At køre en seksdagestur på The Pamir Highway, var en fantastisk oplevelse for mig. I sidste blogindlæg fortalte jeg om de første tre dage, og her følger beskrivelsen af de sidste tre samt lidt gode råd, hvis du også drømmer om en tur på Pamir Highway.
Dag 4. Den nøgne mand
Her på 4. dagen er vi ved at komme ind i Pamir-rutinen. Vi ved, at hver dag er det: Breakfast at 7, leave at 8 (Selvom tidsplanen sjældent holder). Morgenmaden består af spejlæg og nogle gange pølser. Aftensmaden er typisk suppe. Det er lange dage i bilen, men med fantastiske oplevelser og udsigter undervejs. Humøret er højt, og selskabet perfekt. Hvad mere kan man forlange?
Første stop denne dag er ved ruinerne af et buddhistisk tempel.
Jeg er dog meget mere optaget af en ældre mand, som jeg møder på gaden. Han fortæller, at han er født i 1943 og har været soldat i Ukraine i 1962, hvor han kørte kampvogn. Han viser mig en gammel slidt tatovering på sin arm – måske er det hans nummer fra militæret?
Næste stop er Yamchun fort, som blev bygget ca. 300 år f.v.t og har været brugt som militærbase af Alexander den Store. En smal sti fører op til fortet, som er godt medtaget af vind og vejr gennem årtusinder.
Det giver fine billeder med Martin på toppen. Og det leder tankerne hen på, hvilke folk der har været her forbi, og hvilke soldater, som har prøvet at indtage fortet.
Bibi Fatimas hotspring
Vi kører videre til Bibi Fatima hotspring, som er navngivet til ære for profeten Muhammeds datter. Selvom kilden ligger i over 3200 meters højde, har den over 40 grader varmt vand hele året rundt.
Kanybek forklarer, at stedet er opdelt i to – en for mænd og en for kvinder, og at man bader nøgen. Men da den ene del er smukkere end den anden, skifter det dagligt, hvad der er for mænd og for kvinder.
Jeg vil først ikke bade, da jeg synes, at det er kedeligt at være alene. Og da mit håndklæde ligger nederst i bagagen. De andre fire har jo hinanden. Men Kanybek overbeviser mig alligevel, da han siger, at det er kvinderne, som har den smukke side i dag. Og at han vil leje et håndklæde til mig, så jeg ikke skal til at pakke det hele ud.
Udenfor kvindeafdelingen sidder der en pige fra Slovenien. Hun siger, at kilden er lækker, men meget varmt. Og så fortæller hun, at hendes ven stadig er derinde. Det tager jeg ikke videre notits af.
Jeg går ind i omklædningsrummet og tager mit tøj af, og går ned ad trappen til den varme kilde.
Idet jeg træder på det sidste trin, kommer der en nøgen mand rundt om hjørnet 
Vi bliver selvfølgelig begge to meget overraskede 
men jeg tror nu, at det var værst for ham. Måske kræver det en pilgrimsfærd til Mekka oven på den oplevelse. Den nøgne mand skælder ud og skynder sig op ad trappen, og jeg går ned i det varme vand.
Lidt senere kommer pigen fra Slovakiet ind til mig. Hun forklarer, at det er hendes chauffør, og de havde aftalt at skiftes til at bade. Jeg fortæller så, at de en anden gang skal spørge i informationen, da det skifter dagligt hvad der er mande- og kvindeafdeling. Den havde de ikke lige luret…
Overnatning i Khorog
Om aftenen overnatter vi i den lidt større by Khorog og for første gang på turen, har vi mulighed for at hæve penge. Ellers har vi klaret os ved at betale med dollars på vores homestays, og så har Kanybek været flink at lægge ud for os de andre steder. Nu kan vi endelig betale ham tilbage.
Det er et større homestay vi bor på med mange værelser. Familien er sød og vi bliver inviteret på aftensmad og morgenmad i deres køkken.
