Ti timer i Istanbul

Billige flybilletter

Hvad er mere naturligt end at flyve via Istanbul når man nu er på vej til Colombia?
Men som I jo nok efterhånden har fundet ud af, så gør vi sjældent tingene på den nemmeste måde. For da Rasmus søgte på flybilletter, kunne vi komme via Amsterdam for 8.500 kr. eller via Istanbul med et 10 timers stop for 5.100 kr. Vi valgte at tage det som en oplevelse, og glædede os til at bruge lidt tid i byen på grænsen mellem Asien og Europa.
Anne Marie har været i Istanbul på studietur i 2.g, og husker det som en dejlig og spændende by. Derfor tog hun straks guiderollen på sig, og viste novicen Rasmus rundt.

Gratis guidede ture med Turkish Airline

Egentlig laver Turkish Airline nogle gratis guidede ture rundt i Istanbul, hvis man har mindst 6 timer til rådighed. Eneste problem var bare, at vi landede en halv time for sent til at nå den sidste tur. (Vi havde afgang fra CPH kl. 11.10.) Men pyt, vi var klar på at opleve Istanbul på egen hånd.

Med offentlig transport til centrum

Under lufthavnen ligger metroen, som vi kørte 6 stop med til Zeytinburnu. Derefter skiftede vi til en skinnebus, som vi kørte 15 stop med. Vi hoppede af ved stoppestedet Sultanahmet, og stod på pladsen ved Hagia Sofia og Den blå Moske. Det tog præcis en time at nå centrum fra lufthavnen, og det kostede os hver to metrobilletter. I alt 8 lira/16 kr. pr. person.

Den blå moske i Istanbul

Hagia Sophia

Vi gik en tur i Hagia Sophia, hvor indgangen kostede 40 lira/80 kr. Anne Marie huskede den fra gymnasietiden som en fin seværdighed, så den måtte vi selvfølgelig se.

Vær opmærksom på, at indgangen lukker kl. 18 og selve museet kl. 19.Hagia Sophia i IstanbulHagia Sofia er oprindelig bygget som en græsk ortodoks kirke. Senere har den været brugt som moske, og nu fungerer den som museum.

Stor dør i Hagia Sophia

Two Danes On Tour i Hagia Sophia

Den blå Moske

Den blå Moske er ikke nødvendigvis Istanbuls flotteste, men klart den mest kendte moske. Der er en turistindgang omme bagved, hvor man kan låne forskellige stykker stof, hvis man ikke har tørklæde, lange ærmer og lange bukser på. Selve indgangen er gratis.

Den blå moske set fra Hagia Sophia i Istanbul

Man kan undre sig over, hvorfor den hedder Den blå Moske, men det hænger sammen med den dominerende farve i kaklerne på væggene.

Inde i Den blå moske i Istanbul
Flottest er det faktisk at stå midt mellem Hagia Sophia og Den blå Moske, hvor et springvand skifter farve og form. Her har man den flotteste udsigt til begge dele.

Galata-tårnet

Vi tog derefter samme sporvogn som fra lufthavnen 4 stop til Karaköy, og gik op til Galata-tårnet, som har en fin udsigt over Istanbul.

Udsigt over Istanbul

 

Two Danes On Tour i Istanbul

Det kostede 25 lira/50 kr. at komme op i tårnet, og det er ikke for folk med højdeskræk! Gesimsen, man går rundt på, er meget smal, og der er mange mennesker.

Galata-tårnet i Istanbul
Nede igen gik vi lidt rundt i det omkringliggende kvarter, men butikkerne var lukket denne lørdag aften, så vi fandt snart ned til vandet og Galatabroen, som vi var kørt over med sporvognen.

Flotte Istanbul

Denne gang valgte vi at gå over broen. Nedenunder ligger der masser af restauranter med fin udsigt og fisk på menuen.

Solnedgang over Istanbul

Dejlig aftenstemning

Vi nød solnedgangen fra broen, og på den anden side fandt vi et lille listigt sted med lamme-döner-kebab til billige penge. Så er Two Danes glade!

Kebab i Istanbul
Vi slentrede tilbage gennem de små brostensbelagte gader til Hagia Sophia og Den blå Moske, hvor tyrkerne holdt picnic i parken ved springvandet. Vi følte os straks hensat til vores tur til Iran i påsken, hvor vi oplevede det selv samme.

Familier holder picnic i parken

Den blå moske om aftenen

Efter at have nydt stemningen og den lune sommeraften, gik turen samme vej tilbage til lufthavnen efter et perfekt stop-over i Istanbul.

Den flotte blå moske om aftenen

Næste gang I hører fra os er vi i Colombia, så følg gerne med her på bloggen og på vores Facebook-side Two Danes On Tour. Vi er også at finde på Instagram @twodanesontour

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

  1. Ahh… for en dejlig dag, I fik da nået en masse på så relativt kort tid.

    Jeg skrive lige idéen “bag øret” – mange tak for inspirationen 😀

    Vh.
    Kirsten – kimicontour.dk

    • twodanesontour says:

      Kære Kirsten
      Tak for din hilsen. Ja, vi havde en forrygende dag i Istanbul. Det var dejligt, at vi kunne vende kedelig ventetid til spændende byrundtur. Jeg håber, at I på et tidspunkt kigger forbi Istanbul. Det er en interessant by.
      Vh. Anne Marie

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.