Cobá og endnu engang skildpadder i Akumal

Så blev det tid for endnu en mayaruin. Denne gang Cobá.

Vi tog bussen fra Playa del Carmen til Tulum, hvor vi skiftede til en anden bus til Cobá.

Igen var det en gammel indianerby, som ligger inde i ”junglen”. For at komme rundt betalte vi en mand for at køre os i cykeltaxa, og det var rigtig skønt varmen taget i betragtning.

Cykeltaxaer i Coba i Mexico

Cobá er ikke blevet restaureret så meget som f.eks. Chichén Itzá, hvilket giver den en vis charme. Der gror træer oven på nogle af ruinerne og der er et rigt fugle- og dyreliv, som man kan nyde samtidig med, at man ser på ruiner.

Fin sommerfugl ved Cobá i Mexico

Vi så først en gammel mayakalender, hvorpå det spås, at jorden vil gå under d. 21. december 2012. Så det bliver lidt spændende at finde ud af, om de gamle indianere havde ret…

Mayaruinen Cobá i Mexico

Vi besøgte også boldbanen til det gamle mayablodspil ”poc ta poc”. Det var i dette spil, at taberne ofte måtte lade livet.

Den gamle boldbane til spillet Poc ta poc, Mexico

Højeste mayakonstruktion på Yucatan

Og så besteg vi Yucatans højeste mayakonstruktion på 42 meter. Igen var der en flot udsigt med skov til alle sider.

Den højeste mayakonstruktion, Mexico

 

Two Danes On Tour

 

Flot udsigt over Cobá, Mexico

Fra Cobá går der også en gammel mayasti bygget af sten, som hedder Den hvide vej. Den er 100 km lang og føre hele vejen til Chichén Itzá, som var datidens hovedstad. Ufatteligt hvad de har fået bygget og stablet på benene dengang for over 1000 år siden.

Der ligger også et observatorium. En flot bygning, som stadig er i rigtig god stand.

Observatoriet, Cobá, Mexico

Tilbage til skildpadderne i Akumal

Og så har vi været endnu en tur i Akumal for at snorkle med havskildpadder. Vi kan bare ikke få nok!

Det er simpelthen så fedt, at man kan gå lige ud fra stranden og snorkle i roligt vand med de sødeste skildpadder, der bare ligger på bunden og tygger søgræs i sig. Når de altså ikke lige skal en gang til overfladen efter luft.

Denne gang så vi omkring 15 skildpadder, men også 4 pilrokker, som vi synes er nogle rigtig seje dyr (og ja, det var sådan en, som dræbte Steve Irving!). Vi har tidligere snorklet med pilrokker i Belize, hvor vi var helt omgivet af dem, men her skal man ”gå lidt på jagt” for at finde dem, og det var super fedt.

Vi har allerede besluttet, at det IKKE er sidste gang, at vi har været på Yucatan. Og i bussen hjem begyndte vi allerede at planlægge ruten til næste gang 🙂

Til de af jer, som godt kan tåle lidt flere skildpadder, så kommer der her dagens fangst inc. pilrokke og AM, som er ved at lære at dykke ned på bunden med svømmefødder på, så hun kan nærstudere skildpadderne. Læg også mærke til de seje sugefisk, som sidder på nogle af skildpaddernes skjolde.

 
Følg os på Facebook, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten. 
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.