Montenegro

Efterårsferien blev i 2012 brugt på Balkan i det lille land Montenegro – og hvorfor nu det? Det var der selvfølgelig flere svar på. Men et af dem var direkte fly fra København på 2½ time til en rimelig fornuftig pris. Et andet var, at vi ikke tidligere havde været på Balkan, og at vi hjemmefra syntes, at Montenegro lød som et lille spændende land.

Podgorica – Europas mindst kendte hovedstad?

Så efter en lille gåtur, der blandt andet gik over deres nationale stolthed ”Millenium broen”, hen over torvet og ind i det tyrkiske kvarter og efterfulgt af en gang morgenmad, så var vi klar til at tage bussen videre.

Smukke Kotor

Imellem regnbygerne gik vi rundt og så på den billedskønne by, som er bygget i veneziansk stil og de to små øer, som ligger ud for den. Og når der så blev åbnet for sluserne fra oven, sad vi på café. Så jo, det var en fin dag trods lidt regn.

Budva og Sveti Stefan

Efter en gåtur på bymurene, hoppede vi på bussen længere ned ad kysten for at se den lille ø Sveti Stefan – eller som vi hurtigt døbte den: Svedige Stefan.

Det er ikke muligt for almindelige dødelige som os at få lov til at besøge øen, men hvis vi ville give 7000 kroner for et hotelværelse på øen, så ville porten med garanti gå op. Vi besindede os dog og gik tilbage langs kysten mod Budva – det er stadig gratis.

Lovcen Nationalpark

Efter at have set vejrudsigten for de kommende dage, hvor der blev lovet fuld sol og over 25 grader, bookede vi to ture gennem vores hostel sammen med to danskere Mia og Peter, som havde været med det samme fly som os.
Vi blev hentet i bil af vores guide Miroslav, som kørte os op ad den utrolig smukke vej fra Kotor til Lovcen Nationalpark. Den havde ikke mindre en 25 hårnålesving og en super, super udsigt over Kotorbugten.

Cetinje og Ostrog-klosteret

Derefter gik turen til Cetinje, den gamle hovedstad. Vi nød en frokost (med røget skinke) og det gode vejr, inden turen fortsatte imod Ostrog-klosteret – én af landets helt store seværdigheder. Et hvidmalet kloster bygget ind i/på en klippevæg. Klosteret besøges årligt af ca. 600.000 turister og pilgrimsrejsende – altså næsten lige så mange som indbyggertallet i Montenegro.

Durmitor Nationalpark

Dagen efter gik turen nordpå til Durmitor Nationalpark. Det var en lang fire-timers køretur. Især fordi Miroslav ikke på noget tidspunkt havde bly i højrefoden. Om det var for at spare på gassen (ja, den kørte på gas, der kun koster ca. det halve af benzin) eller for at få os sikkert frem vides ikke. Men det gav os i hvert fald masser af tid til at nyde det fantastisk flotte efterårslandskab og bjergene.

I Zabljak fik vi frokost, inden vi kørte til Den sorte sø. Vi brugte godt og vel en time på at gå søen rundt. Det var en meget stille og flot tur. Der er meget få turister på denne årstid.

Lidt tanker om Montenegro