Lissabon

Nyt land – ny by

Når vi kommer til et nyt land og en ny by, så starter eventyret. Det har været vores valgsprog i mange år. Man ved aldrig rigtig hvad man får, og det pirrer vores nysgerrighed. Sådan var det også med Lissabon. Portugal har egentlig stået højt på ønskelisten længe, men det er altså ikke blevet til noget før nu.

Vi blev overraskede over, hvor ramponeret Lissabon egentlig er. Der er mange fine, gamle huse med kakler på – et levn fra arabernes tid i landet. Men mange steder er disse kakler desværre begyndt at falde af. Og da Portugal har været meget hårdt ramt af den økonomiske krise, har der ikke været råd til at reparere en stor del af husfacaderne.

Derudover var vi også overraskede over, HVOR meget grafitti der er over hele byen. Ikke bare fint street art, men masser af grimme tags på husvægge og sporvogne. Så man må da sige, at byen er autentisk og bliver brugt af dens indbyggere.

Når det så er sagt, så er Lissabon samtidig en rigtig fin og hyggelig by. Lyder det måske som et noget voldsomt modsætningsforhold, når vi på den ene side kalder Lissabon ramponeret og samtidig synes den er fin??? Men sådan er det faktisk. Her er der ikke langt fra skønhed til ruin.

Derudover er Lissabon præget af et være et meget multikulturelt samfund. Her er utrolig mange immigranter fra de mange tidligere portugisiske kolonier i Asien, Afrika og Sydamerika. Det er ikke fordi det gør os noget – vi havde bare ikke forventet det i denne udstrækning.

Alle disse nationaliteter har selvfølgelig bidraget til byens kvarterer samt til madscenen. Mange dage spiste vi derfor samosas til morgenmad 🙂 Åh, vi elsker bare indisk!

Baixa 

Lissabon er ligesom Rom bygget på 7 høje, som gør byen meget kuperet med mange udsigtspunkter. Centrum af Lissabon er dog et helt flat område med snorlige gader.

Men for en god ordens skyld skal vi lige pointere, at det kun er gadernes retning, der er snorlige. Man kan ikke sige det samme om belægningen. Her er masser af brosten, der bugter sig i bakkedal. Så lad det være sagt med det samme. Selvom det æstetisk ser rigtig fint ud, så er det ikke et underlag for svage ankler eller høje hæle.

Området hedder Baixa og ligger helt ned til Tejo-floden, som løber ud i Atlanterhavet. Denne bydel blev genopbygget efter et stort jordskælv i 1755, som jævnede store dele af Lissabon med jorden. De lige gader i Baixa har ifølge de lokale efterfølgende givet inspiration til opbygningen af Paris, som igen har dannet mode for mange større byer i USA.

Tæt ved Tejo-floden og ved en af Europas aller største pladser Praça do Comércio ligger den flotte Arco Triunfal – en stor triumfbue, som er rejst for at hylde genopbygningen af Lissabon efter jordskælvet. Du kan mod betaling komme op i triumfbuen og kigge ud over byen.

Alfama og Mouraria

Øst for Baixa ligger Alfama-kvarteret, som er bygget af maurerne. Og takket være arabernes solide byggestil, overlevede det meste af Alfama det store jordskælv. Her kan du derfor stadig gå på opdagelse i de mange smalle og stejle gader. Det er virkeligt et hyggeligt område, hvor du kan bruge mange timer på bare at gå rundt og kigge. 

 

 

Det er også i dette område du finder mange af Lissabons berømte fado-restauranter. Hvis du ikke allerede har gjort det, så kan du læse om vores dejlige og sjove fado-oplevelser her.

Oppe over Alfama ligger Lissabons ældste bygningsværk, den gamle borg Castelo de São Jorge, hvor maurerne holdt stand mod de kristne korsfarere i 1147. Her bliver gaderne for alvor stejle og husene små.

Og bag ved borgen udforskede vi kvarteret Mouraria, som blev vores favorit. Et gammelt arbejderkvarter, som af Lissabons indbyggere stadig bliver betragtet som “dårligt”. Her kan du gå helt uforstyrret i de smalle gader og finde de gode, autentiske restauranter, hvor portugiserne selv spiser frokost.