Efter aftensmaden prøver vi at lave et pubcrawl i Khorog, men det går ikke så godt. Vi finder kun ét sted, hvor de sælger øl – og de har ingen drinks. Måske er det alligevel også tid til at gå hjem og sove.
I dag er det lørdag og det betyder marked i Khorog. Tæt på floden ligger det afghanske marked. Det har været lukket i tre år, men for 14 dage siden åbnede det igen. Hvor heldige har vi lige lov at være?
Afghanske mænd kan få lov til at gå over en bro til Tadsjikistan og ind på markedet med deres varer i trillebøre eller store bylter på ryggen.
Tadsjikiske mænd og kvinder (samt turister) bliver lukket ind fra den anden side. Vi er ikke i tvivl om, hvem der er afghanere og hvem der er tadsjikere. Beklædningen afslører det.
Hele området er bevogtet med soldater med maskingeværer. De står højt oppe på murene og overværer, at alt går rigtigt for sig, og at ingen afghanere forsøger at snyde sig ind i Tadsjikistan.
Selve stemningen på markedet er rigtig god, folk kindkysser og hyggesnakker, og der handlens livligt.
Vi falder i snak med en ung afghansk mand, som kan engelsk, da han har læst på universitetet i Kabul. Han fortæller, at det er svære tider og at T@lib@n ønsker at styre gennem uvidenhed. Derfor må piger og kvinder ikke gå i skole efter 6 klasse. Jeg har med vilje ikke medtaget hans billede i dette blogindlæg, da jeg ikke ønsker at bringe hans sikkerhed i fare.
Jeg har for nyligt læst (sep. 2024) at det afghanske marked er flyttet tilbage til Afghanistan, og at man som turist kan få lov til at gå over broen til markedet og derved opholde sig kortvarigt i Afghanistan – uden visum.
På jagt efter endnu en Lenin
Bagefter kører vi ud for at opfylde et af mine ønsker: at finde Lenin. Han er blevet flyttet fra en prominent placering i Khorog til nu nærmest at stå i en baghave lidt uden for byen. På vej derhen bliver vi stoppet af en betjent, som forlanger bestikkelse. Kanybek kan ikke gøre andet end at betale…
Det er endnu en lang, smuk dag i bilen. Der er fotostops undervejs og også en enkelt punktering. Godt at Kanybek netop i dag stod op kl. 5.30 og fik fikset det punkterede dæk. Men nu er vi igen nede på 0 reservehjul.
Stenskred forude
Pludselig er vejen blokeret. Der har været et stenskred og en stor gravko er ved at flytte de nedfaldne sten.
Senere er vejen spærret på grund af vejarbejde. Hver dag lukker de vejen fra klokken 9-12 og 13-17.30. Nogle har ventet i timer. Vi kommer kun til at vente ca. 20 minutter, og imens kan vi jo passende strække benene.
Til fest i Qal’ai Khumb
Da vi kommer frem til Qal’ai Khumb har det været mørkt længe. Vi skal bo på et guesthouse med en stor atriumgård fyldt med grønne planter og fin udsigt til floden bagved.
Vi bliver vist ovenpå til vores værelser. Der sidder omkring 12 kvinder på gulvet og spiser mad, som til forveksling minder om det, jeg fik at spise, da jeg var til bryllup i Arslanbob i Kirgisistan.
Vi bliver straks inviteret til at deltage i festen, og kvinderne deler gavmildt deres mad med os. Selvom vi ikke har noget fælles sprog, er det en hyggelig aften sammen med kvinderne. Tadsjikistan er bare gaven, som bliver ved med at give.
Dag 6. Den store finale
Den første del af dagen er landskabet lige så dramatisk som de foregående dage. Men så ændrer det form og karakter. Landskabet bliver mere fladt, bjergene bliver mindre og markerne større. Der er også asfaltvej nærmest hele turen fra Qal’ai Khumb til Dusjanbe, hovedstaden i Tadsjikistan. En helt ny og uvant følelse.
