Vores dage på skønne Isla Mujers var ved at være talte, og vi havde haft 7 dage med sol, strand og dejlige oplevelser. Endnu engang var vi blevet indhyllet i øens skønhed, og vi længes allerede tilbage!
Rasmus var her fra 18 år siden, for 9 år siden var vi har sammen, og nu er vi spændte på, om der igen skal gå 9 år, før vi kommer tilbage igen – det håber vi ikke, at der gør!
Valladolid
Nu er det blevet tid til at se lidt mere af Yucatan. Derfor er turen gået med taxa, færge, taxa, bus og taxa til byen Valladolid. Her har vi indlogeret os på Hotel Hacienda Sanchez, som minder os lidt om en ranch.
I hotellets restaurant sælger de store 2 liters kander med vandmelonjuice og appelsinjuice for ca. 25 kr. stykket. Så der bliver altså drukket igennem!
Det er dog lidt et mærkeligt sted, så her kommer vi ikke til at bo igen. Vi vil nok også vælge at bo lidt tættere på centrum.
Vi har været lidt rundt og se på Valladolids centrum, som er i gammel kolonistil. Men den egentlige grund til, at vi er her er, at byen ligger tæt på en af Mexicos største turistattraktioner: Ruinkomplekset Chichén Itzá.
Chichén Itzá
Chichén Itzá blev bygget af mayaindianere i 600-900 e.kr. og efterfølgende invaderet af et andet stammefolk kaldet toltekerne.
El Castillo
Stedet er mest berømt for sin store pyramide, El Castillo, som man har fundet ud af, repræsenterede mayaernes kalender. Således er der 91 trin på hver af de fire sider samt en platform øverst (365 dage). Ved forårs- og efterårsjævndøgn dannes der ved solnedgang en slangelignende skygge, der bevæger sig ned ad trapperne for til sidst at forene sig med et stenhoved af en slange ved det nederste trappetrin. Hvor sejt er det lige???
Den gamle boldbane
I byen er der desuden en boldbane som måler 166 x 68 meter og med omkransende mure på 12 meters højde. Her spillede indianerne et gammelt spil, hvor man lidt a la basketball, skulle have en bold på over 5 kg igennem en lodret-hængende cirkel ved brug af knæ, albuer eller hofter. Der blev gået til makronerne, for straks efter kampen, blev det tabende holds leder slæbt hen til ofringstemplet for enden af banen og halshugget!
Cenote
Mayaernes eneste permanente vandressourcer var de såkaldte ”cenotes” – nogle store geologisk dannede kalkstensgrotter. I tilfælde af tørke blev unge kvinder kastet levende ned i disse huller som et offer til vandguden, som man mente boede nede i dybet. Vi nøjedes dog med at kigge derned.
Det var super fint at se denne gamle indianerby og heldigvis kom vi forholdsvist tidligt på dagen, så vi nåede det inden alle turistbusserne fra Cancun kom væltende ind.