Sporvogn nummer 12 kører en rigtig fin tur gennem kvartererne Baixa, Graca, Mouraria og Alfama. Sporvognen starter og slutter på pladsen Praça da Figueira og kører således i ring. Hele turen rundt tager ca. 20 minutter og kører bl.a. forbi Lissabons katedral . Det er selvfølgelig også muligt at stå af og på undervejs. Husk at passe godt på dine ting. Linje 12 er sammen med Linje 28 meget hærget af lommetyve. Flere gange oplevede vi, at vores sporvognschauffør råbte af nogle mænd, som hun ikke ville have med op og køre. De fik en lang næse og et par besværgelser med på vejen.

Barrio Alto og Chiado

På modsatte side af Baixa ligger først Chiado og derefter hyggelige Bairro Alto. Her går det også utrolig brat op, så flere steder er der små sporvogne, som trækker turister og beboere op ad de stejle gader. Prøv f.eks. sporvognene Elevador da Bica eller Gloria.

Det er også muligt at tage med den flotte, gamle elevator Elevador de Santa Justa fra gaden Rua do Ouro i Baixa til Largo do Carmo i Chiado. Vi kiggede forbi, men blev nærmest slået bagover af køen – og efterfølgende prisen på 5,15 Euro for at køre 45 meter med en elevator! Du kan gå op til det sted, hvor elevatoren stopper og nyde udsigten helt gratis. Hvis du gerne vil op oven på elevatoren, hvor der er en platform med 360 graders udsigt, kan du nøjes med at betale 1,50 Euro.

I dagstimerne er Bairro Alto et meget søvnigt kvarter, med nedrullede skodder for mange af vinduerne. Men om aftenen og i nattetimerne vågner kvarteret til live, og restauranter og barer dukker op alle steder. Her kan du finde små listige fado-steder, og det er muligt at feste hele natten.   

Belém

En af dagene gik vi til bydelen Belém, som ligger ca. 6 km fra centrum. Det var en dejlig morgen med sol på kinderne og vind i håret. Undervejs kom vi forbi den meget berømte 25. april bro, som til forveksling ligner Golden Gate i San Fransisco. Den måtte vi selvfølgelig forevige på utallige billeder.

På modsatte side af floden står kristusfiguren Cristo Rei.

Belém har flere turistattraktioner, som er værd at besøge. Det første der møder dig, hvis du kommer gående fra selve Lissabon er Padrão dos Descobrimentos – monumentet til ære for opdagelsesrejsende, som Portugal har haft rigtig mange af! Af lokale er monumentet for sjov blevet kaldt “Undskyld vi skubber”, da det består af rigtig mange statuer af mænd, som står i kø på stævnen af en båd for at komme ud og opdage den nye verden.

Et stykke længere henne af kajen finder du Torre de Belém. Et lille vagttårn bygget på en klippe ude i vandet. Det skulle holde pirater væk fra området og samtidig blev det også et kendt vartegn for opdagelsesrejsende, som vendte hjem fra de syv verdenshave.

I bydelen findes det flotte og berømte kloster Mosteiro dos Jerónimos. Vi “glemte” dog at gå ind og se det, da en lille frokost var mere tillokkende. Men det skulle virkelig være et besøg værd.

Pastéis de Belém

Og inden du forlader området, er det et must at liste forbi konditoriet Pasteis de Belém for at smage på deres berømte Belém-kager, som består af sprød wienerbrødsdej med gul kagecreme. De nydes bedst lune med flormelis og kanel på toppen. Der er ofte lang kø foran butikken – det var dog ikke så slemt, da vi var forbi i februar.  

Efter et par timer i Belém, tog vi toget videre til kystbyen Cascais, hvor vi gik en tur, spiste en is og nød udsigten over havet og de forrevne klipper.

Læs også: Sintra

Læs også: Spise med Price… på portugisisk

Næste rejse går til Minsk i Hviderusland i Påsken 2018. Vi vil blive meget glade hvis du vil synes godt om vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor vi kommer med updates og flere rejsebilleder, når vi er på tur. Du kan også finde os på Instagram under @twodanesontour.