Undervejs kører vi forbi det ikoniske skilt med pil til Afghanistan. Det skal selvfølgelig foreviges. Og jeg tænker igen på, hvad min rejse snart vil bringe mig af oplevelser i dette lukkede land.
Vi stopper også ved en borg, som er under restaurering, så derfor kan vi ikke komme ind. Men den viser os alligevel fordums storhed.
Vi når frem til Green House hostel i Dusjanbe omkring kl. 16.30 efter seks fantastiske dage på The Pamir Highway. Om aftenen inviterer vi Kanybek ud for at fejre den vilde tur, vi sammen har været på. Vi har alt at være ham taknemmelig for.
Først spiser vi qurutob, nationalretten i Tadsjikistan, på restauranten Nur i nærheden af Green House hostel. Jeg er vild med den ret bestående af brød, grøntsager og kød i ostesauce. Den smager ikke som noget andet, jeg har fået i Centralasien.
Derefter får vi endelig lavet det pubcrawl, som vi har varmet op til hele ugen. Det bliver en hyggelig aften i byen, som slutter, da de slukker al lyset på den sidste bar, vi besøger. Jeg tænker det er et tegn til, at vi skal gå hjem i seng.
Lidt fakta om min tur
Tak til alle for en fantastisk tur 
Lidt gode råd til Pamir Highway
Mit første og største råd til The Pamir Highway er selvfølgelig: Tag afsted! Det er en fantastisk smuk tur med masser af spændende oplevelser.
Hvis du ikke lige kan finde 3 venner som vil med, så anbefaler jeg klart at få Visit Alay til at hjælpe dig med at arrangere en tur og søge efter flere deltagere. Det er en genial måde at få bilen fyldt op på. Og det gør det jo meget billigere. Vores tur på 6 dage/5 nætter kostede 1700 US for bil med chauffør, og det var lige meget om vi var 2, 3 eller 4 personer. Derudover betalte vi ca. 30 US pr. nat/pr person for overnatning og mad på de forskellige guesthouses. Der er betalt for chaufførens mad og overnatning.
Både Kirgisistan og Tadsjikistan er visumfrit for danske statsborgere. Dog skal man søge om GBAO-permit til Pamir-området i Tadsjikistan. Det koster 35 US og Visit Alay (eller et andet firma) hjælper gerne med at arrangere det.
Vores tur var 6 dage/5 nætter, da det var det, vi kunne få til at passe med diverse rejseplaner. Jeg vil dog anbefale at betale lidt mere og tage 8 dage/7 nætter. Det vil give mere luft i køreplanen, I vil have mulighed for at lave flere afstikkere undervejs, gå flere smukke vandreture eller tage en halv hviledag. Og samtidig vil dagene i bilen ikke blive lige så lange. Næste hver aften, når vi nåede frem til vores guesthouse, så var solen gået ned og vi så derfor meget lidt af de byer, som vi boede i.
Jeg vil også anbefale, at man tidsoptimere en lille smule, hvis det er muligt. F.eks. begyndte vi turen med et smut i supermarkedet. Det kunne vi jo sagtens have klaret dagen før, så det var lidt dumt at bruge en time på det. Vi var også dårlige til at komme ud ad døren om morgenen. Det kan også effektiveres, så man udnytter de lyse timer endnu mere i stedet for hver aften at komme frem i mørke.
Hvad skal man have med?
Husk at medbringe varmt tøj – også om sommeren. De to første nætter sov jeg i skiundertøj og havde alt mit varme tøj på i dagstimerne. De sidste fire dage var vejret varmere og skitøjet kunne pakkes ned i tasken igen.
Tag badetøj og håndklæde med. På seks dage stoppede vi tre gange ved varme kilder, hvor det var muligt at bade. De to af stederne var kønsopdelte, og man bader nøgen. Men det ene sted var det i et lille hus, og der bader mænd og kvinder sammen med badetøj på.
Two Danes On Tour 
Dusjanbe, Tadsjikistan 
