På tur i januar
Første fredag i januar havde vi sat vores gode ven Martin fra Thurø stævne ved Farøbroen. Vi havde planer om en primitiv overnatning og en vandretur på Camønoen. Det havde frosset omkring 5 grader hele dagen og været flot solskin. Meget fint vintervejr – men også koldt, hvis man skal være ude i længere tid.
Sammen med Martin og hans kæreste Sanne, har vi en shelterklub, hvor vi tager rundt i Danmark og sover i sheltere. “Jamen, hvorfor er det en klub?” er der ind imellem nogle der spørger os, og jo, det er det, fordi så kommer man af sted!
Sanne kunne desværre ikke være med i denne weekend, men vi andre var klar til at tage på tur her først i januar. Især var vi spændte på at gå et stykke af Camønoen – Kongerigets venligste vandrerute.
Bogø fyr
Da vores fritid er begrænset af et arbejde, så var solen gået helt ned, da vi kørte fra Farøbroen til Bogø fyr, som kan benyttes som shelter.
Det var lidt svært i mørket at finde den rigtige vej, men det viste sig, at man blot skulle køre langs en bondegård og en flok højlandskvæg, og så var der farbar vej helt ud til fyret.
Bogø fyrs venner
Vil man sove på 1. sal, skal man på forhånd melde sig ind i Bogø fyrs venner. Det koster 100 kr. for et års medlemskab eller 150 kr. for en husstand. Herefter kan man kvit og frit booke øverste etage, hvor der er en lille brændeovn samt brikse og et bord. Disse kan ved sovetid skubbes sammen til en samlet briks, hvor der kan ligge to voksne og evt. et barn. Der er også en ekstra briks ved den ene væg, så efter vores vurdering, er der maks plads til 3 fuldvoksne mennesker.
Kommer man uden at være “ven med fyret” eller at have reserveret overetagen, så er det også muligt at sove i et tilstødende rum med hems. Dette rum var om muligt endnu mere primitivt og uden nogen form for varmekilde.
Uden for fyret er der en bålplads, og under trappen findes et campingtoilet. Det var dog ude af drift, da vi var forbi. Der er planer om at lave et rigtigt muldtoilet ved fyret, men det er i skrivende stund endnu ikke godkendt.
En kold aften og nat
Vi fik hurtigt tændt op i brændeovnen, og snart snurrede suppen på trangiaen. Det var virkelig koldt med is indvendigt på ruderne, men suppen og det gode selskab varmede os. Vi havde ikke set Martin, siden vi sammen var i Ecuador i sommerferien, så der var nok at snakke om.
På grund af kulden krøb vi snart i poserne, hvor desserten blev indtaget. Det var den berømte “Brøderupkage”, som vi fik som betaling for vores rejseforedrag på efterskolen torsdag aften.
Brændeovnen gik ud i løbet af natten, og så var det især vigtigt at have en varm sovepose og et godt liggeunderlag.
Næste morgen stod vi op til sne, frost og endnu mere kulde, men vanen tro stod den på havregrød med kanelsukker og smør, inden vi smurte madpakker og pakkede sammen i fyret.
På jagt efter et Camøno-kort
Vi kørte nu mod Stege, hvor vi forsøgte at købe et Camøno-kort i den lille turistinformation ved havnen (skråt over for Netto), men indehaveren havde desværre udsolgt, og selv om han havde forsøgt at skaffe flere kort, så var det ikke lykkedes.
Vi stoppede derfor også ved Møn Museum, som er Camønostart, for at købe et kort der. Ved hovedindgangen hang en lille blå lap hvorpå der stod: “Tak for i år. Vi ses igen d. 1/3-2017”. Så det behøver andre så ikke at forsøge sig med før engang i marts!
Vi havde selvfølgelig kigget på ruterne på Camønoens hjemmeside, men det er altså ikke helt nemt at greje, uden et rigtigt kort i hænderne. Samtidig har de forskellige ruter nogle lidt sjove navne, som ikke nødvendigvis siger noget om, hvor på Møn de findes f.eks. Enebæretapen, Mælkevejen og Havetapen.
Camønoen
Vi havde hjemmefra udset os en rute, som vi havde tænkt os at gå. Men grundet vejret – sne, frost og stiv kuling fra vest, blev den reduceret en smule.
Vi parkerede bilerne i Kraneled (Der hvor den orange rute på kortet knækker 90 grader lige over en langdysse) og gik ad vejen mod havet – faktisk ikke en del af nogen rute på Camønoen.
Så snart vi trådte ud på asfalten opdagede vi, at der var isslag og vi var ved at stå på r…. alle tre, så vi måtte ud i rabatten og gå. Samtidig stod der sne ind i hovedet på os fra vest, og det bed godt på kinden.
Ved Mandemarke Haver tjekkede vi lige de to sheltere ud. Det var meningen, at vi skulle have sovet der anden nat, men grundet vejrsituationen (og manglende brænde til at kunne braisere svinekæber i 3 timer), ombestemte vi os og tog den i varmere omgivelser.
Møns klint
Efter en lille times tid ramte vi Møns klint og så blev terrænet for alvor kuperet. Vinden tog også til igen, så vi søgte ly i skoven og fik en bid frokost. Men man skulle ikke stå stille længe, før man blev kold.
Mælkevejen