Næste stop blev den store sø Bacalar. Men vi fandt hurtigt ud af, at det var ”det falske sted” for os.
Et kort stop i Bacalar
Der var utrolig smukt ved søen, mange mexicanske turister og et prisniveau, som vi slet ikke havde lyst til at være med på. Vi er jo egentlig ikke ”strandmennesker”. Men kan alligevel godt lide at have kysten tæt på, da det ofte betyder havdyr og -fugle.
Her ved Bacalar blev vi tilbudt masser af snorkelture, men så vidt vi har forstået, er der ikke rigtig noget at se udover selve søen. Vi havde forstillet os at bo i en lille hytte nede ved søbredden, men som antydet så hang pris og kvalitet ikke sammen.
Vi fandt i stedet et lille familiedrevet hotel ved byens torv. Og så gik vi på jagt efter en cantina, da det var lørdag. Men sådan en har man åbenbart ikke i Bacalar.
Til gengæld fandt vi et rigtig godt taco-sted lige omkring hjørnet fra vores hotel, hvor vi kunne få tacos al pastor – en slags kebab, der skæres af et spyd – her til vedlægges et ultra tyndt stykke ananas samt selvfølgelig løg og koriander. Og så er vi kommet til et område, hvor det igen er tortillas de harina (hvedetortillas), som jo er vores favorit.
Akumal
Vi tog derfor en hurtig beslutning og rejste videre til Akumal allerede dagen efter. Vi var ved Akumal for tre år siden for at snorkle med de store havskildpadder, og vi elskede denne strand.
Men også her er vi kommet nord for ”Costa Maya zonen” og ind i ”Riviera Maya zonen”, hvilket igen betyder noget højere priser.
Hvis man vil bo på strandsiden i Akumal, så skal man regne med 1000 kr. plus pr. nat, hvilket måske er ok for en 14 dages ferie. Men når man som os er væk i fem uger og samtidig ikke sætter pris på fine hotelværelser, så er det lige i overkanten.
Derfor indlogerede vi os i stedet på Hotel Akumal, som ligger i landsbyen på den anden side af hovedvejen og ca. 10 minutters gang fra turistområdet. Her fik vi feriens fineste værelse for 330 kr. pr. nat.
Tang i lange baner
Men ak, stranden var ikke som for 3 år siden. Hele vejen fra Cancun til Panama er der i øjeblikket et kæmpe problem med tang. Og vi taler altså mega store mængder tang!
Ved Akumal lå der ca. 20 meter tang fra stranden og ud i vandet, som man først skulle passere for at komme ud til skildpadderne. Vandet var overhovedet heller ikke så klart som for tre år siden – ja, nærmest alt skuffede. På nær de 10 skildpadder, som lå og spiste søgræs og ventede på, at vi skulle komme forbi. De var lige så søde som sidste gange.
Hele næste dag var stranden lukket og en 40-50 mand arbejde på at skovle tang væk med håndkraft. Det er jo et stort problem for turismen i hele området, at der er fyldt med tang. Men det var fedt at se, at alle stod sammen for at gøre en indsats – selvom det var irriterende for os, at det lige var den dag, hvor vi var der, at de lukkede stranden. Men forståeligt nok.
Vi fik dog en enkelt snorkeltur mere blandt skildpadderne den efterfølgende dag, inden vi rejste længere nordpå.
Du er meget velkommen til at følge os på vores Facebook-side Two Danes On Tour, hvor du kan se mange flere rejsebilleder og læse updates, når vi er på farten.