Two Danes On Tour Hjemmefra havde vi læst om det lille søvnige fiskerleje Hopkins lidt nord for Placencia. Det skulle efter sigende være muligt at opleve ”det rigtige” Belize her, stifte bekendtskab med garifuna-kulturen og samtidig være et godt sted at foretage dagsture fra.
Kismet Inn i Hopkins
En glad og tro følgesvend
Cockscomb Basin Jaguar Reserve
Vi valgte en 5 kilometers tur igennem junglen ad de små stier og håbede det bedste. 4 timer senere, godt trætte og svedige havde vi tilbagelagt turen, men desværre uden at have set en jaguar. Det tætteste, vi kom, var et par tydelige poteaftryk i skovbunden.
Til garifuna-fest
Om aftenen var vi til garifuna-trommeaften på en lokal bar Driftwood. Der var larm og gang i den, samtidig med at det var rigtig hyggeligt. Vi vidste dog ikke helt, hvad vi skulle sige til den ene guts trommesæt, der bestod af tre skildpaddeskjold i forskellige størrelser. Men vi blev enige om, at alle tre skildpadder sikkert havde lidt en naturlig død. (Vi håber stadig på, at det er sandt!)
Mange unge mænd gav den gas og drak drinks i lange baner – og så på en hverdag! Men det bekræftede os bare i Tricias påstand, som nu er blevet trykt på t-shirts.
En lidt uheldig tur
Da vi ankom til båden, var det ikke manden selv – men to unge gutter, der skulle tage os med på tur. De kiggede noget mærkeligt på vores snorkeludstyr samt vores undervandskamera – det skulle senere vise sig hvorfor!
Vi sejlede på Sittee River og ud til flodmundingen. Her cirklede vi lidt rundt og kiggede efter søkøer. Pludselig var der en stor skygge i vandet, og kaptajnen råbte ”jump”. Og på trods af historier om, at der er krokodiller i floden på op imod 4 meter, så parerede vi ordrer og hoppede i, kun for at se en cirkel af sand blive hvirvlet op og en sigtbarhed på mindre end en meter. Der kunne have været en flok halvt-tons-tunge søkøer to meter fra os, og vi ville ikke have været i stand til at se dem og da slet ikke filme dem!
Gutterne forsikrede os om, at de ville finde steder med bedre sigtbarhed. Men efter flere vandture i det grumsede vand, nægtede vi at hoppe i mere og forlangte at blive sejlet tilbage.
På tur til revet
På kajen ringede de til chefen. Han var ikke helt glad, men indvilligede til sidst i, at vi kunne blive sejlet ud til revet i stedet. Ude på revet fik vi tre snorkelture i klart vand over sandbund med søgræs. Vi så desværre ingen søkøer, men til gengæld kunne vi have set dem, hvis de havde været i området.
Vi viste gutterne vores videoklip med søkoen fra Tobacco Caye. De var meget imponerede og sagde, at det var et ”one in a million shot”.
Vi er ret sikre på, at de synes, det nærmest var uforskammet af os at tro, at vi kunne få sådan en oplevelse to gange på en uge. Og det kan de måske have ret i! Men hvis man ikke prøver, så lykkes det på den anden side heller ikke.
ontripdk says:
Godt indlæg i har lavet, meget malerisk beskrevet. Man kan helt klart fornemme alt den støj i har været omgivet af:-) Det lyder og ser dog rigtig dejligt ud. Skønne billeder 🙂
Anne Marie og Rasmus says:
Hopkins var klart den lokale "Belize-oplevelse" uden for mange andre turister og her, vi fik slappet rigtig godt af -på trods af haner! 🙂