring landet, er blandt andet, at kun 118 ud af FN’s 193 medlemslande anderkender Kosovo som en selvstændig stat. Resten af medlemslandene regner Kosovo som en del af Serbien. Og hvorfor er det nu sådan?

Ikke fordi vi skal trætte jer med en lang analyse af konflikten på Balkan, men vi kan da godt lige opsummere, at Kosovo har rundt regnet 2 millioner indbyggere. Den største del af befolkningen er Kosovo-albanere, mens der er mindretal af blandt andet serbere, bosniere og tyrkere. Og det er altså den albanske og den serbiske del af befolkningen, som hovedsageligt er i konflikt.

I 1912 blev Kosovo erobret af Serbien og den albanske del af befolkningen følte sig undertrykt af serberne. Mens Tito var præsident i Jugoslavien opnåede Kosovo særstatus, hvilket serberne ikke var tilfredse med. Det blev derfor sløjfet med et pennestrøg, da Slobodan Milošević kom til magten. Herefter udviklede konflikten sig til krig, som blussede op ad flere omgange mellem de to befolkningsgrupper. Der er stadig spændinger i landet, men ikke mere, end at vi godt turde rejse til Kosovo i påsken 2019. 

Med bus over grænsen

Fra den centrale busstation i Skopje, kunne vi komme med bus direkte til den smukke og meget tyrkiskinspirerede by Prizren. Den havde vi fået anbefalet hjemmefra, så det blev første stop i dette, for os, ukendte land.

Som en lille servicemeddelelse kan vi lige oplyse, at bussen fra Skopje til Prizren kører hver dag kl. 11.30 og 16.00 og koster 580 dinarer. 

Bussen kørte først til grænsen, hvor vi alle skulle stå ud af bussen og vise pas. Det tog vel sammenlagt et kvarter at få alle passagererne med over grænsen, og så var vi på farten igen. Vi kom til at tænke på, at det i grunden var lang tid siden, at vi på denne måde havde krydset en grænse i Europa. Grænsekrydsninger er altid spændende. Hvordan ser det nye land ud? Hvilke forskelle og ligheder lægger vi mærke til? Hvem møder vi? Hvad oplever vi? Og hvad skal vi have at spise til aften?

Det første vi opdagede var, at de i Kosovo er ved at bygge en KÆMPE motorvej fra grænsen til hovedstaden Pristina. Da der jo går en landevej i forvejen langs bjergene, bliver den nye vej nu bygget hen over en stor slugt. Vi har aldrig set et lignende byggeri før. Det var virkelig enormt – men altså i vores øjne skæmmer det landskabet.

I en by på vejen skulle bussen selvfølgelig holde pause. Både så nye passagerer kunne komme med, men også så chaufførerne kunne nå at spise og ryge! Og det var altså ikke fordi, de ikke havde kæderøget inde i bussen, siden vi var kørt fra Skopje! Så den tur, som burde tage 2 timer tog nu pludselig nærmere 4 timer. Men endelig havde vi Prizren forude. Og hvilket herligt syn.

Hyggelige Prizren

Efter den lille gåtur fra busstationen til midtbyen, skyndte vi os at tjekke ind på Hotel Cleon. Her betalte vi 34 euro for en nat inklusiv morgenmad. Værelset var kæmpe stort, men badeværelset uden udluftning og derfor noget fugtigt, med lugtgener til følge. Hotellet lå ellers mega godt med udsigt over floden.

Vi skyndte os ud på gaden igen, da vi havde masser, som vi gerne ville nå at se og opleve.

Den største attraktion i Prizren er uden tvivl den gamle stenbro, som går over floden Lumbardhi.

Der er flere andre broer over floden, men den gamle stenbro er uden tvivl et samlingspunkt i byen. Her ligger også torvet Shadervan, hvor der er masser af caféer, barer og restauranter. 

Borgen Kaljaja

Vi besluttede at gå en tur op til den gamle borg Kaljaja, som ligger højt over byen. Det er ikke helt nemt at finde stien derop til, men vi spurgte bare en pige undervejs og blev peget i den rigtige retning.

I dag er der desværre ikke så meget tilbage af borgen, som stammer fra det 6. århundrede. Det er gratis at besøge ruinen, og der er åbent 24 timer i døgnet. Det betyder bl.a. at man kan opleve en fin solnedgang over byen, hvis man bliver længe nok   

Der var også en rigtig fin udsigt den modsatte vej over bjergene, hvoraf nogle stadig havde sne på toppen.

Vi gik ned til byen igen og tog en sundowner på torvet, mens vi nød den smukke solnedgang over Prizren.

Vi spiste en god middag på den albanske restaurant Marashi, som lå helt ned til floden. Det var nogle ordentlige portioner med en masse kød, så er det ikke lige din stil, så skal du nok finde et andet sted.

Byen er også smuk efter mørkets frembrud.

Næste morgen gik vi endnu en tur i den gamle, velbevarede centrum, inden turen gik til busstationen, hvor vi købte billetter til Pristina for 4 Euro pr. person. Bussen kører hver dag mellem kl. 5.45 og 18.00 og tager 2 timer.

Læs også: Republikken Nordmakedonien

Læs også: Sæler ved Falsterbo i Sverige

Vi håber, at du har lyst til at synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour. Her kan du se, når vi skriver nye blogindlæg og følge med, når vi er ude på eventyr. I uge 7 går rejsen til Grækenland.

It's only fair to share...

Facebook

Twitter

Linkedin

Indlægget Prizren, Kosovo blev først udgivet på Two Danes On Tour.