Efter 6 dage på Gili øerne, havde vi nået vores mæthedsgrænse med at lave ”ingenting”, og vi begyndte at kigge os om efter lidt luftforandring. Vi var ved at blive nervøse for, at vi skulle gro fast på Zipp bar. Og der ER altså grænser for, hvor længe man kan blive ved med at fylde sig med pizza, burgere og pommes frites.
Mod nye eventyr
Vi ville gerne lidt ind i landet og se flotte landskaber med risterrasser, da vi havde boet i nærheden af havet lige siden vi kom til Indonesien. Vores valg stod mellem enten at tage til Tetebatu på Lombok eller Ubud på Bali.
Vi var ikke i tvivl om, at på Lombok lå det største eventyr og de færreste turister, men vi var lidt nervøse for, om dette sted ville være foreneligt med et fly fra Denpasar på Bali 3 dage efter. Så efter lidt snak frem og tilbage blev vi enige om, at vores næste destination kom til at hedde Ubud.
Afgang fra Gili Air
Vi skulle ”tjekke ind” på havnen på Gili Air kl. 10.30, en halv time før vores fast boat skulle komme. Men det var som om, at Gili-øerne ikke rigtig ville give slip på os… Båden var i hvert fald ca. 2 timer forsinket, og vi fik derfor lov til at sidde i uvished og kigge ud over havet i et par timer. Ikke nogen dårlig udsigt – men alligevel…
Da vi kom til Padangbai skulle vi med bus til Ubud. Allerede gennem bussens vindue kunne vi se en helt anden arkitektur end på Lombok. Vi var straks begejstrede for forandringen, selvom Lombok også så dejlig ud.
Bali er fortrinsvis hinduistisk, mens Lombok, som de fleste andre øer i Indonesien, er muslimsk. Det kommer både til udtryk i folks tøjstil, arkitekturen og åbenbart også på den måde de kører på i trafikken. På Lombok dytter alle sådan set hele tiden, mens det på Bali betyder ”Jeg kom først”, hvis man sætter advarselsblinket på. Vi er nu glade for, at vi ikke skal køre selv på denne ferie (husk på, at de også kører i venstre side af vejen – og ofte i begge retninger selv om det er en ensrettet gade!)
Ubud tilbød alt det, den er så kendt for: masser af shopping, energiske taxachauffører, balinesisk kunst og kultur, et hav af små massagedamer (dem uden ”happy ending”) og dejlig mad.
Kokkekursus i Ubud
Den næste dag tog vi og Martin et balinesisk kokkekursus på den nærliggende restaurant Pissari Bali Café.
Kokken Nofi førte os med rolig og sikker hånd gennem madlavningen. Hun lærte os at lave yellow sauce, som senere skulle bruges til yellow rice, steamed tuna og chicken satay. Derudover lærte vi at lave en balinesisk sambal (chili) og til dessert grønne pandekager med kokossukker indeni.
Vi vil nu give jer en lille fotoserie, så I nærmest føler, at I selv deltog i begivenhederne:
Ingredienserne til yellow sauce steges i wok
Yellow sauce efter den er blendet
Ingredienserne til dampet tun i yellow sauce
Tunen pakkes ind i bananblade
Tunpakker
Yellow sauce til kyllingsatay
Der skal stor koncentration til, når man sætter kyllingsatay på pind
Kyllingsatay efter de er blevet grillet
Hovedret.
Fra venstre: dampet tun i yellow sauce, gule ris, balinesisk sambal
Grønne pandekager steges ved svag varme
Den færdige dessert
Om eftermiddagen gik tøserne shop amok. De tømte på det nærmeste en smykkebutik, og var meget lykkelige bagefter.
Lækker balinesisk tapas på Nomad
Aftensmaden blev indtaget på restauranten Nomad, hvor Sanne havde læst, at man kunne få 12 balinesiske tapasretter, og det kunne vi selvfølgelig ikke gå glip af. Det var en god oplevelse og dejligt at prøve så meget forskelligt.
Dagstur fra Ubud
Næste dag havde vi booket en chauffør til at køre os rundt på Bali. Han ville gerne snakke undervejs og fortalte os om det meget traditionelle liv, som fortsat leves på Bali med alle generationer under samme tag. Og hvor drengebørn stadig er vigtige, da det forventes, at de skal forsørge familien.
Undervejs havde vi bedt om at se et par hinduistiske templer og et område med risterrasser. Templerne var fine, men alligevel hurtigt oversete.
Taman Ayun templet
Templet i Lake Beratan
Lokal frokost
Derefter forsøgte vi at få vores chauffør til at forstå, at vi gerne ville finde noget billigt, lokalt frokost. Han prøvede med et par steder med buffet og fin udsigt, men til sidst fik vi ham til at stoppe ved en lille restaurant (læs bod), som lå ved vejen. Der fik vi dejlige nudel- og risretter for hver 5 kr. Det er priser, man kan forstå, og det smagte rigtig dejligt.
Til sidst så vi et område med risterrasser. Det er vildt at tænke på, hvor mange århundreder det må have taget at grave disse terrasser ud med håndkraft!
Efter 3 nætter er vi ved at have fået nok af Ubud. Det er godt, at nye eventyr venter forude.
Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger rejsebillede ud og kommer med updates, når vi er på farten.
Two Danes On Tour 
Anonymous says:
Verdensklasse tur I har der. Fik I ikke dårlig mave af den bod I spiste ved:)
Onkel Pfef
Anne Marie og Rasmus says:
Kære Pfef.
Tusind tak for din hilsen. Dejligt at høre fra dig!
Vi har jo maver af stål!!! så alt gik fint 🙂
Knus fra os
Unknown says:
Hej,
Det lyder rigtig spændende. Vi skal afsted i nov. og vil gere høre hvad I måtte betale for rundturen med chauffør.
Anne Marie og Rasmus says:
Hej
Vi havde mødt en chauffør på gaden i Ubud, som vi fik pruttet ned til 500.000 for en dag (ca. 230 kr.).
Chaufføren kørte os først til Taman Ayun templet, så ud til en kaffeplantage, hvor de forarbejder den helt særlige Kopi luwak kaffe, som er lavet på kaffebønner, som har været gennem tarmsystemet på en civet kat. Videre til Lake Beratan templet og til sidst risterrasserne i Jatiluwih.
Husk at prutte meget om prisen, ellers kommer I til at betale overpriser, hvilket vi måske også gjorde -det er jo ikke til at vide, hvad der er den "lokale" pris. Vi talte med flere chauffører, inden vi valgte ham her, og vi talte med ham flere gange, inden vi landede på prisen 500.000 IDR
I er velkomne til at spørge igen.
Rigtig god tur. Vi er sikre på, at I får en fantastisk ferie.
Venlig hilsen
Rasmus og Anne Marie