Two Danes On Tour Med hurtigtoget til Segovia
Efter et par dage i Madrid besluttede vi på Julies anbefaling (Anne Maries veninde), at tage det berømte hurtigtog AVE til den charmerende by Segovia, som er en af Spaniens ældste.
Toget fra Madrid afgik fra togstationen Chamartin og tog kun 27 minutter på trods af, at der er ca. 70 km til Segovia.
Undervejs kom toget op på en hastighed på 249 km/t. Ret imponerende – især fordi det overhovedet ikke kunne mærkes eller ses, når vi kiggede ud af vinduet. Det var dejligt effektivt og behageligt, og snart var vi fremme.
I Segovia er der to togstationer. Den hvortil hurtigtoget kører, ligger ca. 10 km uden for centrum, så vi måtte tage en overfyldt bus for at komme ind til byen.
Vi blev sat af lige ved den store og berømte romerske akvædukt, så det var helt perfekt.
Imponerende romersk akvædukt
Akvædukten er det største levn fra romerne og skulle efter sigende være 17 km. lang. Vi så dog kun det stykke, som pryder midtbyen. Akvædukten blev bygget for at føre vand fra bjergene og ned til byen, og den var i brug så sent som i 1950’erne. Ret sejt.
Vi nød akvædukten, gik igennem, op langs med og til sidst kravlede vi op ad en del trappetrin, så vi kunne kigge mere på den fra oven. Det er virkelig et imponerende bygningsværk.
Selve den gamle by er også et besøg værd. Her er bymur, hyggelige gader og middelalderlig stemning. Byen er UNESCO World Heritage site, men det var nu ikke derfor, at vi kiggede forbi.
Vi satte os på Plaza Mayor og nød udsigten til Catedral de Segovia, mens vi fik et par drinks og lidt gratis tapas. Derefter kunne vi tjekke ind på vores hotel Pensión Odeón, som lå lige i nærheden.
Vi fik et værelse med vindue ud til en lille gårdhave. Det var måske lidt mørkt, men vi skulle jo kun være der, når vi skulle sove. Hotellet lå super centralt, og det var rigtig fint til prisen, så vi var godt tilfredse.
Helstegt pattegris
Snart var det tid til den frokost, som vi havde set så meget frem til. Segovia er nemlig kendt for helstegt pattegris – cochinillo og så er der to glade Danes On Tour!
Anne Marie havde hjemmefra læst en engelsksproget rejseblog på nettet, som anbefalede den lille restaurant Méson Don Jimeno, som skulle være til rimelige priser. Det måtte vi selvfølgelig prøve.
Vi fik det sidste bord og fandt nu ud af, at de også havde helstegt lam. Det kunne Anne Marie ikke stå for, så frokosten kom til at bestå af en gang gris og en gang lam.
Derudover sluttede Anne Marie også lige af med et stykke kage, som egentlig ikke var værd at skrive hjem om. Hvordan det blev sat til livs, er os faktisk stadig en gåde! Det var et kæmpe måltid, og vi kunne næsten rulle derfra.
Alcázar de Segovia
For at få gået lidt af mætheden af, begav vi os ned til slottet Alcázar de Segovia, som har været med til at give Walt Disney hans idé til slottet i Snehvide og de syv små dværge. Flot var det i hvert fald.
Man kunne betale overpris for at komme ind og se selve slottet, men det tillod vores mæthed os ikke. Vi måtte videre ud på tur.
Vi gik nu neden for slottet og nød virkelig udsigten sammen med alle kineserne, som tog masser af selfies.
Derefter gik vi rundt om byen, som ligger på en høj kalkstensklippe, gennem en lang park og tilbage til akvædukten. En meget dejlig og fredfyldt tur.
Katedralen på Plaza Mayor fik også et besøg, men de penge kunne vi måske godt have sparet. Den var finest udefra, synes vi.
Da vi nærmede os aftensmadstid, var vi stadig stopmætte fra frokosten. Og det endte med, at vi måtte kapitulere! Vi faldt om kuld på vores hotelværelse og tog en ordentlig morfar.
Sen aftensmad
Vi vågnede igen omkring kl. 21.30 og kom i tanke om, at spanierne jo går sent ud og spiser, så alt håb var endnu ikke ude for at få aftensmad. Vi måtte dog lige rundt og se Segovia med lys på først.
Tidligere på dagen havde Rasmus spurgt nogle damer i en kiosk, hvor man skulle gå hen og spise, og de havde anbefalet Restaurante José Maria. Så der begav vi os hen ca. kl. 22.30. Der var godt fyldt op både ude og inde, men vi kunne godt få et bord til to.
Og HER opdagede vi, hvordan man VIRKELIG får serveret pattegris i Segovia. Det var en oplevelse, da tjeneren kom ind til et af de andre borde og begyndte at smadre grisen med en middagstallerken.
Vi havde dog fået gris nok for en dag, så Rasmus’ valg stod på kylling med mandler og intet andet tilbehør skulle det vise sig – det var sgu lidt en skuffelse, men alle andre retter, som blev serveret i restauranten, så virkelig lækre ud.
Anne Marie åd sig igennem et helt fad tuncarppachio med wasabi-is og var for anden gang den dag ovenud lykkelig – og stop mæt!
