Tre nationalparker på Madagaskar

Her på falderebet af vores ferie i Madagaskar, har vi besøgt tre nationalparker. Vi var især spændte på Ranomafana Nationalpark, men det var de andre, som viste sig at være mest interessante for os. 

Ranomafana Nationalpark

Den første, Ranomafana Nationalpark, havde vi virkelig glædet os til! Vi havde hørt en masse godt om denne nationalpark, som er en stor regnskov. Vi havde læst om mærkelige dyr, som f.eks. girafbillen, som kun lever få steder i Madagaskar, men blandt andet her. (Girafbillen er rød med en lang sort hals, som knækker 90 grader midt på – super sejt dyr! Se den her)

Byen Ranomafana er grundlagt for foden af nationalparken med samme navn. Navnet betyder ”hot water”, da der findes varme kilder, som man kan bade i. Byen er lille og hyggelig, med små restauranter og hoteller.

Night walk

Vi begyndte med en night walk, hvor vi både så muselemurer, frøer og 5 forskellige arter kamæleoner. Det tegnede jo rigtig godt til næste dag.

Muselemur i Ranomafana Nationalpark i Madagaskar

 

En flot grøn frø i Ranomafana Nationalpark i Madagaskar

 

Fin kamæleon på nattur i Ranomafana nationalpark i Madagaskar

På jagt efter en girafbille

Dagen efter stod vi op til regnvejr, men da vi jo var i en regnskov, lod vi os ikke afskrække af det. Vi hoppede i regntøjet og begav os forventningsfulde af sted på en tre timers gåtur.

Det blev en tur, hvor vi i silende regn fik set de endemiske gyldne bambuslemurer. Derudover så vi silhuetter af et par andre lemurer, der på grund af regnen havde valgt at sætte sig sammenkrøllet i toppen af nogle træer.

Den gyldne bambuslemur i Ranomafana Nationalpark i Madagaskar

Så efter to timer i øsende regn, hvor vi havde set fire lemurer og nogle skygger, bad vi guiden om at lede os tilbage til vejen. Og girafbillen, som vi sådan havde glædet os til at se, ja, den var gået i vinterhi, så den fik vi heller ikke at se. Hvad der skulle have været et af turens absolutte højdepunkter, blev nærmest en fuser.

Efter at have taget tørt tøj på, kørt vi mod Anja park, som vi skulle besøge næste dag – og det må siges, at det til gengæld blev et af turens absolutte højdepunkter!

Anja Reserve

Anja er en meget lille park, som er oprettet af lokalbefolkningen. Her lever de karismatiske ring tailed lemurs eller kattalemurer (dem, de også har i Knuthenborg safaripark). De er så sjove og livlige og bare super kønne at kigge på, så vi havde en rigtig god formiddag her.
I dag får I lige en hel fotoserie, da vi simpelthen ikke kan nøjes med kun at vise jer et billede.

Kattalemur poserer i nationalpark i Madagaskar
 
Kattalemur med frugt i nationalpark i Madagaskar
 
Mange kattalemurer i Madagaskar

 Og I får da også lige en film.

Isalo Nationalpark

Efter Anja Park gik turen til Isalo Nationalpark. Det sydligste vi når på denne tur. Den er igen helt anderledes end de andre nationalparker vi har besøgt. Her er dybe slugter og et landskab, som minder os om Mexico og USA.

Vi gik en meget varm tur, så flotte udsigtspunkter og mødte også ring tailed og red fronted brown lemurs.

Landskabet i Isalo Nationalpark i Madagaskar

Om eftermiddagen kom vi til en naturlig pool, med et lille vandfald, hvor vi kunne bade – dejligt efter den varme tur.

Lille vandfald i Isalo Nationalpark i Madagaskar
 
Badetur i Isalo Nationalpark i Madagaskar

Mens vi besøgte Isalo Nationalpark boede vi på Chez Alice. Et meget hyggeligt hotel med en super god udsigt og en fin restaurant.

Vores hotel Chez Alice ved Isalo i Madagaskar
Det var tre nationalparker med stor forskellighed og der er ingen tvivl om, at selvom vi holder aller mest af det nordlige Madagaskar, så blev vi på denne tur også interesserede i at se mere af den sydlige del af øen. 
Følg os på Facebook og Instagram @twodanesontour, hvor vi lægger flere rejsebilleder ud og kommer med updates, når vi er på farten.
Kattalemur i Anja Park i Madagaskar
It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Tweet about this on Twitter
Twitter
Share on LinkedIn
Linkedin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.